Ezekiel 2

1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, at jeg kan tale med dig.

Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavremoka, otinege'na nanekea kasmi'neno.

2 Og der kom Aand i mig, der han talte til mig, og den rejste mig op paa mine Fødder; og jeg hørte den, der talte til mig.

Hagi anagema nehigeno'a Avamumo'a nagu'afi efreno nazeri otige'na, otinena nanekema nasamiana antahi'noe.

3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.

Hagi Agra amanage hu'ne, Vahe'mofo mofavremoka, Nagra Israeli vahetega hunegantoe, keontahi kumapi vahe'ma ha'ma renante'naza vahetega hunegantoe. Zamagrane zamafahe'mozanena ke'ni'a rutrageme e'za menina ama knarera ehanatize.

4 Og disse Børn, haarde af Ansigt og stive af Hjerte — til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:

Hagi zamagu'amo'a havegna huno hankavetigeno, zamagu'a rukrahe osu vahetega hunegantoanki, amanage hunka ome zamasamio, Ra Anumzana Hankavenentake Anumzamo'a amanage nehie.

5 Og de, hvad enten de lyde eller lade være (thi de ere et genstridigt Hus), skulle dog vide, at der har været en Profet midt iblandt dem.

Hagi anankea antahisazo ontahisazo kasnampa nera amu'nontifi emani'neno hu'neane hu'za zamagra ke'za antahi'za hugahaze. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.

6 Og du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

Hagi vahe'mofo mofavremoka ave'ave' trazampine segintaveramimofo amu'nompi vano hiankna hugahananki, kagra zamagriku'ene kezmigura korora osuo. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.

7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere genstridige.

Hagi ana vahe'mo'za kea antahisazo ontahisazo Nagri' nanekea eri ama hunka zamasmio. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.

8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg taler til dig: Vær ikke genstridig som det genstridige Hus; oplad din Mund, og æd det, som jeg giver dig.

Hianagi vahe'mofo mofavremoka kema kasaminua kea antahio. E'i ana vahe'mo'zama nehazaza hunka kea ontahisanki, kagira aka hunka amama kami'naku'ma nehua zana no.

9 Og jeg saa, og se, der var en Haand udrakt til mig, og se, der var en Bogrulle i den.

Anage hige'na negogeno azana rusute namigeno, ana azampina avonkre'za regazarinte'naza avontafe me'nege'na ke'noe.

10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskreven paa begge Sider, og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Ve.

Hagi ana avontafera eri rupuma hige'nama ke'noana, ana avontafemofo avugane amiganena vahe'mo'zama zmasunku'ma hu keagane, zavi krafagema hu keagane, hazenke zamofo keagane krente'naze.