Ezekiel 25

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

2 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Ammons Børn, og spaa imod dem,

“Foha ʻoe tangata, fakahanga ho mata ki he kau ʻAmoni, pea kikite kiate kinautolu;

3 og sig til Ammons Børn: Hører den Herre, Herres Ord: Saa siger den Herre, Herre: Efterdi du sagde: Ha ha! over min Helligdom, fordi den er vanhelliget, og over Israels Land, fordi det er ødelagt, og over Judas Hus, fordi de ere vandrede i Landflygtighed:

Pea ke pehē ki he kau ʻAmoni, Fanongo mai ki he folofola ʻa Sihova ko e ʻOtua; ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; koeʻuhi naʻa ke fakamaʻitoʻa mai ki hoku fale tapu ʻi hono fakalieliaʻi; pea ki he fonua ʻo ʻIsileli ʻi hono fakalala; pea ki he fale ʻo Siuta ʻi hono ʻave ʻakinautolu ke fakapōpulaʻi;

4 Derfor se, jeg vil give dig til Ejendom for Østens Folk, og de skulle opslaa deres Teltbyer i dig og sætte deres Boliger i dig; de skulle æde din Frugt, og de skulle drikke din Mælk.

Vakai, ko ia ia te u tukuange ai koe ki he kakai hahake ke nau maʻu koe, pea te nau fokotuʻu honau nofoʻanga fakaʻeiʻeiki ʻiate koe; mo langa honau ngaahi fale ʻiate koe; te ne kai hoʻo fua, pea te nau inu hoʻo huʻahuhu.

5 Og jeg vil gøre Rabba til Græsgang for Kameler og Ammons Børns Land til Faareleje; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Pea te u ngaohi ʻa Lepaa ko e fale kāmeli, pea ko ʻAmoni ko e nofoʻanga ʻoe fanga sipi; pea te mou ʻilo ko Sihova au.

6 Thi saa siger den Herre, Herre: Fordi du klappede i Haanden og stampede med Foden og glædede dig i al din Haan efter din Sjæls Lyst imod Israels Land:

He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; koeʻuhi kuo ke pasi ho nima, mo malaki ʻaki ho vaʻe, pea ke fiefia ʻi loto, ko e meʻa ʻi hoʻo fehiʻa lahi ki he fonua ʻo ʻIsileli;

7 Derfor se, jeg ud rækker min Haand imod dig og giver dig hen til Bytte for Folkene og udrydder dig af Folkeslægternes Tal og lader dig forsvinde af Lan dene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.

Vakai, ko ia ia te u mafao atu ai hoku nima kiate koe, pea te u tuku koe ke veteki ʻe he kakai hiteni; pea te u motuhi ʻakimoutolu mei he kakai, pea te u pule ke ke ʻosiʻosi mei he ngaahi fonua: Te u fakaʻauha koe; pea te ke ʻilo ko Sihova au.”

8 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Moab og Sejr sige: Se, Judas Hus er ligesom alle Hedningerne:

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: “Koeʻuhi ʻoku pehē ʻe Moape, pea mo Seia, Vakai, ʻoku tatau ʻae fale ʻo Siuta mo e hiteni kotoa pē;

9 Derfor se, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, fra dets Grænsestæder af, Landets Pryd, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama,

Ko ia, vakai, Te u fakaava ʻae feituʻu ʻo Moape mei hono ngaahi kolo, ʻae kolo ʻoku ʻi he ngataʻanga ʻo hono fonua, ʻaia ko e ongoongolelei ʻoe fonua, ʻa Pete-Sesimote mo Pealimeoni, mo Kiliatemi,

10 for Østens Børn tillige med Ammons Børns Land, og jeg vil give dem det til Ejendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Folkene;

Ki he kakai mei he potu hahake ke nau maʻu ia mo e kau ʻAmoni, koeʻuhi ke ʻoua naʻa toe manatuʻi ʻae kau ʻAmoni ʻi he ngaahi puleʻanga.

11 og jeg vil holde Ret over Moab, at de skulle fornemme, at jeg er Herren.

Pea te u fai ʻae tautea ki Moape pea te nau ʻilo ko Sihova au.”

12 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Edom tog en svar Hævn over Judas Hus og gjorde sig saare skyldig, da de hævnede sig paa dem:

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ko e meʻa kuo fai ʻe ʻItomi ki he fale ʻo Siuta ʻi heʻene tautea ia, pea kuo ne fai hala ʻaupito, mo fakafāsifasi ia kiate kinautolu;

13 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg vil udrække min Haand over Edom og udrydde Mennesker og Kvæg deraf: Og jeg vil gøre det øde fra Theman af, og indtil Dedan skulle de falde ved Sværdet;

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Te u mafao atu foki ʻeau ʻa hoku nima ki ʻItomi, pea te u fakaʻosi mei ai ʻae tangata pea mo e manu; pea te u ngaohi ia ke lala ʻo fai mei Temani; pea ʻe hinga ʻi he heletā ʻakinautolu ʻoku ʻo Temani.

14 og jeg vil føre min Hævn over Edom ved mit Folk Israels Haand, og de skulle gøre ved Edom efter min Vrede og efter min Fortørnelse, og de skulle kende min Hævn, siger den Herre, Herre.

Pea te u ʻai ke hilifaki ʻa hoku houhau ki ʻItomi ʻi he nima ʻo hoku kakai ko ʻIsileli; pea te nau fai ki ʻItomi ʻo hangē ko hoku houhau, pea fakatatau mo ʻeku tuputāmaki; pea te nau ʻilo ʻa hoku houhau,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

15 Saa siger den Herre, Herre: Fordi Filisterne have taget Hævn og have hævnet sig svarlig i Haan efter deres Sjæls Lyst for at ødelægge med et evigt Fjendskab:

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Koeʻuhi kuo fai fakafasifasi ʻae kau Filisitia, ʻonau fai ʻae tautea mo e loto fehiʻa, ke fakaʻauha ia ʻi he fehiʻa ʻe ʻikai ngata;

16 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udrække min Haand over Filisterne og udrydde Kreterne; og jeg vil tilintetgøre de overblevne ved Havets Strand;

Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, te u mafao atu ʻeau hoku nima ki he kakai Filisitia, pea teu motuhi ʻae kakai Keliti, mo fakaʻauha ʻa hono toe ʻoku ʻi he matātahi.

17 og jeg vil tage en stor Hævn over dem med grumme Straffe, og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hævn over dem.

Pea te u fai ʻae totongi lahi kiate kinautolu mo e valoki kakaha; pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, ʻo kau ka tuku atu hoku houhau kiate kinautolu.”