Ezekiel 37
1 Herrens Haand kom over mig, og Herren førte mig i Aanden ud og nedlod mig midt i en Dal, og den var fuld af Ben.
Pakaiyin akhut in eituh chah kheh in chule Pakai lhagaovin ei pomang in gule chang dimsetna phaichama chun eipuilut e.
2 Og han lod mig gaa forbi dem trindt omkring, og se, der laa saare mange oven paa Jorden i Dalen, og se, de vare saare tørre.
Aman tollhanga gule chang dimsetna phaichama chun eipuilen ahi. Tollhanga chun adimset in gule chang akithang jengin, chule abonchan agosa ahisoh keije.
3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Ben kunne blive levende? Og jeg sagde: Herre, Herre! du ved det.
Hichun aman eidongin mihem chapa hiche gu hohi mihing hung soh kit thei diu ham? O thaneipen Pakai tin keiman kadonbut e. Nang changseh in hiche khu adonbutna nahet ahi.
4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hører Herrens Ord!
Hichun aman kajah ah aseijin hiche guho jah a hin gaovin lang thu seijin, chule gu gosa ho Pakai thusei hi ngaijun tin seipeh in.
5 Saa siger den Herre, Herre til disse Ben: Se, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle blive levende.
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi, ven keiman nasunga changlhah kakoi peh ding nahi. Chule kahin sah kit ding nahi.
6 Og jeg vil lægge Sener paa eder og lade Kød komme over eder og overdrage eder med Hud og bringe Aand i eder, at I blive levende; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Keiman tahsa kakoi peh chule, thajung jam ho chule vunna katom ding nahi. Kahin hu nasunga kakhum peh a chule nahung hindoh kit ding ahi. Hiteng chule nangin keima hi Pakai kahi ti nahet doh ding ahi.
7 Og jeg spaaede, som mig var befalet, og der kom en Lyd, der jeg spaaede, og se, der blev en Raslen, og Benene nærmede sig, det ene Ben til det andet.
Hijeh chun hiche thusei hi eikiseipeh bang bangin kaseitai. Phulou helouvin kathusei laitah in phaicham lhungkei jin aphatna phatah gin khat ahung ginge. Tahsa gule chang ho chu ahung kigom khomun chule mihem khat dinga lhingset gu keuseh chun akimat soh tai.
8 Og jeg saa, og se, der kom Sener og Kød paa dem, og der trak sig en Hud der ovenover; men der var ikke Aand i dem.
Keiman hitia kavet jing laijin guho chunga chun thajung ho leh phe ahung kisem doh tai. Hiti chun tahsa chu vun in atom tan ahi. Ahinlah hichan gei jong chun asunguvah haina hu anei hih laijuve.
9 Og han sagde til mig: Spaa over Aanden, spaa, du Menneskesøn! og sig til Aanden: Saa siger den Herre, Herre: Kom, du Aand! fra de fire Vejr, og aand paa disse ihjelslagne, at de blive levende.
Hichun aman kahenga ahin seijin, gauvin lang huiho lah a khun thu seijin, mihem chapa gaothu seijin chule hiche hi thuneitah Pakai thusei ahi tin seijin. O haina hu! Chule hiche kolning li a kon hui nungin, hiche tahsa thilong ho hintheina dingin hin haikhumin.
10 Og jeg spaaede, som han befalede mig, og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare stor Hær.
Hijeh chun aman eithupeh bang bangin keiman kaseitai. Chule haina hu chu atahsauva aluttai. Amaho abonchauvin ahing tauve chule sepai tamtah'in akengun ahung dingdoh tauve.
11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Ben ere Israels hele Hus; se, det siger: Vore Ben ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, det er forbi med os!
Hichun aman kahenga aseijin, mihem chapa hiche guho hin israelte thalhenga um ahiuve. Amahon aseijuvin eiho gu gosa isoh gam tauve – kinepna jouse abeitai, inam uhi akichaitai.
12 Derfor spaa, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg oplader eders Grave og fører eder op af eders Grave, mit Folk! og bringer eder til Israels Land.
Hijeh chun gauvin lang amaho chung chang thu seijin, hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. O kamite! Keiman kasol mang nau lhankhuh ho kahondoh a chule kathodoh kit ding nahiuve. Hitia chu keiman nangho Israel gam'a chu kahin lepui kitding nahiuve.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg fører eder op af eders Grave, mit Folk!
Thil hicheng ahung so teng, O kamite nanghon keima Pakai kahi nahet doh diu ahi.
14 Og jeg vil sende min Aand i eder, at I blive levende, og jeg vil bosætte eder i eders Land, og I skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har talt det og gjort det, siger Herren.
Keiman kalhagao nasunga kakhumpeh uva chule nagam uva nain chuh uva nakile kit diu ahi. Hiteng chule nanghon keim Pakaiyin kasei ahi ti nahetdoh uva chule kaseisa chu kabol ahi. Henge, Pakaiyin asei ahi.
15 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
Pakaija konin kahenga thukhat ahung lhung kitne.
16 Og du Menneskesøn! tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: „For Juda og for hans Medbrødre af Israels Børn‟; og tag et andet Stykke Træ og skriv derpaa: „For Josef‟ — det er Efraims Træ — „og for hele Israels Hus, hans Medbrødre‟,
Mihem chapa thing halkhat lan lang chule hiche thucheng hohi jihdoh in. Hiche hin Juda leh apanpi phung mite thakhel ahiuve. Hiti chun thinghal chom dang khat jong lan lang chule hiche thuho hi jih doh in. Hiche hohin Ephraim leh sahlang gam cheng Israel phungho thakhel hidiu ahi.
17 og føj dem sammen, det ene til det andet, for dig til eet Stykke Træ, saa at de blive til eet i din Haand.
Tun hiche thinghal ho chu khatseh bangin nakhut in tuh chah kheh temin.
18 Og naar dit Folks Børn sige til dig: Vil du ikke give os til Kende, hvad du mener med disse Ting:
Namiten hiche nathilbol chu ipi vetsahna ham tia nadoh tengu leh
19 Da sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil tage Josefs Træ, som er i Efraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, som jeg sætter derpaa, samt Judas Træ, og jeg vil gøre dem til eet Stykke Træ, og de skulle være eet i min Haand.
Amaho jah a chun hiche hi thaneitah Pakaiyin asei ahi, keiman Ephraim leh sahlang gamkai phung miho chu kapui khoma chule Judate toh kagop khomm, amaho chu kakhutna thinghal khatseh banga kameh khom ding ahi.
20 Og de Stykker Træ, som du skriver paa, skulle være i din Haand for deres Øjne;
Hiti chun thinghal thucheng najihna ho chu amahon amu theina ding uvin dom sangin.
21 og tal til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg tager Israels Børn ud fra Hedningerne, hvor de vandre, og jeg vil samle dem trindt omkring fra og lade dem komme til deres Land.
Chule thaneitah Pakaija kon hiche thuhi amaho chu seipeh uvin, keiman Israelte chu namtin vaipi a konna kakhop khom dingu ahi tin keiman amaho chu akithecheh naumun jousea kon amaho gamsung mong monga ain cheh uva kapuilut diu ahi.
22 Og jeg vil gøre dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge, og een Konge skal være Konge for dem alle, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk og ej ydermere dele sig i to Riger fremdeles.
Israel molsang chunga chu keiman kagop khomuva nam khat kasem ding ahi. Amaho chu abonchauva leng khat in achung'uva vai ahom ding ahilouleh lenggam nia jong kikhen kit talou diu ahi.
23 De skulle ej heller mere besmitte sig ved deres Afguder og ved deres Vederstyggeligheder eller ved nogen af alle deres Overtrædelser; eg jeg vil fri dem for alle deres Boliger, i hvilke de have syndet, og rense dem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud,
Amaho amilim doi semthuva kon chule kidah um mihem chule doumah bol keipi limho a avella kisuboh kit talou diu ahi. Ajeh chu amaho chonsetna akinung hei kit nauva kon kahuhdoh uva, kakisop theng diu ahi. Amaho chu kamite tah tah chu hidiu chule keima a Pathenu kahi ding ahi.
24 Og min Tjener David skal være Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle, og de skulle vandre efter mine Bud, holde mine Skikke og gøre efter dem.
Kasohpa David chu amaho lengpa hiding chule mahon kelngoi ching khat bou anei diu ahi. Amahon kachondan ho ajuijuva chule kathupeh ho chingthei tah a anit diu ahitai.
25 Og de skulle bo i Landet, som jeg har givet min Tjener Jakob, i hvilket eders Fædre boede; og de skulle bo der, de og deres Børn og deres Børnebørn til evig Tid, og David min Tjener skal være deres Fyrste evindelig.
Keiman Jacob kana peh nagam apu apa teu ana chenna gam'a chu cheng diu ahi. Hiche munna amaho hin chule achateu le atuson geijuva amaho nung teng atonsotna akhang khang hung cheng diu ahitai. Chule kasohpa David chu atonsot a alengpao chapa hijing ding ahi.
26 Og jeg vil slutte en Freds Pagt med dem, det skal være dem en evig Pagt, og jeg vil bosætte dem og gøre dem mangfoldige og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindelig.
Chutengle keiman amaho to chamna kinoptona khat kasema hiche tonsot kinoptona hiding ahitai. Keiman agamu kale peh kit a chule amijat kapunsah ding, chule alaijuva atonsotna dinga kahouin katun doh ding ahi.
27 Og min Bolig skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
Keiman amaho lah a chu chenna kaki sema, keima a Pathenu kahi ding chule amaho kamite hidiu ahi.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
Chule atonsotna dinga kahouin alaijuva aum teng, anam mite chun Israel sopthengpa Pakai kahi ahetdoh dingu ahi.
