Ezekiel 39
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal.
«Əmdi sǝn, i insan oƣli, Gogni ǝyiblǝp bexarǝt berip xundaⱪ degin: — Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Mana, i Gog, — Rox, Mǝxǝk wǝ Tubalning ǝmiri, Mǝn sanga ⱪarximǝn;
2 Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og føre dig op fra det yderste Nord og lade dig komme over Israels Bjerge.
Mǝn seni arⱪingƣa yandurup, yetkilǝp, seni ximalning ǝng ⱪǝridin qiⱪirimǝn, Israilning taƣliri üstigǝ tajawuz ⱪildurimǝn;
3 Og jeg vil slaa din Bue ud af din venstre Haand og lade dine Pile falde ud af din højre Haand.
Mǝn oⱪyayingni sol ⱪolungdin urup taxliƣuziwetimǝn, oⱪliringni ong ⱪolungdin qüxüriwetimǝn;
4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som ere med dig; jeg vil give dig til Føde for Rovfuglene, Smaafuglene, alt det bevingede og de vilde Dyr paa Marken.
sǝn Israil taƣlirining üstigǝ yiⱪilisǝn; sǝn wǝ sening barliⱪ ⱪoxunliring, sanga ⱨǝmraⱨ bolƣan ǝllǝr yiⱪilisilǝr; Mǝn seni barliⱪ yirtⱪuq uqar-ⱪanatlarƣa gɵx, daladiki barliⱪ ⱨaywanlarƣa ow boluxⱪa tǝⱪdim ⱪildim.
5 Paa den vide Mark skal du falde; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
Sǝn dalada yiⱪilisǝn; qünki Mǝn xundaⱪ sɵz ⱪildim, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
6 Og jeg vil sende en Ild paa Magog og paa dem, som bo tryggelig Paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Mǝn Magog üstigǝ wǝ dengiz boyida aman-esǝn turƣanlarƣa ot yaƣdurimǝn; ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
7 Og jeg vil kundgøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel og ikke ydermere lade mit hellige Navn vanhelliges, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
Mening pak-muⱪǝddǝs namimni hǝlⱪim Israil arisida tonutimǝn; pak-muⱪǝddǝs namimning ⱪaytidin bulƣinixⱪa ⱪǝt’iy yol ⱪoymaymǝn; ǝllǝr Mening Pǝrwǝrdigar, Israilda turƣan Muⱪǝddǝs Bolƣuqisi ikǝnlikimni bilip yetidu.
8 Se, det kommer, og det skal ske, siger den Herre, Herre; det er den Dag, som jeg har talt om.
Mana, u kelidu! Bu ixlar qoⱪum bolidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — bu dǝl Mǝn eytⱪan künidur.
9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaa ud og gøre Ild paa og hede med Rustninger og smaa Skjolde og store Skjolde, med Bue og med Pile og med Haandstav og med Spyd, og de skulle gøre Ild dermed i syv Aar.
Israil xǝⱨǝrliridǝ turuwatⱪanlar qiⱪip ⱪorallarni, jümlidin sipar-ⱪalⱪanlar, oⱪyalar, toⱪmaⱪlar wǝ nǝyzilǝrni kɵydürüp ot ⱪalaydu — ular bular bilǝn yǝttǝ yil ot ⱪalaydu.
10 Og de skulle ikke hente Træ fra Marken eller hugge af Skovene; thi de skulle gøre Ild med Rustninger; og de skulle røve fra dem, for hvilke de vare et Rov, og plyndre dem, af hvilke de bleve plyndrede, siger den Herre, Herre.
Daladin ⱨeq otun elinmaydu, ormanlardin ⱨeq yaƣaq kesilmǝydu; qünki ular ⱪorallarni ot ⱪalaxⱪa ixlitidu; ular ɵzliridin olja tutⱪanlarni olja tutidu, ɵzlirini bulang-talang ⱪilƣanlarni bulang-talang ⱪilidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
11 Og det skal ske paa denne Dag, at jeg vil give Gog et Sted der til Begravelse i Israel, de vejfarendes Dal Østen for Havet, og den skal bringe de vejfarende til at holde sig for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal.
Wǝ xu künidǝ xundaⱪ boliduki, Israil zeminidin, yǝni dengizning xǝrⱪiy ⱪirƣiⱪidin ɵtidiƣanlarning jilƣisidin Gogⱪa bir yǝrlik boluxi üqün bir orunni berimǝn; bu yǝrlik bolsa ɵtküqilǝrning yolini tosidu; ular xu yǝrdǝ Gog wǝ uning barliⱪ top-top adǝmlirini kɵmidu; u «Ⱨamon-Gog jilƣisi» dǝp atilidu.
12 Og Israels Hus skal begrave dem, for at rense Landet, i syv Maaneder;
Israil jǝmǝti zeminini ⱨalal ⱪilix üqün, ularni yǝttǝ ay kɵmidu;
13 ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal vorde dem til et Navn, paa den Dag, jeg forherliger mig, siger den Herre, Herre.
zemindiki barliⱪ hǝlⱪ ularni yǝrlikkǝ ⱪoyidu; xuning bilǝn Ɵzüm uluƣlanƣan muxu künidǝ bu ix ularƣa xǝrǝp bolidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
14 Og de skulle udnævne faste Mænd, nogle, som skulle gaa igennem Landene, og nogle, som tillige med dem, der gaa igennem Landet, skulle begrave dem, der maatte være blevne tilbage oven paa Jorden, for at rense det; naar syv Maaneder ere til Ende, skulle de gennemsøge det.
Ular birnǝqqǝ adǝmni zeminni dawamliⱪ arilap, tajawuzqilarning zemin yüzidǝ ⱪalƣan jǝsǝtlirini kümüxtǝk alaⱨidǝ ixni ⱪilix üqün ayriydu; ular xu yǝttǝ ay tügigǝndǝ, andin jǝsǝtlǝrni izdǝx hizmitini baxlaydu.
15 Og de, som gaa igennem Landene, skulle gaa omkring, og naar nogen ser et Menneskes Ben, da skal han sætte et Mærke derved, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal.
Bu «zemindin ɵtküqilǝr» aylinip yüridu; ǝgǝr birsi adǝmning ustihinini kɵrgǝn bolsa, u uning yeniƣa bir bǝlgǝ tiklǝydu; «izdǝp kɵmgüqilǝr» uni Ⱨamon-Gog jilƣisiƣa dǝpnǝ ⱪilƣuqǝ bǝlgǝ turidu
16 Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet.
([jilƣida] «Ⱨamonaⱨ» dǝp atalƣan bir xǝⱨǝr bolidu). Ular xu yol bilǝn zeminni paklaydu».
17 Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre: Sig til Fuglene, alt det bevingede, og til alle vilde Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kød og drikke Blod.
— «Wǝ sǝn, i insan oƣli, Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Ⱨǝrⱪandaⱪ uqar-ⱪanatlar, daladiki barliⱪ ⱨaywanlarƣa mundaⱪ degin: «Yiƣilixip kelinglar, Mǝn silǝrgǝ ⱪilmaⱪqi bolƣan ⱪurbanliⱪimƣa, yǝni Israil taƣliri üstidǝ ⱪilinƣan qong ⱪurbanliⱪⱪa ⱨǝryandin jǝm bolunglar! Silǝr xu yǝrdǝ gɵx yǝp, ⱪan iqisilǝr.
18 I skulle æde de vældiges Kød og drikke Jordens Fyrsters Blod: Vædres, Lams og Bukkes, Øksnes, som alle ere fedede i Basan.
Silǝr baturlarning gɵxini, yǝr yüzidiki xaⱨzadilarning ⱪenini — ⱪoqⱪarlarning, ɵqkilǝrning, torpaⱪlarning ⱪenini iqisilǝr — ularning ⱨǝmmisi Baxandiki bordalƣan mallardur!
19 Og I skulle æde det fede, til I blive mætte, og drikke Blod, til I blive drukne, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder.
Silǝr Mǝn silǝrgǝ ⱪilmaⱪqi bolƣan ⱪurbanliⱪimdin, toyƣuqǝ may yǝp, toyƣuqǝ ⱪan iqisilǝr!
20 Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Heste og Rytteri, at de vældige og alle Haande Krigsmænd, siger den Herre, Herre.
Silǝr dastihinimda atlar wǝ jǝng ⱨarwisidikilǝr, baturlar, barliⱪ jǝngqi palwanlar bilǝn toyunisilǝr» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
21 Og jeg vil vise min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle se min Dom, som jeg har holdt, og min Haand, som jeg har lagt paa dem.
— wǝ Mǝn Ɵz xan-xǝripimni ǝllǝr arisiƣa kɵrsitimǝn, barliⱪ ǝllǝr Mening yürgüzgǝn jazalirimni wǝ ularning üstigǝ ⱪoyƣan ⱪolumni kɵridu.
22 Og Israels Hus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag af og fremdeles.
Wǝ xu kündin tartip Israil jǝmǝti Mening Pǝrwǝrdigar, ularning Hudasi ikǝnlikimni bilip yetidu.
23 Og Hedningerne skulle kende, at Israels Hus blev bortført for deres Misgerning, fordi de havde været troløse imod mig, saa at jeg skjulte mit Ansigt for dem og gav dem i deres Fjenders Haand, og de alle faldt for Sværdet.
Əllǝr Israil jǝmǝtining ⱪǝbiⱨliki, Manga asiyliⱪ ⱪilƣanliⱪi tüpǝylidin sürgün bolƣanliⱪini bilip yetidu; mana, Mǝn yüzümni ulardin yoxurup, ularni düxmǝnlirining ⱪoliƣa tapxurdum; ularning ⱨǝmmisi ⱪiliqlinip yiⱪildi.
24 Efter deres Urenhed og efter deres Overtrædelser handlede jeg imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.
Ularning paskiniqiliⱪi wǝ asiyliⱪliri boyiqǝ Mǝn ularni bir tǝrǝp ⱪildim, yüzümni ulardin yoxurdum».
25 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Nu vil jeg vende Jakobs Fangenskab og forbarme mig over Israels hele Hus og være nidkær for mit hellige Navn.
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Mǝn ⱨazir Yaⱪupni sürgün bolƣanliⱪidin ǝsligǝ ⱪayturup, pütkül Israil jǝmǝti üstigǝ rǝⱨim ⱪilip, Ɵz pak-muⱪǝddǝs namim üqün otluⱪ ⱪizƣinliⱪimni kɵrsitimǝn.
26 Og de skulle bære deres Skam og al Jeres Troløshed, som de begik imod mig, naar de bo tryggelig i deres Land, og der ingen er, som forfærder dem,
Ɵz zeminida aman-esǝn turƣinida, ⱨeqkim ularni ⱪorⱪutmaydiƣan qaƣ kǝlgǝndǝ, Mǝn ularni ǝllǝrdin ⱪayturup, düxmǝnlirining zeminliridin yiƣⱪinimda, wǝ kɵp ǝllǝrning kɵz aldida Ɵzümning pak-muⱪǝddǝs ikǝnlikimni kɵrsǝtkinimdǝ, xu qaƣda ular hijalitini wǝ Mǝndin yüz ɵrüp ⱪilƣan asiyliⱪining barliⱪ gunaⱨini kɵtüridu;
27 naar jeg fører dem tilbage fra Folkene og sanker dem fra deres Fjenders Lande, og naar jeg helliggør mig paa dem for mange Hedningers Øjne.
28 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg har bortført dem til Hedningerne og nu samler dem til deres Land og ikke ydermere lader nogen af dem blive tilbage hist.
ular Mening ularni ǝllǝr arisiƣa sürgün ⱪildurƣanliⱪim tüpǝylidin, wǝ andin ulardin ⱨeqⱪaysisini xu yǝrdǝ ⱪaldurmay ɵz zeminiƣa yiƣⱪanliⱪim tüpǝylidin, ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilip yetidu;
29 Jeg vil og ikke mere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg har udgydt min Aand over Israels Hus, siger den Herre, Herre.
wǝ Mǝn yüzümni ulardin ⱪayta ⱨeq yoxurmaymǝn; qünki Mǝn Israil jǝmǝti üstigǝ Ɵz Roⱨimni ⱪuyƣan bolimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
