< Ezekiel 33 >

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,
2 Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og sig til dem: Naar jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge een Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter,
Vahe'mofo mofavre Izikieliga, vaheka'a amanage hunka zamasamio, Nagrama ha' vahe'ma huzmantenuge'za, ha'ma eme huramante'nageta ha' vahe'ma esigeno'ma avuma anteno kegava huno mani'neno, kezama atino huramasami vahera mago ama mopafi vahepinti hu hamprintenkeno mani'neno,
3 og han saa Sværdet komme over Landet og blæste i Trompeten og advarede Folket;
negesigeno ha' vahe'ma esageno kesuno'a, ha' vahe neanki kva hiho huno ufe reno vahera huzmasamino.
4 og den, som da hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort; Saa, skal hans Blod være over hans Hoved.
Hagi ufema resigeno'ma nentahino'ma zofe'zafema nehuno mani'nenigeno, ha' vahe'moma eme ahesageno frisiana agri korankumimo'a mago vahetera eovugosianki, agra'a erigahie.
5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være over ham; men havde han ladet sig advare, vilde han have reddet sit Liv.
Agra ufema regeno nentahino'a koro freno agura vazigaragi, neginagi huno mani'negeno eme ahe'nazankino, mago vahe'mo'a agri korankumira e'origahie.
6 Men naar Vægteren saa Sværdet komme og ej blæste i Trompeten, og Folket ej advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem: Saa blev han vel borttagen for sin Misgernings Skyld, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.
Hianagi avuma anteno ha' vaheku'ma kegavama hu'nea ne'mo'ma kesigeno, ha' vahe'ma esigeno'ma ufema reno koro kema vahe'ma ozamasami'ma mani'nenigeno, ha' vahe'mo'za e'za mago'mofoma eme ahesageno frisiana, e'i ana nera kefo avu'ava'ma nehia nona'a frigahianagi, agri korankumira avuma ante'noma ha' vahe'ma esigu'ma kvama hu'nea ne'mo erigahie.
7 Og du, Menneskesøn! jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus, at, naar du hører et Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
E'ina hu'negu vahe'mofo mofavre Izikieliga, ha' vahe'ma esigu Israeli vahete kegava huo hu'na hu hamprigante'noe. E'igu Nagrama hanuankea erinka korokea zamasamigahane.
8 Naar jeg siger til den ugudelige: Du ugudelige skal visselig dø, og du ikke taler for at advare den ugudelige for hans Vej, da skal han, den ugudelige, vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.
Hagi kefo avu'ava'ma nehia vaheku'ma Nagrama hu'na, tamage kagra frigahane hu'nama hanugenkama, ana nanekema erinka ome osamisankeno ana ne'mo'ma havi avu'avazama atreno agu'a rukrahe'ma osaniana, agra kumi'ma hu'nea zantera frigahie. Hianagi agri korankumimo'a kagrite evugahie.
9 Men naar du advarer den ugudelige for hans Vej, at han skal omvende sig derfra, og han, dog ikke omvender sig fra sin Vej, da skal han dø for sin Misgerning, men du skal have din Sjæl frelst.
Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'ma ana nanekema erinka ome asamisankeno nentahino, havi avu'avazama atreno agua rukrahema osaniana, agra kumima hu'nea zantera frigahie. Hianagi kagra'a kaguvazigahane.
10 Og du Menneskesøn! sig til Israels Hus: I sige saaledes: Vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, og vi hensvinde under dem; hvorledes kunne vi da leve?
Hagi kagra vahe'mofo mofavre Izikieliga amanage hunka Israeli vahera zamasamio, tamagra amanage nehaze, tagrama huna hazenke zamo'ene kumi'mo'ene refiterantegeta haviza huta mani'none. Hagi inankna huta tagura vazigahune? huta nehaze.
11 Sig til dem: Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg har ikke Behag i den ugudeliges Død, men deri, at den ugudelige omvender sig fra sin Vej, at han maa leve; vender om, vender om fra eders onde Veje! hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?
Hagi amanage hunka zamasamio, Nagra kefo avu'ava'ma nehia vahe'ma nefrige'na musena nosue. Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'mo'ma agu'ama rukrahe huno mani'zanku nave'nesie. Hagi kagu'a rukrahe huo, kagu'a rukrahe huo. Nahanigeta Israeli vahe'mota kumi avu'ava zampina mani'neta frigahaze?
12 Og du Menneskesøn! sig til dit Folks Børn: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den ugudelige skal ikke falde for sin Ugudelighed paa den Dag, han omvender sig fra sin Ugudelighed, og den retfærdige skal ikke kunne leve derved, paa den Dag han synder.
Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga zamasmio, mago fatgo avu'ava'ma nehania ne'mo'ma kumi'ma haniana, ko'ma hu'nea fatgo avu'ava'amo'a agura ovazigahie. Hagi mago kefo avu'ava'ma nehania ne'mo'ma, agu'a rukrahe huno fatgo avu'ava haniana, ko'ma hu'nea kefo avu'ava'amo'a azeri havizana osugosie.
13 Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.
Hagi fatgo avu'ava'ma nehania vaheku'ma hu'na, kagra ofrinka amne manigahane hu'na hunte'nenua ne'mo'ma, fatgo avu'ava zama'are'ma amentintima nehuno, kumi'ma haniana magore hu'na fatgo avu'ava'ma hu'nea zankura antahiomigosuanki, ana kumi avu'ava'ma hu'nea nona'a frigahie.
14 Og naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Retfærdighed,
Hagi kefo avu'ava'ma nehia vaheku'ma frigahane hu'nama huntesua vahe'mo'ma, ana kumi avu'avazama atreno agua'ama rukrahe huno fatgo avu'avazama nehuno,
15 saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.
negami'na erisue huno huvempa nehuno vahe'mofo zama eri'nesia zana eme nemino, musufama eri'nesia zana venafo ome nemino, vahe'mo'ma kasefa'ma huno mani kasege amage'ma antesia vahe'mo'a, agra ofri knare huno manigahie.
16 Ingen af hans Synder, som han har begaaet, skal kommes ham i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal Visselig leve.
Ana hanige'na kumi'ma hu'nea kumi avu'ava'agura mago'enena nagesa ontahigosue. Hagi agra fatgo avu'ava hu'neankino, tamage huno ofrigahianki amne kasefa huno manigahie.
17 Dog sige dit Folks Børn: Herrens Vej er ikke rigtig; men det er dem selv, hvis Vej ikke er rigtig.
Hianagi Izikieliga vaheka'amo'za hu'za, Ra Anumzamo'a fatgo avu'avara nosie hu'za nehaze. Hianagi fatgo avu'ava'ma osu vahera zamagra Israeli vahe mani'naze.
18 Naar den retfærdige vender om fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor.
Hagi fatgo avu'ava'ma nehania vahe'mo'ma atreno kefo avu'ava'ma haniana, agra ana kefo avu'ava'ma hania zantera frigahie.
19 Og naar den ugudelige vender om fra sin Ugudelighed og gør Ret og Retfærdighed, da skal han leve derved.
Hagi kefo avu'ava'ma nehania vahe'mo'ma ana kefo avu'avazama atreno agu'ama rukrahe huno knare huno fatgo avu'ava'ma haniana, agra ana fatgo avu'ava'ma hu'nea zantera ofri amne manigahie.
20 Og dog sige I: Herrens Vej er ikke rigtig; jeg skal dømme eder, Israels Hus! hver efter hans Veje.
Hanki tamagra Israeli vahe'mota huta, Ra Anumzamo'a fatgo avu'avara nosie huta hu'nazanki'na, Nagra mago mago vahe'mota tamavu tamavara refko hu'na ketere hugahue.
21 Og det skete i det tolvte Aar, i den tiende Maaned, paa deri femte Dag i Maaneden efter vor Bortførelse, da kom een til mig, som var undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er indtagen.
Hagi Babilonima kinama ome hutama mani'nonkeno, 12fuma hia kafumofona 10ni ikantera 5fu knazupa, Jerusalemiti mago ne'mo'a freno Babiloni ehanatino, Jerusalemi rankumara ha' vahe'mo'za eme eri haviza hazage'na koro frena oe huno eme hu'ne.
22 Og Herrens Haand var kommen over mig om Aftenen, før den undslupne kom, og han oplod min Mund, inden denne kom til mig om Morgenen; saa oplodes min Mund, og jeg var ikke ydermere stum.
Hagi anama koro freno esia nera oki egahianki nehuno, kinaga Ra Anumzamofo hankavemo'a nagrite eno, nagira eri knare huno nagerura nami'neankina ana ne'ma nanterama esige'na agefuna atupa hu'nea vahe knara osu'na, amne agranena keaga hugara hu'noe.
23 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,
24 Du Menneskesøn! de, som bo paa disse øde Steder i Israels Land, sige saaledes: Abraham var een og ejede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Ejendom.
Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Israeli mopafima haviza hu'nea ranra kumatmimpima nemani'za vahe'mo'za amanage hu'za nevaze, Abrahamu'a magoke ne' mani'neanagi Anumzamo Israeli mopa amigeno erisantihareno mani'neane. Hianagi menina tagra rama'a vahe mani'nonankino, tamagerfa huno ama mopa Anumzamo'a tagri tami'ne hu'za nehaze.
25 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: I æde Kød tillige med Blod og opløfte eders Øjne til eders Afguder og udøse Blod! og I skulle eje Landet!
E'ina hu'negu amanage hunka zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Tamagra korama me'nea ame'a neneta, zamazanteti'ma kaza osu havi anumza'ma tro'ma hunte'naza zana monora hunenteta, vahe'ma zamahe nefriza vahe'mota, ama mopa tagri mopa me'ne huta nehazo?
26 I stole paa eders Sværd, I gøre Vederstyggeligheder og vanære hver sin Næstes Hustru; og I skulle eje Landet.
Tamagra hateti rehatri huta vahe'zana nehanareta, tava'ontamirema nemaniza vahe'mokizmi a'nanema renehanaraza vahe'mota ama mopa erisanti haregahune huta nehazo?
27 Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Saa sandt jeg lever, de, som ere paa de øde Steder, skulle falde for Sværdet, og den, som er paa Marken, ham har jeg givet til de vilde Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Fæstningerne og i Hulerne, skulle dø af Pest.
Hagi amanage hunka zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Nagra kasefa hu'na mani'noa Anumzamo'na huankino, tamage huno Israeli mopafima havizama hu'nea kumatmimpima nemaniza vahera bainati kazinteti zamahe frigahaze. Hagi kumamofo megi'ama vanoma hanaza vahera, afi zagagafamo'za zamahe'za nesanageno, hankave vihufine havegampinema frakiza manisaza vahera krimo zamahe frigahie.
28 Og jeg vil gøre Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, og dets Magts Stolthed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ligge øde, at ingen skal gaa over dem.
Hagi ana mopa eri haviza hanenke'za Israeli vahe'moma zamavufaga rama nehaza zamo'a omanenigeno, agonaramimo'a hagege huno magozana omnenkeno anampina vahera vanoa osugahie.
29 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gør Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, formedelst alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
Hagi e'ina'ma hu'na ana mopama eri haviza hanugeno maka zamo'ma havizama hanige'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
30 Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale indbyrdes om dig ved Væggene og i Husdørene, og den ene taler med den anden, hver med sin Broder, sigende: Kære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaar fra Herren.
Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga, vaheka'amo'za kuma kegina tavaonte'ma atruma huge, nonkafa zamire atruma huge'ma hazafina kagrikura amanage hu'za zamagra zamagra mani'zafina nehaze, enketa Ra Anumzamo'ma kasampa vahe'ama asamigenoma nehia naneke ome antahisune hu'za nehaze.
31 Og de skulle komme til dig, som et Folk kommer, og sidde for dit Ansigt som mit Folk, og de skulle høre dine Ord og ikke gøre efter dem; men det, der er behageligt i deres Mund, gøre de, og deres Hjerte gaar efter deres egen Fordel.
Hagi zamagra kentahi vahe tro hu'za kagritega ne-eza, Nagri vahekna hu'za kavuga emani'za kema hanankea nentahizanagi, ana nanekea ovaririgahaze. Na'ankure zamagraguke'ma antahizamo zamagu'afina avite'neankiza, vahe'ma zamazeri savri'ma hu'za zagoma eri'za feno vahe'ma mani'zankuke nentahize.
32 Og se, du er dem som en behagelig Sanger, der har en dejlig Røst; og som kan spille smukt; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gøre efter dem.
Hagi kagrama hana nanekemo'a zamagrama antahi'zana, ogenunu agenunuma hu zagame'ma hentofa zamanke'ma ante'za zavenama ahe so'ema nehu'za nehazankna hu'ne. Na'ankure kema hanankea antahi'nazanagi, ana nanekea ontahi'za novaririze.
33 Men naar det kommer — se, det kommer! — da skulle de fornemme, at der har været en Profet midt iblandt dem.
Hagi tamagerfa huno ama ana nanekemo'a nena raga regahiankino, ana zamo'ma efore'ma hanige'za negesu'za, kasnampa nera kora tagrane mani'neane hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

< Ezekiel 33 >