Ezekiel 26
1 Og det skete i det ellevte Aar, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:
On birinqi yili, ayning birinqi künidǝ xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Du Menneskesøn! fordi Tyrus siger over Jerusalem: Ha ha! sønderbrudt er Folkenes Port; det har vendt sig til mig; jeg vil blive fyldt, den er ødelagt;
I insan oƣli, Turning Yerusalem toƣruluⱪ: «Waⱨ! Yahxi boldi! Əllǝrning dǝrwazisi bolƣuqi wǝyran boldi! U manga ⱪarap ⱪayrilip eqildi; uning wǝyran ⱪilinixi bilǝn ɵzümni toyƣuzimǝn!» degini tüpǝylidin,
3 derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer over dig, Tyrus! og jeg vil føre mange Folkefærd op imod dig, ligesom Havet rejser sine Bølger.
— Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, i Tur, Mǝn sanga ⱪarximǝn, dengiz dolⱪunlarni ⱪozƣiƣandǝk, kɵp ǝllǝrni sǝn bilǝn ⱪarxilixⱪa ⱪozƣaymǝn;
4 Og de skulle ødelægge Murene om Tyrus og nedbryde dens Taarne, og jeg vil bortfeje dens Støv af den og gøre den til en solbrændt Klippe.
ular Turning sepillirini bǝrbat ⱪilip, uning munarlirini qeⱪip yoⱪitidu. Uning üstidiki topilirini ⱪirip taxlap, uni taⱪir tax ⱪilip ⱪoyimǝn.
5 Den skal blive til at udbrede Fiskegarn paa midt i Havet; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre; og den skal vorde til Bytte for Folkene.
U pǝⱪǝt dengiz otturisidiki torlar yeyilidiƣan jay bolidu; qünki Mǝn xundaⱪ sɵz ⱪildim, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar; u ǝllǝr üqün olja bolup ⱪalidu.
6 Og dens Døtre, som ere paa Landet, skulle ihjelslaaes med Sværdet; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Uning ⱪuruⱪluⱪta ⱪalƣan ⱪizliri ⱪiliq bilǝn ⱪirilidu; xuning bilǝn ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
7 Thi saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil lade Nebukadnezar, Kongen af Babel, komme imod Tyrus fra Norden, ham, som er Kongers Konge, med Heste og med Vogne og med Ryttere og med en Skare og meget Folk.
— Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Tur bilǝn ⱪarxilixixⱪa Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar, yǝni «padixaⱨlarning padixaⱨi»ni, atlar, jǝng ⱨarwiliri bilǝn, atliⱪ qǝwǝndazlar, ⱪoxun wǝ zor bir top adǝmlǝr bilǝn ximal tǝripidin qiⱪirip epkelimǝn.
8 Dine Døtre paa Landet skal han ihjelslaa med Sværdet; og han skal sætte Vagttaarne op imod dig og opkaste en Vold imod dig og oprejse et Skjoldtag imod dig.
U ⱪuruⱪluⱪta ⱪalƣan ⱪizlirini ⱪiliq bilǝn soyidu, sanga muⱨasirǝ potǝylirini ⱪuridu, sepilƣa qiⱪidiƣan dɵnglükni yasaydu, sanga ⱪarap ⱪalⱪanlirini kɵtüridu.
9 Og han skal sætte Murbrækker imod dine Mure og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.
U sepilliringƣa bɵsküqi bazƣanlarni ⱪaritip tiklǝydu, ⱪoral-paltiliri bilǝn munarliringni qeⱪip ƣulitidu.
10 Formedelst Mangfoldigheden af hans Heste skal deres Støv bedække dig; dine Mure skulle ryste af Rytteres og Hjuls og Vognes Lyd, naar han drager ind ad dine Porte, ligesom man drager ind i en stormet Stad.
Uning atlirining kɵplükidin ularning kɵtürgǝn qang-topisi seni ⱪaplaydu; sepilliri bɵsülgǝn bir xǝⱨǝrgǝ bɵsüp kirgǝndǝk u sening ⱪowuⱪliringdin kirgǝndǝ, sepilliring atliⱪ ǝskǝrlǝrning, qaⱪlarning ⱨǝm jǝng ⱨarwilirining sadasi bilǝn tǝwrinip ketidu.
11 Han skal nedtrampe alle dine Gader med sine Hestes Hove; han skal ihjelslaa dit Folk med Sværdet, og dine stærke Støtter skulle falde til Jorden.
Atlirining tuyaⱪliri bilǝn u barliⱪ rǝstǝ-koqiliringni qǝylǝydu; u puⱪraliringni ⱪiliq bilǝn ⱪiridu, küqlük tüwrükliring yǝrgǝ yiⱪilidu.
12 Og de skulle røve dit Gods og gøre dine Varer til Bytte og nedbryde dine Mure og nedrive dine lystelige Huse, og de skulle kaste dine Stene og dit Tømmer og dit Støv midt ud i Vandet.
Ular bayliⱪliringni olja, mal-tawarliringni ƣǝnimǝt ⱪilidu; ular sepilliringni buzup ƣulitip, ⱨǝxǝmǝtlik ɵyliringni harabǝ ⱪilidu; ular sening taxliring, yaƣaq-limliring wǝ topa-qangliringni dengiz suliri iqigǝ taxlaydu.
13 Og jeg vil bringe dine Sanges Bulder til at tie, og dine Harpers Klang skal ikke høres ydermere.
Mǝn nahxliringning sadasini tügitimǝn; qiltarliringning awazi ⱪaytidin anglanmaydu.
14 Jeg vil gøre dig til en solbrændt Klippe, du skal blive til at udbrede Fiskegarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg Herren, jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
Mǝn seni taⱪir tax ⱪilimǝn; sǝn torlar yeyilidiƣan bir jay bolisǝn, halas; sǝn ⱪaytidin ⱪurulmaysǝn; qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar xundaⱪ degǝnmǝn, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
15 Saa siger den Herre, Herre til Tyrus: Mon Øerne ikke skulle bæve ved Lyden af dit Fald, naar de saarede jamre sig, naar Mord rase i din Midte?
Rǝb Pǝrwǝrdigar Turƣa mundaⱪ dǝydu: — Sǝn ƣulap kǝtkiningdǝ, yarilanƣanlar aⱨ-zarliƣinida, otturungda ⱪirƣin-qapⱪun ⱪilinƣanda, dengizning qǝt yaⱪiliri tǝwrinip kǝtmǝmdu?
16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Troner og aflægge deres Kapper og afføre sig deres stukne Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden og forfærdes hvert Øjeblik og forskrækkes over dig.
Dengizdiki xaⱨzadilǝr tǝhtliridin qüxüp, tonlirini biryaⱪⱪa taxlap, kǝxtilik kiyim-keqǝklirini seliwetidu; ular ɵzlirini ⱪorⱪunq-titrǝk bilǝn pürkǝydu; ular yǝrgǝ olturup, ⱨeq tohtawsiz titrǝp, sanga ⱪarap sarasimigǝ qüxidu.
17 Og de skulle opløfte et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du gaaet til Grunde, du Havets Beboerinde? den lovpriste Stad, som var fast i Havet, den og dens Indbyggere, som udbredte Skræk for sig over alle dem, som boede der!
Ular sǝn üqün bir mǝrsiyǝni oⱪup sanga mundaⱪ dǝydu: — «I aⱨalǝng dengizdikilǝrdin bolƣan, dangⱪi qiⱪⱪan, Dengiz üstidin küqlük ⱨɵküm sürgǝn, Ɵz wǝⱨxǝtliringni barliⱪ dengizda turuwatⱪanlarƣa salƣan xǝⱨǝr! Sǝn wǝ sǝnda turuwatⱪanlar nǝⱪǝdǝr ⱨalak bolƣan!
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, og Øerne, som ere i Havet, skulle forskrækkes over den Udgang, det tog med dig.
Ⱨazir sening ƣulap kǝtkǝn kününgdǝ, Dengiz boyidikilǝr titrǝp ketidu; Dengizdiki arallar wǝ ⱪirƣaⱪtikilǝr sening yoⱪ bolup kǝtkiningdin dǝkkǝ-dükkigǝ qüxüp ⱪaldi».
19 Thi saa siger den Herre, Herre: Naar jeg gør dig til en ødelagt Stad som Stæderne, i hvilke man ikke mere bor; naar jeg lader Dybet stige op over dig, og de mange Vande bedække dig:
— Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mǝn seni adǝmzatsiz xǝⱨǝrlǝrdǝk, harabǝ xǝⱨǝr ⱪilƣinimda, Mǝn üstünggǝ dengiz qongⱪurluⱪlirini qiⱪirip seni qɵkürginimdǝ, Uluƣ sular seni besip yapⱪanda,
20 Da vil jeg kaste dig ned til dem, som fare ned i Hulen, til Oldtidens Folk, og lade dig bo i Underverdenens Land, i Ørkenerne fra Oldtiden hos dem, som fore ned i Hulen, paa det du ikke mere skal bebos; men jeg vil give Herlighed i de levendes Land.
Xu tapta Mǝn seni ⱨangƣa qüxkǝnlǝr bilǝn billǝ qüxürimǝn, Ⱪǝdimki zamandikilǝrning ⱪatariƣa qüxürimǝn; Seni yǝrning tegiliridǝ turƣuzimǝn; Seningdǝ ⱪaytidin adǝmzat bolmasliⱪi üqün, Seni ⱪǝdimki harabilǝr arisiƣa, Ⱨangƣa qüxkǝnlǝr bilǝn billǝ boluxⱪa qüxürimǝn; Biraⱪ tiriklǝrning zeminida bolsa güzǝllik tiklǝp ⱪoyimǝn;
21 Jeg vil gøre dig til Gru, og du skal ikke være mere; naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre, Herre.
Mǝn seni baxⱪilarƣa bir agaⱨi-wǝⱨxǝt ⱪilimǝn; Sǝn ⱪaytidin ⱨeq bolmaysǝn; Ular seni izdǝydu, biraⱪ sǝn mǝnggügǝ tepilmaysǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
