< Ezekiel 38 >

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Pea naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
2 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosk, Mesek og Tubal, og spaa imod ham!
“Foha ʻoe tangata, fakahanga ho mata kia Koki, ʻae fonua ko Mekoki, ʻaia ʻoku ʻeiki lahi hake ʻia Meseke, pea mo Tupale, pea kikite kiate ia,
3 Og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal!
Mo ke pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, ʻe Koki, ʻoku ou tuʻu au kiate koe, ʻa koe ko e ʻeiki lahi ʻi Meseke, pea mo Tupale;
4 Og jeg vil vende dig om og lægge Kroge i dine Kæver, og jeg vil føre dig ud tillige med al din Hær, Heste og Ryttere, alle sammen klædte i fuld Pragt, en stor Skare med store Skjolde og smaa Skjolde, alle sammen øvede i at bruge Sværd,
Pea te u fakafoki koe ki mui, pea te u ʻai ʻae mātaʻu ki ho ngutu, pea te u fusi mai ʻa koe, mo hoʻo kau tau kotoa pē, ʻae fanga hoosi, mo e kau heka hoosi, ʻakinautolu kotoa pē ʻoku kofu fakaʻeiʻeiki, ʻio, ʻae fuʻu tokolahi ʻoku toʻo ʻae fakaū mo e pā, pea ʻoku nau taki taha toʻo mo e heletā ʻi honau nima;
5 med dem tillige Perser, Morianer og Putæer, alle sammen med Skjold og Hjelm,
‌ʻA Peasia, mo ʻItiopea, mo Lipea, fakataha mo kinautolu; ʻoku ʻai kotoa pē ʻekinautolu ʻae pā, mo e tatā ki he tau:
6 Gomer og alle hans Hære, Thogarmas Hus i det yderste Nord og alle dets Hære, ja, mange Folkeslag sammen med dig.
‌ʻA Komela, pea mo ʻene ngaahi matatau; ʻae fale ʻo Tokama mei he feituʻu tokelau, mo ʻene faʻahitaʻu ʻaʻana; pea mo e kakai tokolahi kuo fakataha mo koe.
7 Vær beredt og hold dig rede, du og alle dine Skarer, som ere forsamlede om dig! og du skal tage Vare paa dem.
Ke ke teuteu pe koe, pea ke teuteu pe maʻau, ʻa koe, mo e kakai kotoa pē kuo fakataha mai kiate koe, pea ke leʻohi ʻe koe kiate kinautolu.
8 Efter mange Dage skal du blive hjemsøgt, i de sidste Aar skal du komme til et Land, som er udfriet fra Sværdet og samlet ud fra mange Folkefærd, over Israels Bjerge, som stadigt have været øde; dette er nu udført fra Folkene, og de bo der alle sammen tryggelig.
Hili ʻae ngaahi ʻaho lahi ʻe fai ʻae ʻaʻahi kiate koe: te ke toe hoko mai ʻi he ngaahi taʻu fakamui, ki he fonua kuo fakamoʻui mai mei he heletā, pea ʻe tānaki koe mei he ngaahi kakai tokolahi, ki he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, ʻaia naʻe lala ʻo fuoloa: ʻio, ʻe ʻomi ia mei he ngaahi puleʻanga, pea te nau nofo malu kotoa pē ʻakinautolu.
9 Og du skal drage op, du skal komme som et Bulder, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære og de mange Folkeslag, som ere med dig.
Te ke ʻalu hake, pea hoko mai ʻo hangē ko e taufa matangi, pea te ke hangē ko e ʻao ke ʻufiʻufi ʻae fonua, ʻa koe, mo hoʻo ngaahi matatau, mo e kakai tokolahi ʻe fakataha mo koe.”
10 Saa siger den Herre, Herre: Og det skal ske paa denne Dag, at der skal opstige Ting i dit Hjerte, og at du skal optænke en ond Tanke;
‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua hoko foki ʻo pehē, “ʻI he kuonga pe ko ia, ʻe hū ʻae ngaahi meʻa ki ho loto, pea te ke fakakaukau ai ki ha ngāue kovi:
11 og du skal sige: Jeg vil drage op imod et Land med ubefæstede Byer; jeg vil komme over de rolige, som bo tryggelig, alle sammen bo de uden Mur og have hverken Portstænger eller Porte,
Pea te ke lea ʻo pehē, Te u ʻalu hake ki he fonua ʻoe ngaahi kolo ʻoku ʻikai ʻāʻi; te u ʻalu kiate kinautolu ʻoku mālōlō, mo nofo fiemālie, ʻakinautolu ʻoku nofo, ʻoku ʻikai hanau ʻā, pe ha songo, pe ha matapā,
12 for at bytte Bytte og at røve Rov; — for at vende din Haand imod de øde Stæder, som nu ere beboede, og imod et Folk, som er sanket ud fra Hedningerne, og som forhverver sig Fæ og Gods, og som bor over Jordens Navle.
Koeʻuhi ke u vete ia, mo maʻu ha koloa; ke ʻai hoku nima ki he ngaahi potu lala kuo fakakakai, pea mo e kakai ʻaia kuo tānaki mei he ngaahi puleʻanga, ʻakinautolu kuo maʻu ʻae fanga manu mo e koloa, pea ʻoku nau nofo ʻi he lotolotonga ʻoe fonua.
13 Seba og Dedan og Købmænd fra Tharsis og alle dets unge Løver skulle sige til dig: Er du kommen for at bytte Bytte? har du samlet din Skare for at røve Rov, for at borttage Sølv og Guld, for at tage Fæ og Gods, for at bytte stort Bytte?
‌ʻE pehē mai kiate koe ʻe Sipa, mo Tetani, mo e kau fakatau ʻi Tasisi, mo e fanga laione mui kotoa pē ʻoku ʻi ai, ‘Kuo ke haʻu koe ke fai ha vete? Kuo ke fakataha hoʻo kakai ke maʻu mālohi ha koloa? Ke fetuku mo ʻave ha siliva mo ha koula, ke ʻave ʻae fanga manu mo e koloa, pea ke ʻave mo e meʻa lahi ʻaupito?’”
14 Derfor spaa, du Menneskesøn! og sig til Gog: Saa siger den Herre, Herre: Mon du ikke paa den Dag, naar mit Folk Israel bor tryggelig, skal faa det at vide?
Ko ia, foha ʻoe tangata, kikite, pea ke pehē kia Koki, “ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ʻe ʻikai te ke ʻilo ʻi he ʻaho ko ia, ʻe nofo fiemālie ʻa hoku kakai ko ʻIsileli?
15 Og du skal komme fra dit Sted, fra det yderste Nord, du og de mange Folk, som ere med dig, alle sammen ridende paa Heste, en stor Skare og en mægtig Hær.
Pea te ke haʻu mei ho potu ʻi he feituʻu tokelau, ʻa koe, mo e kakai tokolahi ʻe fakataha mo koe, ko e kau heka hoosi kotoa pē ʻakinautolu, ko e fuʻu tokolahi ʻaupito, pea ko e kau tau mālohi:
16 Og du skal drage op imod mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; det skal ske i de sidste Dage, at jeg vil lade dig komme imod mit Land, paa det Hedningerne skulle kende mig, naar jeg helliggør mig paa dig for deres Øjne, o Gog!
Pea te ke hoko hake ki hoku kakai ko ʻIsileli, ʻo hangē ko e ʻao ke ʻufiʻufi ʻae fonua; ʻe hoko ia ʻi he ngaahi ʻaho fakamui, pea te u ʻomi koe ke tauʻi ʻa hoku fonua, koeʻuhi ke ʻiloʻi au ʻe he hiteni, ʻoka fakaongoongoleleiʻi au ʻe koe, ʻE Koki, ʻi honau ʻao.
17 Saa siger den Herre, Herre: Er du den, som jeg talte om i gamle Dage ved mine Tjenere, Profeterne i Israel, som spaaede i hine Dage, Aar efter Aar, at jeg vilde lade dig komme over dem?
‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ko koe ia ʻaia naʻaku lea ki ai ʻi muʻa ʻi heʻeku kau tamaioʻeiki ko e kau palōfita ʻo ʻIsileli, ʻakinautolu naʻe kikite ʻi he ngaahi ʻaho ko ia ki ha ngaahi taʻu lahi, ʻo pehē, Te u ʻomi koe ke tauʻi ʻakinautolu.
18 Og det skal ske paa den Dag, ja, paa den Dag, da Gog kommer over Israels Land, siger den Herre, Herre, at min Vrede skal stige op i min Næse.
Pea ʻe hoko ʻo pehē foki ʻi he kuonga pe ko ia, ʻe haʻu ʻa Koki ki he fonua ʻo ʻIsileli ke tauʻi ia, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ʻe ʻalu hake foki ʻae houhau ʻi hoku fofonga.
19 Ogjeg har talt i min Nidkærhed, i min Vredes Ild: Sandelig, paa denne Dag skal der være en stor Rystelse i Israels Land.
He kuo u lea ʻi heʻeku fuaʻa, pea mo e kakaha ʻo hoku tuputāmaki, Ko e moʻoni ʻe ai ʻae ngalulu fakamanavahē ʻi he fonua ʻo ʻIsileli ʻi he ʻaho ko ia;
20 Og Fiskene i Havet og Fuglene under Himlene og de vilde Dyr paa Marken og alt Krybet, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden, skulle bæve for mit Ansigt, og Bjergene skulle omkastes og Taarnene falde, og hver Mur skal falde til Jorden.
Ko ia ʻe tetetete ai ʻi hoku ʻao ʻae ngaahi ika ʻoe tahi, mo e fanga manupuna ʻoe langi, ʻae fanga manu ʻoe vao, mo e meʻa totolo kotoa pē, ʻoku ngaolo ʻi he funga ʻo māmani, pea mo e kakai kotoa pē ʻoku ʻi he funga ʻo māmani, pea ʻe holoki hifo ʻae ngaahi moʻunga, pea ʻe holo mo e ngaahi potu lilifa, pea ʻe hinga ki lalo ki he kelekele ʻae ngaahi ʻā kotoa pē.
21 Og jeg vil kalde et Sværd frem imod ham hen over alle mine Bjerge, siger den Herre, Herre; den enes Sværd skal være imod den anden.
Pea te u ui mai ʻae heletā kiate ia, ʻi hoku ngaahi moʻunga kotoa pē, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: ʻe tuʻu taki taha ʻae tangata mo ʻene heletā ke tauʻi ʻa hono tokoua.
22 Og jeg vil gaa i Rette med ham ved Pest og ved Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovl vil jeg lade regne ned over ham og over hans Hære og over de mange Folk, som ere med ham.
Pea te u fai mo ia ʻi he mahaki fakaʻauha mo e lilingi toto; pea te u fakaʻauha kiate ia, mo ʻene ngaahi matatau, pea mo e kakai kotoa pē ʻoku fakataha mo ia, ko e lovai fakamanavahē, mo e ʻuha maka lalahi, mo e afi, mo e sulifa.
23 Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
‌ʻE pehē ʻa ʻeku fakaongoongoleleiʻi au ʻeau pe, mo hoku fakamāʻoniʻoniʻi; pea ʻe ʻiloʻi au ʻe he mata ʻoe ngaahi puleʻanga lahi, pea te nau ʻilo ko Sihova au.”

< Ezekiel 38 >