Ezekiel 36

1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge og sig: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord!

“Wuod dhano, kor wach kuom gode mag Israel, kendo wachnegi ni, ‘Yaye gode mag Israel, winjuru wach Jehova Nyasaye.

2 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Fjenden sagde: Ha, ha! over eder, og: De evige Høje ere blevne os til Ejendom!

Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Wasigu nogoyonu siboi kawacho niya, “Donge uwuoro! Gode machon maboyo koro osedoko mawa.”’

3 derfor spaa, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Fordi, ja, fordi man ødelægger og søger at opsluge eder trindt omkring fra, for at I kunne vorde en Ejendom for Levningen af Hedningerne, og fordi I ere komne paa Læber og Tunger og i ondt Rygte iblandt Folk,

Kuom mano, kor wach kiwacho kama: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech negimonjo pinyu ma giketho kuonde duto mage mine udongʼ maonge nyalo e kind ogendini mamoko, kane gijarou kendo giwuoyo kuomu marach,

4 derfor, Israels Bjerge, hører den Herres, Herrens Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne Levningerne af de omkringboende Hedninger til Rov og til Spot.

kuom mano, yaye un gode mag Israel, winjuru gima an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho ni gode madongo gi matindo, kaachiel gi aore kod holni, gi kuonde modongʼ gundni, mane ogendini mokiewo gi jo-Israel oyako kendo oyiero.

5 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Sandelig, jeg har talt i min brændende Nidkærhed imod Levningen af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke selv have givet sig mit Land til Ejendom med Glæde af fuldt Hjerte, med Haan ud af Sjælen, for at rane det som et Bytte.

Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Asewuoyo ka an gi nyiego maliel ka mach kuom ogendini mamoko duto, kendo kuom piny Edom duto, nikech negiloko pinya margi, kendo ne giyako lege mage, ka chunygi opongʼ gi mor.’

6 Derfor spaa om Israels Land og sig til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Saa siger den Herre, Herre: Se, i min Nidkærhed og min Harme har jeg talt, efterdi I have baaret Hedningernes Forhaanelse,

Kuom mano, kor wach kuom piny Israel, kendo wach ni gode madongo gi matindo, kaachiel gi rogo kod holni kama: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Awuoyo ka an gi mirima mager, nikech usewinjo marach ka ogendini jarou.

7 derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg har opløftet min Haand paa, at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, selv skulle bære deres Forhaanelse.

Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Akwongʼora ni ogendini molworou noyud wichkuot.

8 Men I, Israels Bjerge! skulle udskyde eders Grene og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de ere nær ved at komme frem.

“‘To un, joga Israel, yien nochak odong e gode mag Israel, mi nyagnu olembe, nikech ubiro dok e piny machiegni.

9 Thi se, jeg kommer til eder og vender mit Ansigt til eder, og I skulle dyrkes og besaas.

Aikora mar konyou kendo abiro rangou gi ngʼwono; mi puotheu pur mi pidhie kothe, un oganda mar dhood Israel duto,

10 Og jeg vil gøre Menneskene paa eder mangfoldige, hele Israels Hus alt sammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte Stæder skulle opbygges.

abiro miyo unyaa mi udok mangʼeny. Mier matindo ji biro dakie, kendo kuonde momukore ibiro gero kendo.

11 Ja, jeg vil gøre Mennesker og Kvæg paa eder mangfoldige, og de skulle formere sig og være frugtbare; og jeg vil lade eder blive beboede som i eders gamle Tider og gøre eder mere godt end i eders første Tider; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Abiro medo kar kwan mar ji kod mar jamni modak e dieru, kendo gibiro medore mi gidok mathoth mokalo akwana. Abiro miyo ji gedo kuomu kaka chon, kendo abiro miyo unyaa moloyo kaka chon. Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye.

12 Og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa eder, og de skulle eje dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gøre dem barnløse.

Abiro keto ji, ma gin joga Israel, mondo owuoth kuomu. Gibiro kawou, kendo ubiro bedo girkeni margi, kendo ok unuchak umagi nyithindgi.

13 Saa siger den Herre, Herre: Efterdi de sige til eder: Du har fortæret Mennesker, og du har gjort dine Folk Ramløse,

“‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech ji wachonu niya, “Unego ji kendo umayo ogandau nyithindgi,”

14 derfor skal du ikke ydermere fortære Mennesker og ej ydermere bringe dit Folk til at falde, siger den Herre, Herre.

omiyo koro ok ubi nego ji kata miyo ogandau dongʼ migumba, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.

15 Og jeg vil ikke ydermere lade dig høre Hedningernes Bespottelse, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse og ikke ydermere bringe dine Folk til at falde, siger den Herre, Herre.

Ok anachak ayie uwinj siboi mar ogendini; kendo ok unuchak une malit ka ji jarou kata ka gimiyo pinyu podho, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.’”

16 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Wach Jehova Nyasaye nochako obirona kendo kama:

17 Du Menneskesøn! Israels Hus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vej og ved deres Gerninger; som Urenheds Besmittelse var deres Vej for mit Ansigt.

“Wuod dhano, ka oganda mar jo-Israel ne pod odak e pinygi giwegi, ne gidwanye gi yoregi kod timbegi mamono. Timbegi ne ogak kaka gak mar dhako e nyima e kinde ma oneno malo.

18 Og jeg udøste min Vrede over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og fordi de havde besmittet det ved deres Afguder.

Omiyo ne aolo mirimba kuomgi nikech ne gisechwero remo e piny, kendo nikech ne gisedwanye gi nyisechegi mopa.

19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve udstrøede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vej og efter deres Gerninger.

Ne akeyogi e dier ogendini, kendo negidak e kind ogendini mopogore opogore. Ne angʼadonegi bura kaluwore gi yoregi kod timbegi mamono.

20 Og der de vare komne til Hedningerne, hvorhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Disse ere Herrens Folk, og de ere uddragne af hans Land.

Kendo kuonde duto mane gidhiyoe e dier ogendini to ne gichayo nyinga maler, nikech ji ne wuoyo kuomgi kawacho ni, ‘Magi gin jo-Jehova Nyasaye, to ne oriembogi e lope.’

21 Men det gjorde mig ondt for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Hus vanhelligede iblandt Hedningerne, hvor de kom hen.

Ne aparo mondo atim gimoro ne nyinga maler, ma dhood Israel nosedwanyo e dier ogendini kuonde mane gidhiye.

22 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Jeg gør det ikke for eders Skyld, Israels Hus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, hvor I kom hen.

“Emomiyo wachne dhood Israel ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Ok abi timo gigo nikech un, yaye dhood Israel, to abiro timogi nikech nyinga maler, ma usedwanyo e dier ogendini kuonde duto musedhiyoe.

23 Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.

Abiro nyiso kaka nyinga marahuma musedwanyo e dier ogendini, ler, nyingno musechido e diergi. Eka ogendini nongʼe ni An e Jehova Nyasaye, chiengʼ ma ananyisra kaka ngʼama ler ka uneno gi wangʼu, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.

24 Og jeg vil tage eder fra Hedningerne og samle eder ud fra alle Landene og lade eder komme til eders Land.

“‘Nikech abiro golou oko e dier ogendini; chokou kagolou e pinje duto mi aduogu kendo e lopu uwegi.

25 Og jeg vil stænke rent Vand over eder, og I skulle blive rene; fra alle eders Urenheder og fra alle eders Afguder vil jeg rense eder.

Abiro kiro pi maler kuomu mi udok jomaler; abiro pwodhou kuom timbeu mamono kendo kuom nyisecheu duto mopa.

26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.

Abiro miyou chuny manyien kod paro manyien; kendo anagol kuomu chuny matek ka lwanda mi amiu chuny mayom ka ringʼo.

27 Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre hefter dem.

Abiro olo Roho mara kuomu, mi aket ulu buchena kendo uket chunyu mar rito chikena.

28 Og I skulle bo i Landet, som jeg har givet eders Fædre, og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

Ubiro dak e piny mane amiyo kwereu; unubed joga to anabed Nyasachu.

29 Og jeg vil holde eder fri fra alle eders Urenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og gøre det mangfoldigt og ikke sende Hunger over eder.

Abiro resou kuom gik moko duto ma dimi ubed mogak. Abiro kelonu cham mi ubed gi cham mogundho kendo ok anawe ubed gi kech.

30 Og jeg vil gøre Frugten paa Træerne og Grøden paa Marken mangfoldig, paa det I ikke ydermere skulle tage imod Forhaanelse for Hungers Skyld iblandt Hedningerne.

Anami olembeu kod cham mag puotheu nyag mangʼeny, kendo ok unuchak une wichkuot e dier ogendini nikech wach kech.

31 Da skulle I komme eders onde Veje i Hu og eders Idrætter, som ikke vare gode, og I skulle væmmes over eder selv for eders Misgerninger og for eders Vederstyggeligheder,

Eka unupar yoreu kod timbeu maricho, kendo unucharu kendu nikech richou kod timbeu mamonogo.

32 At jeg ikke gør dette for eders Skyld, siger den Herre, Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder over eders Veje, I af Israels Hus!

Adwaro ni ungʼe ni gigi duto ok atim nikech un, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho. Yaye dhood Israel, neuru wichkuot kuom timbeu mamono!

33 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag jeg renser eder fra alle eders Misgerninger, da vil jeg lade Stæderne blive beboede og de øde Steder blive bebyggede.

“‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Odiechiengʼ ma anapwodhie kuom richoni duto, anami ji odagi e miechi kendo, kendo kuonde momukore magi nochak oger.

34 Og Landet, som var lagt øde, skal dyrkes, i Stedet for at det laa øde for hvers Øjne, som gik igennem det.

Piny motwo nopur, ka joma kadho e diergi neno, kendo ok nowegi ginind mbora.

35 Og man skal sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere blevne befæstede og beboede.

Giniwach niya, “Lopni ma yande okethi mowe nono koro osedoko machal gi puoth Eden, kendo mier madongo mane omuki kendo okethi molokore gunda tinde ochiel motegno kendo ji odakie.”

36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg Herren, jeg har talt og gjort det.

Eka ogendini modongʼ molworou nongʼe ni an Jehova Nyasaye ema asegero gik mane omuki, kendo an ema asechako akomo puothe mane odongʼ mbora. An Jehova Nyasaye ema asewuoyo kamano, kendo abiro timo gima awacho.’

37 Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil endnu i dette Stykke lade mig søges af Israels Hus, at jeg gør dette ved dem: Jeg vil gøre dem mangfoldige med Mennesker, som var det en Faarehjord.

“Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Abiro winjo kwayo jo-Israel kendo mi atimnegi kama: Abiro miyo ogendini doko mangʼeny ka rombe,

38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens Højtider, saaledes skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

adier ginibed mangʼeny mana ka jamni mitimogo misango Jerusalem e kinde mag nyasi mitimo higa ka higa. Omiyo mier madongo mokethore biro pongʼ gi kweth mag ji. Eka giningʼe ni An e Jehova Nyasaye.”