< Ezekiel 38 >
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosk, Mesek og Tubal, og spaa imod ham!
kami capa, Meshek hoi Tubal ih angraeng koek ah kaom, Magod prae thung ih, Gog khaeah angqoi ah loe, misa haih lok to taphong ah,
3 Og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal!
Angraeng Sithaw mah, Meshek hoi Tubal ukkung angraeng koek, Aw Gog, khenah, nang hae misa ah kang suek boeh:
4 Og jeg vil vende dig om og lægge Kroge i dine Kæver, og jeg vil føre dig ud tillige med al din Hær, Heste og Ryttere, alle sammen klædte i fuld Pragt, en stor Skare med store Skjolde og smaa Skjolde, alle sammen øvede i at bruge Sværd,
nang to thacak ai kami ah kam laemsak let han, na kamhuh ah cakoih hoi kang tathok moe, nangmah hoi nang ih misatuh kaminawk boih, hrangnawk hoi hrang angthueng kaminawk, maiphaw congca hoi amthoep kaminawk boih, misa angvaenghaih kasin pop parai kaminawk hoi sumsen kasin kaminawk to kang hoih boih han:
5 med dem tillige Perser, Morianer og Putæer, alle sammen med Skjold og Hjelm,
misa angvaenghaih hoi sum lumuek angmuek Persia, Ethiopia hoi Libya kaminawk loe nang hoi nawnto om o boih tih:
6 Gomer og alle hans Hære, Thogarmas Hus i det yderste Nord og alle dets Hære, ja, mange Folkeslag sammen med dig.
Gomer hoi anih ih misatuh kaminawk, aluek bang angtaeng koek ah kaom Togarmah hoi anih ih misatuh kaminawk boih doeh, nang hoi nawnto om o tih.
7 Vær beredt og hold dig rede, du og alle dine Skarer, som ere forsamlede om dig! og du skal tage Vare paa dem.
Amsak coek hoiah om ah, nangmah hoi na taengah pakhueng ih kaminawk boih, amsak o coek ah loe, nihcae to toep oh.
8 Efter mange Dage skal du blive hjemsøgt, i de sidste Aar skal du komme til et Land, som er udfriet fra Sværdet og samlet ud fra mange Folkefærd, over Israels Bjerge, som stadigt have været øde; dette er nu udført fra Folkene, og de bo der alle sammen tryggelig.
Ni paroeai laemh pacoengah nang khaeah kang paqaih han; saning nazetto maw akra pacoengah, saning paroeai kapong sut, Israel maenawk nui ih, paroeai kaminawk thung hoiah qoih ih kaminawk amkhuenghaih ahmuen, sumsen hoi loih kaminawk ih prae thungah misatuk hanah na kun tih; nihcae loe prae kaminawk salak hoiah hoih ih kami ah oh o, nihcae loe misa monghaih hoiah khosah o tih.
9 Og du skal drage op, du skal komme som et Bulder, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære og de mange Folkeslag, som ere med dig.
Nang loe takhi sae baktiah nang toeng o tahang tih, nangmah hoi nangmah khaeah kaom, na misatuh kaminawk boih hoi pop parai kaminawk loe tamai mah khuk khoep ih prae baktiah na om o tih, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
10 Saa siger den Herre, Herre: Og det skal ske paa denne Dag, at der skal opstige Ting i dit Hjerte, og at du skal optænke en ond Tanke;
Angraeng Sithaw mah, To naah na palung thungah poekhaih to om ueloe, kasae poekhaih na tawn tih:
11 og du skal sige: Jeg vil drage op imod et Land med ubefæstede Byer; jeg vil komme over de rolige, som bo tryggelig, alle sammen bo de uden Mur og have hverken Portstænger eller Porte,
to naah nang mah, Sipae kaom ai avang, sipae takraenghaih kaom ai, khongkha doeh kaom ai, mawnhaih katawn ai, kamongah khosah kaminawk khaeah ka caeh moe,
12 for at bytte Bytte og at røve Rov; — for at vende din Haand imod de øde Stæder, som nu ere beboede, og imod et Folk, som er sanket ud fra Hedningerne, og som forhverver sig Fæ og Gods, og som bor over Jordens Navle.
nihcae ih hmuen to ka lomh pae han, canghniah kapong sut, vaihi kami ohhaih ahmuennawk, prae um ah kaom hmuennawk hoi pacah ih moinawk katawn mangh, prae kaminawk salak hoiah tacuu let ih kaminawk nuiah misatukhaih ban ka phok han, tiah na thui pae tih, tiah thuih.
13 Seba og Dedan og Købmænd fra Tharsis og alle dets unge Løver skulle sige til dig: Er du kommen for at bytte Bytte? har du samlet din Skare for at røve Rov, for at borttage Sølv og Guld, for at tage Fæ og Gods, for at bytte stort Bytte?
Sheba kaminawk, Dedan kaminawk hoi Tarshish ih hmuenmae zawhhaih sah kaminawk, thaom kaipuinawk mah, nang khaeah, Nang loe hmuenmae lomh han ih maw nang zoh? Sui hoi sum kanglungnawk, tacongnawk hoi pacah ih moinawk to lak moe, hmuenmae lomh han ih maw nang zoh? tiah na naa o tih.
14 Derfor spaa, du Menneskesøn! og sig til Gog: Saa siger den Herre, Herre: Mon du ikke paa den Dag, naar mit Folk Israel bor tryggelig, skal faa det at vide?
To pongah kami capa, Gog khaeah, Angraeng Sithaw mah, Kai ih kami Israelnawk loe kamongah khosak o, tito na panoek!
15 Og du skal komme fra dit Sted, fra det yderste Nord, du og de mange Folk, som ere med dig, alle sammen ridende paa Heste, en stor Skare og en mægtig Hær.
To naah nang loe nangmah hoi nangmah khaeah kaom kaminawk, hrang angthueng kaminawk, paroeai pop kaminawk, thacak misatuh kaminawk hoi angthla parai aluek bang hoiah na caeh tih:
16 Og du skal drage op imod mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; det skal ske i de sidste Dage, at jeg vil lade dig komme imod mit Land, paa det Hedningerne skulle kende mig, naar jeg helliggør mig paa dig for deres Øjne, o Gog!
tamai mah prae khuk khoep baktih toengah, kai ih kami Israelnawk to na tuh tih; hmabang ni nito naah loe, Aw Gog, ka prae tuk hanah nang to kang hoih han, nang rang hoiah nihcae hmaa ah ka ciimhaih kam tuengsak naah loe, Sithaw panoek ai kaminawk mah kai to panoek o tih, tiah thuih, tiah thuih pae han ang naa.
17 Saa siger den Herre, Herre: Er du den, som jeg talte om i gamle Dage ved mine Tjenere, Profeterne i Israel, som spaaede i hine Dage, Aar efter Aar, at jeg vilde lade dig komme over dem?
Angraeng Sithaw mah, Israel nang to misa kang tuksak han, tiah canghnii hoi saning paroeai thungah, ka tamna Israel tahmaanawk patohhaih rang hoiah ka thuih ih lok loe, Gog nang thuih koehhaih ih na ai maw? tiah thuih.
18 Og det skal ske paa den Dag, ja, paa den Dag, da Gog kommer over Israels Land, siger den Herre, Herre, at min Vrede skal stige op i min Næse.
To na niah loe hae tiah om tih, Gog mah Israel prae to tuk naah, palung ka phuihaih to angphong tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
19 Ogjeg har talt i min Nidkærhed, i min Vredes Ild: Sandelig, paa denne Dag skal der være en stor Rystelse i Israels Land.
To na niah loe Israel prae thungah paroeai tasoehhaih to om tih, tiah uthaih hoi hmai baktiah kamngaeh palungphuihaih hoiah ka thuih boeh;
20 Og Fiskene i Havet og Fuglene under Himlene og de vilde Dyr paa Marken og alt Krybet, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden, skulle bæve for mit Ansigt, og Bjergene skulle omkastes og Taarnene falde, og hver Mur skal falde til Jorden.
to naah tuipui thung ih tanganawk, van ih tavaanawk, taw ih moinawk, long ah kavak moinawk, long nuiah kaom kaminawk boih, ka hmaa ah tasoeh o tih, maenawk tanim o boih ueloe, sipaenawk doeh long ah amtimh o boih tih.
21 Og jeg vil kalde et Sværd frem imod ham hen over alle mine Bjerge, siger den Herre, Herre; den enes Sværd skal være imod den anden.
Gog to misa tuk hanah kaimah ih maenawk boih ah sumsen to ka suek han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih: kami boih maeto hoi maeto sumsen hoiah ang saek o tih.
22 Og jeg vil gaa i Rette med ham ved Pest og ved Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovl vil jeg lade regne ned over ham og over hans Hære og over de mange Folk, som ere med ham.
Anih to nathaih kasae, athii palonghaih hoiah lok ka caek han; angmah hoi anih ih misatuh kaminawk, angmah hoi nawnto kaom kaminawk nuiah, kho kang zohsak han, kalen khotui, qaetui, kaat hmai hoiah kangbaeh qaetui to ka kraksak han.
23 Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
To tiah ka lensawkhaih hoi ciimcaihaih to kam tuengsak moe, prae kaminawk boih hmaa ah ka panoeksak han, to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih, tiah thuih.