Ezekiel 2

1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, at jeg kan tale med dig.

И рече ми: Сине човечји, устани на ноге да говорим с тобом.

2 Og der kom Aand i mig, der han talte til mig, og den rejste mig op paa mine Fødder; og jeg hørte den, der talte til mig.

И уђе у ме дух кад ми проговори, и постави ме на ноге, и слушах Оног који ми говораше.

3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.

И рече ми: Сине човечји, ја те шаљем к синовима Израиљевим, к народима одметничким, који се одметнуше мене; они и оци њихови бише ми неверни до овог дана.

4 Og disse Børn, haarde af Ansigt og stive af Hjerte — til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:

К синовима тврдог образа и упорног срца шаљем те ја, па им реци: Тако вели Господ;

5 Og de, hvad enten de lyde eller lade være (thi de ere et genstridigt Hus), skulle dog vide, at der har været en Profet midt iblandt dem.

И послушали или не послушали, јер су дом одметнички, нека знају да је пророк био међу њима.

6 Og du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

И ти, сине човечји, не бој их се нити се бој њихових речи, што су ти упорни и као трње и живиш међу скорпијама; не бој се њихових речи и не плаши се од њих што су дом одметнички.

7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere genstridige.

Него им кажи речи моје, послушали или не послушали, јер су одметници.

8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg taler til dig: Vær ikke genstridig som det genstridige Hus; oplad din Mund, og æd det, som jeg giver dig.

Али ти, сине човечји, слушај шта ћу ти казати, не буди непокоран као тај дом непокорни; отвори уста, и поједи шта ћу ти дати.

9 Og jeg saa, og se, der var en Haand udrakt til mig, og se, der var en Bogrulle i den.

И погледах, а то рука пружена к мени, и гле, у њој савијена књига.

10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskreven paa begge Sider, og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Ve.

И разви је преда мном, и беше исписана изнутра и споља, и беше у њој написан плач и нарицање и јаох.