Ezekiel 36
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge og sig: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord!
Kami capa, Israel maenawk khaeah lokthui ah, hae tiah thui ah, Nangcae Israel ih maenawk, Angraeng ih lok hae tahngai oh,
2 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Fjenden sagde: Ha, ha! over eder, og: De evige Høje ere blevne os til Ejendom!
Angraeng Sithaw mah, Na misanawk mah, “Ha, ha, canghnii ih hmuensangnawk loe kaicae han ni oh boeh, tiah a thuih o pongah;
3 derfor spaa, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Fordi, ja, fordi man ødelægger og søger at opsluge eder trindt omkring fra, for at I kunne vorde en Ejendom for Levningen af Hedningerne, og fordi I ere komne paa Læber og Tunger og i ondt Rygte iblandt Folk,
lok to taphong ah, Angraeng Sithaw mah, Nangcae loe anghmat Sithaw panoek ai kaminawk ih qawk ah na oh o thai hanah, nihcae mah ang paro o moe, ahnuk ahma bang hoiah ang caak o, minawk mah kasae thui ih kami ah na oh o, tiah thuih:
4 derfor, Israels Bjerge, hører den Herres, Herrens Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne Levningerne af de omkringboende Hedninger til Rov og til Spot.
to pongah aw Israel maenawk, Angraeng Sithaw ih lok hae tahngai oh; Angraeng Sithaw mah, maenawk, maesomnawk, vapuinawk, tahawtnawk to pong sut ueloe, azawn taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk mah pahnui thui ih angqai krang vangpui ah om tih boeh, tiah thuih.
5 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Sandelig, jeg har talt i min brændende Nidkærhed imod Levningen af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke selv have givet sig mit Land til Ejendom med Glæde af fuldt Hjerte, med Haan ud af Sjælen, for at rane det som et Bytte.
Angraeng Sithaw mah, Poek nawmhaih hoi kai ih prae lomh moe, uthaih palung hoi angmacae ih qawk baktiah kala, anghmat Sithaw panoek ai prae kaminawk hoi Edumea kaminawk boih khaeah hmai baktih amngaeh palungphuihaih hoiah misa suekhaih lok to ka taphong tangtang boeh, tiah thuih.
6 Derfor spaa om Israels Land og sig til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Saa siger den Herre, Herre: Se, i min Nidkærhed og min Harme har jeg talt, efterdi I have baaret Hedningernes Forhaanelse,
To pongah Israel prae kawng ah, maenawk, maesomnawk, vapuinawk, longhawhnawk khaeah, Angraeng Sithaw mah, Khenah, Sithaw panoek ai kaminawk ih pacaekthlaekhaih to na tongh o hmoek boeh pongah, paroeai palungphuihaih, uthaih hoiah lok ka thuih boeh, tiah thui paeh, tiah ang naa.
7 derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg har opløftet min Haand paa, at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, selv skulle bære deres Forhaanelse.
To pongah Angraeng Sithaw mah, Nangcae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk loe angmacae azathaih to zok o tih, tiah ban phokhaih hoiah lok ka kam boeh.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle udskyde eders Grene og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de ere nær ved at komme frem.
Toe nangcae, Aw Israel maenawk, tanghang to na cawn o ueloe, kai ih Israel kaminawk hanah athaih na thai pae o tih, nihcae loe angzoh o tom boeh.
9 Thi se, jeg kommer til eder og vender mit Ansigt til eder, og I skulle dyrkes og besaas.
Khenah, kai loe nangcae hanah ka oh, nangcae khaeah kam laem let moe, nangcae nuiah laikok atok pacoengah, aanmu to ka haeh han.
10 Og jeg vil gøre Menneskene paa eder mangfoldige, hele Israels Hus alt sammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte Stæder skulle opbygges.
Nangcae nui hoi Israel imthung takohnawk boih nuiah kami ka pungsak han; vangpuinawk thungah kami om ueloe, kamro hmuennawk to sak let ah om tih.
11 Ja, jeg vil gøre Mennesker og Kvæg paa eder mangfoldige, og de skulle formere sig og være frugtbare; og jeg vil lade eder blive beboede som i eders gamle Tider og gøre eder mere godt end i eders første Tider; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Nangcae nuiah kami hoi moinawk ka pungsak han, nihcae loe pung o ueloe, caa sah o tih; nangcae loe na oh o haih ahmuen kangquem ah kang suek han, to naah nangcae loe hnukbang khosakhaih pongah khosak na hoih o kue tih; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih.
12 Og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa eder, og de skulle eje dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gøre dem barnløse.
Ue, nangcae nuiah kaimah ih kami, Israelnawk to kam kaehsak han; nihcae mah na la o ueloe, nihcae ih qawk ah na om o tih, nangcae loe nihcae ih caa anghmasak kami ah na om o mak ai boeh.
13 Saa siger den Herre, Herre: Efterdi de sige til eder: Du har fortæret Mennesker, og du har gjort dine Folk Ramløse,
Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; kaminawk mah nang khaeah, nang, long loe kaminawk to na caak moe, a caanawk doeh nam rosak, tiah thuih o;
14 derfor skal du ikke ydermere fortære Mennesker og ej ydermere bringe dit Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
to pongah kami to na caa mak ai boeh, acaeng kaminawk doeh nam rosak mak ai boeh.
15 Og jeg vil ikke ydermere lade dig høre Hedningernes Bespottelse, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse og ikke ydermere bringe dine Folk til at falde, siger den Herre, Herre.
Sithaw panoek ai kaminawk mah pahnui thuihaih om mak ai boeh, kaminawk mah kasae thuihaih doeh kang tongh sak mak ai ueloe, na prae kaminawk doeh amtim o sak mak ai boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
16 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
17 Du Menneskesøn! Israels Hus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vej og ved deres Gerninger; som Urenheds Besmittelse var deres Vej for mit Ansigt.
kami capa, Israel kaminawk angmacae prae thungah oh o naah, angmacae koeh baktiah sak o ih tuinuen hoi hmuennawk mah prae to amhnongsak boeh; nihcae ih tuinuen loe nongpata mah khrah kruek hnuk ih kaciim ai hmuen baktiah ni oh.
18 Og jeg udøste min Vrede over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og fordi de havde besmittet det ved deres Afguder.
To pongah prae thungah athii to long o sak moe, krang sakhaih rang hoiah prae to panuet thok ah a sak o pongah, nihcae nuiah palungphuihaih ka kraih thuih boeh.
19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve udstrøede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vej og efter deres Gerninger.
Nihcae to Sithaw panoek ai kaminawk salakah kam hetsak moe, prae kruekah ka proengsak; a sak o ih tuinuen hoi hmuennawk baktih toengah, nihcae to lok ka caek.
20 Og der de vare komne til Hedningerne, hvorhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Disse ere Herrens Folk, og de ere uddragne af hans Land.
Sithaw panoek ai kaminawk salakah a caeh o naah, Hae kaminawk loe Sithaw ih kami ah oh o, nihcae loe angmacae prae thung hoiah tacawt o boeh, tiah kaminawk mah thuih o.
21 Men det gjorde mig ondt for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Hus vanhelligede iblandt Hedningerne, hvor de kom hen.
Toe Israel imthung takoh loe caehhaih ahmuen kruek, Sithaw panoek ai kaminawk salakah kai ahmin kasae a thuih o pongah, kaimah ih kaciim ahmin to ka tahmenh.
22 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Jeg gør det ikke for eders Skyld, Israels Hus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, hvor I kom hen.
To pongah Israel imthung takoh khaeah, Angraeng Sithaw mah, Aw Israel imthung takoh, hae hmuen hae nang hanah ka sah mak ai, na caeh o haih ahmuen kruek ih Sithaw panoek ai kaminawk salakah kasae na thuih o ih, kaciim ka hmin han ih ni ka sak.
23 Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
Sithaw panoek ai kaminawk salakah kasae na thuih o ih kalen, Kaimah ih ahmin to kam tuengsak han; nangcae rang hoiah ka ciimhaih nihcae hmaa ah kam tuengsak naah, Sithaw panoek ai kaminawk mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
24 Og jeg vil tage eder fra Hedningerne og samle eder ud fra alle Landene og lade eder komme til eders Land.
Nangcae to Sithaw panoek ai kaminawk thung hoiah kang hoih o han, prae thung boih hoiah kang tacuu o moe, na prae thungah kang caeh o haih let han.
25 Og jeg vil stænke rent Vand over eder, og I skulle blive rene; fra alle eders Urenheder og fra alle eders Afguder vil jeg rense eder.
Nangcae nuiah kaciim tui to kang pathaek han, to naah loe na ciimcai o tih boeh; nam hnong o haih hoi krang na bok o haih thung hoiah kang pasaeh o han.
26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.
Kangtha palungthin to kang paek o moe, nangcae thungah kangtha pakhra to ka suek han; thlung baktih kamtaak palungthin to na ngan thung hoiah ka lak moe, angan kaom palungthin to kang paek han.
27 Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre hefter dem.
Nangcae thungah kaimah ih Muithla to ka suek moe, ka paek ih loknawk to ka pazuisak han; to naah ka lokcaekhaih to na pakuem o ueloe, na sah o tih boeh.
28 Og I skulle bo i Landet, som jeg har givet eders Fædre, og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Nam panawk khaeah ka paek ih prae thungah na om o tih; nangcae loe Kai ih kami ah na om o ueloe, Kai doeh nangcae ih Sithaw ah ka om tih.
29 Og jeg vil holde eder fri fra alle eders Urenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og gøre det mangfoldigt og ikke sende Hunger over eder.
Ciimcai ai hmuennawk boih thung hoiah kang pahlong o han; cang to ka kawk moe, paroeai ka pungsak han, nangcae nuiah khokhahaih om mak ai boeh.
30 Og jeg vil gøre Frugten paa Træerne og Grøden paa Marken mangfoldig, paa det I ikke ydermere skulle tage imod Forhaanelse for Hungers Skyld iblandt Hedningerne.
Thingthai qumpo to ka pungsak moe, lawk ih aannawk doeh ka pungsak han, to naah khokhahaih pongah Sithaw panoek ai kaminawk salakah ahminsethaih na tawn o mak ai boeh.
31 Da skulle I komme eders onde Veje i Hu og eders Idrætter, som ikke vare gode, og I skulle væmmes over eder selv for eders Misgerninger og for eders Vederstyggeligheder,
To naah na sak ih tuinuen sethaih hoi kahoih ai hmuennawk to na panoek tih, na sak ih zaehaih hoi panuet thok hmuennawk pongah nangmah hoi nangmah to nam nuet tih boeh.
32 At jeg ikke gør dette for eders Skyld, siger den Herre, Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder over eders Veje, I af Israels Hus!
Hae hmuen hae nangcae hanah ka sah ai, tito panoek oh, Aw Israel imthung takoh, na sak o ih hmuennawk pongah azat oh loe, ahminsethaih hoiah om oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
33 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag jeg renser eder fra alle eders Misgerninger, da vil jeg lade Stæderne blive beboede og de øde Steder blive bebyggede.
Angraeng Sithaw mah, Na zaehaihnawk boih ka pasaeh moe, kamro hmuennawk to ka sak let naah loe, vangpui thungah kang ohsak han.
34 Og Landet, som var lagt øde, skal dyrkes, i Stedet for at det laa øde for hvers Øjne, som gik igennem det.
A taengah caeh tathuk caeh tahang kaminawk mikhnuk ah kapong sut ahmuen to laikok atokhaih ahmuen ah om let tih boeh.
35 Og man skal sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere blevne befæstede og beboede.
Nihcae mah, Hae ih kapong sut ahmuen loe Eden takha baktiah oh boeh; angqai krangah kaom, kapong sut moe, amro vangpuinawk doeh sipae to thungh o moe, kaminawk khosak o boeh, tiah thui o tih.
36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg Herren, jeg har talt og gjort det.
To naah nangcae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk mah, Kai Angraeng mah ni, kamro ahmuennawk to sak let moe, kapong sut ahmuen ah laikok atok let, Kai Angraeng loe thuih ih lok baktiah sak, tito panoek o tih.
37 Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil endnu i dette Stykke lade mig søges af Israels Hus, at jeg gør dette ved dem: Jeg vil gøre dem mangfoldige med Mennesker, som var det en Faarehjord.
Angraeng Sithaw mah, Hae hmuen sak hanah Israel imthung takoh mah na hni o tih; nihcae loe tuu baktiah ka pungsak han.
38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens Højtider, saaledes skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Canghnii ah Jerusalem loe poihsak naah boh han ih kaciim tuunawk hoiah koi mong baktih toengah, kamro vangpuinawk doeh kami hoiah koi o tih; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih, tiah thuih.
