Ezekiel 33
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Pakaija kon thu kisei kahenga khat ahung lhung kitne.
2 Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og sig til dem: Naar jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge een Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter,
Mihem chapa, hiche thusei hi namite seipeh in: Keiman gamsung khat douna army kahin pui tengleh, hiche gamsung mite chun amaho lah a konna khongah ding khat akilhendoh diu ahi.
3 og han saa Sværdet komme over Landet og blæste i Trompeten og advarede Folket;
Hiche khongah pa chun melma ho chu amu teng leh amite hetsahna galdah akhetding ahi.
4 og den, som da hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort; Saa, skal hans Blod være over hans Hoved.
Hiteng chule koi tobang khat touvin galdah jana a ngaisah louva auma athitah le ama themo hiding ahi.
5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være over ham; men havde han ladet sig advare, vilde han have reddet sit Liv.
Amahon galdah gin ajah uva adonse louvu ahijeh a chu amaho mopohna ahi. Amahon phatecha galdah gin chu angaijuva ahileh ahinkhou akihuhhing theiju ahi.
6 Men naar Vægteren saa Sværdet komme og ej blæste i Trompeten, og Folket ej advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem: Saa blev han vel borttagen for sin Misgernings Skyld, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.
Ahivangin khongah pa chun melmaho chu ahung amua mipite kigin theina dinga galdah akhet louva hiche sohchan nachunga chu khongahpa mopohna hiding ahi. Amaho chu achonset nauva thiden diu ahitan, ahinlah amaho thisan phu chu khongahpa khutna kahin del ding ahi.
7 Og du, Menneskesøn! jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus, at, naar du hører et Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
Mihem chapa tua hi Israel mite a ding khongah a kapansah ding nahitai. Hijeh chun kathusei ngaijin lang kei khellin gihsal tan.
8 Naar jeg siger til den ugudelige: Du ugudelige skal visselig dø, og du ikke taler for at advare den ugudelige for hans Vej, da skal han, den ugudelige, vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.
Ijemtia keiman migilou techu thitei teidiu ahitai tia kaphondoh a chule nangin amaho ahinkho kikhel dinga nasei peh da a, achonset nauva athiden tah uva ahileh amaho thisan phu chu nang khutna kahin del ding ahi.
9 Men naar du advarer den ugudelige for hans Vej, at han skal omvende sig derfra, og han, dog ikke omvender sig fra sin Vej, da skal han dø for sin Misgerning, men du skal have din Sjæl frelst.
Ahivanga nangin kisih dinga nagih salla chule amaho akisih louvuva ahileh amaho chu achonset nauva thiden diu ahitai, ahinlah nangin nahinna vang nakihuhdoh ahitai.
10 Og du Menneskesøn! sig til Israels Hus: I sige saaledes: Vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, og vi hensvinde under dem; hvorledes kunne vi da leve?
Mihem chapa, Israelte chu hiche thuhi seipeh in. Nanghon, kachonset nau gih tah chu kachunguva achunmang thah paiding kahi tauve, iti kahin jou nahlai dingu ham natiuve.
11 Sig til dem: Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg har ikke Behag i den ugudeliges Død, men deri, at den ugudelige omvender sig fra sin Vej, at han maa leve; vender om, vender om fra eders onde Veje! hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?
Thaneitah Pakaiyin, keima kahing jinge tin aseije, migilou ho thijeh chun keima kakipah poi. Keiman athilsebol nauva konna akihei mang uva amaho ahin diu bou kadei ahije. O Israel mite! Nathilse bol nauva konin kihei mangun, kihei mangun, ipi bolla nathiden diu ham?
12 Og du Menneskesøn! sig til dit Folks Børn: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den ugudelige skal ikke falde for sin Ugudelighed paa den Dag, han omvender sig fra sin Ugudelighed, og den retfærdige skal ikke kunne leve derved, paa den Dag han synder.
Mihem chapa namite chu hichethu seipeh in: michonpha chu akihei manga achonset tah a ahile achonphatna chun huhhing jou pontin, ahilouva migilou chu gitlouna a konna akisih a chule achonset na a konna akiheimanga ahileh agitlouna chun sumang thei deh ponte.
13 Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.
Keiman michonpha ho chu nahin diu ahi kati a, ahia lah amaho achonset khah tah a, achonphatna abolsa chengsen eihuhhing nante tin kinem jongleh achonphatna chengse khatcha jong kigeldoh kit talouva, keiman achonset kasuhmang den diu ahitai.
14 Og naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Retfærdighed,
Ahijeng vang'in keiman migilouho nathi teitei diu ahi tin kasei peh tajong leng hitia chu achonset nauva konna akihei manguva adihle thilpha ahin bolluva ahileh,
15 saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.
Ijem tin gangtah in abat lahna a thil kitung chengse chu pedoh henlang, athilguh hou jong nung peh hen, chule hinkho a chondan ding kapeh ho juijo henlang thilse bolda jeng taleh, hitia chu ahung chonuva ahileh amaho chu hing teitei diu ahin thi chu thilou ding ahitai.
16 Ingen af hans Synder, som han har begaaet, skal kommes ham i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal Visselig leve.
Achonset nau masa ho avella kinung pohdoh kit louding ijeh inem itile amahon adih leh thilpha abol joh ahitan, amaho hing teitei diu ahitai.
17 Dog sige dit Folks Børn: Herrens Vej er ikke rigtig; men det er dem selv, hvis Vej ikke er rigtig.
Namiten, Pakaiyin thilpha abolpoi, atiuvin ahinlah thilpha bollou chu amaho joh ahibouve.
18 Naar den retfærdige vender om fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor.
Ijeh inem itile avella kasei kit ahi, michonpha techu achonphat nauva konna akihei manguva thilse abolluva ahileh thidiu ahi.
19 Og naar den ugudelige vender om fra sin Ugudelighed og gør Ret og Retfærdighed, da skal han leve derved.
Hijeh chun thilse bolte chu athil bol nauva konna ahung kihei doh uva adih le thilpha abolluva ahileh hing diu ahi.
20 Og dog sige I: Herrens Vej er ikke rigtig; jeg skal dømme eder, Israels Hus! hver efter hans Veje.
O Israel mite! Nanghon Pakaiyin thilpha abolpoi natiuvin ahinlah keiman amichang cheh natoh dungjui juva nathu katana hi.
21 Og det skete i det tolvte Aar, i den tiende Maaned, paa deri femte Dag i Maaneden efter vor Bortførelse, da kom een til mig, som var undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er indtagen.
Kasoh channao kum somle kum ni lhin kum Tolbol niget nin Jerusalema konna ahingdoh khat kahenga ahungin chule hitin aseije: khopi alhutai, ati.
22 Og Herrens Haand var kommen over mig om Aftenen, før den undslupne kom, og han oplod min Mund, inden denne kom til mig om Morgenen; saa oplodes min Mund, og jeg var ikke ydermere stum.
Hiche masangni nilhah chun Pakaiyin eituhchah kheh in chule Pakaiyin kakam eikeh peh in kapao thei kittai. Hijeh chun ajing jingkah a amapa hunglhun phat chun kei thuseijin kaumtai.
23 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Hichun Pakaija kon hiche thuhi kahenga ahung lhunge:
24 Du Menneskesøn! de, som bo paa disse øde Steder i Israels Land, sige saaledes: Abraham var een og ejede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Ejendom.
Mihem chapa, Judate akithe thang amoh chengse khopi lumsa a cheng hon hitin aseijuvin, Abraham chu mikhat ahijeng vang'in agam pumpi analon ahi. Keiho mitamtah kahiuvin hiche gam hi kagoulo diu mong monga eikipeu ahi atiuve.
25 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: I æde Kød tillige med Blod og opløfte eders Øjne til eders Afguder og udøse Blod! og I skulle eje Landet!
Hijeh chun hiche mite hi seipeh in, hichehi thaneitah Pakaiyin asei ahi: nanghon sa athisan pumin naneuvin, nanghon milimdoi na houvun chule mona neilou ho nathat uve. Gam leiset hi nangho a dinga ngellu ham?
26 I stole paa eders Sværd, I gøre Vederstyggeligheder og vanære hver sin Næstes Hustru; og I skulle eje Landet.
Tolthat teho, milim doi houho, jon thanhoi bolhon gamsung hi nachan mong diu hinam?
27 Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Saa sandt jeg lever, de, som ere paa de øde Steder, skulle falde for Sværdet, og den, som er paa Marken, ham har jeg givet til de vilde Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Fæstningerne og i Hulerne, skulle dø af Pest.
Amaho chu seipeh in, hiche thuhi thaneitah Pakaiyin asei ahi. Tahbeh mongin keima kahing jinge, khopi gemsa a cheng ho chu chemjama kithat diu ahi, chule keiman gamsaho chu loujau chengho negam dinga kahinsol ding ahi. Kulpi kikai khum sunga le songko ho a chengse chu natna thidiu ahi.
28 Og jeg vil gøre Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, og dets Magts Stolthed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ligge øde, at ingen skal gaa over dem.
Keiman agam kasuhmang hella chule aloupina a kasuhset peh ding ahi. Amanu kiletsahna thahatna chu kichai ding ahitai. Israel molsang ho chu ahom keuva kijama koi machan agam chu ajotpa lou ding ahi.
29 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gør Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, formedelst alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
Keiman achonset nau kidah dah umho a agamu kasuhmang hel teng tah chuleh amahon keima Pakai kahi ti ahetdoh diu ahi.
30 Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale indbyrdes om dig ved Væggene og i Husdørene, og den ene taler med den anden, hver med sin Broder, sigende: Kære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaar fra Herren.
Mihem chapa, namite ainsunguvah nangma chungchang akihou limuvin chule akotphung hou vah guh thimin akihoulim uve. Amaho khat leh khat akihouvun, hungun themgaopa koma cheu hitin Pakai thusei gangaiju hite atiuve.
31 Og de skulle komme til dig, som et Folk kommer, og sidde for dit Ansigt som mit Folk, og de skulle høre dine Ord og ikke gøre efter dem; men det, der er behageligt i deres Mund, gøre de, og deres Hjerte gaar efter deres egen Fordel.
Hijeh chun kamite chu lungtheng tah bangin ahungun chule nama sangah atou uve. Nathusei angai uvin ahin nathusei nahsah in anei pouvin bolding jong ago pouve. Akamsungu jonthanhoi thu jeng adimin chule alung thimuvin sum jeng aholluve.
32 Og se, du er dem som en behagelig Sanger, der har en dejlig Røst; og som kan spille smukt; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gøre efter dem.
Nanghi amaho ding nopsah pi thei tah nahi. Koitobang joldeila aw ngeitah tah sa a ahilouleh tumging thei ngeitah tah saiho toh nabange. Nathusei angaijuvin amahon abol pouve.
33 Men naar det kommer — se, det kommer! — da skulle de fornemme, at der har været en Profet midt iblandt dem.
Ahivnagin hiche tijat umtah thilho achung'uva ahung lhun tengleh hiche hi hung guilhung tei ding ahi. Hiteng tah chule amahon alah uva themgao aume ti ahetdoh diu ahi.
