Ezekiel 28
1 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Du Menneskesøn! sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Hjerte ophøjede sig, og du sagde: Jeg er en Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet, medens du er et Menneske og ikke Gud og dog agtede dit Hjerte som Guds Hjerte;
kami capa, Tura ukkung khaeah thui paeh, Angraeng Sithaw mah, Nang loe amoekhaih hoiah sithaw ah ka oh, tuipui um li ah, sithaw ih tangkhang pongah kang hnut, tiah na thuih, to pongah Sithaw baktiah na poek, toe nang loe kami ni, Sithaw na ai ni, tiah thuipaeh, tiah ang naa:
3 — se, du er visere end Daniel; intet lønligt er skjult for dig;
khenah, nang loe Daniel pongah palung na ha kue maw? Hmuennawk boih ka panoek tiah na poek maw?
4 du har forhvervet dig Formue ved din Visdom og ved din Forstand og bragt Guld og Sølv i dine Skatkamre;
Palung na hahaih hoi na panoekhaih pongah nang raeng, hmuenmae patunghaih tabu thungah sui hoi sum kanglung to na patung mang:
5 du har formeret din Formue ved din megen Visdom i dit Købmandsskab, og dit Hjerte har ophøjet sig for din Formues Skyld: —
hmuenmae zawh na thoem pongah na tawnh ih hmuenmae loe paroeai pop, hmuenmae hoi nang raeng pongah na poekhaih doeh sang.
6 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi du agtede dit Hjerte som Guds Hjerte,
To pongah Angraeng Sithaw mah, Nangmah hoi nangmah to Sithaw baktih ah na poek pongah,
7 se, derfor vil jeg lade fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, komme over dig, og de skulle uddrage deres Sværd imod din Visdoms skønne Værk og vanhellige din Herlighed.
khenah, nang khaeah tahmenhaih tawn ai, prae kalah kaminawk kang zoh haih han; na krang hoihaih hoi palung na hahaih to tuk hanah, sumsen na phong o thuih ueloe, na lensawkhaih to amhnong o sak tih.
8 De skulle kaste dig ned i Hulen, og du skal dø, som de gennemstungne dø midt i Havet.
Nihcae mah tangqom thungah na pakhrah o ueloe, tuipui um li ah kadueh kami baktiah na dueh tih, tiah thuih.
9 Mon du vel kan sige over for den, som ihjelslaar dig: Jeg er en Gud? medens du dog er et Menneske og ikke en Gud i hans Haand, som ihjelslaar dig.
Nang hum kaminawk hmaa ah, Kai loe Sithaw ni, tiah na thuih han vop maw? Nang hum kaminawk ban ah, nang loe kami ah ni na om tih, Sithaw ah na om mak ai.
10 Du skal dø, som de uomskaarne dø, ved fremmedes Haand; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
Tangzat hin aat ai kami prae kalah kaminawk ban ah dueh kami baktiah ni na dueh tih; kai mah ka thuih boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
11 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
12 Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og sig til ham: Saa siger den Herre, Herre: Du, som paatrykker den afpassede Ordning Seglet, du, som er fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed,
kami capa, Tura siangpahrang hanah qahhaih laa to sah ah loe, anih khaeah, Angraeng Sithaw mah, Nang loe koephaih tacik ah na oh, palunghahaih hoi na koi moe, kranghoihaih hoiah na koep.
13 du var i Eden, i Guds Have, alle Haande kostbare Stene bedækkede dig: Karneol, Topas og Demant, Krysolith, Onyks og Jaspis, Safir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommer og dine Piber vare til Tjeneste hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt.
Sithaw ih Eden takha ah na oh moe, atho kana thlung sardius, topaz, diamond, beryl, onyx, jasper, sapphire, emerald, turquoise, suinawk hoiah nam thoep; nang to sak na niah nang hanah satuem hoi tamoinawk to paroep coek boeh.
14 Du var en salvet Kerub, som skærmede; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene.
Nang loe khenzawnkung situi hoi pazut ih cherub ah na oh pongah, to tiah kang ohsak; Sithaw mae kaciim nuiah na oh moe, hmai kangqong thlung salakah ahnuk ahma nam kaeh.
15 Du var fuldkommen i dine Veje fra den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev funden i dig.
Na tapenhaih ni hoi kamtong na sakpazaehaih amtueng ai karoek to, na caehhaih loklamnawk boih ah coek koi om ai.
16 Formedelst din store Handel fyldtes dit Indre af Uret, og du syndede; derfor fjernede jeg dig som vanhelliget fra Guds Bjerg og lod dig omkomme, du skærmende Kerub, at du ikke forblev imellem de gloende Stene.
Toe pop parai acaengnawk hoi na sak ih hmuenmae zawhhaih mah athii longhaih hoiah koi boeh moe, zaehaih na sak boeh; to pongah Sithaw mae kaciim hoiah azat thok ah kang haek han: Aw khenzawnkung cherub, hmai kangqong thlung salak hoiah kang hum han.
17 Dit Hjerte ophøjede sig for din Skønheds Skyld, du ødelagde din Visdom tillige med din Herlighed! jeg henkastede dig paa Jorden, gav dig hen for Kongers Ansigt, at de skulle se paa dig.
Na tungkrang hoihaih pongah na poekhaih to sang moe, na lensawkhaih mah palung na hahaih to anghmatsak boeh; to pongah long ah kang vah tathuk han, kaminawk mah khet hanah, siangpahrangnawk hma ah kang suek han.
18 Ved dine Misgerningers Mangfoldighed under din uretfærdige Handel vanhelligede du dine Helligdomme, og jeg lod en Ild gaa ud fra din Midte, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til Aske paa Jorden for alles Øjne, som se dig.
Hmuenmae zaw kaminawk na linghaih mah, na ohhaih hmuenciimnawk to amhnongsak boeh; to pongah nangmah thung hoiah hmai to ka tacawtsak moe, kang kanghsak han, nang khen kaminawk boih mikhnuk ah long ih maiphu ah kang coengsak han.
19 Alle som dig kendte iblandt Folkene, forfærdes over dig; du er bleven til Gru og skal i Evighed ikke være mere.
Nang panoek prae kaminawk loe na nuiah kaom hmuen pongah dawnrai o boih tih; nang loe zit kaom kami ah na om ueloe, dungzan ah nang hmaa tih boeh, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
20 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
21 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den,
kami capa, Sidon khaeah angqoi ah loe anih misa haih lok to thui ah,
22 og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Zidon! og jeg vil herliggøre mig i din Midte; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg holder Ret over den og helliggør mig ved den.
anih khaeah, Angraeng Sithaw mah, Khenah, Aw Sidon, nang hae misa ah kang suek han, nang thung hoiah ka lensawkhaih to amtueng tih; anih to lok ka caek moe, ciimcaihaih kam tuengsak naah, nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih.
23 Og jeg vil sende Pest i den og Blod paa dens Gader, og der skal falde ihjelslagne i dens Midte for Sværdet, som skal komme over den trindt omkring fra; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Anih khaeah nathaih kasae ka tacawtsak moe, loklamnawk ah athii ka longsak han; A thungah ahmaa caa kaminawk to amtim o ueloe, ahmuen kruekah sumsen hoi hum to om tih; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih.
24 Og for Israels Hus skal der ikke ydermere være en Torn, som stikker, eller en Tidsel, som smerter, af alle dem, som ere trindt omkring dem, som haane dem, og de skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.
To naah loe Israel imthung takoh kathun thaih soekhring to om mak ai boeh, anih patoek kami hoi palungsethaih paek thaih soekhringnawk doeh nihcae taengah om o mak ai boeh; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih, tiah thuih, tiah thuih paeh, tiah ang naa.
25 Saa siger den Herre, Herre: Naar jeg samler Israels Hus hjem fra Folkene, iblandt hvilke de ere adspredte, da vil jeg helliggøre mig ved dem for Hedningernes Øjne, og de skulle bo i deres Land, som jeg har givet min Tjener Jakob.
Angraeng Sithaw mah, Kami congca salakah kamhet Israelnawk ka pakhueng let naah loe, nihcae to Sithaw panoek ai kaminawk salakah ka ciimsak han, ka tamna Jakob khaeah ka paek ih angmacae prae thungah khosah o tih boeh.
26 Og de skulle bo tryggelig derudi og bygge Huse og plante Vingaarde, ja, bo tryggelig; naar jeg holder Ret over alle dem, som haanede dem trindt omkring dem; og de skulle fornemme, at jeg Herren er deres Gud.
Nihcae loe to prae thungah misa monghaih hoiah om o tih, imnawk to sah o ueloe, misur takhanawk to sah o tih; ue, nihcae taeng kaom nihcae patoek kaminawk boih lok ka caek naah, nihcae loe mawnhaih om ai ah khosah o tih boeh; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng Sithaw ni, tiah panoek o tih, tiah thuih.
