Ezekiel 27

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Og du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Tyrus,

“Wuod dhano, chwog wer miywagogo Turo.

3 og sig til Tyrus, som bor ved Havets Havne, og som handler med Folkene paa mange Øer: Saa siger den Herre, Herre: O Tyrus! du sagde: Jeg er fuldkommen i Skønhed.

Wachne Turo ma en dala moger e dho nam kendo maloko ohala gi ji duto modak e dho nam ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Yaye Turo, iwacho niya, “Ajaber kendo alongʼo chuth.”

4 Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have gjort din Skønhed fuldendt.

Kar dakni ne ni e dho nembe madongo; joma nogeri nogeri ma jaber kendo malongʼo chuth.

5 De byggede dig hele Opklædningen af Fyrretræ fra Senir; de hentede Geder fra Libanon til at gøre en Mast paa dig.

Negiloso bepeni duto gi yiende mabeyo moa Senir; ne gikaw bepe mag sida moa Lebanon mondo gilosnigo tanga mar yie?

6 De gjorde dine Aarer af Eg fra Basan; dit Dæk gjorde de af Elfenben, indlagt i Buksbom fra Kithims Øer.

Ngai to ne giseloso gi bepe mag yiend ober moa Bashan, to bepe mag saipras moa e dho nembe mag saipras ema ne gilosogo kuonde bet magi, mane olangi gi lak liech.

7 Dit Sejl var af hvidt Linned med stukket Arbejde fra Ægypten, for at det skulde være dig til Mærke; af blaat Purpur og rødt Purpur fra Elisas Øer var dit Solsejl.

Tangani nolos gi nanga maber mochwe gi usi moa Misri kendo mano ema nobedo bandechi; tandaruwa moumigo nokiko rambulu gi ralik, moa e dho nembe mag Elisha.

8 Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorkarle; dine vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.

Jo-Sidon gi Arvad ema ne kiewoni ngai; yaye Turo, jogi molony ema ne jokwangʼ kaka jogi ma jonam.

9 Gebals Ældste og dens vise vare hos dig for at stoppe din Læk; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare hos dig for at drive Handel med dig.

Jopecho mongʼith moa Gebal noidhi kaka jokiew ngai kendo jochung nanga mari. Yiedhi duto manie nam kaachiel gi joma gitingʼo nobiro iri mondo gilok ohala gi mwandugi.

10 Folk fra Persien og Lydien og fra Put vare i din Hær som dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave dig Glans.

“‘Jo-Pasia, gi jo-Lidia kod jo-Put ne gin jolweny magi makedoni. Negiliero okumbnigi gi ogutegi mag lweny e ohingagi kendo mano nomiyi duongʼ.

11 Arvads Børn og din Hær vare paa dine Mure trindt omkring, og tapre Mænd vare paa dine Taarne; de hængte deres Skjolde paa dine Mure trindt omkring, de gjorde din Skønhed fuldendt.

Jo-Arvad kod jo-Helek nolworo ohingani koni gi koni karito; Jo-Gamad noidho wi uteu moger maboyo mag rito. Ne gingʼawo okumbnigi molworo ohinga magi; kendo negimiyo berni obedo malongʼo chuth.

12 Tharsis handlede med dig, fordi du havde Mangfoldighed af alle Haande Gods; med Sølv, Jern, Tin og, Bly betalte de dine Varer.

“‘Jo-Tarshish noloko kodi nikech mwandugi mangʼeny mag ohala; ne giwilo kodi fedha gi nyinyo gi chumbe, kod kite mamoko ma nengogi tek.

13 Javan, Tubal og Mesek, de vare dine Kræmmere; Menneskesjæle og Kobberkar gave de dig i Tusk.

“‘Jo-Yunani, gi jo-Tubal kod jo-Meshek ne oloko kodi; ne giwilo kodu wasumbini kod gik molos gi mula ka gingʼiewogo gigi mag ohala.

14 De af Thogarmas Hus betalte dine Varer med Køreheste og Rideheste og Mulæsler.

“‘Jo-Beth Togarma nowilo kodi farese mag tich, gi farese mag lweny kod kenje ka giwilo gi gig-gi mag ohala.

15 Dedans Børn vare dine Kræmmere; mange Kyster stode i Handelsforhold med dig; de gave dig Elfenben og Ebentræ til Betaling.

“‘Jo-Rodo bende noloko kodi, kendo ogendini mathoth modak e dho nembe bende nongʼiewo gik moko kuomi, ka gichuli lak liech kod bepe marotenge motegno kendo mabeyo.

16 Syrien handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder; med Karbunkel, Purpur og stukket Arbejde jog hvidt Linned og Koraller og Rubiner betalte de dine Varer.

“‘Jo-Aram bende ne oloko kodi nikech gik mane iloso mangʼeny. Gin ne giwilo kodi tarkus, gi lewni maralik, gi lewni mochwe gi lwedo, gi lewni ma nengogi tek kaka korol gi rubi. Ne giwilo kodi gigi ka gin to gikawo gigi mag ohala.

17 Judas og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; Hvede fra Minnit og søde Sager og Honning og Olie og Balsam gave de dig i Tusk.

“‘Jo-Juda gi jo-Israel bende noloko kodi. Gin ne giwilo kodi ngano moa Minith gi kal, gi mor kich, gi mo kod yedhe madungʼ tik mangʼwe ngʼar mane giwilo gi mwandugi mag ohala.

18 Damaskus handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder, for Mangfoldigheden af alle Haande Gods, med Vin af Helbon og hvid Uld.

“‘Jo-Damaski notimo kodi ohala, ka giwilo kodi divai moa Helbon kod yie rombe moa Zahar nikech gik mane iloso mangʼeny, kendo nikech mwandu maduongʼ mag gigeni mag ohala.

19 Vedan og Javan gave Sager fra Uzzal for dine Varer; skinnende Jern, Kasia og Kalmus gaves dig i Tusk.

“‘Jo-Dan gi jo-Yunani moa Uzal bende nongʼiewo mwandugi mag ohala. Ne giwilo kodi nyinyo mothedhi, gi yedhe maloso chiemo mamit kod modhi miwirruokgo.

20 Dedan handlede med dig med Dækkener til at ride paa.

“‘Dedan noloko kodi piende mipedho ne farese.

21 Arabien og alle Kedars Fyrster, de stode i Handelsforhold med dig; med Lam og Vædre og Bukke, med dem handlede de med dig.

“‘Jo-Arabu gi yawuot ruodhi mag Kedar duto bende ne gin jogi milokogo ohala. Negiloko kodi gi nyirombe, gi imbe, kod diek.

22 Kræmmere fra Seba og Raema, de vare dine Kræmmere; med det ypperste af alle Haande Urter og med alje Haande kostbare Stene og Guld betalte de dine Varer.

“‘Jo-ohala madongo moa Sheba gi Rama bende ne oloko kodi. Negikawo mwandugi mag ohala ka giwilo, gi yedhe maloso chiemo mamit gi kite ma nengogi tek kod dhahabu.

23 Haran og Karma og Eden, Kræmmere fra Seba, Assur og Kilmad handlede med dig.

“‘Jo-Haran, jo-Kanne, jo-Eden kod jo-ohala madongo moa Sheba gi Ashur kod Kilmad bende ne oloko kodi.

24 De vare dine Kræmmere med Kostbarheder, bestaaende i Kapper af blaat Purpur og stukket Arbejde, og med værdifuldt Garn, i tvundne og faste Snore, paa dit Marked.

Negibiro e chirni magi duto, ka giwilo kodi nengni mabeyo beyo maralik mogorie kido mabeyo, kaachiel gi mukeka mar dier ot mogorie kido malombo wangʼ kod tonde mokadi motegno.

25 Tharsis's Skibe droge omkring for dig, de dreve din Handel, og du blev fyldt og saare rig midt i Havet.

“‘Yiedhi madongo moa Tarshish ema ne mwandugi mag ohala. Ne ichalo gi yiedhi manie nam motingʼore mapek.

26 Dine Rorkarle førte dig paa de store Vande, Østenvejret sønderslog dig midt i Havet.

Jokwangʼ ngai magi teri oko nyaka e nembe madongo. To kata kamano yamb ugwe biro ngʼinji matindo tindo e chuny nam.

27 Dit Gods og dine Varer, hvad du handlede med, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som stoppede din Læk, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare i dig, med hele din Skare, som var i din Midte, faldt midt i Havet paa dit Falds Dag.

Mwanduni gi gik milokogo ohala, gi gik mikano; gi jogi makedoni e pi, gi jokwangʼ magi, gi jogi mahondhoni yiedhi; gi jo-ohala magi, gi jolweny magi duto kod ji duto moidho yieno, biro nimo e chuny nam e odiechiengʼ ma yieno nobarre.

28 Ved Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.

Mier manie dho nembe noyiengni matek, ka jokwangʼ mag-gi ywak matek.

29 Og alle de, som føre Aarer, stige ud af deres Skibe; Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet, de træde i Land.

Jogo duto makiewo ngai nowe yiedhigi; Jolweny makedo e pi kod jokwangʼ duto nochungʼ kodhier e dho nam.

30 Og de lade deres Røst høre over dig og raabe bitterlig; og de kaste Støv paa deres Hoved, de vælte sig i Asken.

Ginitingʼ dwondgi mi giywag malit nikech in; kendo ginibuk wiyegi gi buru ka gingʼielore e buru.

31 Og de rage sig helt skaldede for din Skyld og iføre sig Sæk; og de græde over dig i Sjælens Bitterhed med en bitter Sorg.

Gibiro lielo wiyegi nikech in kendo gibiro rwako lep ywak. Gibiro ywagi malit ka chunygi nigi kuyo mapek.

32 Og de opløfte et Klagemaal over dig i deres Jamren og beklage dig: „Hvo er som Tyrus, som den, der er bleven tavs midt paa Havet?‟

Kinde ma gibiro dengo kendo giywagi to ginichuogni wer ma giywagigo kama: “Bende nitie kama osekethi kaka Turo ma en dala ma nembe olworo?”

33 Der dine Varer kom frem af Havene, mættede du mange Folk; med Mangfoldigheden af dit Gods, og hvad du handlede med, gjorde du Konger rige paa Jorden.

Ka gigi mag ohala ne ikwangʼo e nembe to ne pinje mangʼeny obedo mamor, imiyo ruodhi mangʼeny mag pinje odoko jomoko gi mwandugi mathoth kod gigi mag ohala.

34 Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vandeler din Handel og hele din Skare midt i dig falden.

To koro ibarori e nam mi isikori piny e chuny pige; mwanduni mag ohala duto kaachiel gi jokwangʼ magi osenimo kodi piny.

35 Alle Øernes Indbyggere gyse over dig, og deres Konger forfærdes saare, de se bedrøvelige ud i Ansigtet.

Ji duto modak e dho nembe dhogi omoko kuom gima osetimoreni; ruodhi mag-gi obwok matek kendo gitetni bende luoro omakogi.

36 Købmændene iblandt Folkene pibe ad dig; du er bleven til Gru og er til evig Tid ikke mere.

Jo-ohala madongo manie pinje mamoko liyo ka wuoro; giko mari obedo marach miwuoro, kendo ok nochak oneni kendo.’”