Ezekiel 32
1 Og det skete i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:
Pea ʻi heʻene hoko ki hono hongofulu ma ua ʻoe taʻu, ʻi hono hongofulu ma ua ʻoe māhina, pea ʻi he ʻuluaki ʻaho ʻoe māhina, naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
2 Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Farao, Kongen af Ægypten, og sig til ham: Du blev lignet med en ung Løve iblandt Folkene, men du var som en Drage i Havet, du brød frem i dine Strømme, og plumrede Vandene med dine Fødder og trampede i deres Strømme.
Foha ʻoe tangata, te ke fai ha tangilāulau koeʻuhi ko Felo ko e tuʻi ʻo ʻIsipite, pea ke pehē kiate ia, ʻOku ke hangē koe ko e laione mui ʻi he ngaahi puleʻanga, pea ʻoku ke hangē ko e tofuaʻa ʻi he tahi, pea naʻa ke haʻu koe mei ho ngaahi vaitafe, pea kuo ke fakangaueʻi ʻae vai ʻaki ho vaʻe, mo ke fakaʻuliʻi honau ngaahi vaitafe.
3 Saa siger den Herre, Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig ved en Forsamling af mange Folkeslag, og de skulle trække dig op i mit Vod.
ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ko ia ia te u folahi atu ai hoku kupenga kiate koe mo e niʻihi mei he kakai tokolahi; pea te nau fusi hake koe ʻi hoku kupenga.
4 Og jeg vil kaste dig op paa Landet og slænge dig hen oven paa Marken; og jeg vil lade alle Himmelens Fugle sætte sig paa dig og mætte de vride Dyr paa hele Jorden af dig.
Pea te u toki liʻaki koe ʻi he fonua, pea te u lī atu koe ki he ʻataʻatā ʻoe vao, pea ʻe heka kiate koe ʻae manupuna kotoa pē ʻoe langi, pea te u fakamākona ʻaki koe ʻae fanga manu kotoa pē ʻo māmani.
5 Og jeg vil kaste dit Kød paa Bjergene og fylde Dalene med din store Krop.
Pea te u ʻai ho kakano ki he ngaahi moʻunga, mo fakapito ʻaki ho ʻangaʻanga ʻae ngaahi teleʻa.
6 Og jeg vil væde Landet med, hvad der udstrømmer af dig, med dit Blod, indtil Bjergene, og Flodsengene skulle blive fulde af dig.
Te u lōmakiʻi foki ʻae fonua ʻoku ke tētē ai ʻaki ʻae toto, ʻo aʻu ki he ngaahi moʻunga; pea ʻe pito ai ʻae ngaahi vaitafe.
7 Og naar jeg udslukker dig, vil jeg bedække Himmelen og formørke dens Stjerner; Solen vil jeg bedække med en Sky, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne.
Pea kau ka ifi koe ke mate te u ʻuʻufi ʻae langi, mo ngaohi ke fakapoʻuli hono ngaahi fetuʻu; te u ʻufiʻufi ʻae laʻā ʻaki ʻae ʻao, pea ʻe ʻikai tuku mai ʻe he māhina ʻa hono maama.
8 Jeg vil lade alle klare Lys paa Himmelen formørkes for din Skyld, og jeg vil lægge Mørke over dit Land, siger den Herre, Herre.
Te u ngaohi ke poʻuli kiate koe ʻae ngaahi maama ngingila kotoa pē ʻoe langi, pea ʻe ai mo e fakapoʻuli ki ho fonua, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
9 Og jeg vil bedrøve mange Folks Hjerter, naar jeg bringer dit Fald ud iblandt Folkene, i de Lande, som du ikke har kendt.
Te u fakamamahi foki ʻae loto ʻoe kakai tokolahi, ʻo kau ka ʻave ho kau pōpula ki he ngaahi puleʻanga, ki he ngaahi fonua ʻaia naʻe ʻikai te ke ʻiloʻi.
10 Og jeg vil gøre, at mange Folk skulle forfærdes over dig, og deres Konger skulle gyse saare over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke for deres Ansigt; og de skulle bæve alle Øjeblikke, hver for sit Liv, paa dit Falds Dag.
ʻIo, te u fakatupu ʻae ofo kiate koe ʻi he kakai lahi, pea ʻe lilika fakamanavahē honau ngaahi tuʻi, koeʻuhi ko koe, ʻo kau ka vilo ʻeku heletā ʻi honau ʻao; pea te nau tetetete maʻuaipē taki taha ʻae tangata, telia ʻa ʻene moʻui ʻaʻana, ʻi he ʻaho ko ia te ke hinga ai.”
11 Thi saa siger den Herre, Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.
He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻE hoko mai kiate koe ʻae heletā ʻae tuʻi ʻo Papilone.
12 Jeg vil lade din Hob falde for de vældiges Sværd, for dem, som alle sammen ere de forfærdelige iblandt Folkene; og de skulle ødelægge Ægyptens Stolthed, at al dets Hob skal gaa til Grunde.
Te u fakahinga ʻae tokolahi ʻiate koe ʻi he heletā ʻae kau mālohi, ko e kau toʻa ʻakinautolu kotoa pē ʻoe ngaahi puleʻanga: pea te nau maumauʻi ʻae fieʻeiki ʻa ʻIsipite, pea ʻe fakaʻauha ʻa hono kakai kotoa pē.
13 Og jeg vil ødelægge alt dets Kvæg, at det ej bliver ved de mange Vande, og dem skal intet Menneskes Fod mere plumre; og heller intet Dyrs Klove skulle plumre dem.
Te u fakaʻosiʻosi foki ʻae ngaahi manu kotoa pē ʻi ai, ʻi hono ngaahi veʻe vai; pea ʻe ʻikai toe fakangaueʻi ia ʻe he vaʻe ʻoe tangata, pe fakangaueʻi ia ʻe he vaʻe ʻo ha fanga manu.
14 Da vil jeg lade deres Vande klare sig og lade deres Floder flyde som Olie, siger den Herre, Herre,
Pea te u toki ʻai ke loloto, ʻenau ngaahi vai, pea te u ngaohi ʻenau ngaahi vaitafe ke tafe hangē ko e lolo, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
15 naar jeg gør Ægyptens Land til en Ødelæggelse, og Landet bliver øde for det, som det er fuldt af, naar jeg slaar alle dets Indbyggere; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
ʻO kau ka fakaʻauha ʻae fonua ko ʻIsipite, pea ka masiva ʻae fonua ʻi he ngaahi meʻa ko ia naʻe mahu ai, ʻo kau ka teʻia kotoa pē ʻakinautolu ʻoku nofo ai, te nau toki ʻilo, ko Sihova au.
16 Det er et Klagemaal, og man skal synge det, Hedningernes Døtre skulle synge det; over Ægypten og over al dets Hob skulle de synge det, siger den Herre, Herre.
Ko eni ʻae tangilāulau, ʻaia te nau tangi mamahi ai koeʻuhi ko ia: ʻe mamahi koeʻuhi ko ia ʻae ʻofefine ʻoe ngaahi puleʻanga: te nau mamahi koeʻuhi ko ia, ʻio, ʻa ʻIsipite, pea mo hono kakai kotoa pē, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.”
17 Og det skete i det tolvte Aar, paa den femtende Dag i Maaneden, da kom Herrens Ord til mig, saaledes:
Naʻe pehē foki ʻi hono hongofulu ma ua ʻoe taʻu, mo hono hongofulu ma nima ʻoe ʻaho ʻi he māhina, naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
18 Du Menneskesøn! istem en Sørgesang over Ægyptens Hob, og lad den fare ned, den og Døtrene af herlige Folkefærd, til Underverdenens Land, til dem, som nedfare i Hulen.
“Foha ʻoe tangata, tangi mamahi koeʻuhi ko e kakai ʻo ʻIsipite, pea lī hifo ʻakinautolu ki lalo, ʻaia mo e ngaahi ʻofefine ʻoe puleʻanga ongoongo, ʻo aʻu ki he potu māʻulalo ʻo māmani, fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo.
19 Hvem overgaar du i Dejlighed? far ned, læg dig ved de uomskaarne!
ʻOku ke toulekeleka, lahi hake koe ʻia hai? ʻAlu hifo, pea ke tokoto fakataha hifo mo e kau taʻekamu.
20 Midt iblandt dem, som ere ihjelslagne ved Sværd, skulle de falde; Sværdet er givet, trækker det ned med alle dets Hobe!
Te nau tō hifo ʻi he lotolotonga ʻonautolu ʻoku tāmateʻi ʻaki ʻae heletā: kuo tukuange ia ki he heletā; tohoaki ia, pea mo hono kakai kotoa pē.
21 De vældiges Fyrster tale om ham midt fra Dødsriget, med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge der, de uomskaarne, ihjelslagne med Sværd. (Sheol h7585)
ʻE lea mai kiate ia ʻae mālohi ʻiate kinautolu ʻoku mālohi mei loto heli, mo kinautolu kuo tokoni kiate ia: kuo nau mole hifo, kuo nau tokoto ko e taʻekamu, ko e kau tāmateʻi ʻe he heletā. (Sheol h7585)
22 Der er Assur og al dets Forsamling, trindt omkring ham ere deres Grave, alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd;
ʻOku ʻi ai ʻa ʻAsilia mo hono kakai kotoa pē: ʻoku tuʻu takatakai ʻiate ia hono faʻitoka: kuo nau mate kotoa pē, ko e tō ʻi he heletā:
23 dets Grave ere lagte i Hulens nederste Dyb, og dets Forsamling er trindt omkring dets Grav; de ere alle ihjelslagne, faldne ved Sværd, de, som voldte Forskrækkelse i de levendes Land.
ʻAia ʻoku tuʻu hono faʻitoka ʻi he tafaʻaki luo, pea ʻoku tuʻu takatakai hono kakai ʻi hono faʻitoka: kuo mate kotoa pē ʻakinautolu ko e tō ʻi he heletā, ʻaia naʻe fakamanavahē ʻaki ʻakinautolu ʻi heʻenau kei ʻi he fonua ʻoe moʻui.
24 Der er Elam og al dets Hob trindt omkring i dets Grav; alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd, hvilke som uomskaarne fore ned til Underverdenens Land og havde voldt Forskrækkelse for sig i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen.
ʻOku ʻi ai ʻa ʻIlami mo hono kakai, ʻoku tuʻu takatakai ʻi hono faʻitoka, ko e kau mate kotoa pē ʻakinautolu, ko e tō ʻi he heletā, kuo nau ʻalu hifo ki he potu māʻulalo ʻo māmani fakataha mo e taʻekamu, ʻakinautolu naʻa nau manavahē ki ai, ʻi he fonua ʻoe moʻui; ka kuo nau fua pe ʻenau mā fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo.
25 Man har givet det Leje midt iblandt de ihjelslagne, iblandt al dets Hob, trindt omkring ham ere deres Grave; alle ere de uomskaarne, ihjelslagne ved Sværd; thi Forskrækkelse for dem var udbredt i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen, midt iblandt de ihjelslagne er han lagt.
Kuo nau tuku hono mohenga ʻi he lotolotonga ʻoe kau mate tāmateʻi mo hono kakai kotoa pē: ʻoku tuʻu takatakai ʻiate ia hono ngaahi faʻitoka: ko e kau taʻekamu kotoa pē ʻakinautolu, kuo tāmateʻi ʻaki ʻae heletā: neongo ʻae manavahē kiate ia ʻi he fonua ʻoe moʻui, ka kuo nau fua pe ʻenau mā fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo: kuo ʻai fakataha ia mo kinautolu kuo tāmateʻi.
26 Der er Mesek, Tubal og al dets Hob, trindt omkring ham ere deres Grave; alle ere de uomskaarne, ihjelslagne med Sværd, thi de have voldet Forskrækkelse for sig i de levendes Land.
ʻOku ʻi ai ʻa Meseke, mo Tupale, pea mo ʻene kakai: ʻoku tuʻu takatakai ʻiate ia hono ngaahi faʻitoka: ko e kau taʻekamu kotoa pē ʻakinautolu, kuo tāmateʻi ʻaki ʻae heletā, neongo naʻa nau fai fakamanavahē ʻi he fonua ʻoe moʻui.
27 Men de ligge ikke ved de Helte, som ere faldne af de uomskaarne, hvilke nedfore til Dødsriget med deres Krigsvaaben og fik deres Sværd lagte under deres Hoveder; deres Misgerninger ere komne over deres Ben; thi de vare en Forskrækkelse for Heltene i de levendes Land. (Sheol h7585)
Pea ʻe ʻikai te nau tokoto fakataha mo e kau toʻa kuo hinga ʻi he kau taʻekamu, ʻakinautolu kuo ʻalu hifo ki heli mo ʻenau mahafutau: pea kuo nau ʻai ʻenau heletā ki lalo ʻi honau ʻulu, ka ʻe ʻiate kinautolu pe ʻenau ngaahi hia, neongo ko e kau fakamanavahē ʻakinautolu ʻi he fonua ʻoe moʻui ki he kakai mālohi. (Sheol h7585)
28 Og du! du skal sønderknuses midt iblandt de uomskaarne og ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværd.
Ko e moʻoni, ʻe haʻaki koe ke lailai ʻi he lotolotonga ʻoe kau taʻekamu, pea te ke tokoto fakataha mo kinautolu kuo tāmateʻi ʻaki ʻae heletā.
29 Derhen kom Edom, dets Konger og alle dets Fyrster, som trods deres Styrke ere lagte hos dem, som ere ihjelslagne med Sværd; de ligge ved de uomskaarne og ved dem, som nedfare i Hulen.
Ko ʻena ʻa ʻItomi, mo hono ngaahi tuʻi, mo hono houʻeiki, ko kinautolu mo ʻenau mālohi kuo fakatokoto fakataha mo kinautolu kuo tāmateʻi ʻaki ʻae heletā: te nau tokoto fakataha mo e kau taʻekamu, mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo.
30 Derhen kom alle de ypperste Mænd af Norden og alle Zidonier, som fore ned til de ihjelslagne og bleve beskæmmede, uagtet de havde voldet Forskrækkelse formedelst deres Styrke, og de ligge som uomskaarne ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværd, og bære deres Skændsel iblandt dem, som nedfare i Hulen.
ʻOku ʻi ai ʻae houʻeiki mei he potu tokelau ʻoku nau kātoa, mo e kakai Saitoni kotoa pē, kuo tō hifo fakataha mo e kau mate tāmateʻi; ko e meʻa ʻi heʻenau lilika, kuo nau mā ki heʻenau mālohi; pea ʻoku nau tokoto ko e kau taʻekamu fakataha mo kinautolu kuo tāmateʻi ʻaki ʻae heletā, pea te nau fua ʻenau mā fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo.
31 Dem skal Farao se og trøste sig over hele sin Hob; ihjelslagen med Sværd er Farao og al hans Hær, siger den Herre, Herre.
ʻE mamata ʻa Felo kiate kinautolu, pea ʻe fiefia ia mo hono kakai kotoa pē, ʻio, ʻa Felo mo ʻene kautau kotoa pē naʻe tāmateʻi ʻaki ʻae heletā, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
32 Thi jeg har ladet ham volde Forskrækkelse i de levendes Land; saa skal Farao og al hans Hob lægges midt iblandt de uomskaarne, iblandt dem, som ere ihjelslagne med Sværd, siger den Herre, Herre.
He kuo tāmateʻi ʻaki ʻae heletā, ʻio, ʻa Felo mo hono kakai,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
