< Ezekiel 27 >
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
2 Og du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Tyrus,
“Ko eni, ʻe foha ʻoe tangata, ke ke fai ʻae tangilāulau koeʻuhi ko Taia;
3 og sig til Tyrus, som bor ved Havets Havne, og som handler med Folkene paa mange Øer: Saa siger den Herre, Herre: O Tyrus! du sagde: Jeg er fuldkommen i Skønhed.
Pea ke pehē ki Taia, ʻa koe ʻoku tuʻu taupotu ki tahi, ko e fai fakatau ki he kakai mei he ngaahi motu lahi, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻE Taia, ʻa koe kuo ke pehē ʻe koe, Ko au ʻoku ou toulekeleka haohaoa.
4 Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have gjort din Skønhed fuldendt.
ʻOku aʻu atu ho ngataʻanga ki he loto tahi, pea kuo fakasanisaniʻi koe ke haohaoa ʻe hoʻo kau tufunga.
5 De byggede dig hele Opklædningen af Fyrretræ fra Senir; de hentede Geder fra Libanon til at gøre en Mast paa dig.
Kuo nau faʻu ho ngaahi vaka mei he ngaahi ʻakau ko e fea mei Sina: kuo nau taʻanga mei he ngaahi sita ʻo Lepanoni ke ngaohi ʻae ngaahi fanā kiate koe.
6 De gjorde dine Aarer af Eg fra Basan; dit Dæk gjorde de af Elfenben, indlagt i Buksbom fra Kithims Øer.
Naʻe ngaohi mei he ʻoke ʻo Pesani hoʻo ngaahi fohe tauʻaʻalo; naʻe ngaohi hoʻo ngaahi hekaʻanga ʻaki ʻae lei naʻe ʻomi mei he ngaahi motu ʻo Kitimi.
7 Dit Sejl var af hvidt Linned med stukket Arbejde fra Ægypten, for at det skulde være dig til Mærke; af blaat Purpur og rødt Purpur fra Elisas Øer var dit Solsejl.
Naʻa ke fuka ʻaki ʻae tupenu lelei naʻe tuitui fakasanisani mei ʻIsipite; ko e tupenu paʻuhiʻuhi mo e kulaʻahoʻaho mei he ʻotu motu ʻo ʻIlisa ko ia naʻa ke kofuʻaki koe.
8 Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorkarle; dine vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.
Ko e kakai ʻo Saitone mo ʻAvate ko hoʻo kau toutai ʻakinautolu; pea ko hoʻo kakai poto ʻiate koe, ʻE Taia, ko e kau fakahao vaka ʻakinautolu.
9 Gebals Ældste og dens vise vare hos dig for at stoppe din Læk; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare hos dig for at drive Handel med dig.
Ko e kakai mātuʻa ʻo Kepale mo hono kau poto ko e tufunga foʻu vaka ʻakinautolu: pea naʻe ʻiate koe ʻae vaka mei he tahi kotoa pē mo honau kakai, ko hoʻo kau fai fakatau ʻakinautolu.
10 Folk fra Persien og Lydien og fra Put vare i din Hær som dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave dig Glans.
Ko hoʻo ngaahi matatau ko e kakai ia mei Peasia pea mo Soti pea mo Futi, ko hoʻo kau toʻa ʻakinautolu; naʻa nau tautau ʻiate koe ʻae pā pea mo e tatā ki he tau; naʻa nau fakatupu ongoongolelei kiate koe.
11 Arvads Børn og din Hær vare paa dine Mure trindt omkring, og tapre Mænd vare paa dine Taarne; de hængte deres Skjolde paa dine Mure trindt omkring, de gjorde din Skønhed fuldendt.
Naʻe kau taha mo hoʻo kau tau ʻi hoʻo ngaahi ʻā ʻae kakai ʻo ʻAvate; pea naʻe ʻi ho ngaahi fale leʻo māʻolunga ʻae kau Kamatini, naʻa nau tautau takatakai pe ʻenau ngaahi pā ʻi he ngaahi ʻā; kuo nau fakahaohaoa ʻekinautolu ho toulekeleka.
12 Tharsis handlede med dig, fordi du havde Mangfoldighed af alle Haande Gods; med Sølv, Jern, Tin og, Bly betalte de dine Varer.
Naʻe fakatau meiate koe ʻe Tasisi, ko e meʻa ʻi he lahi ʻo hoʻo koloa kehekehe: naʻa nau fakatau ʻi hoʻo ngaahi fakatauʻanga ʻi he siliva, mo e ukamea, mo e tini, pea mo e pulu.
13 Javan, Tubal og Mesek, de vare dine Kræmmere; Menneskesjæle og Kobberkar gave de dig i Tusk.
Ko hoʻo kau fakatau ʻa Savani, mo Tupale, pea mo Meseke, naʻa nau fakatau tangata, pea mo e ngaahi ipu palasa ʻi hoʻo fakatauʻanga.
14 De af Thogarmas Hus betalte dine Varer med Køreheste og Rideheste og Mulæsler.
Naʻe fakatau ʻae hoosi mo e kau heka hoosi, pea mo e miuli, ʻekinautolu mei he fale ʻo Tokalama.
15 Dedans Børn vare dine Kræmmere; mange Kyster stode i Handelsforhold med dig; de gave dig Elfenben og Ebentræ til Betaling.
Ko hoʻo kau fakatau ʻae kakai mei Tetani; naʻe fakatau mei ho nima ʻae ngaahi motu lahi; naʻa nau ʻomi meʻaʻofa kiate koe, ko e lei mo e ʻeponi.
16 Syrien handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder; med Karbunkel, Purpur og stukket Arbejde jog hvidt Linned og Koraller og Rubiner betalte de dine Varer.
Naʻe fakatau meiate koe ʻa Silia, koeʻuhi naʻe lahi ʻae meʻa naʻe ngaohi ʻiate koe; naʻa nau fakatauʻaki ʻekinautolu ʻae maka koloa, mo e kulaʻahoʻaho, mo e tuitui fakasanisani, mo e tupenu lelei, mo e feo mo e makakikila.
17 Judas og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; Hvede fra Minnit og søde Sager og Honning og Olie og Balsam gave de dig i Tusk.
Ko Siuta, mo e fonua ʻo ʻIsileli ko hoʻo kau fakatau ʻakinautolu: naʻa nau fakatauʻaki ʻae uite, mo e mula nanamu, mo e hana, mo e honi, mo e lolo, pea mo e paame.
18 Damaskus handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder, for Mangfoldigheden af alle Haande Gods, med Vin af Helbon og hvid Uld.
Naʻe fakatau ʻa Tamasikusi ʻiate koe, koeʻuhi koe lahi ʻae meʻa naʻe ngaohi ʻiate koe, lahi ʻaupito ʻa hoʻo koloa; ʻi he uaine ʻo Helipone, pea mo e fulufuluʻi sipi hinehina.
19 Vedan og Javan gave Sager fra Uzzal for dine Varer; skinnende Jern, Kasia og Kalmus gaves dig i Tusk.
Naʻe feʻaluʻaki foki ʻi ho ngaahi fakatauʻanga ʻa Tani, pea mo Savani: naʻe fakatau ʻiate koe ʻae ukamea ngingila, mo e sinamoni, mo e ʻakau namu kakala.
20 Dedan handlede med dig med Dækkener til at ride paa.
Naʻe fakatau ʻiate koe ʻe Tetani ʻae ngaahi kofu mahuʻinga ki he saliote.
21 Arabien og alle Kedars Fyrster, de stode i Handelsforhold med dig; med Lam og Vædre og Bukke, med dem handlede de med dig.
Naʻe fakatau ʻiate koe ʻe ʻAlepea, mo e ngaahi ʻeiki ʻo Keta, ʻae fanga lami, mo e fanga sipitangata pea mo e fanga kosi: ko ʻenau meʻa fakatau ʻanautolu ia.
22 Kræmmere fra Seba og Raema, de vare dine Kræmmere; med det ypperste af alle Haande Urter og med alje Haande kostbare Stene og Guld betalte de dine Varer.
Ko e kau fakatau ʻo Sipa mo Laama, ko hoʻo kau fakatau ʻakinautolu: naʻa nau fakatau ʻiate koe ʻae ngaahi ʻakau namu kakala mahuʻinga mo e ngaahi maka koloa, pea mo e koula.
23 Haran og Karma og Eden, Kræmmere fra Seba, Assur og Kilmad handlede med dig.
Ko hoʻo kau fakatau ʻa Halani, mo Kane, mo ʻIteni, mo e kakai fakatau mei Sipa, mo ʻAsilia, pea mo Kilimati.
24 De vare dine Kræmmere med Kostbarheder, bestaaende i Kapper af blaat Purpur og stukket Arbejde, og med værdifuldt Garn, i tvundne og faste Snore, paa dit Marked.
Ko hoʻo kau fakatau ʻakinautolu ni ʻi he ngaahi koloa kehekehe, ʻi he tupenu ki hoʻo meʻa fakatau.
25 Tharsis's Skibe droge omkring for dig, de dreve din Handel, og du blev fyldt og saare rig midt i Havet.
Naʻe taʻanga ʻaki koe ʻe he ngaahi folau mei Tasisi ʻi ho potu fakatau: pea naʻe fakakoloaʻi koe, pea naʻe ngaohi koe ke ke nāunauʻia ʻaupito ʻi he ngaahi potu tahi ko ia.
26 Dine Rorkarle førte dig paa de store Vande, Østenvejret sønderslog dig midt i Havet.
“Kuo ʻave koe ʻe hoʻo kau tauʻaʻalo ki he ngaahi vai lahi: kuo maumauʻi koe ʻi loto tahi ʻe he matangi hahake.
27 Dit Gods og dine Varer, hvad du handlede med, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som stoppede din Læk, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare i dig, med hele din Skare, som var i din Midte, faldt midt i Havet paa dit Falds Dag.
Pea ko hoʻo koloa, mo ho fakatauʻanga, mo hoʻo meʻa fakatau, ko hoʻo kau toutai mo hoʻo kau fakahao vaka, mo e kakai foʻu vaka, mo e kau fakatau ʻiate koe, mo hoʻo kau tau kotoa pē ʻoku ʻiate koe, pea mo e kakai kotoa pē ʻoku ʻi ho lotolotonga, te nau ngalo ki loto tahi ʻi he ʻaho ʻe fakaʻauha ai koe.
28 Ved Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.
ʻE ngalulu ʻae ngaahi peau ʻi he pā mai ʻae tangi ʻa hoʻo kau fakahao vaka.
29 Og alle de, som føre Aarer, stige ud af deres Skibe; Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet, de træde i Land.
Pea ʻe hifo mei honau vaka ʻakinautolu ʻoku tauʻaʻalo, mo e kau toutai, mo e kau fakahao vaka kotoa pē ʻi he tahi, pea te nau tutuʻu ai;
30 Og de lade deres Røst høre over dig og raabe bitterlig; og de kaste Støv paa deres Hoved, de vælte sig i Asken.
Pea te nau hiki honau leʻo ke ongo atu kiate koe, pea te nau tangi mamahi, pea te nau lī hake ʻae efu ki honau ʻulu, pea te nau olooloʻi ʻakinautolu ʻi he efuefu:
31 Og de rage sig helt skaldede for din Skyld og iføre sig Sæk; og de græde over dig i Sjælens Bitterhed med en bitter Sorg.
Pea te nau fakatelefua ʻaupito ʻakinautolu koeʻuhi ko koe, mo nau ʻai ʻae tauangaʻa, pea te nau tangi koeʻuhi ko koe ʻi he mamahi ʻo honau loto, pea fai mo e tangilāulau fakamamahi.
32 Og de opløfte et Klagemaal over dig i deres Jamren og beklage dig: „Hvo er som Tyrus, som den, der er bleven tavs midt paa Havet?‟
Pea ʻi heʻenau mamahi, te nau fai ʻae tangilāulau koeʻuhi ko koe, ʻonau tangi mamahi koeʻuhi ko koe ʻo pehē, ‘Ko e kolo fē ʻoku hangē ko Taia, kuo maumauʻi ʻi he loto tahi?
33 Der dine Varer kom frem af Havene, mættede du mange Folk; med Mangfoldigheden af dit Gods, og hvad du handlede med, gjorde du Konger rige paa Jorden.
Naʻa ke fakamahu ʻae kakai tokolahi ʻi he ngaahi meʻa naʻe fetuku meiate koe ki he ngaahi potu tahi; naʻa ke fakakoloa ʻae ngaahi tuʻi ʻo māmani, ʻi he lahi ʻo hoʻo koloa mo hoʻo meʻa fakatau.
34 Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vandeler din Handel og hele din Skare midt i dig falden.
ʻI he ʻaho ko ia ʻe maumauʻi koe ʻe he ngaahi peau ʻi he loloto ʻoe ngaahi vai, ʻe hinga ai mo koe ʻa hoʻo koloa mo hoʻo kakai kotoa pē.’
35 Alle Øernes Indbyggere gyse over dig, og deres Konger forfærdes saare, de se bedrøvelige ud i Ansigtet.
“ʻE ofo ʻiate koe ʻae kakai kotoa pē ʻi he ngaahi ʻotu motu, pea ʻe manavahē lahi honau kau pule, te nau mata kehe ʻi heʻenau puputuʻu.
36 Købmændene iblandt Folkene pibe ad dig; du er bleven til Gru og er til evig Tid ikke mere.
ʻE fakaʻiseʻisa ʻae kau fakatau koloaʻia ʻi he kakai kiate koe: te ke hoko koe ko e meʻa fakaʻulia; pea ʻe ʻikai te ke toe ʻi ai ʻo taʻengata.”