Ezekiel 36
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge og sig: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord!
Mihem chapa, Israel molsang ho chung changah gaothu seijin. Hiche thuhi amaho khu seipeh in. O Israel molsang ho Pathen thusei hi ngai temun.
2 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Fjenden sagde: Ha, ha! over eder, og: De evige Høje ere blevne os til Ejendom!
Hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Namelma teu chun totnan naneijun, hitin aseujuve. Aha! Tun masang laiya munsang lai jouse eiho ichang tauve.
3 derfor spaa, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Fordi, ja, fordi man ødelægger og søger at opsluge eder trindt omkring fra, for at I kunne vorde en Ejendom for Levningen af Hedningerne, og fordi I ere komne paa Læber og Tunger og i ondt Rygte iblandt Folk,
Hiche jeh chun mihem chapa, Israel molsang ho chu thaneitah Pakaija kon hiche thusei hi seipeh in. Muntinna kon in namelma ten nahin bullu tauve. Namtin vaipi neile gou ding leh midangho totnop naleh suh minset dingin nasem doh tauve.
4 derfor, Israels Bjerge, hører den Herres, Herrens Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne Levningerne af de omkringboende Hedninger til Rov og til Spot.
Hijeh chun O Israel molsang ho, thaneitah Pakai thusei hohi ngai temin. Aman lhang sang ho leh molsang ho gam kokhuh holeh phaicham ho chule ahomkeu leh alheng lholla kijamsa khopi kisumang saho chuleh akim vella namtin vaipi nuisat ding bepma um nahitauve tin aseije.
5 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Sandelig, jeg har talt i min brændende Nidkærhed imod Levningen af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke selv have givet sig mit Land til Ejendom med Glæde af fuldt Hjerte, med Haan ud af Sjælen, for at rane det som et Bytte.
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. Thangse tenna kalung hanna meikou chu hiche nam mite ho ahideh set in Edom dounan hung kou doh tai. Ajeh chu kagam chu kipah tah in amading in achom gam un nasatah a deimo aseiju eivetsah un ahi.
6 Derfor spaa om Israels Land og sig til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Saa siger den Herre, Herre: Se, i min Nidkærhed og min Harme har jeg talt, efterdi I have baaret Hedningernes Forhaanelse,
Hiche jeh chun Israel lhang sang ho leh molsang ho kokhuh ho leh phaicham ho dounan gaothu seijin, hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Nakim vella cheng namtin vaipi ho masanga jachatna nathoh thoh jengu chu keima nasatah in kalung ahang behseh jenge.
7 derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg har opløftet min Haand paa, at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, selv skulle bære deres Forhaanelse.
Hiche jeh a chu hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi, keiman dettah a kitepna kanei ahitai. Hiche namtin vaipi techun jachatna athoh diu ahi.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle udskyde eders Grene og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de ere nær ved at komme frem.
Ahivangin Israel molsang ho chun kamite dinga theiga tamtah tah asodoh peh ding ahi. Ijeh inem itile amaho agamuva hung kile loi diu ahitai.
9 Thi se, jeg kommer til eder og vender mit Ansigt til eder, og I skulle dyrkes og besaas.
Ven keiman nangma kahoi tupma chule keiman nangma lunggil tah a kaumpi ding nahi, chule naleiset chu kikal bot intin chule namuchi ho chu kitu ding ahi.
10 Og jeg vil gøre Menneskene paa eder mangfoldige, hele Israels Hus alt sammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte Stæder skulle opbygges.
Keiman Israel mijat hapun puna kapunsah ding ahi. Chule khopi ahomkeuva kijamsa ho chu kisa pha kitna chule mihem in alo kit ding ahi.
11 Ja, jeg vil gøre Mennesker og Kvæg paa eder mangfoldige, og de skulle formere sig og være frugtbare; og jeg vil lade eder blive beboede som i eders gamle Tider og gøre eder mere godt end i eders første Tider; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Keiman mihem ho keuseh kapunsah lou ding, chuleh na gancha ho jong kapunsah ding ahi. O Israel molsang ho nachunga hung cheng dinga mihemte khatvei kahin puilut peh ding nahi, keiman nangma masanga nahaosat nasanga kahaosat sah be nahlai ding nahi. Hiteng chule nangman keima hi Pakai kahi ti nahet doh ding ahi.
12 Og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa eder, og de skulle eje dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gøre dem barnløse.
Keiman kamite nachunga khatvei kahung lamlen sah kit ding ahi. Chuleh nangma chu agamu nahi ding ahi. Nangman avella achateu nachom gam kit lou ding ahitai.
13 Saa siger den Herre, Herre: Efterdi de sige til eder: Du har fortæret Mennesker, og du har gjort dine Folk Ramløse,
Hichehi thaneitah Pakai thusei chu ahi. Namtin vaipi danghon totnan naneijun, hitin aseijuve. Israel tehi amaho mite vallhuma chuleh ahinsao achateo kichom mang peh te ahiuve, atiuve.
14 derfor skal du ikke ydermere fortære Mennesker og ej ydermere bringe dit Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
Ahinlah nangin namite navallhum kit tah lou ding ahilouleh nachateu jong na chom gam kit louhel dingu ahitai, tin thaneitah Pakaiyin aseije.
15 Og jeg vil ikke ydermere lade dig høre Hedningernes Bespottelse, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse og ikke ydermere bringe dine Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
Keiman nam dang ten najumso nau thu kajah sah kit lou dingu ahi, amaho tot thang hoiya naum kittah lou hel diu ahitai. Nangma anam mite lhahsah gam chu nahi lou ding ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
16 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Hiti chun Pakaija konin hiche thuhi kahenga ahung lhun be kitne.
17 Du Menneskesøn! Israels Hus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vej og ved deres Gerninger; som Urenheds Besmittelse var deres Vej for mit Ansigt.
Mihem chapa, Israel mite agamsungu mong monguva ana chen laiju chun athilse bol uchin agamsung ana suboh uve. Keija aum chanu chu numei anihsop neijouva apon thisan dimset bangin anen uve.
18 Og jeg udøste min Vrede over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og fordi de havde besmittet det ved deres Afguder.
Amahon agam sung chu toltha naleh milim doi hounan anasu nen uve, hiche jeh chun kalung han achunguva kana bung lhai.
19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve udstrøede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vej og efter deres Gerninger.
Thilse jeng abol jeh u chun amaho engbol nan gamtin ah kana thethang in ahi.
20 Og der de vare komne til Hedningerne, hvorhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Disse ere Herrens Folk, og de ere uddragne af hans Land.
Ahinlah amaho namtin vaipi lah a akithe thang u chun kamin theng chungah jumna ahin polut tauve. Ijeh inem itile namtin vaipi ten aseijuvin, amahohi Pakai mite ahiuvin, ahinlah ama agamsungah bit sellin akoi theipoi atiuve.
21 Men det gjorde mig ondt for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Hus vanhelligede iblandt Hedningerne, hvor de kom hen.
Hichun keiman kamintheng chung changa namtin vaipi masanga jumna asosah u chu kahin he doh tai.
22 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Jeg gør det ikke for eders Skyld, Israels Hus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, hvor I kom hen.
Hiche jeh chun thaneitah Pakaija kon hichethu hi Israel mipite chu seipeh in. Keiman kahin nungpui kitnu hi nathil bol phat jeh u ahipoi, keiman kamintheng huhdohna dinga kabol ahibouve. Namtin vaipi lah a naki thethang laijuva kamintheng tah jachat umtah'a nasokhah jeh u ahibouve.
23 Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
Keiman kamintheng chu ichana loupi ham ti kavetsah diu nahi – namtin vaipite lah a jachat umtah'a nabollu chu. Chuleh keiman nangho a konna kathenna kahin phondoh teng leh amahon amit cheh uva amu diu ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
24 Og jeg vil tage eder fra Hedningerne og samle eder ud fra alle Landene og lade eder komme til eders Land.
Keiman nangho namtin vaipi a konna kakhop khomuva chule nagamsung mong monguva nain u kahin lepui kit ding nahiuve.
25 Og jeg vil stænke rent Vand over eder, og I skulle blive rene; fra alle eders Urenheder og fra alle eders Afguder vil jeg rense eder.
Chuteng leh keiman nachunguva twitheng kachap khumuva chuel nangho nathen dingu ahi. Nanet nau jouse kisop thenga chule chutia chu nanghon milim doi nahou kit tahlou diu ahitai.
26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.
Chule keiman nangho lungthim thah khat kapeh uva chule lhagao thah khat kakhum peh ding nahiuve. Keiman nalung chang song tobanga louchal tah chu kalah doh peh uva chule keiman nunnem tah, gangtah a donbut jeng thei lungchang kapeh ding nahi.
27 Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre hefter dem.
Chule keiman kalhagao nasunga kakhum peh a nangman kathupeh phatecha najui theija chule kadan thuho ching thei tah a najui thei ding ahitai.
28 Og I skulle bo i Landet, som jeg har givet eders Fædre, og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Chule keiman masang laipeh a napu napate kana pehsa Israel gamsunga nachen ding ahi. Nangho kmaite nahiuva chule keima na Pathenu kahiding ahi.
29 Og jeg vil holde eder fri fra alle eders Urenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og gøre det mangfoldigt og ikke sende Hunger over eder.
Keiman nachon nau thenglou jousea konna kasil theng uva, keiman lhosoh ga phatah tah kapeh diu, chule keiman agam sunga chu kel kalhah sah kit lou ding ahitai.
30 Og jeg vil gøre Frugten paa Træerne og Grøden paa Marken mangfoldig, paa det I ikke ydermere skulle tage imod Forhaanelse for Hungers Skyld iblandt Hedningerne.
Keiman nathei phungho nalou ho a konna ga tamtah tah kasosah a chule nakim vella cheng namtin vaipi hon nagam sunga kellhah jeh a nanuisat kitlou hel diu ahitai.
31 Da skulle I komme eders onde Veje i Hu og eders Idrætter, som ikke vare gode, og I skulle væmmes over eder selv for eders Misgerninger og for eders Vederstyggeligheder,
Hiteng chule nangin nachon setna masa ho chu nageldoh kitna chule kidah dah um thil nabolsa chengse jeh a nang le nang imacha nakigel lou ding ahi.
32 At jeg ikke gør dette for eders Skyld, siger den Herre, Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder over eders Veje, I af Israels Hus!
Ahivangin kihet themin tin thaneitah Pakaiyin aseije. Keiman hiche hi natoh dungjuija kabol ahipoi, O kami Israelte, nathilse bolsa hou jeh a jachatna nadimset diu ahi.
33 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag jeg renser eder fra alle eders Misgerninger, da vil jeg lade Stæderne blive beboede og de øde Steder blive bebyggede.
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. Keiman nachonset nauva konna kasil theng tenguleh, nakhopi ho jong avella mihem kachen sah kit ding, chule khogemsa jong kisathah kit ding ahi.
34 Og Landet, som var lagt øde, skal dyrkes, i Stedet for at det laa øde for hvers Øjne, som gik igennem det.
Loumun lholouva umsa ho leh dalhahsa phaicham ho miten amujing ho chu louva kithah sem kit ding ahi.
35 Og man skal sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere blevne befæstede og beboede.
Chule keiman nangho kahin lepui kit tenguleh mihon hitin seijunte. Ahomkeuva kijamsa gam chu tun Eden hon tobang ahitai tiuvinte. Dalhah sa leh suhchim sa khopi ho chun tun bang lhou tah tah aneiyin chule asunga mihemte acheng kittai.
36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg Herren, jeg har talt og gjort det.
Namtin vaipi akimvella cheng hon akiledoh kit ahetdoh tenguleh keima Pakaiyin khogemsa chu athahsah kit in chule ahom keuva kijamsa munna thingphung akehdoh kittai, ti ahetdoh diu ahi. Ijeh inem itile keima Pakaiyin kaseidohsa ahin chule kaseidohsa chu kabol teitei ding ahi ati.
37 Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil endnu i dette Stykke lade mig søges af Israels Hus, at jeg gør dette ved dem: Jeg vil gøre dem mangfoldige med Mennesker, som var det en Faarehjord.
Hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Keima Israel taona ngai dingin gotsan kaum jinge, chule kelngoi banga ajatnu punsah dingin.
38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens Højtider, saaledes skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Amaho chu kut lai teng leh Jerusalem khopi lamlen a ahon hon'a kilhai gantha dinga atam a tam ho banga hung kijot le diu ahi. Khopi ahom keuva kijamsa ho chu mipi hung dimset kit diu ahin chule mi jousen keima hi Pakai kahi ahin hetdoh diu ahi.
