Ezekiel 22

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

2 Og du Menneskesøn! vil du dømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder!

Vahe'mofo mofavre Izikeliga, Jerusalemi kumara keaga hunto. Agra vahe kora eritagi rankumaki, keaga huntenka maka hi'mnage avu'ava zama'a eri ama huo.

3 Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved.

Ana nehunka Mikozama kegava hu'nea Anumzamo'a amanage hie hunka zamasamio, Rankumamo'a rama'a vahe kora aheno eri neragino, vahe'mo'zama zamazanteti'ma antre'zama tro'ma hu'naza havi anumzante monora hunteno azeri pehena nehuno agra zante knazana avreno e'ne huo.

4 Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du har udøst, og har besmittet dig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.

Hagi kagra vahe zamahenka korana eri neraginka, vahe'mo'zama zamazanteti'ma antre'zama tro'ma hu'naza havi anumzante monora huntenka kagra'a kazeri pehena nehunka kumi hu'nane. E'ina hunka knaka'a eri atupa nehunka, kafu zageka'a eri atupa hu'nane. E'ina hu'negu maka kumapi vahete'ene maka mopafi vahe'mokizmi zamavurera ki'za zokago'za kazeri tro hanuge'za hunte'za kagiza regahaze.

5 Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse!

Hagi tava'onte'ma mani'naza vahe'mo'zane, afete'ma mani'naza vahe'mo'zanena hunte'za keontahi tamavutamavama huta tamagima eri pehenama haza zantera zokago ke huramantegahaze.

6 Se, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod.

Hagi keho, mago mago ugagota Israeli kva vahe'mo'za zamagra'a hihamu erigote'za, vahera zamahe'za korana eri tagitere hu'naze.

7 Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.

Hagi Jerusalemi kumapina mofavreramimo'za zamarera zamafankea nontahizageno, ruregati'ma emani vahe'ma, megusa mofavrema, kento a'nenea knare huta kegava huozmante zamazeri haviza nehaze.

8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.

Ana nehuta ruotge'ma hu'nea zantamina eri pehana nehuta, Sabati knani'a kegava osu'naze.

9 Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte.

Hagi ana kumapima mani'naza vahe'mo'za ru vahe'mokizmia havige huzmante'za zamahe nefrizageno, mago'a vahe'mo'za havi anumzamofo mono nompima havi anumzante'ma Kresramanama vunte'naza afu ame'a agonafina nene'za savri monko avu'ava zana hu'naze.

10 Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig.

Hagi mago'a vahe'mo'za nezmafa a'ene monko'zana nehazageno, mago'a vahe'mo'za ika kri'ma eri'naza a'nene monkozana hu'naze.

11 Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig.

Hagi mago'a vahe'mo'a tavaonte'ma nemania vemofo a'ene savri huno monko'zana hu'ne. Hagi mago'a vahe'mo'za nezmanofero azeri savri hu'za ante'za nevasazageno, mago'a vahe'mo'za nezmasaro zamazeri savri hu'za zamante'za nemasazageno, mago'a vahe'mo'za nezmafa mofane zamazeri savrira hu'naze.

12 De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre.

Hagi mago'a vahe'mo'a zago atesige'za vahera zamahe nefrizageno, nofima hu'za zagoma eri'za vahera rama'a zago agi ahezmante'za agofetu zagoa eri'za feno vahera nemanize. Hianagi Nagrira tamagekani nante'naze huno Ra Anumzana Mikozama Kegavama Hu'nea Anumzamo'a hu'ne.

13 Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte.

Hagi havigema huno vahe zagoma erino feno vahe'ma nemania vahe'ene, havigema huno vahe'ma zamahe nefria vahera tamage hu'na Nagra narimpa ahezmantegahue.

14 Mon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det.

Hagi tamagri'ma knazama tami'nua knafina, tamagra kazigazi huta ana knazana erita vuge, hankavetita manigera hugahazo? Nagra Ra Anumzamo'na huanki'na ana zana hugahue.

15 Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig,

Hagi Nagra tamahe panani hanugeta vahe kumategane, vahe moparega mago mago huta umani emani hanage'na pehenage avu'ava zantamia eri fanane hugahue.

16 Og du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.

E'ina hu'na ru kumate vahetamimofo zamavufina tamazeri haviza neha'nena, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.

17 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

18 Du Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de ere alle Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, Sølvslagger ere de blevne.

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Israeli vahe'mo'za Nagri navurera karogro ahe'naze. Maka bronsima, tinima, ainima, lidi haveramima kre'za eri agru nehu'za, havizama hu'neama'a atrazankna hu'naze. Ana nehu'za zamagra silva kre'za eri agru hute'za havizama'a atrazankna hu'za knarera osu'naze.

19 Derfor, saa siger den Herre, Herre, fordi I alle ere blevne til Slagger, derfor se, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.

E'ina hu'negu Ra Anumzana Miko'zama Kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie, Na'ankure tamagra maka karogro ahe'nazagu, Jerusalemi kumate tamavre atru hugahue.

20 Ligesom man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn for at oppuste Ild derover, til at smelte det: Saaledes vil jeg samle eder i min Vrede og i min Harme og lægge eder ind og smelte eder.

Hagi vahe'mo'zama karogro ahe silvama, bronsima, tinima, ainima, lidima tevefima kre maramra huno eri agru hunaku'ma eri atruma hiaza hu'na, tusi narimpa aheneramante'na nasivazi neramante'na tamazeri atru hu'na kre agruma hiankna hu'na tamazeri haviza hugahue.

21 Ja, jeg vil samle eder og oppuste min Vredes Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.

Hagi Nagra tamazeri atru hu'na tusi narimpa ahe'zanu kre tasage'nugeta ana tevefi tasagegahaze.

22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes i dens Midte, og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg har udøst min Harme over eder.

Ana hanugeta silvamo tevefi te agru hiaza huno te agru hanigeta, Nagrikura Ra Anumzamo'a arimpa ahe'za atregeno tagritera ne-e huta keta antahita hugahaze.

23 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

24 Du Menneskesøn! sig til det: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke har faaet Regn paa Vredens Dag.

Vahe'mofo mofavre Izikieliga amanage hunka Israeli vahera zamasamio, rama'a haviza hu'za mopazmia eri haviza hazagu, Narimpama aheramante'noa knafina tamagra agru osuno ko ruonte mopagna hu'naze.

25 Dets Profeter have sammensvoret sig i dets Midte, de ere som en brølende Løve, der røver Rov; de fortære Sjæle, tage Gods og dyrebare Ting, gøre mange til Enker derudi.

Hagi kasnampa vahe'mo'zama laionimo zagagafa aheno tagana vaziankna hu'za kea anaki'za kezmi omne vahera zamahe nefri'za fenozmia eri'za feno vahera nemanizageno, amu'no zamifina rama'a kento a'ne erifore hu'naze.

26 Dets Præster forgribe sig paa min Lov og vanhellige mine Helligdomme, de gøre ingen Forskel imellem helligt og vanhelligt, og Forskellen imellem rent og urent gøre de ikke bekendt; og de lukke deres Øjne for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.

Hagi ana kumapi pristi vahe'mo'za kasege'ni'a ha'rente'za noviriri'za, ruotge'ma hu'nea zana eri pehena hu'naze. E'ina zamo ruotge hu'nea zantaminki, e'i amane zantaminki nehu'za, e'i agru hu'nea zantaminki, agru osu zantaminki hu'za vahe'mo'za keamara nosaze. Sabatia kegava nosu'za, Sabatia ru hantgi'za Nagi'a eri haviza nehaze.

27 Dets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.

Hagi Jerusalemi rankumapima mani'naza ugagota kva vahe'mo'za, havigema hu'za vahe fenoma erinakura, afi' kramo zagagafa aheno tagna vaziankna hu'za vahe korana eri tagiza zamahe nefri'za zagozmia e'nerize.

28 Og dets Profeter anstryge dem med løs Kalk, idet de bringe dem forfængelige Syner og spaa Løgn for dem, sigende: „Saa siger den Herre, Herre‟; skønt Herren ikke har talt.

Hagi ana'ma nehazage'za kasnampa vahe'mo'za havige hu'za ava'nagnaza kenone nehaza kereti'ene, havigema huza zagoma eri avu'avazanu kefo avu'avazamia refite nezmante'za, Ra Anumzana Mikozama Kegava hu'nea Anumzamo'a amanage hie hu'za Ra Anumzamo'ma magore huno'ma osu'neankea nehaze.

29 Folket i Landet undertrykke de ved Vold, de røve Rov og forfordele den elendige og fattige og undertrykke den fremmede tværtimod Ret.

Hagi ana mopafi vahe'mo'za havige hu'za vahe zagoa e'neriza, musufa nesaze. Ana nehu'za zamunte omne vahe'ene, miko zanku'ma atupama nehaza vahera zamazeri savri hu'za keonke zazmia e'neriza, ruregati'ma emani'naza vahera fatgo zamavu'zmavara huozmante'naze.

30 Og jeg ledte efter en Mand iblandt dem, som vilde gærde et Gærde og staa i Gabet for mit Ansigt til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.

Hagi ana'ma hazage'na ana kuma'mofoma have keginama tro nehuno, ankro kante'ma navugama otino maniso hanige'nama ana kuma'ma eri havizama osanua vaheku'ma hake'na koana mago vahera onketfa hu'noe.

31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gør Ende paa dem i min Fortørnelses Ild; jeg lader deres Vej falde tilbage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.

E'ina hu'negu tusi narimpa ahezmante'na zamazeri haviza hugahue. Ana nehu'na maka kefo avu'ava'ma hu'naza zamofo nona'a zamagrite erinte'na maka zamahe fanane hugahue, huno Ra Anumzana Mikozama Kegava Hu'nea Anumzamo'a hu'ne.