Ezekiel 3

1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! æd det, som du her modtager; æd denne Rulle, og gak hen, tal til Israels Hus.

Nomedo wachona niya, “Wuod dhano, cham gima ni e nyimi, cham weche mondikie kalatasni, bangʼe idhi iwuo gi dhood Israel.”

2 Og jeg oplod min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde.

Omiyo ne ayawo dhoga, mi nomiya weche mondikie kalatasni mondo acham.

3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! Du skal bespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rulle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.

Eka nowachona niya, “Wuod dhano, cham weche mamiyi mondik e kalatasni, mondo ipongʼ-go iyi.” Omiyo ne achame, kendo ne omit ka mor kich e dhoga.

4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak hen, kom til Israels Hus, og tal mine Ord til dem!

Koro nowachona niya, Wuod dhano, koro dhi ir dhood Israel mondo iwach nigi wechena.

5 Thi du er ikke sendt til et Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, men til Israels Hus;

Ok aori ir joma wacho dhok mikia kata ma dhogi tek, to iori ir dhood Israel.

6 ikke til mange Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaa; men jeg sender dig til dem, som kunne forstaa dig.

Ok ir ogendini mathoth ma dhogi ikia kata ma dhogi winjo tek, ma ok inyal winjo tiend weche ma giwacho. Chutho gin ka dine aori irgi to dine giwinji.

7 Men Israels Hus skal ikke ville høre dig; thi de ville ikke høre mig; thi hele Israels Hus har haarde Pander og stive Hjerter.

To dhood Israel ok oikore winji nikech ok oikore winja, nimar gin joma chunygi tek kendo tokgi tek.

8 Se, jeg gør dit Ansigt haardt imod deres Ansigt og din Pande haard imod deres Pande.

To abiro miyo wangʼi bed matek kendo wiyi bed matek mana kaka gin.

9 Jeg gør din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ej forfærdes for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

Abiro miyo toki bed matek ka lwanda matek mogik, kendo matek moloyo kit ombo. Kik iluorgi kendo kata bwok kik ibwogi, kata obedo ni gin dhoot mohero ngʼanyo.

10 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, annam dem i dit Hjerte, og hør dem med dine Øren!

Kendo nowachona niya, Wuod dhano, ket chunyi kendo iwinj weche ma awachoni maber.

11 Og gak hen, kom til de bortførte, til dit Folks Børn, og tal til dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre — hvad enten de lyde eller lade være.

Dhi sani ir jopinyu manie twech kendo iwuo kodgi, bed ni giyie winji kata gidagi. Wach nigi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho, kata giyie winji kata gidagi.”

12 Da løftede Aanden mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst: „Lovet være Herrens Herlighed‟, fra dens Sted;

Eka Roho mar Nyasaye notingʼa malo, kendo ne awinjo koko maduongʼ malich. Mad duongʼ mar Jehova Nyasaye yud pak e kar dakne!

13 og Lyden af hine levende Væseners Vinger, som berørte den ene den anden, og Lyden af Hjulene ved Siden af dem og et stort Bulders Lyd.

Ne en koko mag bwombe gik mangima mane fwadhore kuom moro gi wadgi kod koko mar tiendegi mane ni bathgi; koko maduongʼ malich.

14 Og en Aand opløftede mig og tog mig bort, og jeg for hen, bitter i min Aands Harme; men Herrens Haand var stærk over mig.

Eka Roho mar Nyasaye koro notingʼa malo mi ogola kanyo, kendo ne adhi ka iya owangʼ kendo chunya opongʼ gi mirima, ka lwedo maratego mar Jehova Nyasaye ne ni kuoma.

15 Og jeg kom til de bortførte til Tel-Abib, til dem, som boede ved Floden Kebar, og der, hvor de boede, blev jeg siddende i syv Dage, stum midt iblandt dem.

Ne abiro ir joma otwe mane odak Tel Abib but Aora Kebar. Kendo kanyo, kama ne gidakieno; nabet e diergi kuom ndalo abiriyo ka adhier nono.

16 Og det skete, der syv Dage vare til Ende, da kom Herrens Ord til mig saaledes:

Kane ndalo abiriyo orumo, wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

17 Du Menneskesøn! jeg har sat dig til en Vægter for Israels Hus, og du skal høre Ord af min Mund og advare dem paa mine Vegne.

Wuod dhano, aseketi jarito mar dhood Israel, omiyo winj wach ma awacho, kendo imigi siem ma amiyi.

18 Naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler for at advare den ugudelige for hans ugudelige Vej, for at frelse hans Liv: Da skal den ugudelige selv dø i sin Misgerning, og jeg vil kræve hans Blod af din Haand.

Ka awachone ngʼama timbene richo ni, ibiro tho ma ok itony, to in ok isieme kata ok iwuoyo kode mondo igole e yorene maricho, eka ires ngimane, to ngʼat ma timbene richono biro tho nikech richone, to abiro keto rembe e wiyi.

19 Men naar du har advaret den ugudelige, og han dog ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin ugudelige Vej, da skal han dø i sin Misgerning, men du har din Sjæl frelst.

To ka isiemo ngʼat ma timbene richo to odagi lokore mondo owe timbene maricho, to ngʼatno notho nikech richone, to in inires ngimani.

20 Og naar en retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for hans Ansigt, skal han dø; fordi du ikke har advaret ham, skal han dø i sin Synd, og hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; og hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

Bende, ka ngʼat makare oweyo timbene mabeyo motimo richo, kendo ka aketo rachwany e nyime, to enotho. To nikech ne ok ikwere, enotho nikech richone owuon. Gik mabeyo mosetimo ok nopar, to rembe to naketi e wiyi.

21 Men naar du har advaret den retfærdige, at den retfærdige ikke maa synde, og han ikke synder, da skal han visselig leve; thi han lod sig advare, og du har din Sjæl frelst.

To kaponi isiemo ngʼat makare ni kik otim richo, mi ok otimo, to kuom adier, obiro bedo mangima nikech nowinjo siem, kendo in bende inires ngimani.

22 Og Herrens Haand var over mig der, og han sagde til mig: Staa op, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.

Bad Jehova Nyasaye ne ni kuoma kanyo, kendo nowachona niya, “Aa malo mondo idhi e pap, kendo abiro wuoyo kodi kuno.”

23 Og jeg stod op og gik ud i Dalen, og se, der stod Herrens Herlighed ligesom den Herlighed, hvilken jeg havde set ved Floden Kebar; og jeg faldt paa mit Ansigt.

Omiyo ne aa malo mi awuok adhi oko e pap, kendo duongʼ mar Jehova Nyasaye nochungʼ kanyo, machal gi duongʼ manoyudo aseneno e bath Aora Kebar, mine apodho auma.

24 Og der kom Aand i mig og rejste mig op paa mine Fødder, og han talte med mig og sagde til mig: Gak hen, luk dig inde i dit Hus!

Eka Roho mar Nyasaye nobiro kuoma mochunga malo. Ne owuoyo koda mowacho niya, “Dhiyo mondo ilorri e odi.

25 Og du Menneskesøn! se, de skulle lægge Reb paa dig og binde dig med dem, at du ikke kan gaa ud midt iblandt dem.

To in, wuod dhano, gibiro tweyi gi ngoche, kendo gibiro ridi matek ma ok inyal wuok mondo idhi ir jou.

26 Og jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke være dem en Mand, som straffer; thi de ere et genstridigt Hus.

Abiro miyo lewi moki e dandi, mondo eka ilingʼ ma ok inyal kwerogi, kata obedo ni gin dhoot mohero ngʼanyo kamano.

27 Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et genstridigt Hus.

To ka achako awuoyo kodi kendo to abiro yawo dhogi, kendo ibiro wachonegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho.’ Ngʼat mohero winji obi owinji awinja, to ngʼat motamore winji bende otamre otama; nikech gin dhoot mohero ngʼanyo.