Ezekiel 36
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge og sig: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord!
Nang hlang capa loh Israel tlang te tonghma thil laeh lamtah Israel tlang te, 'BOEIPA ol hnatun,’ ti nah.
2 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Fjenden sagde: Ha, ha! over eder, og: De evige Høje ere blevne os til Ejendom!
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Na thunkha loh, 'Khuih ka khosuen hmuensang rhoek khaw kaimih ham khoh la om coeng,’ a ti lah ko.
3 derfor spaa, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Fordi, ja, fordi man ødelægger og søger at opsluge eder trindt omkring fra, for at I kunne vorde en Ejendom for Levningen af Hedningerne, og fordi I ere komne paa Læber og Tunger og i ondt Rygte iblandt Folk,
Te dongah tonghma lamtah ka Boeipa Yahovah loh a thui he thui laeh. Na pong ham neh kaepvai lamloh nangmih te hloem ham om coeng. Namtom kah a meet ham khoh na om ni. Pilnam kah ol neh theetnah kamhloei ah ni na pongpa coeng.
4 derfor, Israels Bjerge, hører den Herres, Herrens Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne Levningerne af de omkringboende Hedninger til Rov og til Spot.
Te dongah Israel tlang rhoek ka Boeipa Yahovah ol he hnatun uh. Ka Boeipa Yahovah loh tlang taeng neh som taengah, sokca taeng neh kolrhawk taengah, imrhong aka pong ham neh khopuei a hnoo taengah he ni a thui. A kaepvai kah namtom a meet kah maeh neh tamdaengnah ham ni a om uh.
5 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Sandelig, jeg har talt i min brændende Nidkærhed imod Levningen af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke selv have givet sig mit Land til Ejendom med Glæde af fuldt Hjerte, med Haan ud af Sjælen, for at rane det som et Bytte.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Namtom a meet te ka thatlainah hmai neh ka voek het mahpawt nim? Edom long khaw ka khohmuen te a pum la kohoenah neh amamih ham khoh la a khueh uh. Thinko boeih lamloh hinglu kah uetnah neh maeh la a haek uh.
6 Derfor spaa om Israels Land og sig til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Saa siger den Herre, Herre: Se, i min Nidkærhed og min Harme har jeg talt, efterdi I have baaret Hedningernes Forhaanelse,
Te dongah Israel khohmuen te tonghma thil lamtah tlang taeng neh som taengah khaw, sokca taeng neh kolrhawk taengah thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Namtom taengkah mingthae na phueih dongah ni kai loh ka thatlainah neh, ka kosi neh ka thui.
7 derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg har opløftet min Haand paa, at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, selv skulle bære deres Forhaanelse.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai loh ka kut te namtom ka thueng thil pawt koinih nangmih te a kaepvai ah amih kah mingthae ni a phueih uh eh.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle udskyde eders Grene og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de ere nær ved at komme frem.
Tedae nang Israel tlang tah na pae na voeih vetih ka pilnam Israel ham ha pawk tom coeng dongah na thaih khaw thai ni.
9 Thi se, jeg kommer til eder og vender mit Ansigt til eder, og I skulle dyrkes og besaas.
Kai he nangmih taengkah coeng dongah, nang taengla ka hooi vaengah n'thohtat thil uh vetih n'tawn uh ni.
10 Og jeg vil gøre Menneskene paa eder mangfoldige, hele Israels Hus alt sammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte Stæder skulle opbygges.
Israel imkhui tom kah hlang te a pum la nangmih soah ka pung sak vetih khosa rhoek loh khopuei neh imrhong te a thoh uh.
11 Ja, jeg vil gøre Mennesker og Kvæg paa eder mangfoldige, og de skulle formere sig og være frugtbare; og jeg vil lade eder blive beboede som i eders gamle Tider og gøre eder mere godt end i eders første Tider; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Nangmih soah hlang neh rhamsa khaw ka ping sak vetih a ping uh neh pungtai uh ni. Nangmih te namah hmuen la kho kan sak sak vetih nangmih te a tongnah lakah kan hoeikhang sak ni. Te vaengah kai he BOEIPA la nan ming uh bitni.
12 Og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa eder, og de skulle eje dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gøre dem barnløse.
Nangmih soah ka pilnam Israel hlang te ka pongpa sak vetih nang m'pang uh ni. Amih taengah rho la na om vetih amih cakol te koep na koei mahpawh.
13 Saa siger den Herre, Herre: Efterdi de sige til eder: Du har fortæret Mennesker, og du har gjort dine Folk Ramløse,
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Nangmih te hlang aka yoop na ti uh dongah na namtu khuiah namtu cakol la na om uh.
14 derfor skal du ikke ydermere fortære Mennesker og ej ydermere bringe dit Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
Te dongah hlang loh n'yoop voel mahpawh. Namtom neh na namtu taengah na cakol rhoe na cakol voel mahpawh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
15 Og jeg vil ikke ydermere lade dig høre Hedningernes Bespottelse, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse og ikke ydermere bringe dine Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
Namtom taengkah na mingthae te kan yaak sak voel pawt vetih pilnam kah kokhahnah na phuei voel mahpawh. Namtom neh na namtu m'paloe sak voel mahpawh. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
16 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk bal tih,
17 Du Menneskesøn! Israels Hus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vej og ved deres Gerninger; som Urenheds Besmittelse var deres Vej for mit Ansigt.
“Hlang capa aw, amih khohmuen kah khosa Israel imkhui neh amih khosing, amih kah khoboe rhamlang nen ni khohmuen a poeih uh. Amih kah longpuei te ka mikhmuh ah pumom kah a tihnai bangla om.
18 Og jeg udøste min Vrede over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og fordi de havde besmittet det ved deres Afguder.
Khohmuen ah thii a long sak uh tih a mueirhol neh a poeih uh dongah ni amih soah ka kosi ka hawk van.
19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve udstrøede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vej og efter deres Gerninger.
Amih te namtom taengah ka taek ka yak tih diklai ah haeh uh. A longpuei tarhing neh a khoboe rhamlang bangla amih te lai ka tloek.
20 Og der de vare komne til Hedningerne, hvorhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Disse ere Herrens Folk, og de ere uddragne af hans Land.
Tedae namtom te a paan tih pahoi ha pawk uh te khaw ka ming cim ni a poeih. Amih te BOEIPA kah pilnam a ti ngawn dae a khohmuen lamloh coe uh.
21 Men det gjorde mig ondt for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Hus vanhelligede iblandt Hedningerne, hvor de kom hen.
Te dongah ka cimcaihnah ming dongah ka lungma coeng. Te te a poeih uh dongah ni Israel imkhui khaw namtom taengla pahoi a pawk uh te.
22 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Jeg gør det ikke for eders Skyld, Israels Hus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, hvor I kom hen.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh a thui he Israel imkhui taengah thui pah. Israel imkhui ka saii te nangmih ham moenih. Tedae pahoi na caeh nah ah ka cimcaihnah ming te namtom taengah na poeih dongah ni.
23 Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
Namtom taengkah a poeih ka ming tanglue te ka ciim ni. Te te amih lakli ah na poeih cakhaw namtom loh kai he Yahweh ni tila a ming uh bitni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Nangmih rhangneh amih mikhmuh ah ka ciim uh ni.
24 Og jeg vil tage eder fra Hedningerne og samle eder ud fra alle Landene og lade eder komme til eders Land.
Nangmih te namtom lamloh kan loh vetih nangmih te diklai pum lamloh kan coi ni. Te vaengah nangmih te namah khohmuen la kan thak ni.
25 Og jeg vil stænke rent Vand over eder, og I skulle blive rene; fra alle eders Urenheder og fra alle eders Afguder vil jeg rense eder.
Nangmih soah tui cil kang haeh vetih na tihnai cungkuem lamloh caihcil uh ni. Nangmih te na mueirhol cungkuem lamloh kan caihcil sak ni.
26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.
nangmih te lungbuei thai kan paek vetih na khui ah mueihla thai ka khueh phoeiah nangmih pumsa kah lungto lungbuei te ka khoe vetih ngansen lungbuei te nangmih kan paek ni.
27 Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre hefter dem.
Ka mueihla te na kotak ah kam paek ni. Te te ka saii vaengah ka oltlueh neh na pongpa uh vetih ka laitloeknah te ngaithuen neh na vai uh bitni.
28 Og I skulle bo i Landet, som jeg har givet eders Fædre, og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Na pa rhoek taengah ka paek khohmuen ah kho na sak uh ni. Kamah taengah pilnam la na om uh vetih kai khaw nangmih taengah Pathen la ka om ni.
29 Og jeg vil holde eder fri fra alle eders Urenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og gøre det mangfoldigt og ikke sende Hunger over eder.
Nangmih te na tihnai cungkuem lamloh kang khang vetih cangpai la kang khue ni. Te te kang kum sak bal vetih nangmih soah khokha kang khueh mahpawh.
30 Og jeg vil gøre Frugten paa Træerne og Grøden paa Marken mangfoldig, paa det I ikke ydermere skulle tage imod Forhaanelse for Hungers Skyld iblandt Hedningerne.
Thing thaih neh khohmuen thaih te ka thawt sak ni. Te daengah ni khokha kah kokhahnah loh namtom taengah koep n'loh uh pawt eh.
31 Da skulle I komme eders onde Veje i Hu og eders Idrætter, som ikke vare gode, og I skulle væmmes over eder selv for eders Misgerninger og for eders Vederstyggeligheder,
Te vaengah na boethae longpuei neh na khoboe aka then pawt te na poek ni. Nangmih kathaesainah neh nangmih tueilaehkoi dongah namamih mikhmuh ah te na ko-oek uh ni.
32 At jeg ikke gør dette for eders Skyld, siger den Herre, Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder over eders Veje, I af Israels Hus!
Nangmih ham ka saii hlan. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Nangmih te m'ming kuekluek saeh. Israel imkhui aw na longpbuei ah yahpok neh hmaithae sak laeh.
33 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag jeg renser eder fra alle eders Misgerninger, da vil jeg lade Stæderne blive beboede og de øde Steder blive bebyggede.
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Nangmih te na thaesainah cungkuem lamloh kan caihcil khohnin ah tah khopuei te kho kan sak sak vetih imrhong te a thoh uh ni.
34 Og Landet, som var lagt øde, skal dyrkes, i Stedet for at det laa øde for hvers Øjne, som gik igennem det.
Khohmuen aka pong tih aka pah tom kah mikhmuh ah khopong la aka om te lat a tawn ni.
35 Og man skal sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere blevne befæstede og beboede.
Te vaengah, “Khohmuen aka pong he Eden dum bangla om. Khopuei rhoek tah kaksap coeng tih pong coeng. A koengloeng rhoek loh cakrhuet la kho a sak uh,” a ti uh ni.
36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg Herren, jeg har talt og gjort det.
Te vaengah kai BOEIPA loh a koengloeng tangtae khaw ka thoh tih aka pong khaw ka tawn te na kaepvai kah aka sueng namtom loh a ming ni. Kai BOEIPA loh ka thui bangla ka saii ni.
37 Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil endnu i dette Stykke lade mig søges af Israels Hus, at jeg gør dette ved dem: Jeg vil gøre dem mangfoldige med Mennesker, som var det en Faarehjord.
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Amih kah saii pah ham te Israel imkhui he koep ka toem ni vetih amih te hlang tuping bangla ka ping sak ni.
38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens Højtider, saaledes skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
A khoning vaengah hmuencim kah boiva tah Jerusalem boiva bangla om ni. Hlang kah boiva aka bae khopuei rhoek he a kaksap la om vetih kai he BOEIPA tila a ming uh ni.
