Ezekiel 31
1 Og det skete i det ellevte Aar, i den tredje Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:
Saning hathlaito, khrah thumto haih ni tangsuek naah, Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Du Menneskesøn! sig til Farao, Kongen i Ægypten, og til hans Hob: Hvem er du lig i din Storhed?
kami capa, Izip siangpahrang Faro hoi angmah ih kaminawk khaeah hae tiah thui paeh; na lensawkhaih loe mi hoiah maw anghmong?
3 Se, Assur var en Ceder paa Libanon, med dejlige Grene og en skyggende Krone og høj af Vækst, og dens Top var imellem Skyerne.
Khenah, Assyria loe tanghang kahoih, aqam kasai, akung kasang, ranui koek ah tadok kacawn Lebanon sidar thing ah oh.
4 Vand gjorde den stor, og Dybets Vand gjorde den høj, med sine Strømme gik det trindt omkring sin Plantning og udsendte sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
Tui mah anih to qoengsak tahang moe, kathuk tui mah anih to sangsak tahang, vapuinawk loe anih patit ih akungnawk taengah longh o moe, azawn ah thling ih thingkungnawk boih khaeah vapui tui to a longsak.
5 Derfor blev dens Vækst højere end alle Træernes paa Marken, og dens Grene bleve store og dens Skud lange formedelst det meget Vand, idet den skød frem.
To pongah anih loe azawn ah thling ih thingnawk boih pong kasang koek ah oh; tui to pop pongah tanghangnawk to sang o moe, tadoknawk doeh cawnh o.
6 Alle Himmelens Fugle gjorde Rede i dens Grene, og alle vilde Dyr paa Marken fødte under dens Krone, og alle store Folkeslag boede under dens Skygge.
Van ih tavaanawk loe anih ih tahangnawk pongah tabu boh o boih, azawn ah kaom moinawk loe anih ih tanghangnawk tlim ah caasak o boih, kalen parai praenawk loe anih tahlip tlim ah oh o boih.
7 Og den var dejlig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi dens Rod var ved meget Vand.
Anih loe tui pophaih ahmuen ah tangzun sak pongah, tanghangnawk to sang o tahang moe, kranghoihaih hoi lensawkhaih hoiah akoep.
8 Cedrene i Guds Have fordunkle den ej, Cypresserne vare ikke at ligne med dens Grene, og Kastanietræerne vare intet imod dens Skud, der var intet Træ i Guds Have den ligt i dens Skønhed.
Sithaw takha thung ih Sidar thingnawk mah anih to vingh thai ai; hmaica thingnawk mah doeh anih ih tanghangnawk to pha ai, cypress thingnawk mah doeh tanghangnawk to pha thai ai, Sithaw takha thung ih kawbaktih thingnawk mah doeh a kranghoihaih to pha o thai ai.
9 Jeg gjorde den dejlig med dens mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i Guds Have, bare Avind imod den.
Sithaw takha thungah kaom, Eden thingnawk boih mah, anih to ut o hanah, tanghang popsak moe, krang ka hoihsak.
10 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du ophøjede dig af din Vækst, og han strakte sin Top op imellem Skyerne, og hans Hjerte hovmodede sig formedelst hans Højhed:
To pongah Angraeng Sithaw mah, Kasang parai ah na qoeng tahang, thingnawk boih nuiah tadok na cawnh, anih mah a sanghaih to amoek haih pongah, poekhaih palungthin to sang;
11 Saa vil jeg give ham i Folkenes Fyrstes Haand; denne skal handle med ham efter sin Villie; for hans Ugudelighed har jeg uddrevet ham;
anih to Sithaw panoek ai thacak kaminawk khaeah ka paek boeh; a sethaih baktiah to kami mah anih nuiah sah tih; a sethaih pongah anih to ka haek boeh.
12 — og fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, fældede den og kastede den hen; paa Bjergene og i alle Dalene faldt dens Kviste, og dens Grene sønderbrødes ved alle Vandløbene i Landet, og alle Jordens Folk stege ned fra dens Skygge og forlode den;
Tahmenhaih tawn ai kalah prae kaminawk mah anih to hum moe, caeh o taak; anih ih tanghangnawk loe mae nui hoiah tahawt thungah krak moe, anih ih tadoknawk doeh prae thung ih vapuinawk mah angkhaehsak boih boeh; long kaminawk boih anih tahlip tlim hoiah tacawt o moe, anih to caeh o taak boeh.
13 alle Himmelens Fugle nedlode sig paa dens faldne Stamme, og alle vilde Dyr paa Marken vare ved dens Grene; —
Van ih tavaanawk hoi moi kasannawk boih loe anih ih angkhaek tanghangnawk nuiah oh o.
14 paa det at ingen Træer ved Vandet skulle ophøje sig af deres Vækst og ej strække deres Top op imellem Skyerne, og ingen Træer, som drikke Vand, skulle stole paa sig selv for deres Højheds Skyld; thi de ere alle sammen overgivne til Døden, for at komme til Underverdenens Land, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.
To pongah tui taengah kaom thingnawk boih thungah a sanghaih pongah amoek han ai, tanghangnawk ranuiah tadok cawnh pongah amoek han ai, tui kanae thingkungnawk boih thungah a sanghaih kam oek haih thingah oh han ai ah, to thingkungnawk duek o boih hanah, tangqom thungah caeh tathuk kaminawk hoi nawnto long thungah ka pakhrak tathuk boeh, tiah thuih.
15 Saa siger den Herre, Herre: Paa den Tid, der han for ned i Dødsriget, gjorde jeg, at man sørgede; jeg tilhyllede Dybet for hans Skyld og standsede dets Strømme, og de mange Vande holdtes tilbage, og jeg klædte Libanon i Sørgedragt for hans Skyld, ja, alle Træer paa Marken forsmægtede for hans Skyld. (Sheol h7585)
Angraeng Sithaw mah, Anih taprong thungah caeh tathuk naah palung ka boengsak; anih hanah kathuk tui to ka khuk pae, tui to ka khah pae khoep moe, kalen parai tuinawk to kang haksak; anih hanah Lebanon palung ka setsak, anih pongah taw ih thingnawk to ka zaisak boih. (Sheol h7585)
16 Jeg gjorde, at Folkene bævede ved Lyden af hans Fald, da jeg styrtede ham ned i Dødsriget til dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, de udvalgte og skønneste paa Libanon, alle de, som drikke Vand, trøstede sig i Underverdenens Land. (Sheol h7585)
Anih to tangqom thungah caeh tathuk kaminawk hoi nawnto hell thungah ka vah naah, anih pakhrakhaih atuen mah prae kaminawk boih ka tasoehsak; to naah Eden ih thingnawk boih, kahoih koek qoih ih Lebanon thingnawk hoi tui kanae thingnawk boih long thungah kamong ah oh o. (Sheol h7585)
17 Ogsaa de nedføre med ham i Dødsriget til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, da de som hans Hjælpere havde siddet i hans Skygge midt iblandt Folkene. (Sheol h7585)
Anih ih bantha cakhaih ah kaom, Sithaw panoek ai kaminawk, anih ih tahlip tlim ah kaom kaminawk loe, sumsen hoi hum ih kaminawk caehhaih ahmuen, hell thungah anih hoi nawnto caeh o tathuk. (Sheol h7585)
18 Hvem ligner du, saaledes som du var i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du skal nedstyrtes med Edens Træer til Underverdenens Land; midt iblandt de uomskaarne skal du ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværdet. Dette er Farao og al hans Hob, siger den Herre, Herre.
Na lensawkhaih loe Eden ih thing kawbaktih hoiah maw patah thai tih? Toe nang loe Eden ih thingnawk hoi nawnto long thungah na caeh tathuk tih; nang loe sumsen hoi hum ih kaminawk hoi nawnto tangyat hin aat ai kaminawk salakah nang song tih. Hae loe Faro hoi anih ih kaminawk boih thuih koehhaih ih ni, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
