Ezekiel 31
1 Og det skete i det ellevte Aar, i den tredje Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:
On birinqi yili, üqinqi ayning birinqi künidǝ xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Du Menneskesøn! sig til Farao, Kongen i Ægypten, og til hans Hob: Hvem er du lig i din Storhed?
I insan oƣli, Misir padixaⱨi Pirǝwngǝ wǝ uning top-top adǝmlirigǝ mundaⱪ degin: — Əmdi sǝn büyüklüküngdǝ kim sǝn bilǝn tǝng bolalaydu?
3 Se, Assur var en Ceder paa Libanon, med dejlige Grene og en skyggende Krone og høj af Vækst, og dens Top var imellem Skyerne.
Mana, Asuriyǝmu Liwandiki bir kedir dǝrihi idi; uning ormanliⱪⱪa sayǝ bǝrgǝn güzǝl xahliri bolup, u intayin egiz boyluⱪ idi; uning uqi bulutlarƣa taⱪaxⱪanidi;
4 Vand gjorde den stor, og Dybets Vand gjorde den høj, med sine Strømme gik det trindt omkring sin Plantning og udsendte sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
Sular uni yoƣan ⱪilip, qongⱪur bulaⱪlar uni egiz ⱪilip ɵstürgǝndi; eriⱪliri uning tüwidin, ǝtrapidin eⱪip ɵtǝtti, ular ɵz ɵstǝnglirini daladiki barliⱪ dǝrǝhlǝrgiqǝ ǝwǝtkǝnidi.
5 Derfor blev dens Vækst højere end alle Træernes paa Marken, og dens Grene bleve store og dens Skud lange formedelst det meget Vand, idet den skød frem.
Xuning bilǝn, u bihlanƣan waⱪitta, mol sular bilǝn egizliki barliⱪ dǝrǝhlǝrdin egiz bolƣan, uning xahliri kɵpǝygǝn wǝ xahqiliri uzun bolƣan;
6 Alle Himmelens Fugle gjorde Rede i dens Grene, og alle vilde Dyr paa Marken fødte under dens Krone, og alle store Folkeslag boede under dens Skygge.
asmandiki barliⱪ uqar-ⱪanatlar uning xahlirida uwiliƣan, xahqiliri astida daladiki barliⱪ janiwarlar baliliƣan; uning sayisi astida barliⱪ uluƣ ǝllǝr yaxiƣan.
7 Og den var dejlig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi dens Rod var ved meget Vand.
Xundaⱪ bolup uning xahliri kengiyip, u büyüklükidǝ güzǝllǝxkǝn; qünki uning yiltizliri mol sularƣa yǝtkǝn.
8 Cedrene i Guds Have fordunkle den ej, Cypresserne vare ikke at ligne med dens Grene, og Kastanietræerne vare intet imod dens Skud, der var intet Træ i Guds Have den ligt i dens Skønhed.
Hudaning baƣqisidiki kedir dǝrǝhlǝrmu uni tosalmaytti; ⱪariƣaylar uning xahliridǝk, qinar dǝrǝhliri uning xahqiliridǝkmu kǝlmǝytti; Hudaning baƣqisidiki ⱨeqⱪandaⱪ dǝrǝh güzǝlliktǝ uningƣa ohximaytti.
9 Jeg gjorde den dejlig med dens mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i Guds Have, bare Avind imod den.
Mǝn uni xahlirining kɵplüki bilǝn güzǝl ⱪilƣanmǝn; Hudaning baƣqisida bolƣan barliⱪ dǝrǝhlǝr, yǝni Erǝmdiki dǝrǝhlǝr uningdin ⱨǝsǝt ⱪilƣanidi.
10 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du ophøjede dig af din Vækst, og han strakte sin Top op imellem Skyerne, og hans Hjerte hovmodede sig formedelst hans Højhed:
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Qünki u ɵzini egiz kɵtürüp, uqini bulutlarƣa taⱪaxturup uzartⱪanliⱪi, egizlikidin kɵnglining tǝkǝbburlaxⱪanliⱪi tüpǝylidin,
11 Saa vil jeg give ham i Folkenes Fyrstes Haand; denne skal handle med ham efter sin Villie; for hans Ugudelighed har jeg uddrevet ham;
ǝmdi Mǝn uni üzül-kesil bir tǝrǝp ⱪilixⱪa uni ǝllǝrning arisidiki mustǝbitning ⱪoliƣa tapxurdum; Mǝn uni rǝzilliki tüpǝylidin ⱨǝydǝp qǝtkǝ ⱪaⱪⱪanidim.
12 — og fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, fældede den og kastede den hen; paa Bjergene og i alle Dalene faldt dens Kviste, og dens Grene sønderbrødes ved alle Vandløbene i Landet, og alle Jordens Folk stege ned fra dens Skygge og forlode den;
Yat adǝmlǝr, yǝni ǝllǝr arisidiki ǝng wǝⱨxilǝr uni kesip taxlidi. Xahliri taƣlar wǝ barliⱪ jilƣalarƣa yiⱪilip, uning xahqiliri zemindiki barliⱪ jiralarƣa sundurulup yatidu; yǝr yüzidiki hǝlⱪlǝr uning sayisidin qiⱪip uningdin neri kǝtti.
13 alle Himmelens Fugle nedlode sig paa dens faldne Stamme, og alle vilde Dyr paa Marken vare ved dens Grene; —
Uning yiⱪilƣan ƣoli üstigǝ asmandiki barliⱪ uqar-ⱪanatlar ⱪonup yaxaydu; daladiki barliⱪ janiwarlar xahliri üstidǝ turidu.
14 paa det at ingen Træer ved Vandet skulle ophøje sig af deres Vækst og ej strække deres Top op imellem Skyerne, og ingen Træer, som drikke Vand, skulle stole paa sig selv for deres Højheds Skyld; thi de ere alle sammen overgivne til Døden, for at komme til Underverdenens Land, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.
Buning mǝⱪsiti, sulardin suƣirilidiƣan dǝrǝhlǝrning ⱨeqbiri ɵzini egiz kɵtürmisun, yaki uqini bulutlarƣa taⱪaxturmisun, yahxi suƣirilidiƣan dǝrǝhlǝrning ⱨeqbiri undaⱪ egizlikkǝ kɵtürülmisun üqündur; qünki ularning ⱨǝmmisi ɵlümgǝ bekitilgǝn — yǝrning tegilirigǝ qüxüxkǝ bekitilgǝnlǝrning, ɵlidiƣan adǝm balilirining, ⱨangƣa qüxidiƣanlarning ⱪatarididur.
15 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Tid, der han for ned i Dødsriget, gjorde jeg, at man sørgede; jeg tilhyllede Dybet for hans Skyld og standsede dets Strømme, og de mange Vande holdtes tilbage, og jeg klædte Libanon i Sørgedragt for hans Skyld, ja, alle Træer paa Marken forsmægtede for hans Skyld. (Sheol h7585)
— Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — U tǝⱨtisaraƣa qüxkǝn künidǝ, Mǝn üning üqün bir matǝm tutⱪuzƣanmǝn; qongⱪur sularni etiwetip uning bulaⱪ-eriⱪlirini tosuwǝtkǝnmǝn; xuning bilǝn uning uluƣ suliri tizginlǝngǝn. Mǝn Liwanni uning üqün ⱪariliⱪ kiygüzdüm; uning üqün daladiki barliⱪ dǝrǝhlǝr solixip kǝtti. (Sheol h7585)
16 Jeg gjorde, at Folkene bævede ved Lyden af hans Fald, da jeg styrtede ham ned i Dødsriget til dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, de udvalgte og skønneste paa Libanon, alle de, som drikke Vand, trøstede sig i Underverdenens Land. (Sheol h7585)
Mǝn uni ⱨangƣa qüxidiƣanlar bilǝn billǝ tǝⱨtisaraƣa taxliwǝtkinimdǝ, uning yiⱪilƣan qaƣdiki sadasi bilǝn ǝllǝrni tǝwritiwǝttim; xuning bilǝn Erǝm baƣqisidiki barliⱪ dǝrǝhlǝr, Liwandiki sǝrhil wǝ ǝng esil dǝrǝhlǝr, yahxi suƣirilƣan ⱨǝmmǝ dǝrǝhlǝr yǝr tegiliridǝ turup tǝsǝlli tapⱪan. (Sheol h7585)
17 Ogsaa de nedføre med ham i Dødsriget til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, da de som hans Hjælpere havde siddet i hans Skygge midt iblandt Folkene. (Sheol h7585)
Uning sayisidǝ turƣanlar wǝ ǝllǝr arisida uni ⱪollaydiƣanlar uning bilǝn tǝng tǝⱨtisaraƣa, ⱪiliq bilǝn ɵltürülgǝnlǝrning yeniƣa qüxkǝn. (Sheol h7585)
18 Hvem ligner du, saaledes som du var i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du skal nedstyrtes med Edens Træer til Underverdenens Land; midt iblandt de uomskaarne skal du ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværdet. Dette er Farao og al hans Hob, siger den Herre, Herre.
Ⱪeni eytǝ, Erǝm baƣqisidiki dǝrǝhlǝrning ⱪaysisi xan-xǝrǝp wǝ güzǝlliktǝ sǝn [Misirƣa] tǝng kelǝlǝytti? Biraⱪ sǝnmu Erǝm baƣqisidiki dǝrǝhlǝr bilǝn tǝng yǝr tegilirigǝ qüxürülisǝn; sǝn hǝtnǝ ⱪilinmiƣanlar arisida, ⱪiliq bilǝn ɵltürülgǝnlǝr bilǝn billǝ yatisǝn; mana bu Pirǝwn wǝ uning top-top adǝmlirining ⱨǝmmisining nesiwisidur, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
