Ezekiel 20

1 Og det skete i det syvende Aar, i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom nogle Mænd af Israels Ældste for at adspørge Herren; og de sade for mit Ansigt.

II arriva, dans la septième année, le dixième jour du cinquième mois, que certains d’entre les anciens d’Israël vinrent consulter le Seigneur, et ils s’assirent en face de moi.

2 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Et la parole du Seigneur me fut adressée en ces termes:

3 Du Menneskesøn! tal til Israels Ældste og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Mon I ere komne for at adspørge mig? saa sandt jeg lever, jeg vil ikke lade mig adspørge af eder, siger den Herre, Herre.

"Fils de l’homme, parle aux anciens d’Israël et dis-leur: Ainsi parle le Seigneur Dieu: C’Est pour me consulter que vous venez? Par ma vie, je ne me laisserai pas consulter par vous, dit le Seigneur Dieu.

4 Vil du dømme dem, vil du dømme, du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder til Kende!

Veux-tu les juger, fils de l’homme, veux-tu les juger? Fais-leur connaître les abominations de leurs pères.

5 Og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag, jeg udvalgte Israel og opløftede min Haand for Jakobs Hus's Sæd og gav mig til Kende for dem i Ægyptens Land og opløftede min Haand for dem og sagde: Jeg er Herren eders Gud:

Tu leur diras donc: Ainsi parle le Seigneur Dieu: Le jour où j’ai fait choix d’Israël, où j’ai levé la main pour la postérité de la maison de Jacob, où je me suis révélé à eux au pays d’Egypte, où j’ai levé la main pour eux en disant: Je suis l’Eternel votre Dieu,

6 Paa den Dag opløftede jeg min Haand for dem for at udføre dem af Ægyptens Land til et Land, som jeg havde udset for dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene.

ce jour-là, je leur ai juré de leur faire quitter le pays d’Egypte pour une contrée que j’avais explorée à leur intention, où ruissellent le lait et le miel, et qui est un joyau entre tous les pays.

7 Og jeg sagde til dem: Bortkaster hver sine Øjnes Vederstyggeligheder og besmitter eder ikke ved Ægypternes Afguder; jeg er Herren eders Gud.

Et je leur ai dit: "Que chacun de vous rejette au loin les abominations qui sont sous ses yeux! Ne vous souillez pas avec les idoles infâmes de l’Egypte, je suis l’Eternel votre Dieu."

8 Men de vare genstridige imod mig og vilde ikke høre mig. Ingen af dem bortkastede deres Øjnes Vederstyggeligheder, og de forlode ikke Ægyptens Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem for at fuldbyrde min Vrede paa dem midt i Ægyptens Land.

Mais ils se sont mutinés contre moi, ils n’ont pas consenti à m’écouter; ils n’ont pas rejeté les abjections dont ils étaient témoins, ils n’ont pas abandonné les idoles de l’Egypte, et je songeais à épancher mon courroux sur eux, à assouvir sur eux ma colère au milieu du pays d’Egypte.

9 Men jeg gjorde det, som jeg gjorde, for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, midt iblandt hvilke de vare, for hvis Øjne jeg havde givet mig til Kende for dem for at udføre dem af Ægyptens Land.

Mais j’agis en considération de mon nom, pour ne pas le profaner aux yeux des nations au milieu desquelles ils se trouvaient et à la vue desquelles je m’étais révélé à eux pour les faire sortir du pays d’Egypte.

10 Og jeg udførte dem af Ægyptens Land og førte dem til Ørken.

Je les tirai donc du pays d’Egypte et je les amenai au désert.

11 Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Bud, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem.

Je leur donnai mes lois et leur fis connaître mes règlements, que l’homme doit accomplir pour assurer sa vie.

12 Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem.

Je leur donnai aussi mes sabbats, qui devaient être un symbole entre moi et eux, pour qu’on sût que c’est moi, l’Eternel, qui les sanctifie.

13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Bud, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem i Ørken for at gøre Ende paa dem.

Mais la maison d’Israël s’est révoltée contre moi dans le désert; ils n’ont pas suivi mes lois, ils ont méprisé mes règlements, que l’homme doit accomplir pour vivre, ils ont profané à l’excès mes sabbats, et je songeai à épancher mon courroux sur eux dans le désert pour les anéantir.

14 Men jeg gjorde det, som jeg gjorde, for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, for hvis Øjne jeg havde udført dem.

Mais j’agis en considération de mon nom, pour ne pas le profaner aux yeux des nations à la vue desquelles je les avais fait sortir.

15 Og jeg opløftede ogsaa min Haand for dem i Ørken, at jeg ikke vilde føre dem til det Land, som jeg havde givet dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene,

Aussi bien, je jurai contre eux au désert, de ne pas les amener au pays que je leur destinais, ruisselant de lait et de miel, qui est un joyau entre tous les pays,

16 fordi de forkastede mine Bud og vandrede ikke efter mine Skikke, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte gik efter deres Afguder.

parce qu’ils avaient méprisé mes règlements, refusé de suivre mes lois et profané mes sabbats, leur coeur n’étant épris que de leurs viles idoles.

17 Men mit Øje sparede dem, saa at jeg ikke ødelagde dem; og jeg gjorde ikke Ende paa dem i Ørken.

Mais mon oeil eut trop pitié d’eux pour les détruire et je ne les ai pas réduits à néant dans le désert.

18 Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: Vandrer ikke efter eders Fædres Skikke, og holder ikke deres Bud, og besmitter eder ikke ved deres Afguder!

Et je dis à leurs enfants dans le désert: "Ne suivez point les errements de vos pères, n’observez pas leurs coutumes et ne vous souillez point par leurs idoles.

19 Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Bud, og gører efter dem!

Je suis l’Eternel, votre Dieu, suivez mes lois, observez mes règlements et exécutez-les.

20 Og helligholder mine Sabbater, og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg er Herren, eders Gud!

Sanctifiez mes sabbats; qu’ils soient un symbole entre moi et vous, pour qu’on sache que je suis l’Eternel, votre Dieu.

21 Men Børnene vare genstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Bud, saa at de gjorde efter dem, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem, de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem for at fuldbyrde min Vrede paa dem i Ørken.

Et les enfants se sont révoltés contre moi ils n’ont pas suivi mes lois, ils n’ont pas respecté, pour les accomplir, mes règlements que l’homme doit accomplir pour vivre; ils ont profané mes sabbats, et je songeai à épancher mon courroux sur eux, à assouvir sur eux ma colère dans le désert.

22 Men jeg drog min Haand tilbage og gjorde det for mit Navns Skyld, at dette ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, for hvis Øjne jeg havde udført dem.

Mais je retins ma main et j’agis en considération de mon nom, pour ne pas le profaner aux yeux des nations à la vue desquelles je les avais fait sortir.

23 Jeg opløftede ogsaa min Haand for dem i Ørken for at adsprede dem iblandt Hedningerne og at strø dem over Landene,

Mais j’ai aussi juré contre eux dans le désert, de les disperser parmi les nations et de les disséminer dans les pays,

24 fordi de ikke gjorde efter mine Bud, men forkastede mine Skikke og vanhelligede mine Sabbater; og deres Øjne vare efter deres Fædres Afguder.

parce qu’ils n’ont pas accompli mes règlements, et qu’ils ont méprisé mes lois, profané mes sabbats, et que leurs yeux ont été épris des idoles de leurs pères.

25 Saa gav ogsaa jeg dem Skikke, som ikke vare gode, og Bud, ved hvilke de ikke kunde leve.

Mais en revanche, moi je leur ai donné des lois malheureuses et des règlements non susceptibles de les faire vivre.

26 Og jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lode alt det førstefødte gaa igennem Ilden, for at jeg skulde ødelægge dem, for at de skulde fornemme, at jeg er Herren.

Je les ai rendus impurs par leurs offrandes, en ce qu’ils faisaient passer par le feu tout premier-né, de manière à les terroriser, afin qu’ils connussent que je suis l’Eternel.

27 Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Hus og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Endnu dermed have eders Fædre forhaanet mig, idet de vare troløse imod mig:

C’Est pourquoi, parle à la maison d’Israël, fils de l’homme, et dis-leur: Ainsi parle le Seigneur Dieu: Encore en cela vos pères m’ont outragé, en commettant une infidélité à mon égard.

28 Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand for at give dem det, og de saa nogen fremragende Høj eller noget løvrigt Træ, da ofrede de der deres Slagtofre og nedlagde der deres Gaver til at fortørne mig og bragte der deres søde Lugt og udøste der deres Drikofre.

Je les avais amenés au pays que j’avais juré de leur donner; et eux, dès qu’ils aperçurent toute colline élevée et tout arbre touffu, ils y ont immolé leurs sacrifices, déposé leurs odieuses offrandes, apporté leurs parfums voluptueux et répandu leurs libations.

29 Og jeg sagde til dem: Hvad er den Høj, hvorhen I komme? men dens Navn kaldes „Høj‟ indtil denne Dag.

Et je leur ai dit: Qu’est-ce que ce haut lieu où vous venez vous réunir? (Et on l’a désigné du nom de Bama, jusqu’à ce jour.)

30 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Besmitte I eder paa eders Fædres Vej, og bole I efter deres Vederstyggeligheder?

C’Est pourquoi dis à la maison d’Israël: Ainsi parle le Seigneur Dieu: Quoi! Vous vous rendriez impurs comme ont fait vos pères et vous vous prostitueriez à leurs idoles abjectes!

31 Ja, idet I opløfte eders Gaver og lade eders Børn gaa igennem Ilden, saa besmitte I eder ved alle eders Afguder indtil denne Dag; og jeg skulde lade mig adspørge af eder, Israels Hus? Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg vil ikke lade mig adspørge af eder.

Oui, en apportant vos offrandes, en faisant passer vos enfants par le feu, vous vous souillez par toutes vos idoles jusqu’à ce jour, et moi, je me laisserais consulter par vous, maison d’Israël! Par ma vie, dit le Seigneur Dieu, je ne me laisserai pas consulter par vous!

32 Og det, som opstiger i eders Sind, skal dog ikke ske, naar I nemlig sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Sten.

Ce qui vous monte en l’esprit ne se réalisera pas, lorsque vous dites: "Devenons comme les nations, comme les familles des autres pays pour adorer le bois et la pierre!"

33 Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg vil regere over eder med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Harme.

Par ma vie, dit le Seigneur Dieu, je jure que d’une main puissante et d’un bras étendu et d’un courroux débordant, je me comporterai en roi à votre égard!

34 Og jeg vil føre eder ud fra Folkene og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Harme.

Je vous ferai sortir d’entre les peuples et je vous rassemblerai des pays où vous avez été dispersés, avec une main puissante, avec un bras étendu et avec un courroux déchaîné.

35 Og jeg vil føre eder til Folkenes Ørk og der gaa i Rette med eder, Ansigt til Ansigt.

Et je vous amènerai au désert des peuples, et je vous demanderai des comptes, là, face à face.

36 Ligesom jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Lands Ørken, saa vil jeg gaa i Rette med eder, siger den Herre, Herre.

Comme j’ai demandé des comptes à vos pères dans le désert du pays d’Egypte, ainsi je vous demanderai des comptes à vous, dit le Seigneur Dieu.

37 Og jeg vil lade eder gaa forbi under Hyrdestaven, og jeg vil føre eder ind i Pagtens Lænker.

Et je vous ferai passer sous la verge, et je vous engagerai dans les liens de l’alliance.

38 Og jeg vil udrense de genstridige fra eder og dem, som ere faldne fra mig; jeg vil udføre dem af det Land, hvor de bo som fremmede, men til Israels Land skal ingen af dem komme; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Et je trierai parmi vous ceux qui se révoltent et pèchent contre moi, je les ferai sortir du pays où ils séjournent, et ils ne viendront pas au pays d’Israël, et vous saurez que je suis l’Eternel.

39 Og I af Israels Hus! saa siger den Herre, Herre: Gaar da hver hen at tjene sine Afguder! men til sidst, saa ville I sandelig høre mig, og I ville ikke ydermere vanhellige mit hellige Navn med eders Gaver og med eders Afguder.

Pour vous, maison d’Israël, ainsi parle le Seigneur Dieu, que chacun aille donc adorer ses idoles, et après cela on verra si vous ne m’écoutez pas; vous ne profanerez plus mon saint nom par vos offrandes et vos idoles.

40 Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høje Bjerg, siger den Herre, Herre, der skal alt Israels Hus, alle de, som ere i Landet, tjene mig; der vil jeg have Behag i dem, og der vil jeg spørge efter eders Gaver og efter Førstegrøden af, hvad I frembære iblandt alle de Ting, som I hellige.

Car c’est sur ma montagne sainte, sur la montagne élevée d’Israël, dit le Seigneur Dieu, c’est là que m’adorera la maison d’Israël tout entière, dans le pays. Là je les agréerai, et là je rechercherai vos prélèvements et les prémices de vos dons, avec toutes vos choses saintes.

41 Jeg vil have Behag i eder for den søde Lugts Skyld, naar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder fra Landene, i hvilke I have været adspredte, og jeg vil helliggøres paa eder for Hedningernes Øjne.

Grâce à un parfum agréable, je vous accueillerai avec bienveillance, quand je vous aurai fait sortir du sein des peuples, rassemblés des pays où vous avez été dispersés, et je me sanctifierai par vous aux yeux des nations.

42 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand for at give eders Fædre det.

Et vous saurez que je suis l’Eternel, quand je vous aurai menés au pays d’Israël, sur la terre que j’ai juré de donner à vos pères.

43 Og der skulle I ihukomme eders Veje og alle eders Gerninger, med hvilke I have besmittet eder; og I skulle væmmes ved eder selv ved alle eders Ondskaber, som I have begaaet.

Là, vous vous souviendrez de vos voies et de vos actes par lesquels vous vous êtes souillés, et vous aurez du dégoût pour vous-mêmes à cause de tous les forfaits que vous avez commis.

44 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg handler med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og efter eders fordærvelige Handeler, I af Israels Hus! siger den Herre, Herre.

Et vous saurez que je suis l’Eternel, lorsque j’en userai avec vous par égard pour mon nom, non selon vos voies, qui sont mauvaises et selon vos actes dépravés, maison d’Israël, dit le Seigneur Dieu."

45 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

La parole de l’Eternel me fut adressée en ces termes:

46 Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Sønden, og lad Ordene falde som Draaber imod Sønden, og spaa imod Markens Skov imod Sønden!

"Fils de l’homme, tourne ta face dans la direction méridionale, prêche contre le Sud et prophétise contre la forêt de la campagne du Midi.

47 Og du skal sige til Skoven imod Sønden: Hør Herrens Ord; saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den blussende Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den.

Tu diras à la forêt du Sud: "Ecoute la parole du Seigneur: Ainsi parle le Seigneur Dieu: Je vais allumer en toi un feu qui te dévorera tous tes arbres verts et tous tes arbres secs; elle ne s’éteindra pas, la flamme flambante, tous les visages s’y brûleront du Sud jusqu’au Nord.

48 Og alt Kød, de skulle se, at jeg Herren, jeg har optændt den; den skal ej udslukkes.

Et toute chair verra que moi, l’Eternel, je l’ai allumée; elle ne s’éteindra pas.

49 Og jeg sagde: Ak, Herre, Herre, de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?

Et je dis: "Ah! Seigneur Dieu, ils me disent, eux: Oh! C’Est un conteur d’allégories!"