< Ezekiel 27 >
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Niheo amako indraike ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe:
2 Og du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Tyrus,
Ie amy zao ana’ ondatio, onjono fandalañe t’i Tsore, le ano ty hoe t’i Tsore,
3 og sig til Tyrus, som bor ved Havets Havne, og som handler med Folkene paa mange Øer: Saa siger den Herre, Herre: O Tyrus! du sagde: Jeg er fuldkommen i Skønhed.
O ry mpimoneñe am-pitolia’ o riakeo, mpanao balike ho am’ ondaty an-tokonose maroo, inao ty nafè’ Iehovà Talè: O Tsore! hoe ty asa’o: ginoke an-katsomerentseren-draho.
4 Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have gjort din Skønhed fuldendt.
Anteñateña’ i riakey o efe-tane’oo naho nahafonitse ty hatsaratsea’o o mpandranji’oo.
5 De byggede dig hele Opklædningen af Fyrretræ fra Senir; de hentede Geder fra Libanon til at gøre en Mast paa dig.
Hene nanoe’ iereo ami’ty nato’ i Senire o varamban-daka’oo; nangalak’ amo mendorave’ i Libanoneo, hamboara’ iareo o bodan-dai’oo.
6 De gjorde dine Aarer af Eg fra Basan; dit Dæk gjorde de af Elfenben, indlagt i Buksbom fra Kithims Øer.
Amo kobai’ i Basaneo ty nandranjia’ iareo o fivei’oo; an-tsifa boak’ amo tokonose’ i Kitio ty nitsenea’ o nte-Asoreo o fiambesa’oo,
7 Dit Sejl var af hvidt Linned med stukket Arbejde fra Ægypten, for at det skulde være dig til Mærke; af blaat Purpur og rødt Purpur fra Elisas Øer var dit Solsejl.
Lamba leny marerarera soa vinahotse boake Mitsraime añe ty nalama’o ho lai’o; manga naho malo-mavo boak’ an-tokonose’ i Elisà ty nanaroñe azo.
8 Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorkarle; dine vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.
Nimpivei’o o nte-Tsidoneo naho o nte Arvadeo; tam-po’o ao, ry Tsore, ondaty mahihi’oo, o ni-mpanehak’ azoo.
9 Gebals Ældste og dens vise vare hos dig for at stoppe din Læk; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare hos dig for at drive Handel med dig.
O androanavi’ i Gebaleo naho o mahihi’eo ty nanosoke o varakivaraky ama’oo; songa tama’o ao o sambon-driakeo rekets’ o mpiandria’eo nifanakalo kilankañe ama’o.
10 Folk fra Persien og Lydien og fra Put vare i din Hær som dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave dig Glans.
Nimpitraok’ amo lahindefo’oo, o nte-Paraseo naho o nte-Lodeo rekets’ o nte-Poteo, ondaty mpialy; naradorado’ iareo ama’o o fikala’ iareo naho o aron-doha’eo; naràm-bintañe ama’e irehe.
11 Arvads Børn og din Hær vare paa dine Mure trindt omkring, og tapre Mænd vare paa dine Taarne; de hængte deres Skjolde paa dine Mure trindt omkring, de gjorde din Skønhed fuldendt.
Niariary an-kijoli’o eo o lahindefo’oo mindre amo nte-Arvadeo, naho tam-pitalakesañ’ abo’o ao o nte-Gamadeo; naseba’ iareo amo rindri’oo mb’atia mb’atia o fikalan-defo’eo; nifonira’ iareo ty hamontramontra’o.
12 Tharsis handlede med dig, fordi du havde Mangfoldighed af alle Haande Gods; med Sølv, Jern, Tin og, Bly betalte de dine Varer.
Nimpanao balibalik’ ama’o t’i Tarsise amy fibodobodoam-bara’ey; navaro’ iareo an-tsena’o ao ty volafoty, viñe, kankiñe, vaho firake.
13 Javan, Tubal og Mesek, de vare dine Kræmmere; Menneskesjæle og Kobberkar gave de dig i Tusk.
Nimpanao balike ho azo t’Iavane naho i Tobale vaho i Meseke, nanao takinak’ ama’o ami’ty fiai’ondaty naho ami’ ty valàñe torisìke.
14 De af Thogarmas Hus betalte dine Varer med Køreheste og Rideheste og Mulæsler.
Nanao kinanga amo tsena’oo ty anjomba’ i Togarmà rekets’ o soavala’eo naho soavalan-aly vaho borìke.
15 Dedans Børn vare dine Kræmmere; mange Kyster stode i Handelsforhold med dig; de gave dig Elfenben og Ebentræ til Betaling.
Nimpanao balik’ ama’o o nte-Dedaneo, tokonose tsiefa ty nikalo am-pità’o eo; nibanabana tsifa-foty naho mañary.
16 Syrien handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder; med Karbunkel, Purpur og stukket Arbejde jog hvidt Linned og Koraller og Rubiner betalte de dine Varer.
Nanao takinak’ ama’o ka t’i Arame amo hatsifotofoton-draha tsinene’oo, nanao takinak’ an-drobikà naho malòmavo naho raha soa vinahotse naho leny marerarera naho hareañe vaho hange.
17 Judas og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; Hvede fra Minnit og søde Sager og Honning og Olie og Balsam gave de dig i Tusk.
Nanao balik’ ama’o ka t’Iehodà naho ty tane’ Israele; nendese’ iareo vare-bole boake Minite mb’an-tsena’o ao, naho raha mafiry naho tantele naho menake vaho solike.
18 Damaskus handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder, for Mangfoldigheden af alle Haande Gods, med Vin af Helbon og hvid Uld.
Nikalo ama’o ka t’i Damesèke ami’ty fibodobodoan-draha namboare’o, ami’ty vara tsy efa, naho divay boak’e Kelbone vaho volonañondry mikotritriake.
19 Vedan og Javan gave Sager fra Uzzal for dine Varer; skinnende Jern, Kasia og Kalmus gaves dig i Tusk.
Nikaloe’ i V’Dane naho Iavane nte-Ozale viñe niloeloe, le amo kilanka’o iabio ty sena naho vinda mañitse.
20 Dedan handlede med dig med Dækkener til at ride paa.
Nanao balik’ ama’o t’i Dedane: lamba fanoeñe an-tsarete.
21 Arabien og alle Kedars Fyrster, de stode i Handelsforhold med dig; med Lam og Vædre og Bukke, med dem handlede de med dig.
O nte-Arabeo naho o roandria’ i Kedareo nanao takinak’ ama’o amo vik’ añondrio, o añondrilahio, vaho amo ose-lahio, nimpikalo i raha rey iereo.
22 Kræmmere fra Seba og Raema, de vare dine Kræmmere; med det ypperste af alle Haande Urter og med alje Haande kostbare Stene og Guld betalte de dine Varer.
I Sebà naho i Raama ni-mpanao balike; nanao takinak’ amo tsena’oo an-tsakày naho vatosoa vaho volamena.
23 Haran og Karma og Eden, Kræmmere fra Seba, Assur og Kilmad handlede med dig.
Songa nifanakalo ama’o ty Karane naho i Kanè naho i Edene, o mpampibali’ i Sebao, i Asore vaho i Kilmade.
24 De vare dine Kræmmere med Kostbarheder, bestaaende i Kapper af blaat Purpur og stukket Arbejde, og med værdifuldt Garn, i tvundne og faste Snore, paa dit Marked.
Nilahatse ama’o ami’ty raha maro i mpanao takinak’ ama’o rezay; tañate’ ty kilanka’o ao ty sarimbo manga naho lamba soa vinahotse naho vata pea fisiky fanjaka, finehe taly naho rinanjy ami’ty mendoraveñe.
25 Tharsis's Skibe droge omkring for dig, de dreve din Handel, og du blev fyldt og saare rig midt i Havet.
Ihe ty nampionjoñe o sambo’ i Tarsiseo, o mpanao takinake ho azoo; nipea irehe, nitoabotoabotse añivo’ i riakey ao.
26 Dine Rorkarle førte dig paa de store Vande, Østenvejret sønderslog dig midt i Havet.
Ninday azo nitoañe riake laleke o mpivei’oo, fe namolak’ azo añivo’ o riakeo i tiok’ atiñanañey.
27 Dit Gods og dine Varer, hvad du handlede med, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som stoppede din Læk, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare i dig, med hele din Skare, som var i din Midte, faldt midt i Havet paa dit Falds Dag.
Ty vara’o, o tsena’oo, o fifampikaloa’oo, o mpivei’oo, o mpaneha’oo, o mpandite-laka’oo, o mpanao balibalik’ ama’oo, ze hene lahin-defo’o ama’o, ze fonga valobohò’o ama’o, songa hijoroboñe am-po’ o riakeo ao amy androm-pirotsaha’oy.
28 Ved Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.
Hihondrahondra o mpañohok’ azoo ami’ty feon-toreo’o o mpanehakeo.
29 Og alle de, som føre Aarer, stige ud af deres Skibe; Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet, de træde i Land.
Songa hizotso amo sambo’eo o mpitàm-piveio, o mpifanehake am-piveio, sindre hijohañe an-tamboho eo o mpanehake an-driakeo
30 Og de lade deres Røst høre over dig og raabe bitterlig; og de kaste Støv paa deres Hoved, de vælte sig i Asken.
naho hipoña-piarañanañañe, ho janjiñeñe ama’o ao ty fangololoihañe, vaho hampibobò deboke amo añambone iereoo hidrakadrakak’ an-davenok’ ao:
31 Og de rage sig helt skaldede for din Skyld og iføre sig Sæk; og de græde over dig i Sjælens Bitterhed med en bitter Sorg.
Hifandriritse maròy ty ama’o, naho hisikiñe lamban-gony, vaho hirovetse an- kaferon’arofo naho hangoihoy an-kafairañe.
32 Og de opløfte et Klagemaal over dig i deres Jamren og beklage dig: „Hvo er som Tyrus, som den, der er bleven tavs midt paa Havet?”
Amy fangololoihañey ty hañonjonam-bekom-pandalàñe ho azo am-pirovetañe, ami’ty hoe; Ia ty mañirinkiriñe i Tsore, hambañe amy rinotsake anteñateña’ i riakeiy?
33 Der dine Varer kom frem af Havene, mættede du mange Folk; med Mangfoldigheden af dit Gods, og hvad du handlede med, gjorde du Konger rige paa Jorden.
Ie nionjoñe boak’ an-driak’ ao o kilanka’oo, le nilifore’o ty fifokoañe maro; nampañefoefo o mpanjaka’ ty tane toio ami’ty hatsifotofoto’ o kilanka’oo, naho o balibali’oo.
34 Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vandeler din Handel og hele din Skare midt i dig falden.
Amy andro namolaha’ i riakey azoy an-kalale’ o ranoo ao, le fonga nirotsake ty fifampibalibalihañe naho i valobohòke ama’oy.
35 Alle Øernes Indbyggere gyse over dig, og deres Konger forfærdes saare, de se bedrøvelige ud i Ansigtet.
Songa nidaba ty ama’o o mpimoneñ’an-tokonose añeo, naho niazo’ ty anifañe o mpanjaka’eo nitsololòk’ an-daharañe.
36 Købmændene iblandt Folkene pibe ad dig; du er bleven til Gru og er til evig Tid ikke mere.
Mikosìke azo o mpanao takinak’ añivo’ ondatioo; fangetraketrahañe nainai’e irehe, vaho le lia’e tsy ho ao ka.