Ezekiel 24

1 Og Herrens Ord kom til mig i det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, og han sagde:

Hagi Babilonima kinama ome hutama mani'nonkeno'a, 9ni kafumofona 10ni ikantera 10ni knazupa Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne.

2 Du Menneskesøn! skriv dig denne Dags Navn, denne selv samme Dags; Kongen af Babel har lagt sig imod Jerusalem paa denne selv samme Dag.

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, ama knamofo agi'a avompi krento. Na'ankure Babiloni kini ne'mo'a Jerusalemi kumara ama ana knare avazagi kagino hara huntegahie.

3 Og fremsæt en Lignelse for det genstridige Hus, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Sæt Gryden paa, sæt den paa, og øs ogsaa Vand derudi!

Keontahi vahetamina ama'na fronka ke zamasamio, Miko'zma Kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie, Ne'zama negraza kavofina tina taginteta tevefi anteho.

4 Saml deri de Stykker, som høre dertil, alle de gode Stykker, Kølle og Bov; fyld den med de bedste Ben!

Hagi sipisipimofona knare'ma hu'nea azo'na ame'ane, amo' ame'anena tagahu osi'osi huta ana kavofina kreho. Knare'ma hu'nesia zaferina'aramina ana kavofina kre viteho.

5 Tag det bedste af Hjorden, og læg ogsaa for Benenes Skyld en Stabel Brænde derunder; bring den til at koge godt, at ogsaa Benene deri blive kogte.

Sipisipi afu kevufintira knare'ma hu'nesia afu avreta anara hiho. Tevea kitagita ra teve hugreteta ana kavofina ti taginteta ana teve agofetu antenkeno timo'ma amuho huno'ma krakra nehanifi, ana afu'mofo zaferina'a anteho.

6 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Ve den blodskyldige Stad, en Gryde, hvori der er Rust, og hvis Rust ikke er gaaet af den! tag et Stykke efter det andet ud deraf, der skal ikke kastes Lod derover.

E'ina hu'negu Mikozama Kegavama Hu'noa Ra Anumzamo'na amanage hue, Vahe'ma zamaheno korama eri neragia Jerusalemi kumamo'a agu'afima karogroma ahe'negeno, ana karogroma sesema hu'za eri agruma nosaza kavogna hu'neankino haviza hugaha'e. Hagi ana kavofintira mago mago ame'a eritre eritre nehugeno ome vagareno.

7 Thi dens Blod er blevet midt udi den, den har lagt det paa en solbrændt Klippe; den udøste det ikke paa Jorden, at man kunde have skjult det med Støv.

Hagi vahe'ma zamaheno korazmima eri tagi'nea koramo'a, ana kuma amu'nompi me'ne. Hagi vahe'ma zamahe'nea korana mopafi tagitregeno, kugusopamo'a refi'oteniegu have agofetu tagitre'ne.

8 Paa det jeg skulde lade min Vrede opstige, paa det jeg skulde hævne strengelig, har jeg ladet dens Blod komme paa den solbrændte Klippe, at det ikke skulde skjules.

Hagi amate'ma me'nenama Nagrama narimpama ahenente'na nonama hunte'nugu ana a'mo'ma zamahe'nea vahe korana have agofetu amate tagitre'noe.

9 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Ve den blodskyldige Stad! ogsaa jeg vil gøre Brændestabelen stor.

E'ina hu'negu Ra Anumzana Mikozama Kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie. Vahe'ma zamaheno korama eriragi'nea rankuma'mo'a haviza hugahie. Ana kuma'ma kre tasagesua zana Nagra tusi teve hanavazintegahue.

10 Bær meget Træ til, optænd Ilden, lad Kødet blive mørt, og lad Suppen koge, saa at Benene forbrændes.

E'ina hu'negu tevea kitaginka, tusi teve hanavazitenka tevea taginto. Ame'a kregeno teso'e nehina, hagemare zantamina anampina atregeno zaferinamo'a teso'e hino.

11 Og sæt den saa tom paa dens Gløder, paa det den kan blive hed og dens Kobber glødes og dens Urenhed smeltes midt i den, at dens Rust kan fortæres.

Hagi ana kavofina mago zana onte teve tankanuzare ante'negeno, ana kavomo'a ome amuho huno agu'afima me'nea kopamo'a ome tefizo huteno, karogroma ahe'nea zana teganoperamino.

12 Ved at volde Anstrengelse havde den trættet mig, og dens megen Rust gik dog ikke af den; i Ilden med dens Rust!

Hagi anama karogroma ahe'nea zana rekanopetrenaku ana'anara hiana, ana karogromo'a kanope orami'ne. Hagi tevefima kreana karogroa tegano ope'ne.

13 I din Urenhed er Skændsel; fordi jeg har renset dig, og du dog ikke blev ren, saa skal du ikke mere blive ren for din Urenhed, førend jeg har stillet min Harme paa dig.

Hagi menina havi kavukva hunka monko kavukava nehana zamo'a kazeri pehena hu'ne. Kazeri agru hunaku'ma kazeri agruma huana agrua osu'nane. Hagi ru'enena kazeri agru osu katrenugenka mani'nenanke'na narimpa ahe'zana kagrite rupopo hutregahue.

14 Jeg Herren, jeg har talt det, det kommer, og jeg har gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ej heller angre det; efter dine Veje og efter dine Gerninger skulle de dømme dig, siger den Herre, Herre.

Nagra Ra Anumzamo'na huankino ana zana efore hukna eankina Nagra ana zana hugahue. Nagra narimpa ahe'zana aze'orina antahintahini'a rukrahera osugahue. Hagi mago vahekura nasunkura hunte'na, otregahuanki, agrama hu'nenia avu'avate'ene agrama hu'nea zante ante'na knazana amigahue hu'na Mikozama Kegavama Hu'noa Ra Anumzamo'na hue.

15 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

16 Du Menneskesøn! se, ved eet Slag vil jeg tage fra dig dine Øjnes Lyst; men du skal ikke klage og ikke græde, og dine Taarer skulle ikke komme frem.

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, kavuma negenka kavesi kavesima hunentana aka'a kavugatira ame hu'na avre atre'za nehuanki kagra kasunkura nehunka, zavira netegeno kavunura osino.

17 Suk i Tavshed, hold ikke Sorg for de døde, bind dit Hovedsmykke paa dig, og drag dine Sko paa dine Fødder, og dæk ikke over Skægget, og æd ikke Folks Brød!

Vahe'mo antahisigi hunka akohenka zavira netenka, fri vahetera kasunkura osuo. Kanunte'ma ana'ma nekina tavravea eri otrenka, kaga anona hate otrenka, kagi kagona refi'otenka, tahu ne'zama eri'za eme kamisaza ne'zana ono.

18 Og jeg talte til Folket om Morgenen, og min Hustru døde om Aftenen; og jeg gjorde næste Morgen, som mig var befalet.

E'inahu ke higena nanterana vahetaminena nanekea hutogeno, ana kinaga a'nimo'a fri'ne. Ana higeno anante nanterana nanekema nasami'neaza hu'na mani'noe.

19 Og Folket sagde til mig: Vil du ikke give os til Kende, hvad disse Ting betyde for os, at du gør saaledes?

Ana zama vahe'mo'zama nege'za, na'a tagritera fore hunaku nehigenka nehampi tasamio?

20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord kom til mig saaledes:

Anage hu'za nantahigazage'na amanage hu'na zamasmi'noe, Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

21 Sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vanhelliger min Helligdom, eders Magts Stolthed, eders Øjnes Lyst og eders Sjæles Længsel; og eders Sønner og eders Døtre, som I efterlade, skulle falde for Sværdet.

Amanage hunka Israeli vahera zamasamio, Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, antahiho, tamagrama ran tamagima enerita tamavesi tamavesima hunentaza mono noni'a eri haviza hugahue. Hagi ne' mofavre nagatamima, mofa'netamia zamatreta azage'zama Judama mani'naza mofavretmia bainati kazinteti zamahe vagaregahaze.

22 Og I skulle gøre, ligesom jeg har gjort: I skulle ikke dække over Skægget og ikke æde Folks Brød.

E'ina hanigeta nagrama huaza huta tamagi tamagonarera refi'noteta, tahune'zama eme tamisazana onegahaze.

23 Men edens Hovedsmykker skulle være paa eders Hoveder og eders Sko paa eders Fødder, I skulle ikke klage og ikke græde, men I skulle svinde hen i eders Misgerninger og sukke, den ene med den anden.

Ana nehuta tamanunte'ma ananeki'za tavaravene, tamagia anonena hate otregahaze. Ana nehuta tamasunkura huta zavira ote mani'neta, kefo avu'ava zampi ome haviza nehuta, kumi'ma hu'naza zankura kragira rugahaze.

24 Og Ezekiel skal blive eder til et Undertegn, I skulle gøre efter alt det, som han har gjort; naar det kommer, da skulle I fornemme, at jeg er den Herre, Herre.

Hagi Izikieli'a tamagri avame'za mani'nenketa, agrama hu'nea maka avu'ava zana tamagra hugahaze. Ama ana zamo'ma efore'ma hanigeta Mikozama Kegava Hu'nea Ra Anumza mani'ne huta Nagrira keta antahita hugahaze.

25 Og du Menneskesøn! mon der ikke paa den Dag, naar jeg borttager fra dem deres Magt, deres Prydelses Glæde, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og deres Døtre,

Hagi Ra Anumzamo'a anage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Israeli vahe vihu kumara eri netre'na, musema nehu'za ra zamagima e'neri'za zana eri netre'na, zamagu'areti'ma tusiza hu'zama zamavesi nentaza zana erinetre'na, ne'mofazmia zamahe hana hugahue.

26 mon der ikke paa den Dag skal komme een, som er undsluppen, til dig, for at kundgøre det for dine Øren?

Hagi ana'ma hanua knarera ana knazampinti'ma freno esia ne'mo'a, ana zama fore'ma hania zamofo agenkea eme kasamigahie.

27 Paa den samme Dag skal din Mund oplades, naar den undslupne er kommen, og du skal tale og ikke mere være stum; og du skal være bleven dem til et Undertegn, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

Hagi e'i ana knazupa kagra mago avame'za mani'nenka fre'zama esaza vahera keaga hunezaminka, agafa hunka nanekea hananke'za ke'za antahizama hanazana, Miko'zama kegava hu'nea Ra Anumzane hu'za Nagrira nage'za antahiza hugahaze.