< Ezekiel 39 >

1 Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal.
“Ita, sika nga anak ti tao, agipadtoka maibusor kenni Gog ket ibagam, ‘Kastoy ti kuna ti Apo a Yahweh: Denggem! Bumusorak kenka, Gog, a panguloen ti Mesec ken Tubal.
2 Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og føre dig op fra det yderste Nord og lade dig komme over Israels Bjerge.
Ibaw-ingkanto ken idalankanto; isang-atkanto manipud iti adayo nga amianan ket ipankanto kadagiti banbantay ti Israel.
3 Og jeg vil slaa din Bue ud af din venstre Haand og lade dine Pile falde ud af din højre Haand.
Kalpasanna, tipayyekto ti baim iti makannigid nga imam ken pagtinnagekto dagiti panam iti makannawan nga imam.
4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som ere med dig; jeg vil give dig til Føde for Rovfuglene, Smaafuglene, alt det bevingede og de vilde Dyr paa Marken.
Mataykanto kadagiti bantay ti Israel—sika ken dagiti amin nga armadam ken dagiti soldado a kakaduam. Itedkanto a kas taraon kadagiti mangnganup a billit ken kadagiti atap nga ayup kadagiti tay-ak.
5 Paa den vide Mark skal du falde; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
Mataykanto iti tay-ak, ta Siak a mismo ti nangipakaammo iti daytoy—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.
6 Og jeg vil sende en Ild paa Magog og paa dem, som bo tryggelig Paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Kalpasanna, mangibaonakto iti apuy iti Magog ken kadagiti agnanaed a sitatalged kadagiti igid ti baybay, ket maammoandanto a Siak ni Yahweh.
7 Og jeg vil kundgøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel og ikke ydermere lade mit hellige Navn vanhelliges, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
Ta ipakaammokto ti nasantoan a naganko iti tengnga dagiti tattaok nga Israelita, ken saankon nga ipalubos a matulawan ti nasantoan a naganko; maammoanto dagiti nasion a siak ni Yahweh, a Nasantoan a Dios iti Israel.
8 Se, det kommer, og det skal ske, siger den Herre, Herre; det er den Dag, som jeg har talt om.
Kitaem! Umadanin ti aldaw nga imbagak, ket mapasamakto daytoy—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.
9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaa ud og gøre Ild paa og hede med Rustninger og smaa Skjolde og store Skjolde, med Bue og med Pile og med Haandstav og med Spyd, og de skulle gøre Ild dermed i syv Aar.
Rummuarto dagiti agnanaed kadagiti siudad ti Israel ket puorandanto dagiti igam, dagiti babassit ken dadakkel a kalasag, dagiti bai, dagiti pana, dagiti pang-or ken dagiti gayang; puorandanto dagitoy iti las-ud ti pito a tawen.
10 Og de skulle ikke hente Træ fra Marken eller hugge af Skovene; thi de skulle gøre Ild med Rustninger; og de skulle røve fra dem, for hvilke de vare et Rov, og plyndre dem, af hvilke de bleve plyndrede, siger den Herre, Herre.
Saandanto nga agkayo kadagiti tay-ak wenno agpukan kadagiti bakir, agsipud ta puorandanto dagiti igam; agawandanto dagiti nagagaw kadakuada; samsamandanto dagiti nagsamsam kadakuada—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.
11 Og det skal ske paa denne Dag, at jeg vil give Gog et Sted der til Begravelse i Israel, de vejfarendes Dal Østen for Havet, og den skal bringe de vejfarende til at holde sig for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal.
Ket mapasamakto nga iti dayta nga aldaw, mangaramidakto iti maysa a disso para kenni Gog—maysa a pakaitanemanna iti Israel, maysa a tanap nga agpaay kadagiti agdaliasat iti daya ti baybay. Serraanto daytoy dagiti agtarigagay a bumallasiw. Sadiay, itabondanto ni Gog agraman ti amin nga armadana. Awagandanto daytoy iti tanap ti Hamon Gog.
12 Og Israels Hus skal begrave dem, for at rense Landet, i syv Maaneder;
Iti las-ud ti pito a bulan, itabonto ida ti balay ti Israel tapno madalusan ti daga.
13 ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal vorde dem til et Navn, paa den Dag, jeg forherliger mig, siger den Herre, Herre.
Ta itabonto ida dagiti amin a tattao ti daga; saandanto a malipatan daytoy nga aldaw inton mapadayawanak—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.
14 Og de skulle udnævne faste Mænd, nogle, som skulle gaa igennem Landene, og nogle, som tillige med dem, der gaa igennem Landet, skulle begrave dem, der maatte være blevne tilbage oven paa Jorden, for at rense det; naar syv Maaneder ere til Ende, skulle de gennemsøge det.
Ket mangdutokdanto kadagiti sumagmamano a lallaki nga agsursor iti daga tapno mangitabon kadagiti natda iti rabaw ti daga, tapno madalusan daytoy. Irugidanto daytoy a trabaho kalpasan iti maikapito a bulan.
15 Og de, som gaa igennem Landene, skulle gaa omkring, og naar nogen ser et Menneskes Ben, da skal han sætte et Mærke derved, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal.
Bayat nga agsursursor dagitoy a lallaki iti daga, inton makakitada iti aniaman a tulang ti tao, mangikabilda iti pagilasinan iti abay daytoy, agingga nga umay dagiti agitabtabon ket itabonda daytoy iti tanap ti Hamon Gog.
16 Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet.
Addanto sadiay ti maysa a siudad a maawagan iti nagan a Hamonah. Dalusandanto ti daga iti kastoy a wagas.’
17 Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre: Sig til Fuglene, alt det bevingede, og til alle vilde Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kød og drikke Blod.
Ita, kenka nga anak ti tao, kastoy ti kuna kenka ti Apo a ni Yahweh: Ibagam kadagiti amin a billit ken kadagiti amin nga atap nga ayup kadagiti tay-ak, ‘Aguummongkayo ket umaykayo! Aguummongkayo manipud iti aglawlaw, iti daton a siak a mismo ti mangisagsagana a maipaay kadakayo, maysa a dakkel a daton iti tapaw dagiti bantay ti Israel, tapno mangankayo iti lasag ken uminomkayo iti dara.
18 I skulle æde de vældiges Kød og drikke Jordens Fyrsters Blod: Vædres, Lams og Bukkes, Øksnes, som alle ere fedede i Basan.
Kanenyonto ti lasag dagiti mannakigubat ken inumenyonto ti dara dagiti prinsipe ti lubong; maiyarigdanto kadagiti kalakian a karnero, urbon a karnero, kalding, ken kalakian a baka, napalukmegda amin idiay Basan.
19 Og I skulle æde det fede, til I blive mætte, og drikke Blod, til I blive drukne, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder.
Ket mangankayonto iti taba agingga a mapnekkayo; uminomkayonto iti dara agingga a mabartekkayo; daytoyto ti daton a papatayekto a maipaay kadakayo.
20 Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Heste og Rytteri, at de vældige og alle Haande Krigsmænd, siger den Herre, Herre.
Mapnekkayonto iti lamisaanko kadagiti kabalio, karwahe, mannakigubat, ken iti tunggal lalaki ti gubat—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.
21 Og jeg vil vise min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle se min Dom, som jeg har holdt, og min Haand, som jeg har lagt paa dem.
Ket isaadkonto ti dayagko kadagiti nasion, ket makitanto dagiti amin a nasion ti panangukom nga inaramidko ken ti imak a mangdusa kadakuada.
22 Og Israels Hus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag af og fremdeles.
Maammoanto ti balay ti Israel a Siak ni Yahweh a Diosda manipud iti dayta nga aldaw ken iti masakbayan.
23 Og Hedningerne skulle kende, at Israels Hus blev bortført for deres Misgerning, fordi de havde været troløse imod mig, saa at jeg skjulte mit Ansigt for dem og gav dem i deres Fjenders Haand, og de alle faldt for Sværdet.
Ket maammoanto dagiti nasion a naipanaw ti balay ti Israel a kas balud gapu ta tinallikudandak babaen iti basolda, isu nga inlingedko ti rupak manipud kadakuada ket inkabilko ida iti ima dagiti kabusorda tapno mapasagda amin babaen iti kampilan.
24 Efter deres Urenhed og efter deres Overtrædelser handlede jeg imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.
Inaramidko kadakuada ti maiyannatup iti kinarugitda ken kadagiti basolda, idi inlingedko ti rupak manipud kadakuada.
25 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Nu vil jeg vende Jakobs Fangenskab og forbarme mig over Israels hele Hus og være nidkær for mit hellige Navn.
Ngarud, kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Ita, isublik dagiti kinabaknang ni Jacob, ken kaasiakto dagiti amin a balay ti Israel, inton salaknibak ti nasantoan a naganko!
26 Og de skulle bære deres Skam og al Jeres Troløshed, som de begik imod mig, naar de bo tryggelig i deres Land, og der ingen er, som forfærder dem,
Ket malipatandanto ti pannakaibabainda ken dagiti amin a panaglabsingda a panangtallikudda kaniak. Malipatandanto amin dagitoy inton agtalinaedda a sitatalged iti dagada, nga awanto ti siasinoman a mangbutbuteng kadakuada.
27 naar jeg fører dem tilbage fra Folkene og sanker dem fra deres Fjenders Lande, og naar jeg helliggør mig paa dem for mange Hedningers Øjne.
Inton isublik ida manipud kadagiti tattao ken ummongek ida manipud kadagiti daga dagiti kabusorda, ipakitakto a nasantoanak iti imatang dagiti adu a nasion.
28 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg har bortført dem til Hedningerne og nu samler dem til deres Land og ikke ydermere lader nogen af dem blive tilbage hist.
Ket maammoandanto a Siak ni Yahweh a Diosda, ta impapanawko ida a kas balud kadagiti nasion, ngem inummongko met laeng ida ket insublik ida iti dagada. Awan ti imbatik kadakuada kadagiti nasion.
29 Jeg vil og ikke mere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg har udgydt min Aand over Israels Hus, siger den Herre, Herre.
Saankon nga ilinged ti rupak kadakuada inton ibuyatko ti Espirituk iti balay ti Israel—kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.”

< Ezekiel 39 >