Ezekiel 38
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosk, Mesek og Tubal, og spaa imod ham!
Insan oƣli, yüzüngni Magog zeminidiki Rox, Mǝxǝk wǝ Tubalning ǝmiri Gogⱪa ⱪaritip uni ǝyiblǝp bexarǝt berip xundaⱪ degin: —
3 Og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal!
Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: «Mana, i Gog, — Rox, Mǝxǝk wǝ Tubalning ǝmiri, Mǝn sanga ⱪarximǝn;
4 Og jeg vil vende dig om og lægge Kroge i dine Kæver, og jeg vil føre dig ud tillige med al din Hær, Heste og Ryttere, alle sammen klædte i fuld Pragt, en stor Skare med store Skjolde og smaa Skjolde, alle sammen øvede i at bruge Sværd,
Mǝn seni arⱪingƣa yandurup, engikinggǝ ilmǝklǝrni selip, sǝn wǝ pütün ⱪoxunungni — atlar wǝ atliⱪ ǝskǝrlǝrni, ⱨǝmmisi toluⱪ ⱪorallanƣan, sipar-ⱪalⱪanlarni kɵtürgǝn, ⱪiliq tutⱪan top-top kixilǝrni jǝnggǝ qiⱪirimǝn;
5 med dem tillige Perser, Morianer og Putæer, alle sammen med Skjold og Hjelm,
Pars, Efiopiyǝ wǝ Put, ⱨǝmmisi ⱪalⱪan-dubulƣa bilǝn ⱪorallinidu
6 Gomer og alle hans Hære, Thogarmas Hus i det yderste Nord og alle dets Hære, ja, mange Folkeslag sammen med dig.
— Gomer wǝ uning barliⱪ top-top adǝmliri, ximalning ǝng ⱪǝridin kǝlgǝn Torgamaⱨ jǝmǝti wǝ uning barliⱪ top-top adǝmliri, bu kɵp ǝllǝr sanga ⱨǝmraⱨ bolup billǝ bolidu.
7 Vær beredt og hold dig rede, du og alle dine Skarer, som ere forsamlede om dig! og du skal tage Vare paa dem.
Ɵzüngni tǝyyarla; sǝn wǝ sanga yiƣilƣan barliⱪ top-top adǝmliring tǝyyarlanƣan petida bol; sǝn ularƣa nazarǝtqilik ⱪilisǝn.
8 Efter mange Dage skal du blive hjemsøgt, i de sidste Aar skal du komme til et Land, som er udfriet fra Sværdet og samlet ud fra mange Folkefærd, over Israels Bjerge, som stadigt have været øde; dette er nu udført fra Folkene, og de bo der alle sammen tryggelig.
Kɵp künlǝrdin keyin sǝn [jǝnggǝ] qaⱪirilisǝn; sǝn ahirⱪi yillarda ⱪiliqtin ⱪutⱪuzulƣan, kɵp ǝllǝrdin yiƣilƣan hǝlⱪning zeminiƣa, yǝni uzundin beri wǝyran ⱪelinip kǝlgǝn Israil taƣliriƣa ⱨujum ⱪilisǝn; uning hǝlⱪi ǝllǝrdin yiƣilƣan bolup, ularning ⱨǝmmisi aman-esǝn turiweridu;
9 Og du skal drage op, du skal komme som et Bulder, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære og de mange Folkeslag, som ere med dig.
sǝn, barliⱪ top adǝmliring wǝ sanga ⱨǝmraⱨ bolƣan nurƣun ǝllǝr bilǝn billǝ alƣa besip, boran-qapⱪundǝk kelisǝn; sǝn yǝr yüzini ⱪapliƣan buluttǝk bolisǝn».
10 Saa siger den Herre, Herre: Og det skal ske paa denne Dag, at der skal opstige Ting i dit Hjerte, og at du skal optænke en ond Tanke;
— Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Xu küni xundaⱪ boliduki, kɵnglünggǝ baxⱪiqǝ hiyallar kirip, sǝn rǝzil ⱨiylǝ-nǝyrǝngni oylap qiⱪisǝn;
11 og du skal sige: Jeg vil drage op imod et Land med ubefæstede Byer; jeg vil komme over de rolige, som bo tryggelig, alle sammen bo de uden Mur og have hverken Portstænger eller Porte,
sǝn: «Mǝn sepilsiz yeza-kǝntlǝr jaylaxⱪan zeminƣa besip kirimǝn; mǝn aman-esǝn turuwatⱪan bir hǝlⱪⱪǝ yeⱪinliximǝn — ularning ⱨǝmmisi sepilsiz, taⱪaⱪsiz wǝ dǝrwazisiz turuwatidu», dǝysǝn, —
12 for at bytte Bytte og at røve Rov; — for at vende din Haand imod de øde Stæder, som nu ere beboede, og imod et Folk, som er sanket ud fra Hedningerne, og som forhverver sig Fæ og Gods, og som bor over Jordens Navle.
«Xuning bilǝn oljilarni elip, bulang-talang ⱪilimǝn; ⱪolumni ǝslidǝ wǝyran bolup ǝmdiliktǝ makanliⱪ bolƣan jaylarƣa, ǝllǝrdin yiƣilƣan, mal-dunyaƣa igǝ bolƣan, dunyaning kindikidǝ yaxawatⱪan hǝlⱪⱪǝ ⱪarxi ⱪilimǝn».
13 Seba og Dedan og Købmænd fra Tharsis og alle dets unge Løver skulle sige til dig: Er du kommen for at bytte Bytte? har du samlet din Skare for at røve Rov, for at borttage Sølv og Guld, for at tage Fæ og Gods, for at bytte stort Bytte?
Xu tapta Xeba, Dedan, Tarxixtiki sodigǝrlǝr barliⱪ yax xirliri bilǝn sǝndin: «Sǝn olja elixⱪa kǝldingmu? Sǝn top-top adǝmliringni bulang-talang ⱪiliwelixⱪa — altun-kümüxni elip ketixkǝ, mal-dunyani elip ketixkǝ, zor bir oljiƣa erixiwelixⱪa yiƣdingmu?» — dǝp soraydu.
14 Derfor spaa, du Menneskesøn! og sig til Gog: Saa siger den Herre, Herre: Mon du ikke paa den Dag, naar mit Folk Israel bor tryggelig, skal faa det at vide?
Xunga bexarǝt bǝrgin, i insan oƣli, Gogⱪa xundaⱪ degin: — Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Mening hǝlⱪim Israil aman-esǝn bolidiƣan künini, sǝn bilip yǝtmǝmsǝn?
15 Og du skal komme fra dit Sted, fra det yderste Nord, du og de mange Folk, som ere med dig, alle sammen ridende paa Heste, en stor Skare og en mægtig Hær.
Sǝn ɵz jayingdin, yǝni ximalning ǝng qǝt jayidin qiⱪisǝn, sǝn wǝ sanga ⱨǝmraⱨ bolƣan nurƣun ǝllǝr, ⱨǝmmisi atliⱪ bolup, top-top adǝmlǝr, qong ⱪoxun bolisǝn.
16 Og du skal drage op imod mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; det skal ske i de sidste Dage, at jeg vil lade dig komme imod mit Land, paa det Hedningerne skulle kende mig, naar jeg helliggør mig paa dig for deres Øjne, o Gog!
Sǝn yǝr yüzini ⱪapliƣan buluttǝk hǝlⱪim Israilƣa ⱪarxi qiⱪisǝn — bu ahirⱪi zamanlarda bolidu — Mǝn seni ɵz zeminimƣa ⱪarxilixixⱪa qiⱪirimǝn; xundaⱪ ⱪilip Mǝn sǝn arⱪiliⱪ, i Gog, ǝllǝrning kɵz aldida Ɵzümning pak-muⱪǝddǝs ikǝnlikimni kɵrsǝtkǝndǝ, ular Meni tonuydu».
17 Saa siger den Herre, Herre: Er du den, som jeg talte om i gamle Dage ved mine Tjenere, Profeterne i Israel, som spaaede i hine Dage, Aar efter Aar, at jeg vilde lade dig komme over dem?
— Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: «Mǝn ⱪǝdimki zamanlarda ⱪullirim bolƣan Israildiki pǝyƣǝmbǝrlǝr arⱪiliⱪ bexarǝt ⱪilƣan birsi sǝn ǝmǝsmu? Ular xu künlǝrdǝ, xundaⱪla kɵp yillardin beri, Mening seni hǝlⱪimgǝ ⱪarxilixixⱪa qiⱪiridiƣanliⱪim toƣruluⱪ bexarǝt bǝrgǝn ǝmǝsmu?
18 Og det skal ske paa den Dag, ja, paa den Dag, da Gog kommer over Israels Land, siger den Herre, Herre, at min Vrede skal stige op i min Næse.
Wǝ xu küni, yǝni Gog Israil zeminiƣa ⱪarxi qiⱪⱪan küni xundaⱪ boliduki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — ƣǝzipim bilǝn Mening ⱪǝⱨrim ɵrlǝp qiⱪidu.
19 Ogjeg har talt i min Nidkærhed, i min Vredes Ild: Sandelig, paa denne Dag skal der være en stor Rystelse i Israels Land.
Mening [Ɵz hǝlⱪimgǝ] bolƣan ⱪizƣinliⱪimdin, ƣǝzǝp bilǝn xundaⱪ sɵz ⱪilƣanmǝnki, Israil zeminida zor yǝr tǝwrǝx bolidu;
20 Og Fiskene i Havet og Fuglene under Himlene og de vilde Dyr paa Marken og alt Krybet, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden, skulle bæve for mit Ansigt, og Bjergene skulle omkastes og Taarnene falde, og hver Mur skal falde til Jorden.
xuning bilǝn dengizdiki beliⱪlar, asmandiki uqar-ⱪanatlar, daladiki ⱨaywanlar, yǝr yüzidiki ɵmiligüqi ⱨaywanlar wǝ yǝr yüzidǝ turƣan barliⱪ insanlar Mening yüzüm aldida tǝwrinip ketidu; taƣlar ɵrülüp, tik yarlar ƣulap ketidu, barliⱪ tamlar yǝrgǝ ɵrülüp qüxidu.
21 Og jeg vil kalde et Sværd frem imod ham hen over alle mine Bjerge, siger den Herre, Herre; den enes Sværd skal være imod den anden.
Mǝn barliⱪ taƣlirimda uning bilǝn ⱪarxilixixⱪa bir ⱪiliq qaⱪirimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — ⱨǝrbirsining ⱪiliqi ɵz ⱪerindixigǝ ⱪarxi qiⱪidu.
22 Og jeg vil gaa i Rette med ham ved Pest og ved Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovl vil jeg lade regne ned over ham og over hans Hære og over de mange Folk, som ere med ham.
Mǝn waba kesili wǝ ⱪan tɵküx bilǝn uningƣa ⱨɵküm qiⱪirip jazalaxⱪa kiriximǝn; Mǝn uningƣa, uning ⱪoxunliri üstigǝ, uningƣa ⱨǝmraⱨ bolƣan nurƣun ǝllǝr üstigǝ dǝⱨxǝtlik yamƣur, zor mɵldür taxliri, ot wǝ güngürt yaƣdurimǝn;
23 Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Mǝn Ɵzümni uluƣlap, Ɵzümni pak-muⱪǝddǝs dǝp kɵrsitimǝn; wǝ nurƣun ǝllǝrning kɵz aldida namayan bolimǝn, ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu».
