Ezekiel 36
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge og sig: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord!
Tami capa Isarel mon koevah, lawk hah pâpho haw, nangmouh Isarel monnaw BAWIPA e lawk hah thai awh haw.
2 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Fjenden sagde: Ha, ha! over eder, og: De evige Høje ere blevne os til Ejendom!
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, taran ni haha! BAWIPA e monnaw teh maimae kut dawk a pha awh toe, telah nangmouh koe lah a dei awh dawkvah,
3 derfor spaa, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Fordi, ja, fordi man ødelægger og søger at opsluge eder trindt omkring fra, for at I kunne vorde en Ejendom for Levningen af Hedningerne, og fordi I ere komne paa Læber og Tunger og i ondt Rygte iblandt Folk,
lawk hah pâpho haw, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, nangmanaw na raphoe awh teh, hmuen pueng koe hoi na payon awh dawkvah, tami ni na dei hane, dudam hanlah na o awh dawkvah,
4 derfor, Israels Bjerge, hører den Herres, Herrens Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne Levningerne af de omkringboende Hedninger til Rov og til Spot.
hatdawkvah, nangmouh Oe! Isarel monnaw Bawipa Jehovah e lawk hah thai haw, Bawipa Jehovah ni monnaw, monruinaw, tui lawngnae, tanghlingnaw, kahrawngum hoi, ceitakhai e khopui, petkâkalup lah kaawm e miphun pueng lawp e hoi, hnephnap e naw koevah, hettelah a dei.
5 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Sandelig, jeg har talt i min brændende Nidkærhed imod Levningen af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke selv have givet sig mit Land til Ejendom med Glæde af fuldt Hjerte, med Haan ud af Sjælen, for at rane det som et Bytte.
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, kacawirae miphunnaw hoi Edomnaw pueng lunghawinae lungthin, noutnahoehnae lawp hanelah kâsak e naw koevah, lungkhuek laihoi lawk ka dei.
6 Derfor spaa om Israels Land og sig til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Saa siger den Herre, Herre: Se, i min Nidkærhed og min Harme har jeg talt, efterdi I have baaret Hedningernes Forhaanelse,
Hatdawkvah, Isarel ram e kong dawkvah, lawk pâpho haw, monpui monrui, tui lawngnae ravo hoi tanghling koevah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, khenhaw! miphunnaw ni na panuikhai e na khang dawkvah, lungkhuek hoi ka dei toe.
7 derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg har opløftet min Haand paa, at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, selv skulle bære deres Forhaanelse.
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Petkâkalup lah kaawm e miphunnaw ni, amae yeirainae a phu roeroe han telah, ka kut ka dâw teh thoe ka bo.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle udskyde eders Grene og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de ere nær ved at komme frem.
Hateiteh, Oe! Isarel monnaw, a kang na tho vaiteh ka tami Isarelnaw hanelah, apaw na paw awh han. Bangkongtetpawiteh, bout na tho awh nahan a hnai toe.
9 Thi se, jeg kommer til eder og vender mit Ansigt til eder, og I skulle dyrkes og besaas.
Bangkongtetpawiteh, nangmouh koelah doeh ka kampang katang, nangmouh koelah kamlang vaiteh, phaw e lah o vaiteh, cati tu e hah na o han.
10 Og jeg vil gøre Menneskene paa eder mangfoldige, hele Israels Hus alt sammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte Stæder skulle opbygges.
Nangmae lathueng vah tami kamphung sak vaiteh, Isarel imthung pueng abuemlahoi ahnimouh teh khopui dawk ao awh vaiteh, ka rawk e hmuennaw hah bout ka pathoup han.
11 Ja, jeg vil gøre Mennesker og Kvæg paa eder mangfoldige, og de skulle formere sig og være frugtbare; og jeg vil lade eder blive beboede som i eders gamle Tider og gøre eder mere godt end i eders første Tider; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Nangmae lathueng vah tami hoi saring kamphung sak han. A kamphung awh vaiteh, catoun lah pou ao awh han. Ahmaloe onae hmuennaw dawk kai ni hmuen ka poe han, apuengcue e kai ni ka sak e patetlah ka o sak han, kai teh BAWIPA lah ka o e hah a panue awh han.
12 Og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa eder, og de skulle eje dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gøre dem barnløse.
Nangmae lathueng taminaw hah kaie ka tami Isarel miphunnaw teh, a ceio awh nahanelah. kai ni ka sak han, ahnimouh ni, na coe e hah a la awh vaiteh, a coe awh e raw lah na o han, nangmouh kecu dawk camo na sung awh mahoeh toe.
13 Saa siger den Herre, Herre: Efterdi de sige til eder: Du har fortæret Mennesker, og du har gjort dine Folk Ramløse,
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, nang tami ka cat e hoi khocanaw e camo meng na ka thet e na ti pouh awh dawkvah,
14 derfor skal du ikke ydermere fortære Mennesker og ej ydermere bringe dit Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
tami na cat mahoeh toe, na miphunnaw hai na raphoe mahoeh toe, telah Bawipa Jehovah ni a dei.
15 Og jeg vil ikke ydermere lade dig høre Hedningernes Bespottelse, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse og ikke ydermere bringe dine Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
Miphunnaw dudamnae na thai sak awh mahoeh toe. Taminaw e tamthoe na khang boi mahoeh toe. Na ram hai na rawm sak mahoeh toe telah Bawipa Jehovah ni a dei telah ati.
16 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Bawipa Jehovah e lawk kai koe bout a pha teh,
17 Du Menneskesøn! Israels Hus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vej og ved deres Gerninger; som Urenheds Besmittelse var deres Vej for mit Ansigt.
tami capa Isarel imthungnaw teh, amae ram dawk ao awh teh, amamouh lungpouk a tawksak e lahoi, hote ram a khin sak awh. A hringnuen teh napui kampheng lahun e hringnae patetlah ao.
18 Og jeg udøste min Vrede over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og fordi de havde besmittet det ved deres Afguder.
Hote ram dawk tami theinae yon, meikaphawk hoi kâkhinsaknae yon dawkvah, ka lungkhueknae a lathueng vah ka awi toe.
19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve udstrøede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vej og efter deres Gerninger.
Miphunnaw koe ka kâkayeisak, ram tangkuem dawk a kâkayei awh teh, a hringnuen hoi a tawksak awh e patetlah ahnimouh lathueng lawk ka ceng.
20 Og der de vare komne til Hedningerne, hvorhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Disse ere Herrens Folk, og de ere uddragne af hans Land.
A cei awh nah tangkuem dawk a phanae ram koevah, ka min ka thoung a khin sak awh. Ayâ ni ahnimouh koe hetnaw heh BAWIPA e taminaw doeh, hateiteh, a ram dawk hoi ka tâcawt e naw doeh telah ati awh.
21 Men det gjorde mig ondt for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Hus vanhelligede iblandt Hedningerne, hvor de kom hen.
Hateiteh, Isarel imthung ni, a ceinae miphunnaw koevah, a khinsak awh e ka min ka thoung heh ka pasai poung.
22 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Jeg gør det ikke for eders Skyld, Israels Hus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, hvor I kom hen.
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni Isarel imthung koe hettelah a dei. Oe! Isarel imthungnaw nangmouh kecu dawk nahoeh, na ceinae ram dawk ka min ka thoung na khin sak awh kecu dawk doeh hetheh ka sak.
23 Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
Miphunnaw koevah nangmouh ni na kamhnawng sak e, kaie ka min hah ka tawmrasang han. Nangmae hmaitung vah nangmouh lahoi kai na tawmrasang e lah ka o toteh, kai teh Jehovah lah ka o tie nangmouh ni na panue awh han.
24 Og jeg vil tage eder fra Hedningerne og samle eder ud fra alle Landene og lade eder komme til eders Land.
Bangkongtetpawiteh nangmouh teh ram tangkuem hoi kai ni na kaw awh teh, na pâkhueng awh vaiteh, ahmaloe na onae ram dawk na ceikhai han.
25 Og jeg vil stænke rent Vand over eder, og I skulle blive rene; fra alle eders Urenheder og fra alle eders Afguder vil jeg rense eder.
Nangmae lathueng vah kathounge tui na kathek sin awh vaiteh, nangmouh teh a khinnae pueng koehoi meikaphawk thung hoi na kamthoung sak awh han.
26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.
Lungthin katha na poe awh han, na thung vah muitha katha ka hruek han, nangmae tak thung e talung lungthin hah ka la vaiteh, tak lungthin na poe awh han.
27 Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre hefter dem.
Kai e Muitha hai nangmae thung ka hruek han, nangmouh ni kâlawk na poe e na tarawi awh vaiteh, kai ni na dei pouh e naw hah na hringkhai awh han.
28 Og I skulle bo i Landet, som jeg har givet eders Fædre, og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Mintoenaw koe ka poe e ram dawk nangmouh ni na o awh vaiteh, ka tami lah na o awh han, kai hai nangmae Cathut lah ka o han.
29 Og jeg vil holde eder fri fra alle eders Urenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og gøre det mangfoldigt og ikke sende Hunger over eder.
Na kamhnawng awh e thung hoi na tâco sak han. Cakang hah kâ ka poe vaiteh, ka pungdaw sak han. Nangmae lathueng vah takang ka tho sak mahoeh toe.
30 Og jeg vil gøre Frugten paa Træerne og Grøden paa Marken mangfoldig, paa det I ikke ydermere skulle tage imod Forhaanelse for Hungers Skyld iblandt Hedningerne.
Thingthai rompo ka pungdaw sak vaiteh, na law dawk rawca ka tâco sak han. Hottelah takang a tho e kecu dawk, hnehnapnae na khang awh mahoeh toe.
31 Da skulle I komme eders onde Veje i Hu og eders Idrætter, som ikke vare gode, og I skulle væmmes over eder selv for eders Misgerninger og for eders Vederstyggeligheder,
Kahawi hoeh e na hringnuen hoi kahawihoehe na tawksak e hah na kâpanue awh vaiteh, panuetthonae hoi na hawihoehnae kecu dawk, na mithmu roeroe vah namahoima na kâpanuet awh han.
32 At jeg ikke gør dette for eders Skyld, siger den Herre, Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder over eders Veje, I af Israels Hus!
Nangmouh kecu dawk hetheh ka sak e nahoeh tie pahnim awh hanh awh telah Bawipa Jehovah ni a dei. Oe! Isarel imthungnaw kahawihoehe na hringnuen kecu dawk, kayak awh nateh, kângairu lah awm awh.
33 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag jeg renser eder fra alle eders Misgerninger, da vil jeg lade Stæderne blive beboede og de øde Steder blive bebyggede.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, na hawihoehnae pueng dawk hoi kai ni na thoung sak hnin dawk teh, khopui dawk kho na sak sak awh vaiteh, ka rawk tangcoung e bout sak e lah ao han.
34 Og Landet, som var lagt øde, skal dyrkes, i Stedet for at det laa øde for hvers Øjne, som gik igennem det.
Kacetnaw kaawmnaw e hmaitung vah, pahnawt tangcoung e talai dawk laikawk bout na kanawk awh han.
35 Og man skal sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere blevne befæstede og beboede.
Hat toteh, taminaw ni ahmaloe pahnawt e hete talai teh, Eden takha patetlah ao toe, be raphoe e khopuinaw hai, kacak niteh, khocanaw hai a kuep awh toe telah a dei awh han telah ati.
36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg Herren, jeg har talt og gjort det.
Hat toteh, ka rawk e hmuennaw hah kai BAWIPA ni ka pathoup e thoseh, pahnawt e talai dawk laikawk kanawk e thoseh, namae tengpam kaawm e pueng Jentelnaw ni a panue awh han telah, kai BAWIPA ni ka dei e patetlah ka sak roeroe han.
37 Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil endnu i dette Stykke lade mig søges af Israels Hus, at jeg gør dette ved dem: Jeg vil gøre dem mangfoldige med Mennesker, som var det en Faarehjord.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Isarel imthung hanelah, hete hno ka sak nahanelah, ahnimouh ni kai koe na kâhei awh han. Tuhunaw patetlah a taminaw kamphung sak han.
38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens Højtider, saaledes skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Kathounge thuengnae koe poe e, saringnaw hoi, Pawi hnin dawk hane Jerusalem tuhu patetlah ka rawk e khopui teh, tamihu moikapap e hoi akawi han. Hottelah kai heh BAWIPA lah ka o tie hah a panue awh han telah tet pouh ati.
