Ezekiel 31

1 Og det skete i det ellevte Aar, i den tredje Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:

Hagi Babilonima kinama ome hutama mani'nonkeno, 11nima hiankafumofona namba 3 ikantera, ese knazupa Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne.

2 Du Menneskesøn! sig til Farao, Kongen i Ægypten, og til hans Hob: Hvem er du lig i din Storhed?

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Isipi kini ne' Ferone sondia vahe'anena amanage hunka zamasamio, tamagra mika vahera zamagatereta, tusi hihamu vahe mani'naze.

3 Se, Assur var en Ceder paa Libanon, med dejlige Grene og en skyggende Krone og høj af Vækst, og dens Top var imellem Skyerne.

Hagi ko, Asiria vahe'mo'za Lebanoni sida zafagna hu'za knare'nare azankuna omente amente hazageno mago'a zafaramina tona huzmantene. Agra za'za huno amunagamu hampompi marerino, mika zafaramina zamagatere'ne.

4 Vand gjorde den stor, og Dybets Vand gjorde den høj, med sine Strømme gik det trindt omkring sin Plantning og udsendte sine Vandløb til alle Træer paa Marken.

Hagi ana zafamofona timo ne'zana nemigeno, mopa agu'afima me'nea timo ana zafa ne'zana amigeno zazara hu'ne. Hagi ana zafaramima tima ne'zamiana, timo mika zafafina nevuno tina nezamie.

5 Derfor blev dens Vækst højere end alle Træernes paa Marken, og dens Grene bleve store og dens Skud lange formedelst det meget Vand, idet den skød frem.

E'ina hunegu ana zafamo'a mika zafaramina hageno agatenereno, rama'a azanku'nareno ani'na kuronkuro hu'ne. Na'ankure agra rama'a ti agafafintira eri'negu anara hu'ne.

6 Alle Himmelens Fugle gjorde Rede i dens Grene, og alle vilde Dyr paa Marken fødte under dens Krone, og alle store Folkeslag boede under dens Skygge.

Hagi maka namaramimo'za ana zafa azankunataminte nona eme negizageno, mika zaga kafamo'za ana zafa agafafi anentara eme kasente'naze. Hagi ana zafamofo turunapi mika zamagima me'nea vahe'mo'za kokantegatira enemanize.

7 Og den var dejlig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi dens Rod var ved meget Vand.

Hagi ana zafamofona hentofa azankunatmi me'ne. Na'ankure ana zafamofo arafu'namo'za rama'a tima me'nefi amefenkame urami'za tina ani avazu nehaze.

8 Cedrene i Guds Have fordunkle den ej, Cypresserne vare ikke at ligne med dens Grene, og Kastanietræerne vare intet imod dens Skud, der var intet Træ i Guds Have den ligt i dens Skønhed.

Hagi Anumzamofo hozafima me'nea sida zafamo'za ana zafa gnara osazageno, meni zafane mago'a zafaramimo'za ana zafa gnara osu'naze. Anumzamofo hozafima me'nea zafamo'zanena ana zafa gnara osu'naze.

9 Jeg gjorde den dejlig med dens mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i Guds Have, bare Avind imod den.

Na'ankure Nagra ana zafa rama'a azankunataminu konariria huntogeno knare'za higeno, mika Anumzamofo hozafima me'nea zafaramimo'za kezmasane nehaze.

10 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du ophøjede dig af din Vækst, og han strakte sin Top op imellem Skyerne, og hans Hjerte hovmodede sig formedelst hans Højhed:

E'ina hu'negu Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hu'ne, Na'ankure agra mika zafaramina zamagatereno amunagamuma mareri'nea zanku agra avufga ra hu'ne.

11 Saa vil jeg give ham i Folkenes Fyrstes Haand; denne skal handle med ham efter sin Villie; for hans Ugudelighed har jeg uddrevet ham;

Ana hu'negu Nagra ana zafa nagotente'na namefi hunemina hankavenentake ha' vahe'mokizmi zamazampi zamavare antanenkeno, zamazeri havizantfa hugahie.

12 — og fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, fældede den og kastede den hen; paa Bjergene og i alle Dalene faldt dens Kviste, og dens Grene sønderbrødes ved alle Vandløbene i Landet, og alle Jordens Folk stege ned fra dens Skygge og forlode den;

Hagi ruregati vahe'ma zamazeri haviza hu'arema vugota hu'naza kefo vahe'mo'za ana zafa antagi atre'naze. Hagi ana zafamofo azankuna'mo'a agonaramimpine, agupofine, krahopina hantagiramino mase'ne. Hagi ana zafa agafafima nemaniza vahe'mo'za atre'za vu'za e'za hu'naze.

13 alle Himmelens Fugle nedlode sig paa dens faldne Stamme, og alle vilde Dyr paa Marken vare ved dens Grene; —

Hagi maka namaramimo'za anama antagitre zafa atupare nemanizageno, zagagafamo'za ana zafamofo azankunatamimofo agofetu vano hu'naze.

14 paa det at ingen Træer ved Vandet skulle ophøje sig af deres Vækst og ej strække deres Top op imellem Skyerne, og ingen Træer, som drikke Vand, skulle stole paa sig selv for deres Højheds Skyld; thi de ere alle sammen overgivne til Døden, for at komme til Underverdenens Land, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.

E'inama hanigeno'a tinkenafima me'nea zafamo'za hage'za zaza hu'za mago'a zafaramina zamagate'nere'za zamavufaga rana osugahaze. Na'ankure zamagranena e'inahu kna hu'za frisaza vahe mani'nazanki'za, fri'za kerifima urami'za mani'naza vahe'ene umanigahaze.

15 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Tid, der han for ned i Dødsriget, gjorde jeg, at man sørgede; jeg tilhyllede Dybet for hans Skyld og standsede dets Strømme, og de mange Vande holdtes tilbage, og jeg klædte Libanon i Sørgedragt for hans Skyld, ja, alle Træer paa Marken forsmægtede for hans Skyld. (Sheol h7585)

Hagi Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, sida zafamo'ma frino fri vahe kumapima urami'nea kna zupa, mopa agu'afima me'nea tintamina hanuge'za zavi krafa hu'za zamasunku nehanage'na, mika tintamina eri tanegahue. Anama hanige'za maka Lebanoni zafamo'za zamasunku huza zavi nete'nageno maka zafamo'za hagege hugahaze. (Sheol h7585)

16 Jeg gjorde, at Folkene bævede ved Lyden af hans Fald, da jeg styrtede ham ned i Dødsriget til dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, de udvalgte og skønneste paa Libanon, alle de, som drikke Vand, trøstede sig i Underverdenens Land. (Sheol h7585)

Hagi ana zafama trakama huno'ma nemaseno vagri'ma hia agasasa kenu mago'a mopafi vahera Nagra zamazeri koro hu'noe. Hagi fri kumapima nevaza vahe'enema huntoge'noma nevige'za, Idenima me'naza zafamo'zane knare'nare zafama Lebanoni me'naza zafamo'zane, knare'ma hu'za tima e'neriza zafamo'zanena fri vahe kumapi mani'ne'za musena hu'naze. (Sheol h7585)

17 Ogsaa de nedføre med ham i Dødsriget til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, da de som hans Hjælpere havde siddet i hans Skygge midt iblandt Folkene. (Sheol h7585)

Hagi ana zafamofo tonapima nemaniza, agri'enema erigaherafiza nemaniza vahe'mo'za bainati kazinteti'ma zamahe'naza vahe'ene magoka matipina urami'naze. (Sheol h7585)

18 Hvem ligner du, saaledes som du var i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du skal nedstyrtes med Edens Træer til Underverdenens Land; midt iblandt de uomskaarne skal du ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværdet. Dette er Farao og al hans Hob, siger den Herre, Herre.

Hagi Ideni hozafima me'nea zafaramimpintira ina zafamo kagri knara huno za'zara huno ragi'ane zafa me'ne? Hagi kagra Ideni hozafima me'nea zafaramine, magoka fri vahe kumapina uramita zamagoza anoma taga osu' vahe'ma kazinteti'ma zamahazage'zama mase'naza kumapi vugahaze. Ama ana zantamina Ferone mika sondia vahe'are fore hugahie huno Ra Anumzamo'a hu'ne.