Ezekiel 21
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
2 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Jerusalem, og lad Ordene falde som Draaber imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land;
“Hlang capa, na maelhmai te Jerusalem la khueh lah. Te phoeiah rhokso te cip thil lamtah Israel khohmuen te tonghma thil laeh.
3 og sig til Israels Land: Saa siger Herren: Se jeg kommer imod dig og uddrager mit Sværd af sin Skede, og jeg vil udrydde af dig den retfærdige med den ugudelige.
Te vaengah Israel khohmuen te thui pah. BOEIPA loh he ni a thui. Kai loh ka cunghang a capang lamloh nang kam bong thil vetih nang lamkah aka dueng neh aka halang khaw ka saii pawn ni.
4 Efterdi jeg vil udrydde af dig den retfærdige med den ugudelige, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede: Imod alt Kød fra Sønden til Norden.
Ka cunghang he a capang lamloh thoeng tangloeng vetih nang lamkah pumsa hlang boeih tah aka dueng khaw, aka halang khaw tuithim lamloh tlangpuei due ka saii ni.
5 Og alt Kød skal fornemme, at jeg Herren, jeg har uddraget mit Sværd af sin Skede: Det skal ikke mere vende tilbage.
Te vaengah kai BOEIPA loh ka cunghang a capang lamloh ka bong phoeiah koep ka sang pawt te pumsa hlang boeih loh a ming uh ni.
6 Og du Menneskesøn, suk! saa det bryder i dine Lænder, og saa det er dig bittert, skal du sukke for deres Øjne.
Te dongah hlang capa nang te cinghen a khaemnah hil huei lamtah hmuetphawt neh amih mikhmuh ah huei pah.
7 Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte; thi det kommer, og hvert Hjerte skal smelte, og alle Hænder skulle synke, og hver Aand skal blive sløv, og alle Knæ skulle ryste som Vand; se, det kommer, og det sker, siger den Herre, Herre.
Nang te, ‘Balae tih na huei,’ a ti vaengah, ‘Olthang ha pawk dongah ni,’ ti nah. Te vaengah lungbuei boeih paci vetih kut khaw boeih tahah ni. Mueihla boeih ueih vetih khuklu boeih tui la poeh ni. Ka Boeipa Yahovah kah olphong tah ha pawk tih om coeng ke,” a ti.
8 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol tah kai taengah koep ha pawk tih,
9 Du Menneskesøn! spaa og sig: Saa siger Herren, sig: Et Sværd, et Sværd, det er gjort hvast og blankt tillige!
“Hlang Capa aw tonghma lamtah thui laeh. ‘Boeipa loh he ni a thui, cunghang te cunghang haat la huen laeh,’ ti nah.
10 For at udføre en Slagtning er det gjort hvast, og for at lyne er det gjort blankt; — eller skulle vi vel glæde os til, at min Søns Scepter vil lade haant om alt Træ?
Rhaek la a om due a haat la a huen daengah ni maeh khaw a ngawn eh. Thing cungkuem aka sit ka capa kah mancai te ngaingaih puei sih.
11 Man gav det hen at gøres blankt for at tage det i Haand; Sværdet er gjort hvast, og det er gjort blankt for at give det i Morderens Haand.
Huen ham neh a kut dongah pom ham a paek dongah cunghang haat coeng. Te dongah aka ngawn kut dongah paek ham a huen coeng.
12 Raab og hyl, du Menneskesøn! thi det skal komme over mit Folk, ja, over alle Fyrster i Israel; de ere overgivne til Sværdet tillige med mit Folk; derfor slaa paa Hoften!
Hlang capa aw pang lamtah rhung laeh. Ka pilnam neh Israel khoboei boeih te a om thil coeng. Ka pilnam neh aka om khaw cunghang dongla a voeih coeng. Te dongah na hlit te tum laeh.
13 Thi Prøven er sket! og hvad, dersom endog det haanende Scepter ikke holder Stand? siger den Herre, Herre.
Loepdak ngawn cakhaw mancai te sawtsit koinih ta? om khueng mahpawh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
14 Og du Menneskesøn! spaa og slaa Haand i Haand; og Sværdet skal blive dobbelt, ja tredobbelt; det er et Sværd, for hvilket der skal ligge ihjelslagne; det er et Sværd, for hvilket den store skal ligge ihjelslagen; det er imod dem fra alle Sider.
Te dongah hlang capa nang tonghma lamtah kut neh kut ngawn laeh. Cunghang khaw a pathum la rhaep laeh. Amih te aka ngawn kah cunghang soah aka ngawn cunghang loh vael khungdaeng saeh.
15 Paa det at Hjertet maa smelte, og der maa blive mange Anstød, har jeg sat det blinkende Sværd imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at lyne, det er draget til at slagte.
Te daengah ni lungbuei paci vetih a vongka tom ah hmuitoel khaw a suplup eh. Anunae Maeh sah ham khopha bangla a saii tih a hnut cunghang hmui kang khueh coeng.
16 Tag dig sammen til højre! vend dig til venstre! hvorhen din Æg er beskikket.
Saih lamtah bantang phai, melam khaw na maelhmai te banvoei la khueh lamtah tuentah uh.
17 Ogsaa jeg vil slaa min Haand i min Haand og stille min Harme; jeg Herren, jeg har talt det.
Kai khaw ka kut neh ka kut te ka ngawn daengah ni ka kosi ka hlam eh. He tah BOEIPA kamah long ni ka thui,” a ti.
18 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
19 Og du Menneskesøn! afsæt dig to Veje, ad hvilke Kongen af Babels Sværd skal komme, de skulle begge udgaa fra eet Land, og tegn en Haand, tegn den, hvor Vejen til hver Stad begynder.
“Nang hlang capa aw Babylon manghai kah cunghang ha pawk ham longpuei rhoi te namah loh khueh laeh. Khohmuen pakhat lamloh ha thoeng rhoi saeh lamtah khopuei longpuei longcui ah kutngo suen la suen saeh.
20 Du skal afsætte en Vej, ad hvilken Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba og til Juda ind i den faste Stad Jerusalem.
cunghang ha pawk ham longpuei te Ammon koca Rabbah taengah khaw, Judah taeng neh Jerusalem vong cak taengah khaw khueh pah.
21 Thi Kongen af Babel staar paa Vejskellet, hvor de to Veje begynde, for at lade sig spaa; han kaster med Pilene, han spørger Husguderne, han ser paa Leveren.
Babylon manghai te longpuei caehtung kah longpuei lu rhoi ah bihma bi sak ham om ni. Te vaengah thaltang dongah a tap phoeiah sithui te a dawt vetih a thin duela a hmuh ni.
22 I hans højre Haand er Spaadommen „Jerusalem‟ falden, at han skal opstille Murbrækkere, at han skal oplade Munden med Mord og opløfte Røsten med Krigsskrig, opstille Murbrækkere imod Portene, opkaste en Belejringsvold, bygge Vagttaarne.
Tedae bihma tah Jerusalem te maehdoelh la khueh ham, ngawnkung taengah a ka ang sak ham, tamlung ol huel ham, vongka ah maehdoelh khueh ham, tanglung lun ham neh buep khoeng ham a bantang la a om pah ni.
23 Men det skal vorde dem som en Forfængelighedsspaadom i deres Øjne, de have Ed paa Ed; men han skal bringe Misgerningen i Erindring, og de skulle gribes.
Tedae amih taengah a bi khaw, amih mikhmuh ah a poeyoek la a bi bangla om ni. Amih taengah olhlo neh aka toemngam khaw thaesainah tuuk pah ham aka poek ni te.
24 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi I bringe eders Misgerning i Erindring, idet eders Overtrædelser blottes, saa at eders Synder ses i alle eders Gerninger, ja, fordi I bringes i Erindring, skulle I gribes med Haanden.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Nangmih te namamih kah thaesainah poek sak ham, na boekoeknah hliphen ham, na tholhnah phoe ham, nangmih kah khoboe rhamlang boeih dongah nangmih thoelh ham a kut neh n'tuuk uh ni.
25 Og du gennemborede, du ugudelige, du Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgerningen medfører Enden!
Nang Israel khoboei hlang rhong neh halang aw, thaesainah a bawtnah tue kah a khohnin ha pawk coeng.
26 Saa siger den Herre, Herre: Ypperstepræstehuen skal borttages, og Kongekronen bortføres; hvad der er, skal ikke være mere, det nedtrykte skal ophøjes og det høje nedtrykkes.
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Lupong te pit lamtah rhuisam khaw dul laeh. Te tlam moenih. Aka toem he sang tih aka sang te a kunyun sak.
27 Omvæltning, Omvæltning, Omvæltning vil jeg gøre det til; heller ikke denne skal vare ved — indtil han kommer, hvem Retten hører til, og jeg giver ham den.
Paletnah, paletnah, paletnah te ka khueh ni. Laitloeknah te anih taengla a pawk due he khaw om pawt vetih anih te ka paek ni.
28 Og du Menneskesøn! spaa og sig: Saa siger den Herre, Herre om Ammons Børn og om deres Haan, ja, sig: Et Sværd, et Sværd er draget til Slagtning, det er gjort fuldkomment blankt til at lyne,
Nang hlang capa tonghma lamtah thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh a thui he Ammon koca neh amih kokhahnah kawng ni. Te dongah, “cunghang, cunghang te phong lamtah rhaek bangla maeh hlap ham huen laeh.
29 idet man bringer dig forfængelige Syner, idet man spaar dig Løgn for at lægge dig ved de ihjelslagne ugudeliges Halse, hvis Dag kom til den Tid, da Misgerningen medførte Enden.
Nang ham te a poeyoek la a hmuh tih nang te laithae neh halang rhok kah a rhawn ah voeih ham ni nang te m'bi. Thaesainah a bawtnah tue kah a khohnin ha pawk coeng.
30 Stik Sværd i Skeden! paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du er født, vil jeg dømme dig.
A capang khui la sang laeh. Na suen nah hmuen kah namah tuikong khohmuen ah nang te lai kan tloek ni.
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, min Fortørnelses Ild vil jeg oppuste imod dig, og jeg vil give dig i grumme Mænds Hænder, som ere Mestre til at ødelægge.
Nang soah ka kosi ka hawk vetih ka thinpom hmai neh nang kan sat thil ni. Nang te kutthai kut al hlang rhoek kut ah kutcaihnah la kan tloeng ni.
32 Du skal være Ilden til Næring, dit Blod skal blive midt i Landet, du skal ikke ihukommes; thi jeg Herren, jeg har talt det.
Hmai ham te toihthing la na poeh vetih na thii te khohmuen khui ah om ni. BOEIPA kamah loh ka thui coeng dongah nang m'poek uh mahpawh,” a ti.
