< Ezekiel 22 >

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
2 Og du Menneskesøn! vil du dømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder!
“Nang hlang capa aw, lai na tloek aya? Thii aka long khopuei te lai na tloek aya? Anih te a tueilaehkoi boeih ming sak.
3 Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved.
Ka Boeipa Yahovah loh a thui he thui pah. Khopuei loh amah tue pai sak ham a laklung ah thii a long sak tih amah aka poeih ham mueirhol a saii.
4 Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du har udøst, og har besmittet dig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
Na thii na hawk te na boe tih na mueirhol na saii long te m'poeih. Na khohnin ha tawn uh tih na kum te ha pawk coeng. Te dongah nang te namtom kah kokhahnah neh diklai pum kah soehsalkoi la kang khueh coeng.
5 Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse!
Nang lamkah a yoei neh a hla loh nang te n'soehsal uh vetih, rhalawt ming dongah soekloeknah bae ni.
6 Se, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod.
Israel khoboei rhoek aih ke, a bantha neh na khuiah thii hawk ham hlang om coeng.
7 Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.
Manu napa te a vapsa tak uh tih na khuikah yinlai te hnaemtaeknah neh a saii uh. Na khui kah cadah neh nuhmai te namah khui ah na vuelvaek uh.
8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
Kai kah a cim te na hnaep uh tih ka Sabbath te na poeih uh.
9 Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte.
Thii hawk sak ham te na khuiah caemtuh hlang rhoek om uh. Na khuikah loh tlang ah a caak tih na khui ah khonuen rhamtat a saii uh.
10 Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig.
Pa kah a yah te na khuiah a poelyoe tih pumom kah a rhalawt neh na khuiah phaep uh.
11 Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig.
Hlang he a hui yuu taengah tueilaehkoi a saii tih hlang he amah langa khaw khonuen rhamtat la a poeih. Hlang he a napa canu, amah ngannu khaw na khuiah a phaep.
12 De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre.
A casai thii long sak ham na khuiah kapbaih a loh uh. A puehkan la na loh tih hnaemtaeknah neh na hui te na mueluem dongah kai he nan hnilh. He tah Ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
13 Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte.
Te dongah na mueluemnah la na saii tih na khui ah na thii a om te ka kut ka paeng pawn ni he.
14 Mon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det.
Na lungbuei om cakhaw na kut a moem uh venim? Te khohnin ah kai loh nang te kan saii ni. Kai BOEIPA loh ka thui he ka saii ni.
15 Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig,
Nang te namtom taengah kan taek kan yak vetih diklai ah nang kan haeh ni. Te vaengah nang kah a tihnai te nang lamloh ka boeih sak ni.
16 Og du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.
Nang te namtom mikhmuh ah m'poeih uh vaengah BOEIPA kamah te nan ming bitni,” a ti.
17 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla koep ha pawk ol tih,
18 Du Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de ere alle Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, Sølvslagger ere de blevne.
“Hlang capa aw, Israel imkhui he a pum la kai taengah aek khuikah aek la poeh uh coeng. Rhohum neh samphae khaw, thicung neh kawnlawk khaw hmai-ulh khui ah cak aek la poeh coeng.
19 Derfor, saa siger den Herre, Herre, fordi I alle ere blevne til Slagger, derfor se, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Nangmih te aek la boeih poeh sak ham ni kai loh nangmih te Jerusalem khui la kan coi tangloeng ne.
20 Ligesom man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn for at oppuste Ild derover, til at smelte det: Saaledes vil jeg samle eder i min Vrede og i min Harme og lægge eder ind og smelte eder.
Cak neh rhohum, thi neh kawnlawk neh samphae te hmai-ulh khui la hmuh tih hmai dongah tlae hamla coinah om. Ka thintoek ah kan coi tih ka kosi neh kan tloeng vaengah na tlae uh bitni.
21 Ja, jeg vil samle eder og oppuste min Vredes Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.
Nangmih te kan calui tih ka thinpom hmai neh nang kang ueng thil vaengah a khui ah na tlae bitni.
22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes i dens Midte, og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg har udøst min Harme over eder.
Hmai-ulh khui kah cak tlae bangla a khui ah na tlae van ni. Te vaengah BOEIPA kamah loh nangmih soah ka kosi ka hawk te na ming ni,” a ti.
23 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
BOEIPA ol kai taengah ha pawk tih,
24 Du Menneskesøn! sig til det: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke har faaet Regn paa Vredens Dag.
“Hlang capa aw, a taengah thui pah. Khohmuen nang te n'caihcil pawt pai tih kosi khohnin ah khotlan tal.
25 Dets Profeter have sammensvoret sig i dets Midte, de ere som en brølende Løve, der røver Rov; de fortære Sjæle, tage Gods og dyrebare Ting, gøre mange til Enker derudi.
A khui ah a tonghma rhoek kah lairhui khaw maeh aka baeh sathueng kah a kawk bangla om. Hinglu neh khohrhang a yoop tih nuhmai kah umponah aka rheth khaw a khui ah a ping sakuh.
26 Dets Præster forgribe sig paa min Lov og vanhellige mine Helligdomme, de gøre ingen Forskel imellem helligt og vanhelligt, og Forskellen imellem rent og urent gøre de ikke bekendt; og de lukke deres Øjne for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.
A khosoih rhoek loh ka olkhueng a poe tih ka hmuencim a poeih uh. Cimcaihnah neh rhongingnah te paekboe uh pawh. Rhalawt khaw, a cuemcaih khaw ming sak uh pawh. Ka Sabbath te a mik a him thil uh tih amih khui ah kai m'poeih.
27 Dets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.
A khui kah a mangpa rhoek khaw maeh aka nget uithang bangla thii aka hawk ham neh hinglu aka ngawn ham mueluemnah dongah mueluem uh.
28 Og dets Profeter anstryge dem med løs Kalk, idet de bringe dem forfængelige Syner og spaa Løgn for dem, sigende: „Saa siger den Herre, Herre‟; skønt Herren ikke har talt.
A tonghma rhoek loh amamih ham a rhorhap te a bol uh. Amamih ham a poeyoek la a hmuh uh. Hlang aka bi loh BOEIPA loh a thui pawt khaw ka Boeipa Yahovah kah a thui he laithae ni a ti uh.
29 Folket i Landet undertrykke de ved Vold, de røve Rov og forfordele den elendige og fattige og undertrykke den fremmede tværtimod Ret.
Khohmuen kah pilnam te hnaemtaeknah neh a hnaemtaek uh tih huencannah neh a reth uh. Mangdaeng neh khodaeng a vuelvaek uh tih yinlai a hnaemtaek uh dongah tiktamnah om pawh.
30 Og jeg ledte efter en Mand iblandt dem, som vilde gærde et Gærde og staa i Gabet for mit Ansigt til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
Vongtung biing tih khohmuen phae pawt ham a yueng la ka mikhmuh kah a puut ah aka pai hlang khaw amih lakli ah ka tlap dae ka hmu pawh.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gør Ende paa dem i min Fortørnelses Ild; jeg lader deres Vej falde tilbage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.
Te dongah ka kosi he amih soah ka hawk vetih ka thinpom hmai neh amih ka khah ni. Amih kah longpuei te amamih lu dongah ka thoeng sak ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.

< Ezekiel 22 >