Ezekiel 22
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Tun Pakaija konna thu kisei kahenga ahung lhunge:
2 Og du Menneskesøn! vil du dømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder!
“Mihem chapa, Jerusalem thutan dinga nakigot jou hitam? Hiche tolthatte khopi thutan dinga nakigot hitam? Kidah dah um achonsetna ho khu japi masanga phondoh pehsoh hellin.
3 Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved.
Chule thaneitah pakaija kon hiche thu amanu khu gapen: O tolthat khopi, manthahna ke mochanna milim doi dimsetna khopi, anen leh anamse
4 Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du har udøst, og har besmittet dig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
Nathisanso jeh a themmo chang nahi. Nangma namilim doi sem ho jeh a kisuboh nahi. Namanthahna nikho chu hung lhung ahitai. Nakum kichaina chu nalhun ahitai.
5 Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse!
O minse khopi! Nohphah na a dimset, nanghi agamla leh anaija miho jouse tot nopna nahung hi tei ding ahitai.
6 Se, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod.
Israel sunga lamkai ho jouse nakulpi sunga chengho jouse chu tolthat kun cheh ahiuve.
7 Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.
Mipate lhe minu teho kimusit a kilhemto cheh ahiuve. Gamchom miho jong chu namna a avengtup diu akikoiju ngai ahitai. Chagate leh meithai ho jong dan dihlou vin akibol in, chuleh genthei akithoh sah uve.
8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
Nangin kathil thengho ijan neise peh pon, chuleh ka cholngah nikhon cholngah ni jong nasukeh uve.
9 Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte.
Miho chun midang khat chu dihlou tah in themmo achanin chule amaho chu athina diu munna chun asol jiuve. Nangla namilim doihou chule thilphalou bol nadimset uve.
10 Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig.
Pasal ho chu apa jinu toh alum khomun, chule numei athilon pet jong akitimat piuve.
11 Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig.
Nakulpi sunga chun pasal ho chu a inhengpa jinu toh ajongun ahi. Khat chun amounu asuboh in, khat kit ma chun asopinu khel khel jong ada achamlouvin aluppin ahi.
12 De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre.
Hicheho hi tolthat ding kigo sumpa homma dan dihlou sumhol, muntinna mi nei lahpeh in aume. Aman keima mong mong eigelpha tapouvin, chuleh kathupeh ho jong ahepha tapouve.
13 Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte.
Ahinlah tua hi keiman nalung thim thenlouna leh nathisan so hatna jeh a vetda naum na chunga kakhut teni kabeh ding ahi.
14 Mon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det.
Nachung thu kitan niteng ichan thahatna hia chule hangsan tah le kichatna beihel nah idem? Keima, Pakaiyin kasei ahi. Chuleh keiman kaseisa chu kabol ding ahi.
15 Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig,
Keiman namtin vaipi ho lah a kathu thethanga chule nagitlouna jousea kasuhtheng ding nahi.
16 Og du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.
Nangho jeh a namtin vaipi jouse lah a jabolna beija kahung um teng leh keima hi Pakai kahi ti neihin hetdoh ding ahi.
17 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Hichun Pakaija konin hiche thuhi kahenga ahung lhunge:
18 Du Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de ere alle Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, Sølvslagger ere de blevne.
Mihem chapa, Israelte hi dangka kisol nunga thih eh panna neilou bep ahiuve. Amaho hi thih eh kidalha hah, tin thih chule ngenthih kihal panna bei ahiuve.
19 Derfor, saa siger den Herre, Herre, fordi I alle ere blevne til Slagger, derfor se, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.
Hijeh chun, amaho chu seipeh in, hiche hi Pakai thusei ahi. Nangho Jerusalema patepna hoise tah kapuilut ding nahi.
20 Ligesom man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn for at oppuste Ild derover, til at smelte det: Saaledes vil jeg samle eder i min Vrede og i min Harme og lægge eder ind og smelte eder.
Thuhkhuh lentah a hah, thih, ngen chule tinho kisong jol banga kason jol ding nahi. Kalungsatna meikouva kason jol ding nahi.
21 Ja, jeg vil samle eder og oppuste min Vredes Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.
Keiman nangho kapui khomuva chule kalung hanna meikou chu kasemlut khum diu nahi.
22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes i dens Midte, og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg har udøst min Harme over eder.
Chutia chu nangho danka banga naki song jol diu ahi. Hiteng chuleh nanghon kalung hanna chung uva keima Pakaiyin kasunlhah khumu ahi chu nahin hetdoh dingu ahi.
23 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
Pakaija konin kahenga thukhat ahung lhung kitne:
24 Du Menneskesøn! sig til det: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke har faaet Regn paa Vredens Dag.
“Mihem chapa, hiche thuhi Israel mite pen. Vetda a naum lai nikho sunga hi akisubohsa gam, gojuh louna gam tobang hiding ahi.
25 Dets Profeter have sammensvoret sig i dets Midte, de ere som en brølende Løve, der røver Rov; de fortære Sjæle, tage Gods og dyrebare Ting, gøre mange til Enker derudi.
Naleng chapateu chu guhtima thildih gongho lah a ajauvun keipin aneh ding sa agep bangin avah leuve. Mona neilou miho aval lhumuve. Gou kikholho leh gouthil mantam ho alahpeh uva amhon gamsunga mitamtah meithai asosah tauve.
26 Dets Præster forgribe sig paa min Lov og vanhellige mine Helligdomme, de gøre ingen Forskel imellem helligt og vanhelligt, og Forskellen imellem rent og urent gøre de ikke bekendt; og de lukke deres Øjne for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.
Nathempu houvin kahilna ho asuseuvin, chule kathil thengho asuboh tauve. Amahon ipi chu thil theng hija ipi chu athenglou ham ti akikhetsah pouve. Hou thua chondan theng leh athenglou kikah a akibah louna jong kamite ahil pouve. Kachol nikho jong adonse pouvin hijeh chun amaho lah a jabol louvin kaum lotai.
27 Dets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.
Nalamkai teho'u chu athasa bottle tel jeng ngeiho tobang ahiuve. Amahon mihem tamtah hinkho sum jeh in asumang tauve.
28 Og dets Profeter anstryge dem med løs Kalk, idet de bringe dem forfængelige Syner og spaa Løgn for dem, sigende: „Saa siger den Herre, Herre‟; skønt Herren ikke har talt.
Chule na themgao hou jong gaothil mu dihlou vin akisel un, miho dingin ajou jouvun phun asan peh uve. Amahon kathusei hi thaneitah Pakaija kon ahi atiuve, Pakaiyin bon amaho a koma thu sei khalou hella.
29 Folket i Landet undertrykke de ved Vold, de røve Rov og forfordele den elendige og fattige og undertrykke den fremmede tværtimod Ret.
Milham ho jengin jong vaichate abol gentheijun, genthei te achomun, gamdang miho chu anei agou alahpeh jiuve.
30 Og jeg ledte efter en Mand iblandt dem, som vilde gærde et Gærde og staa i Gabet for mit Ansigt til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
Keiman agamsung huhna ding chonphatna kulbang gen pha ding mikhat tou aumdem tin kavelen ahi. Keiman agamsung kasuh mang louna dinga a onglai bang kah a ding ding mikhat tou aum dem tin kaholle, ahivangin khatcha kamudoh poi.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gør Ende paa dem i min Fortørnelses Ild; jeg lader deres Vej falde tilbage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.
Hijeh a chu tua hi keiman kalungsatna achung'uva kasunlhah khum diu, kalung hanna meikonga kahalvam diu ahi. Achonsetnau jeh a achung'uva achiana gimbolna aluchung uva kaset khum peh diu ahi tin thaneitah Pakai keiman kasei ahi.”
