Ezekiel 24

1 Og Herrens Ord kom til mig i det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, og han sagde:

La neuvième année, le dixième mois, le dixième jour du mois, la parole de l'Éternel me fut adressée en ces mots:

2 Du Menneskesøn! skriv dig denne Dags Navn, denne selv samme Dags; Kongen af Babel har lagt sig imod Jerusalem paa denne selv samme Dag.

Fils de l'homme, note le nom de ce jour, de ce jour-ci! Le roi de Babel s'avance sur Jérusalem en ce jour même.

3 Og fremsæt en Lignelse for det genstridige Hus, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Sæt Gryden paa, sæt den paa, og øs ogsaa Vand derudi!

Et propose à la race rebelle une parabole et dis-leur: Ainsi parle le Seigneur, l'Éternel: Place, place la chaudière et verses-y aussi de l'eau;

4 Saml deri de Stykker, som høre dertil, alle de gode Stykker, Kølle og Bov; fyld den med de bedste Ben!

réunis et mets-y ses morceaux, toute espèce de bons morceaux, les cuisses et les épaules; remplis-la des meilleurs os.

5 Tag det bedste af Hjorden, og læg ogsaa for Benenes Skyld en Stabel Brænde derunder; bring den til at koge godt, at ogsaa Benene deri blive kogte.

Prends l'élite du troupeau, et aussi une pile de bois à proportion de ses os, et mets-la dessous; fais-la bouillir, de sorte que les os y cuisent aussi.

6 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Ve den blodskyldige Stad, en Gryde, hvori der er Rust, og hvis Rust ikke er gaaet af den! tag et Stykke efter det andet ud deraf, der skal ikke kastes Lod derover.

C'est pourquoi ainsi parle le Seigneur, l'Éternel: Malheur à la ville meurtrière, chaudière rouillée, dont la rouille ne se détache pas! Tires-en morceau après morceau, et qu'on ne les choisisse pas au sort!

7 Thi dens Blod er blevet midt udi den, den har lagt det paa en solbrændt Klippe; den udøste det ikke paa Jorden, at man kunde have skjult det med Støv.

Car c'est chez elle qu'elle a versé le sang: elle l'a versé sur le roc nu, et ne l'a point répandu sur la terre, où on aurait pu le couvrir de poussière.

8 Paa det jeg skulde lade min Vrede opstige, paa det jeg skulde hævne strengelig, har jeg ladet dens Blod komme paa den solbrændte Klippe, at det ikke skulde skjules.

C'est afin d'exciter ma colère et pour tirer vengeance que j'ai permis qu'elle répandît le sang sur le roc nu, pour qu'il ne pût être couvert.

9 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Ve den blodskyldige Stad! ogsaa jeg vil gøre Brændestabelen stor.

Aussi ainsi parle le Seigneur, l'Éternel: Malheur à la ville meurtrière! Moi aussi j'élèverai une pile de bois.

10 Bær meget Træ til, optænd Ilden, lad Kødet blive mørt, og lad Suppen koge, saa at Benene forbrændes.

Entasse le bois, allume le feu, cuis les viandes, et mets-y l'assaisonnement, et que les os soient brûlés!

11 Og sæt den saa tom paa dens Gløder, paa det den kan blive hed og dens Kobber glødes og dens Urenhed smeltes midt i den, at dens Rust kan fortæres.

Et place-la vide sur les charbons, afin que son airain s'échauffe et devienne brûlant, et que sa souillure y fonde, et que sa rouille soit consumée.

12 Ved at volde Anstrengelse havde den trættet mig, og dens megen Rust gik dog ikke af den; i Ilden med dens Rust!

Je m'y fatigue et m'y peine, mais son épaisse rouille ne s'en détache pas, la rouille résiste au feu.

13 I din Urenhed er Skændsel; fordi jeg har renset dig, og du dog ikke blev ren, saa skal du ikke mere blive ren for din Urenhed, førend jeg har stillet min Harme paa dig.

Dans ta souillure il y a du crime, parce que je voulais te purifier, et que tu ne devins pas pure. Tu ne seras plus purifiée de la souillure, que je n'aie assouvi ma colère sur toi.

14 Jeg Herren, jeg har talt det, det kommer, og jeg har gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ej heller angre det; efter dine Veje og efter dine Gerninger skulle de dømme dig, siger den Herre, Herre.

Moi l'Éternel, je l'ai dit: le temps en vient, et je l'exécuterai; je ne veux ni m'en désister, ni avoir pitié ou repentir. On te jugera selon ta conduite et tes forfaits, dit le Seigneur, l'Éternel.

15 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Et la parole de l'Éternel me-fut adressée en ces mots:

16 Du Menneskesøn! se, ved eet Slag vil jeg tage fra dig dine Øjnes Lyst; men du skal ikke klage og ikke græde, og dine Taarer skulle ikke komme frem.

Fils de l'homme, voici, je vais t'enlever par un coup le délice de tes yeux, et tu ne gémiras ni ne pleureras, et que les larmes ne te viennent pas aux yeux.

17 Suk i Tavshed, hold ikke Sorg for de døde, bind dit Hovedsmykke paa dig, og drag dine Sko paa dine Fødder, og dæk ikke over Skægget, og æd ikke Folks Brød!

Soupire en silence, ne prends pas le deuil des morts, attache ta tiare à ta tête, et mets tes souliers à tes pieds, ne te voile pas la barbe et ne mange pas le pain de condoléance.

18 Og jeg talte til Folket om Morgenen, og min Hustru døde om Aftenen; og jeg gjorde næste Morgen, som mig var befalet.

Et comme j'avais parlé au peuple le matin, ma femme mourut le soir; et le matin j'exécutai l'ordre que j'avais reçu.

19 Og Folket sagde til mig: Vil du ikke give os til Kende, hvad disse Ting betyde for os, at du gør saaledes?

Alors le peuple me dit: Ne nous expliqueras-tu point quel sens a pour nous ce que tu fais là?

20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord kom til mig saaledes:

Et je leur dis: La parole de l'Éternel m'a été adressée en ces mots:

21 Sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vanhelliger min Helligdom, eders Magts Stolthed, eders Øjnes Lyst og eders Sjæles Længsel; og eders Sønner og eders Døtre, som I efterlade, skulle falde for Sværdet.

Dis à la maison d'Israël: Ainsi parle le Seigneur, l Éternel: Voici, je vais profaner mon sanctuaire, votre orgueil et votre assurance, le délice de vos yeux et l'amour de vos âmes; et vos fils et vos filles que vous avez laissés, périront par l'épée.

22 Og I skulle gøre, ligesom jeg har gjort: I skulle ikke dække over Skægget og ikke æde Folks Brød.

Et vous ferez comme je viens de faire: vous ne vous voilerez point la barbe, ne mangerez point le pain de condoléance,

23 Men edens Hovedsmykker skulle være paa eders Hoveder og eders Sko paa eders Fødder, I skulle ikke klage og ikke græde, men I skulle svinde hen i eders Misgerninger og sukke, den ene med den anden.

et vous aurez vos tiares à vos têtes, et vos souliers à vos pieds; vous ne gémirez ni ne pleurerez, mais vous dépérirez par l'effet de vos crimes et vous soupirerez vis-à-vis l'un de l'autre. Et ainsi Ézéchiel sera pour vous un signe prophétique;

24 Og Ezekiel skal blive eder til et Undertegn, I skulle gøre efter alt det, som han har gjort; naar det kommer, da skulle I fornemme, at jeg er den Herre, Herre.

tout ce qu'il a fait, vous le ferez, quand le temps sera venu, et vous saurez que je suis le Seigneur, l'Éternel.

25 Og du Menneskesøn! mon der ikke paa den Dag, naar jeg borttager fra dem deres Magt, deres Prydelses Glæde, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og deres Døtre,

Pour toi, fils de l'homme, le jour où je leur ôterai ce qui fait leur assurance, leur joie et leur gloire, le délice de leurs yeux, et l'affection de leurs âmes, leurs fils et leurs filles,

26 mon der ikke paa den Dag skal komme een, som er undsluppen, til dig, for at kundgøre det for dine Øren?

ce jour-là même un homme qui s'échappera, viendra faire entendre cela à tes oreilles.

27 Paa den samme Dag skal din Mund oplades, naar den undslupne er kommen, og du skal tale og ikke mere være stum; og du skal være bleven dem til et Undertegn, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

En ce jour-là même, ta bouche s'ouvrira de concert avec cet homme échappé, et tu parleras et ne seras plus muet. Et tu seras pour eux un signe prophétique, et ils sauront que je suis l'Éternel.