< Ezekiel 19 >
1 Og du, opløft et Klagemaal over Israels Fyrster,
Mais toi, élève une complainte sur les princes d'Israël
2 og sig: Hvad er din Moder? en Løvinde; iblandt Løvinder laa hun; iblandt unge Løver opdrog hun sine Unger.
et dis: Quelle lionne était ta mère! au milieu des lions elle était couchée, parmi les lionceaux elle éleva ses petits.
3 Og hun opdrog een af sine Unger, den blev en ung Løve, og den lærte at røve Rov, den aad Mennesker.
Et elle éleva l'un de ses petits, il devint un jeune lion et apprit à saisir une proie, il dévora des hommes.
4 Der Hedningerne hørte om ham, blev han fangen i deres Grav, og de førte ham i Lænker til Ægyptens Land.
Et les peuples entendirent parler de lui, il se trouva pris dans leur fosse, et lui ayant passé une boucle dans les naseaux, ils le menèrent au pays d'Egypte.
5 Og da hun saa, at det trak ud og blev til intet med hendes Haab, tog hun en anden af sine Unger og gjorde en ung Løve af den.
Et quand elle vit qu'elle attendait [vainement], qu'elle n'avait plus d'espoir, alors elle prit un autre de ses petits, et en fit un jeune lion.
6 Og den vandrede midt iblandt Løver, den blev en ung Løve, og den lærte at røve Rov, den aad Mennesker.
Et il vécut au milieu des lions, devint un jeune lion et apprit à saisir une proie; il dévora des hommes.
7 Og denne skændede deres Enker og ødelagde deres Stæder; og Landet, og hvad der var i det, forfærdedes for hans Brølens Røst.
Il jouit de leurs veuves, et dévasta leurs villes, et le pays avec ce qu'il contient fut désolé à sa voix rugissante.
8 Og Hedningerne trindt omkring fra Landskaberne opstillede imod ham og udbredte over ham deres Garn, han blev fangen i deres Grav.
Aussi les peuples des contrées d'alentour contre lui dressèrent et tendirent leurs filets, et il se trouva pris dans leur fosse.
9 Og de satte ham i et Bur, i Lænker, og førte ham til Kongen af Babel: De førte ham til Fæstningerne, paa det hans Røst ikke mere skulde høres paa Israels Bjerge.
Et lui ayant passé une boucle dans les naseaux, ils le mirent dans une cage et le menèrent au roi de Babel. Puis on le mit dans un fort, afin que sa voix ne se fit plus entendre aux montagnes d'Israël.
10 Da du var stille, var din Moder som et Vintræ, plantet ved Vand, det var frugtbart og løvrigt af det meget Vand.
Ta mère était pareille à une vigne, comme toi plantée près des eaux; l'abondance des eaux la rendait féconde et touffue.
11 Og det fik stærke Grene til Herskerspir, og det voksede højt op imellem Skyerne; og det saas i sin Højde med sine mange Grene.
Elle avait des sarments assez forts pour être des sceptres de souverains, et sa tige s'élevait au milieu de pampres épais, et elle se faisait remarquer par sa hauteur et le nombre de ses rameaux.
12 Da blev det oprykket i Vrede, kastet til Jorden, og Østenvejr tørrede dets Frugter; dets stærke Grene bleve afbrudte og tørre, Ild fortærede dem.
Mais elle fut arrachée avec fureur, jetée sur la terre, et le vent d'orient dessécha ses fruits, ses robustes sarments furent déchirés et desséchés, le feu les dévora.
13 Men nu er det plantet i Ørken, udi et tørt og tørstigt Land.
Et maintenant elle est transplantée au désert, dans un sol sec et aride.
14 Og der er en Ild udgangen fra dets udstrakte Grene, den fortærede dets Frugt, at der ikke er bleven en stærk Gren paa det til et Herskerspir; dette er et Klagemaal og skal være til et Klagemaal.
Et le feu sortant de l'un des rameaux de ses branches, dévora ses fruits, et il ne s'y trouva plus de sarment assez fort pour être un sceptre de souverain. C'est là une complainte qui est devenue complainte.