Ezekiel 28
1 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
BOEIPA ol te kai taengah ha pawk tih,
2 Du Menneskesøn! sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Hjerte ophøjede sig, og du sagde: Jeg er en Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet, medens du er et Menneske og ikke Gud og dog agtede dit Hjerte som Guds Hjerte;
“Hlang capa aw, Ka Boeipa Yahovah loh a thui he Tyre rhaengsang taengah thui pah. Na lungbuei sang tih, 'Kai la pathen, tuipuei tuilung kah pathen tolrhum ah ka ngol,’ na ti. Tedae nang hlang tangkik loh na lungbuei tah pathen lungbuei la na poek cakhaw na pathen moenih.
3 — se, du er visere end Daniel; intet lønligt er skjult for dig;
Daniel lakah Daniel la na cueih ta te. A kael boeih khaw nang ham a hmuep moenih ko te.
4 du har forhvervet dig Formue ved din Visdom og ved din Forstand og bragt Guld og Sølv i dine Skatkamre;
Na cueihnah neh na lungcuei lamloh na thadueng la na saii. Na thakvoh khuiah sui neh cak na hen.
5 du har formeret din Formue ved din megen Visdom i dit Købmandsskab, og dit Hjerte har ophøjet sig for din Formues Skyld: —
Na hnothungnah dongah na cueihnah khaw puh tih na thadueng sai van. Tedae na thadueng dongah na thinko sang.
6 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi du agtede dit Hjerte som Guds Hjerte,
Na thinko te pathen kah lungbuei bangla na ngai dongah ni ka Boeipa Yahovah loh he he a thui.
7 se, derfor vil jeg lade fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, komme over dig, og de skulle uddrage deres Sværd imod din Visdoms skønne Værk og vanhellige din Herlighed.
Te dongah ni hlanghaeng neh namtom kholong te nang taengla kang khuen he. A cunghang neh na cueihnah sakthen te a khoh uh vetih na omyalnah khaw a poeih ni.
8 De skulle kaste dig ned i Hulen, og du skal dø, som de gennemstungne dø midt i Havet.
Vaam khuila nang n'suntlak sak uh vetih tuipuei tuilung ah rhok dongkah dueknah neh na duek ni.
9 Mon du vel kan sige over for den, som ihjelslaar dig: Jeg er en Gud? medens du dog er et Menneske og ikke en Gud i hans Haand, som ihjelslaar dig.
Nang aka ngawn kah mikhmuh ah, 'Kai la pathen,’ na ti khaw na ti aya? Nang adam ngawn tah namah aka poeih kut ah na pathen moenih.
10 Du skal dø, som de uomskaarne dø, ved fremmedes Haand; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
Kamah loh ka thui coeng dongah kholong kut ah ni pumdul kah dueknah neh na duek eh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
11 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk bal tih,
12 Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og sig til ham: Saa siger den Herre, Herre: Du, som paatrykker den afpassede Ordning Seglet, du, som er fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed,
Hlang capa aw Tyre manghai ham rhahlung phueih pah lamtah amah te thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Cueihnah khuengrhueng neh sakthen boeih kah cungkuemnah kutha aka daeng khaw nang ni.
13 du var i Eden, i Guds Have, alle Haande kostbare Stene bedækkede dig: Karneol, Topas og Demant, Krysolith, Onyks og Jaspis, Safir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommer og dine Piber vare til Tjeneste hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt.
Pathen kah dum Eden ah tah lung vang cungkuem te na thoeicamnah tih lungling vaya, lungmik, timsuih, oitha, maihae, minhum khocillung neh tamkuei, na kamrhing neh na rhotak toembael sui hnopai neh nang n'suen khohnin ah ni na khuiah a tawn uh.
14 Du var en salvet Kerub, som skærmede; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene.
Nang tah koelhnah aka thingthung cherubim ni. Te dongah ni Pathen kah cimcaihnah tlang ah nang kang khueh. Hmai lungto lakli ah khaw na om tih na pongpa coeng.
15 Du var fuldkommen i dine Veje fra den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev funden i dig.
Nang kan suen khohnin lamloh na khuikah dumlai a phoe hil pataeng na longpuei ah na cuemthuek.
16 Formedelst din store Handel fyldtes dit Indre af Uret, og du syndede; derfor fjernede jeg dig som vanhelliget fra Guds Bjerg og lod dig omkomme, du skærmende Kerub, at du ikke forblev imellem de gloende Stene.
Na hnothungnah kah a puhnah lamloh na kotak te kuthlahnah hah tih na tholh. Te dongah ni Pathen kah tlang lamloh nang kam poeih tih hmai lungto lakli lamkah aka thingthung cherubim taeng lamloh nang kam milh sak.
17 Dit Hjerte ophøjede sig for din Skønheds Skyld, du ødelagde din Visdom tillige med din Herlighed! jeg henkastede dig paa Jorden, gav dig hen for Kongers Ansigt, at de skulle se paa dig.
Na sakthen dongah na lungbuei khaw sang tih na cueihnah neh na poci. Na omyalnah dongah ni diklai la manghai rhoek kah mikhmuh ah nang kam voeih tih nang te sawt sak ham nang kang khueh.
18 Ved dine Misgerningers Mangfoldighed under din uretfærdige Handel vanhelligede du dine Helligdomme, og jeg lod en Ild gaa ud fra din Midte, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til Aske paa Jorden for alles Øjne, som se dig.
Na hnothungnah dumlai dongah namah kathaesainah tah khawk tih na rhokso ni na poeih coeng. Te dongah ni na khui lamloh hmai ka puek sak tih nang n'hlawp. Te vaengah nang aka so boeih kah mikhmuh ah nang te diklai hmaiphu la kang khueh.
19 Alle som dig kendte iblandt Folkene, forfærdes over dig; du er bleven til Gru og skal i Evighed ikke være mere.
Pilnam khuikah nang aka ming boeih loh nang soah hal uh coeng. Mueirhih la na poeh tanglang tih kumhal duela na phoe pawh,” a ti.
20 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk bal tih,
21 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den,
“Hlang capa aw Sidon te na maelhmai khueh thil lamtah tonghma thil laeh.
22 og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Zidon! og jeg vil herliggøre mig i din Midte; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg holder Ret over den og helliggør mig ved den.
vaengah ka Boeipa Yahovah loh a thui he thui pah. Kai loh Sidon nang kam pai thil coeng ne. Na kotak khuiah ka thangpom uh vetih BOEIPA kamah tila m'ming uh bitni. Tholhphu te anih soah ka saii vetih a khuiah ka ciim uh bitni.
23 Og jeg vil sende Pest i den og Blod paa dens Gader, og der skal falde ihjelslagne i dens Midte for Sværdet, som skal komme over den trindt omkring fra; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
A khuikah duektahaw neh a kawtpoeng ah thii ka tueih vaengah a kaepvai kah cunghang neh a kholung ah a rhok la cungku ni. Te vaengah BOEIPA kamah te m'ming uh bitni.
24 Og for Israels Hus skal der ikke ydermere være en Torn, som stikker, eller en Tidsel, som smerter, af alle dem, som ere trindt omkring dem, som haane dem, og de skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.
Te vaengah Israel imkhui ham tangti kah a huet neh hling kah a do khaw om voel mahpawh. A kaepvai boeih lamkah amih aka hnaep long khaw kai he ka Boeipa Yahovah ni tila a ming uh bitni.
25 Saa siger den Herre, Herre: Naar jeg samler Israels Hus hjem fra Folkene, iblandt hvilke de ere adspredte, da vil jeg helliggøre mig ved dem for Hedningernes Øjne, og de skulle bo i deres Land, som jeg har givet min Tjener Jakob.
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Israel imkhui te pilnam lamloh ka coi. Amih taengla taekyak uh cakhaw namtom mikhmuh kah amih taengah ka ciim coeng. Te dongah a khohmuen ah kho a sak uh ni. Te te ka sal Jakob taengah ka paek coeng.
26 Og de skulle bo tryggelig derudi og bygge Huse og plante Vingaarde, ja, bo tryggelig; naar jeg holder Ret over alle dem, som haanede dem trindt omkring dem; og de skulle fornemme, at jeg Herren er deres Gud.
A khuiah ngaikhuek la hing uh vetih im a sak uh ni. Misur a phung uh vetih ngaikhuek la hing uh ni. A kaepvai lamkah amih aka hnaep boeih soah tholhphu ka suk vaengah kai he BOEIPA a Pathen la a ming uh bitni.
