Ezekiel 2

1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, at jeg kan tale med dig.

Il me dit: « Fils d'homme, tiens-toi sur tes pieds, et je te parlerai. »

2 Og der kom Aand i mig, der han talte til mig, og den rejste mig op paa mine Fødder; og jeg hørte den, der talte til mig.

L'Esprit est entré en moi lorsqu'il m'a parlé, il m'a fait tenir debout, et j'ai entendu celui qui me parlait.

3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.

Il me dit: « Fils d'homme, je t'envoie vers les enfants d'Israël, vers une nation de rebelles qui se sont révoltés contre moi. Eux et leurs pères ont péché contre moi jusqu'à ce jour.

4 Og disse Børn, haarde af Ansigt og stive af Hjerte — til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:

Ces enfants sont impudents et ont le cœur dur. Je t'envoie vers eux, et tu leur diras: « Voici ce que dit le Seigneur Yahvé ».

5 Og de, hvad enten de lyde eller lade være (thi de ere et genstridigt Hus), skulle dog vide, at der har været en Profet midt iblandt dem.

Et eux, qu'ils écoutent ou qu'ils refusent, car c'est une maison rebelle, ils sauront qu'il y a eu un prophète au milieu d'eux.

6 Og du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

Toi, fils de l'homme, ne les crains pas et ne t'effraie pas de leurs paroles, bien que les ronces et les épines soient avec toi et que tu habites parmi les scorpions. Ne crains pas leurs paroles et ne t'effraie pas de leurs regards, bien qu'ils soient une maison rebelle.

7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere genstridige.

Tu leur diras mes paroles, qu'ils écoutent ou qu'ils refusent, car ils sont très rebelles.

8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg taler til dig: Vær ikke genstridig som det genstridige Hus; oplad din Mund, og æd det, som jeg giver dig.

Mais toi, fils d'homme, écoute ce que je te dis. Ne sois pas rebelle comme cette maison rebelle. Ouvre ta bouche, et mange ce que je te donne. »

9 Og jeg saa, og se, der var en Haand udrakt til mig, og se, der var en Bogrulle i den.

Je regardai, et voici qu'une main était étendue vers moi, et voici qu'il y avait dans cette main le rouleau d'un livre.

10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskreven paa begge Sider, og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Ve.

Il le déploya devant moi. Il était écrit en dedans et en dehors; des lamentations, des pleurs et des malheurs y étaient écrits.