Ezekiel 33

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og sig til dem: Naar jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge een Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter,

“Wuod dhano, wuo gi jothuru kendo iwachnegi ni, ‘Ka akelo lweny e piny moro, kendo ka jopinyno oyiero achiel kuom jogi mi okete kaka jarito margi,

3 og han saa Sværdet komme over Landet og blæste i Trompeten og advarede Folket;

kendo ka oneno jolweny ka biro mondo oked kodu, bangʼe to ogoyo turumbete mondo ji oikre,

4 og den, som da hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort; Saa, skal hans Blod være over hans Hoved.

to ka dipo ni ngʼato owinjo dwond tungʼ, to ok odewo siemno, mi ligangla obiro monege, to rembe nobed e wiye owuon.

5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være over ham; men havde han ladet sig advare, vilde han have reddet sit Liv.

Nikech ne owinjo dwond tungʼ to ok odewo, rembe nobed e wiye owuon. To ka dine owinj siem, to dine oreso ngimane.

6 Men naar Vægteren saa Sværdet komme og ej blæste i Trompeten, og Folket ej advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem: Saa blev han vel borttagen for sin Misgernings Skyld, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.

To ka jaritono oneno ka wasigu biro, to ok ogoyo tungʼ mondo ji oikre, mi wasigugo obiro monego ngʼato achiel kuomgi, to ngʼatno notho nikech richone, to anaket rembe ewi jaritono.’

7 Og du, Menneskesøn! jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus, at, naar du hører et Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.

“Wuod dhano, aseketi jarito mar dhood Israel, omiyo winj wachna kendo imigi siem moa kuoma.

8 Naar jeg siger til den ugudelige: Du ugudelige skal visselig dø, og du ikke taler for at advare den ugudelige for hans Vej, da skal han, den ugudelige, vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

Ka awacho ne ngʼama timbene richo ni, ‘Yaye ngʼama rach, ibiro tho ma ok itony,’ to itamori wuoyo kode mondo igole e yorene maricho, to ngʼat ma timbene richono biro tho nikech richone, to anaket rembe e wiyi.

9 Men naar du advarer den ugudelige for hans Vej, at han skal omvende sig derfra, og han, dog ikke omvender sig fra sin Vej, da skal han dø for sin Misgerning, men du skal have din Sjæl frelst.

To ka isiemo ngʼat ma timbene richo mondo owe yorenego, to ok otimo kamano, to obiro tho nikech richone, to in to inires ngimani.

10 Og du Menneskesøn! sig til Israels Hus: I sige saaledes: Vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, og vi hensvinde under dem; hvorledes kunne vi da leve?

“Wuod dhano, wach ne dhood Israel ni, ‘Ma e gima uwacho: “Kethowa gi richowa pek turowa kendo ni dendwa dhi adhiya. Koro ere kaka dwabed mangima.”’

11 Sig til dem: Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg har ikke Behag i den ugudeliges Død, men deri, at den ugudelige omvender sig fra sin Vej, at han maa leve; vender om, vender om fra eders onde Veje! hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?

Wachnegi ni, ‘Akwongʼora gi nyinga awuon an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ni ok amor ka ngʼat ma timbene richo otho, to amor ka gilokore giweyo yoregi maricho mondo gibed mangima. Lokreuru! Lokreuru uwe yoreu maricho! Udwaro tho nangʼo, yaye dhood Israel?’

12 Og du Menneskesøn! sig til dit Folks Børn: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den ugudelige skal ikke falde for sin Ugudelighed paa den Dag, han omvender sig fra sin Ugudelighed, og den retfærdige skal ikke kunne leve derved, paa den Dag han synder.

“Emomiyo, wuod dhano, wachne jothuru ni, ‘Tim makare mar ngʼat makare ok bi rese ka odagi winjo wach, kendo ketho mar ngʼat ma timbene richo ok bi miyo opodhi ka olokore oweyogi. Ka ngʼat makare otimo richo to timbene makare mosetimogo ok nyal miyo obed mangima.’

13 Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.

Ka anyiso ngʼat makare ni kuom adier obiro bedo mangima, kaeto ngʼatno ogeno timne makareno kendo otimo richo, to gik mosetimo mabeyogo duto ok nopar. Enotho nikech gima rach mosetimo.

14 Og naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Retfærdighed,

Kendo ka awachone ngʼama timbene richo ni, ‘Ibiro tho ma ok itony,’ to ka olokore oweyo richone motimo gima adier kendo makare,

15 saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.

ka odwoko gige ji mane omako kuom gik mane ohologi, gi gik mane okwalo kendo koluwo buche machiwo ngima, kendo oweyo timo richo, to enobed mangima adier kendo ok enotho.

16 Ingen af hans Synder, som han har begaaet, skal kommes ham i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal Visselig leve.

Onge richo moro amora mosetimo ma nopar mi kwan e wiye. Osetimo gima adier kendo makare, obiro bedo mangima adier.

17 Dog sige dit Folks Børn: Herrens Vej er ikke rigtig; men det er dem selv, hvis Vej ikke er rigtig.

“Makmana jothuru pod wacho ni, ‘Yore mag Ruoth Nyasaye ok nikare!’ To chutho yoregi ema onge adiera.

18 Naar den retfærdige vender om fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor.

Ka ngʼat makare olokore oweyo timbene mabeyo motimo richo, to obiro tho nikech timneno.

19 Og naar den ugudelige vender om fra sin Ugudelighed og gør Ret og Retfærdighed, da skal han leve derved.

Kendo ka ngʼat ma timbene richo olokore oweyo timbene maricho motimo gima adiera kendo makare to obiro bedo mangima kuom timo kamano.

20 Og dog sige I: Herrens Vej er ikke rigtig; jeg skal dømme eder, Israels Hus! hver efter hans Veje.

Makmana pod uwacho, yaye dhood Israel, ni, ‘Yore Ruoth Nyasaye ok nikare!’ To abiro ngʼado bura ni ngʼato ka ngʼato kuomu kaluwore gi yorene owuon.”

21 Og det skete i det tolvte Aar, i den tiende Maaned, paa deri femte Dag i Maaneden efter vor Bortførelse, da kom een til mig, som var undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er indtagen.

Chiengʼ mar abich mar dwe mar apar, e higa mar apar gariyo, ngʼat moro mane oyudo otony koa Jerusalem nobiro ira kendo owacho niya, “Dala maduongʼ osepodho!”

22 Og Herrens Haand var kommen over mig om Aftenen, før den undslupne kom, og han oplod min Mund, inden denne kom til mig om Morgenen; saa oplodes min Mund, og jeg var ikke ydermere stum.

To kochopo godhiambo ma bangʼe kinyne ngʼatno ne biroe ira, bad Jehova Nyasaye ne ni kuoma, kendo ne oyawo dhoga ka ngʼatno ne pok ochopo ira gokinyi. Omiyo dhoga ne oyawore kendo koro ne ok alingʼ mak awuoyo.

23 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Eka wach Jehova Nyasaye nobirana kama:

24 Du Menneskesøn! de, som bo paa disse øde Steder i Israels Land, sige saaledes: Abraham var een og ejede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Ejendom.

“Wuod dhano, joma odak e dala momukore e piny Israel wacho ni, ‘Ibrahim ne en mana ngʼat achiel kende, to kata kamano nokawo piny. To wan wangʼeny, omiyo koro osemiwa pinyni kaka girkeni.’

25 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: I æde Kød tillige med Blod og opløfte eders Øjne til eders Afguder og udøse Blod! og I skulle eje Landet!

Kuom mano wach nigi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech uchamo ringʼo motimo remo kendo ugeno kuom nyisecheu muloso kendo uchwero remo, bende dukaw piny adier?

26 I stole paa eders Sværd, I gøre Vederstyggeligheder og vanære hver sin Næstes Hustru; og I skulle eje Landet.

Ugeno kuom ligangla maru, utimo gik mamono, kendo ngʼato ka ngʼato kuomu ketho chi nyawadgi. Bende dukaw piny adier ka uchalo kamano?’

27 Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Saa sandt jeg lever, de, som ere paa de øde Steder, skulle falde for Sværdet, og den, som er paa Marken, ham har jeg givet til de vilde Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Fæstningerne og i Hulerne, skulle dø af Pest.

“Wachnegi kama: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Akwongʼora gi nyinga awuon ni joma odongʼ e dala mosemuki biro tho e lweny, to joma ni oko e gwengʼ abiro chiwo ni le mag bungu mondo onegi. Joma oringo opondo kuonde mochiel motegno kod rogo biro tho kod tuoche malandore ma ok rum.

28 Og jeg vil gøre Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, og dets Magts Stolthed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ligge øde, at ingen skal gaa over dem.

Abiro miyo pinyno lokore gunda, kendo tekre mosungorego biro rumo, kendo gode mag Israel nobed moyugno maonge ngʼama nyalo wuothe mi ngʼadi.

29 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gør Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, formedelst alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.

Eka giningʼe ni An e Jehova Nyasaye, ka aseloko pinyno gunda nikech gik mamono duto magisetimo.’

30 Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale indbyrdes om dig ved Væggene og i Husdørene, og den ene taler med den anden, hver med sin Broder, sigende: Kære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaar fra Herren.

“To in, wuod dhano, jothuru ochokore wuoyo kuomi ka gichokore e tok ohinga kendo ka gin e dhoutegi, ka moro ka moro kuomgi wacho ne wadgi ni, ‘Bi mondo uwinjie wach moa kuom Jehova Nyasaye.’

31 Og de skulle komme til dig, som et Folk kommer, og sidde for dit Ansigt som mit Folk, og de skulle høre dine Ord og ikke gøre efter dem; men det, der er behageligt i deres Mund, gøre de, og deres Hjerte gaar efter deres egen Fordel.

Joga biro iri, kaka gihero timo, kendo gibet e nyimi mondo giwinj wecheni, to ok gitim gik miwachonegi. Gihulo gi dhogi kaka gin joma ochiwore ne Nyasaye, to chunygi to owuor ne gik mimayo ji.

32 Og se, du er dem som en behagelig Sanger, der har en dejlig Røst; og som kan spille smukt; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gøre efter dem.

Chutho, ichalonegi mana ngʼama wero wende hera gi dwol mamit kendo mongʼeyo goyo thum maber, nikech giwinjo wecheni to ok gitimgi.

33 Men naar det kommer — se, det kommer! — da skulle de fornemme, at der har været en Profet midt iblandt dem.

“Ka magi duto notimre kendo gibiro timore mak orem, eka giningʼe ni janabi moro kara ne ni e diergi.”