Ezekiel 2
1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, at jeg kan tale med dig.
Miingon siya kanako, “Barog anak sa tawo; kay sultihan ko ikaw.”
2 Og der kom Aand i mig, der han talte til mig, og den rejste mig op paa mine Fødder; og jeg hørte den, der talte til mig.
Unya, samtang nagsulti pa siya kanako, mikunsad ang Espiritu kanako ug gipatindog ako ug nadungog ko nga nakigsulti siya kanako.
3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.
Miingon siya kanako, “Anak sa tawo, ipadala ko ikaw ngadto sa katawhan sa Israel, sa masinupakon nga nasod nga misupak batok kanako—nakasala sila ug ang ilang katigulangan batok kanako bisan niining higayona!
4 Og disse Børn, haarde af Ansigt og stive af Hjerte — til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:
Gahig mga ulo ug tig-ag mga kasingkasing ang ilang mga kaliwat. Ipadala ko ikaw ngadto kanila, ug sultihi sila, 'Mao kini ang gisulti ni Yahweh.'
5 Og de, hvad enten de lyde eller lade være (thi de ere et genstridigt Hus), skulle dog vide, at der har været en Profet midt iblandt dem.
Maminaw man sila o dili maminaw. Masinupakon sila nga panimalay, apan masayran nila nga adunay propeta nga uban kanila.
6 Og du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.
Ikaw, anak sa tawo, ayaw kahadlok kanila o sa ilang mga pulong. Ayaw kahadlok, bisan anaa ka sa sampinitan ug sa mga tunok ug bisan nagpuyo ka kauban ang mga tanga. Ayaw kahadlok sa ilang mga pulong ug kahulga sa ilang mga nawong tungod kay masinupakon sila nga panimalay.
7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere genstridige.
Apan isulti mo ang akong mga pulong ngadto kanila, mamati man sila o dili, kay masinupakon sila kaayo.
8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg taler til dig: Vær ikke genstridig som det genstridige Hus; oplad din Mund, og æd det, som jeg giver dig.
Apan ikaw, anak sa tawo, paminaw sa akong gisulti kanimo. Ayaw pagsupak sama sa masinupakon nga panimalay. Ablihi ang imong baba ug kaona ang akong ihatag kanimo!”
9 Og jeg saa, og se, der var en Haand udrakt til mig, og se, der var en Bogrulle i den.
Unya mitan-aw ako, ug may mitunol kanako; sa usa ka sinulat nga basahon.
10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskreven paa begge Sider, og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Ve.
Gibukhad niya kini sa akong atubangan; gisulatan kini sa atubangan ug sa luyo, ug ang nasulat niini mao ang pagbangotan, ang kasubo, ug ang kaalaotan.
