< Ezekiel 28 >
1 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
2 Du Menneskesøn! sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Hjerte ophøjede sig, og du sagde: Jeg er en Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet, medens du er et Menneske og ikke Gud og dog agtede dit Hjerte som Guds Hjerte;
“Wuod dhano, Nyis ruodh Turo niya, Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Sunga manie chunyi omiyo iwacho niya, “An nyasaye; Abet e kom duongʼ mar nyasaye moro modak e chuny nembe.” To chutho in mana dhano, to ok in nyasaye, kata obedo ni iketori ni iriek kaka nyasaye.
3 — se, du er visere end Daniel; intet lønligt er skjult for dig;
Koso chunyi wuondi ni iriek moloyo Daniel? Iparo ni onge gima opondoni?
4 du har forhvervet dig Formue ved din Visdom og ved din Forstand og bragt Guld og Sølv i dine Skatkamre;
Nikech iriek bende in gi winjo matut, isekano mwandu mathoth mana ne in iwuon, bende isechoko fedha gi dhahabu mangʼeny, mi ikanogi e dereni mag keno.
5 du har formeret din Formue ved din megen Visdom i dit Købmandsskab, og dit Hjerte har ophøjet sig for din Formues Skyld: —
Rieko ma in-go mangʼeny kuom loko ohala osekonyi medo mwandu ewi mwandugi, kendo nikech mwandunigo koro isebedo gi sunga e chunyi.
6 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi du agtede dit Hjerte som Guds Hjerte,
“‘Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Kata iparo ni iriek ka nyasaye kamano,
7 se, derfor vil jeg lade fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, komme over dig, og de skulle uddrage deres Sværd imod din Visdoms skønne Værk og vanhellige din Herlighed.
to abiro kelo joma oa e pinje moko mondo omonji, gin pinje mager ahinya, kendo gibiro gi ligangla mi gitiekgo mwanduni duto ma iseyudo kuom riekoni kendo misungorigo.
8 De skulle kaste dig ned i Hulen, og du skal dø, som de gennemstungne dø midt i Havet.
Gibiro negi gi nek marach mi giboli e bur matut, kendo ibiro tho tho marach, e chuny nam.
9 Mon du vel kan sige over for den, som ihjelslaar dig: Jeg er en Gud? medens du dog er et Menneske og ikke en Gud i hans Haand, som ihjelslaar dig.
Bende koro iniwach ni, “An nyasaye,” ka joma biro negigo ochomi tir? Inibed dhano adhana matho, ma ok nyasaye, e lwet joma negi.
10 Du skal dø, som de uomskaarne dø, ved fremmedes Haand; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
Initho tho marach e lwet jopinje mamoko ma ok oter nyangu. Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.’”
11 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
12 Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og sig til ham: Saa siger den Herre, Herre: Du, som paatrykker den afpassede Ordning Seglet, du, som er fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed,
“Wuod dhano, chwog wend ywak kuom ruodh Turo kiwachone ni: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto Wacho: “‘Ne in ranyisi maber ni ji, ne ipongʼ gi rieko kendo ne iber neno.
13 du var i Eden, i Guds Have, alle Haande kostbare Stene bedækkede dig: Karneol, Topas og Demant, Krysolith, Onyks og Jaspis, Safir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommer og dine Piber vare til Tjeneste hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt.
Ne idak e Eden, e puoth Nyasaye; ne irwakori gi kite mopogore opogore ma nengogi tek kaka: rubi, gi topaz, gi emerald, gi krisolit, gi oniks kod jaspa, gi safir, gi tarkus kod beril. Gigi duto ne owir manyilni gi dhahabu kendo ne olosnigi e kinde mane ochweyie.
14 Du var en salvet Kerub, som skærmede; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene.
Ne owiri kaka malaika ma jarit miluongo ni kerubi, nikech mano e gima ne achanoni, mondo ibedi. Ne idak e got maler mar Nyasaye; kendo ne iwuotho e kind kite maliet ka mach.
15 Du var fuldkommen i dine Veje fra den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev funden i dig.
Yoreni duto ne ler maonge ketho kata achiel chakre chiengʼ mane ochweyie, nyaka chop chiengʼ mane oyudie ketho kuomi.
16 Formedelst din store Handel fyldtes dit Indre af Uret, og du syndede; derfor fjernede jeg dig som vanhelliget fra Guds Bjerg og lod dig omkomme, du skærmende Kerub, at du ikke forblev imellem de gloende Stene.
Kuom ohala mane itimo alanda ne ipongʼ gi timbe mag mahundu, mine idoko jaricho. Emomiyo ne adiri oko ka wichkuot omaki, ka agoli e got mar Nyasaye, kendo ne ariembi chuth, yaye kerubi ma jarit, mi ia e dier kite maliet ka mach.
17 Dit Hjerte ophøjede sig for din Skønheds Skyld, du ødelagde din Visdom tillige med din Herlighed! jeg henkastede dig paa Jorden, gav dig hen for Kongers Ansigt, at de skulle se paa dig.
Chunyi nobedo gi sunga nikech ber mane ibergo, kendo ne iketho riekoni nikech duongʼ mane in-go. Omiyo ne adiri makeli nyaka e piny; mibedo gima ruodhi mag piny rango amingʼa ka wuoro.
18 Ved dine Misgerningers Mangfoldighed under din uretfærdige Handel vanhelligede du dine Helligdomme, og jeg lod en Ild gaa ud fra din Midte, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til Aske paa Jorden for alles Øjne, som se dig.
Isechido kara maler mar lemo kuom richoni mathoth mag ohandi mimayogo ji. Omiyo ne amoko mach kuomi, mine owangʼi motieki, bende ne amiyo ilokori buru manie lowo e nyim ji duto mane rangi.
19 Alle som dig kendte iblandt Folkene, forfærdes over dig; du er bleven til Gru og skal i Evighed ikke være mere.
Ogendini duto mane ongʼeyi, to dhogi omoko koneni; giko mari osebedo marach miwuoro kendo ok nochak oneni kendo.’”
20 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
21 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den,
“Wuod dhano, chom wangʼi kuom Sidon; kor wach kuome
22 og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Zidon! og jeg vil herliggøre mig i din Midte; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg holder Ret over den og helliggør mig ved den.
kendo iwachne ni: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Adagi, yaye Sidon, kendo abiro donjora kodi ka ayudo duongʼ. Gibiro ngʼeyo ni An e Jehova Nyasaye, chiengʼ ma akumo Sidon, mi anyisra kaka An ngʼama ler e diergi.
23 Og jeg vil sende Pest i den og Blod paa dens Gader, og der skal falde ihjelslagne i dens Midte for Sværdet, som skal komme over den trindt omkring fra; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Abiro oro tuoche malandore kuome, kendo abiro miyo remo mol e wangʼ yorene mag dala. Joma onegi biro podho e iye ka ligangla olwore koni gi koni. Eka giningʼe ni An e Jehova Nyasaye.
24 Og for Israels Hus skal der ikke ydermere være en Torn, som stikker, eller en Tidsel, som smerter, af alle dem, som ere trindt omkring dem, som haane dem, og de skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.
“‘Jo-Israel ok nochak obedi gi jobutgi machalo kuth pedo machwopo malit kata machalo kudho mabith. Eka giningʼe ni An e Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto.
25 Saa siger den Herre, Herre: Naar jeg samler Israels Hus hjem fra Folkene, iblandt hvilke de ere adspredte, da vil jeg helliggøre mig ved dem for Hedningernes Øjne, og de skulle bo i deres Land, som jeg har givet min Tjener Jakob.
“‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Ka anachok jo-Israel ka agologi oko e dier ogendini kuonde ma gikiree, to ananyisra kaka ngʼama ler manie e diergi e kind ogendinigo. Eka ginidag e pinygi giwegi, piny mane amiyo Jakobo jatichna.
26 Og de skulle bo tryggelig derudi og bygge Huse og plante Vingaarde, ja, bo tryggelig; naar jeg holder Ret over alle dem, som haanede dem trindt omkring dem; og de skulle fornemme, at jeg Herren er deres Gud.
Ginidag kanyo gi kwe kendo giniger udi kendo ginipidh mzabibu e puothegi; ginidag gi kwe ka akumo pinje molworogi duto mane jarogi. Eka giningʼe ni An e Jehova Nyasaye ma Nyasachgi.’”