Ezekiel 18
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Hvordan er det med eder, at I bruge dette Ordsprog udi Israels Land og sige: Fædrene æde sure Druer, men Børnenes Tænder bleve ømme?
«Israil zemini toƣruluⱪ silǝr: «Atilar aqqiⱪ-qüqük üzümlǝrni yesǝ, balilarning qixi ⱪeriⱪ sezilidu» degǝn muxu maⱪalni ixlitidiƣan kixilǝr zadi nemǝ demǝkqisilǝr?
3 Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Det skal ikke ske iblandt eder ydermere, at dette Ordsprog skal bruges i Israel.
Mǝn ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, silǝr Israil iqidǝ muxu maⱪalni ⱪaytidin ixlǝtmǝysilǝr.
4 Se, alle Sjæle, de ere mine, saavel Faderens Sjæl som Sønnens Sjæl, de ere mine: Den Sjæl, som synder, den skal dø.
Mana, barliⱪ janlar Meningkidur; atining jeni Meningkidǝk, balining jenimu Meningkidur; gunaⱨ sadir ⱪilƣuqi jan igisi bolsa, u ɵlidu.
5 Og naar nogen er retfærdig og gør Ret og Retfærdighed,
Birsi ⱨǝⱪⱪaniy bolsa, adilliⱪ wǝ adalǝt yürgüzidiƣan bolsa,
6 ikke holder Maaltid paa Bjergene og ikke opløfter sine Øjne til Israels Hus's Afguder og ikke vanærer sin Næstes Hustru og ikke nærmer sig til en Kvinde under hendes Svaghed
— u nǝ taƣlar üstidǝ butⱪa atalƣan taamni yemigǝn, nǝ Israil jǝmǝtidiki butlarƣa bax kɵtürüp ulardin tilimigǝn, nǝ ⱪoxnisining ayalini ⱨeq buzmiƣan, nǝ ay kɵrgǝndǝ ayalƣa yeⱪin kǝlmigǝn
7 og ikke forfordeler nogen, men giver sit Pant for en Skyld tilbage, ikke røver Rov, men giver den hungrige sit Brød og bedækker den nøgne med Klæder,
nǝ ⱨeqbirigǝ zulum-zumbuluⱪ ixlǝtmigǝn, bǝlki ⱪǝrzdardin kapalǝt alƣanni ⱪayturidiƣan, bulangqiliⱪ ⱪilmiƣan, ɵz nenini aq ⱪalƣanlarƣa tǝⱪsim ⱪilip bǝrgǝn, yeling-yalingaqⱪa kiyim kiygüzgǝn;
8 ikke laaner Penge ud imod Aager og ikke tager Overgivt, men vender sin Haand fra Uret og gør Ret i Sandhed imellem Mand og Mand
pulni ɵsümgǝ bǝrmǝydiƣan, jazanǝ almaydiƣan, bǝlki ⱪolini ⱪǝbiⱨliktin tartip, ikki adǝm arisida durus ⱨɵküm qiⱪiridiƣan;
9 og vandrer i mine Skikke og holder mine Bud for at øve Sandhed: — Han, den retfærdige, skal visselig leve, siger den Herre, Herre.
Mening bǝlgilimilirimdǝ mangidiƣan, baxⱪilarƣa adil muamilǝ ⱪilix üqün ⱨɵkümlirimni tutidiƣan bolsa — mana muxu kixi ⱨǝⱪⱪaniy, u jǝzmǝn ⱨayat bolidu, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
10 Men har nogen avlet en Søn, som bliver en Røver, som udøser Blod, og som gør blot eet af disse Stykker,
Əgǝrdǝ ɵz puxti bolƣan, zorawanliⱪ ⱪilƣuqi, ⱪan tɵkküqi bolƣan, xundaⱪ yamanliⱪlarning birini ɵz ⱪerindixiƣa ⱪilƣan, ⱨǝmdǝ yuⱪiriⱪi yahxiliⱪning ⱨeqⱪaysisini ⱪilmiƣan, bir oƣli bolsa, — yǝni taƣlar üstidǝ butⱪa atalƣan taamni yegǝn, ⱪoxnisining ayalini buzƣan,
11 — medens han selv ikke havde gjort noget af disse Stykker —, og naar denne endog holder Maaltid paa Bjergene og vanærer sin Næstes Hustru,
12 forfordeler den elendige og fattige, røver Rov, giver ikke Pant tilbage, men opløfter sine Øjne til Afguderne, gør Vederstyggelighed,
ajiz-namratlarƣa zulum-zumbuluⱪ ixlǝtkǝn, bulangqiliⱪ ⱪilƣan, ⱪǝrzdardin kapalǝt alƣanni ⱪayturmiƣan, butlarƣa bax kɵtürüp ulardin tiligǝn, yirginqlik ixlarni ⱪilƣan,
13 laaner Penge ud imod Aager og tager Overgivt: Skulde han vel leve? Han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig dødes, hans Blod skal være over ham.
pulni ɵsümgǝ bǝrgǝn, jazanǝ alƣan bir oƣli bolsa — ǝmdi u ⱨayat ⱪalamdu? U ⱨayat ⱪalmaydu; u muxundaⱪ yirginqlik ⱪilmixlarni ⱪilƣini üqün u jǝzmǝn ɵlidu; uning ɵz ⱪeni ɵz bexi üstigǝ qüxidu.
14 Og se, har han avlet en Søn, og denne saa alle sin Faders Synder, som han havde gjort, og skønt han saa dem, gjorde ikke derefter,
Biraⱪ mana, muxu kiximu bir oƣul tapsa, u atisining sadir ⱪilƣan barliⱪ gunaⱨlirini kɵrgǝn bolsimu, ⱨǝm kɵrgini bilǝn xundaⱪ ⱪilmisa
15 holdt ikke Maaltid paa Bjergene, og opløftede ikke sine Øjne til Israels Hus's Afguder, vanærede ikke sin Næstes Hustru
— yǝni taƣlar üstidǝ butⱪa atalƣan taamni yemigǝn, Israil jǝmǝtidiki butlarƣa bax kɵtürüp ulardin tilimigǝn, ⱪoxnisining ayalini buzmiƣan,
16 og forfordelte ingen Mand, beholdt ikke Pant og røvede ikke Rov, men gav den hungrige sit Brød og bedækkede den nøgne med Klæder
ⱨeqbirigǝ zulum-zumbuluⱪ ixlǝtmigǝn, ⱪǝrzdardin kapalǝt elixni ⱨeq ɵzigǝ tutmiƣan, bulangqiliⱪ ⱪilmiƣan, ɵz nenini aq ⱪalƣanlarƣa tǝⱪsim ⱪilip bǝrgǝn, yeling-yalingaqⱪa kiyim kiygüzgǝn,
17 og holdt sin Haand tilbage fra den elendige og tog ikke Aager og Overgivt, gjorde efter mine Bud, vandrede efter mine Skikke: Han, han skal ikke dø for sin Faders Misgernings Skyld, han skal visselig leve.
ɵz ⱪolini ⱪǝbiⱨliktin tartidiƣan, pulni ɵsümgǝ bǝrmigǝn, ɵsüm-jazanǝ almiƣan, bǝlki Mening ⱨɵkümlirimgǝ ǝmǝl ⱪilidiƣan, bǝlgilimilirimdǝ mangidiƣan bolsa — u ɵz atisining ⱪǝbiⱨliki tüpǝylidin ɵlmǝydu, u jǝzmǝn ⱨayat bolidu.
18 Hans Fader, fordi han undertrykte med Vold, røvede Rov fra en Broder og gjorde det, som ikke var godt, midt iblandt sit Folk, se, han skal dø for sin Misgernings Skyld.
Uning atisi bolsa, zulum-zumbuluⱪ ixlǝtkǝn, ɵz ⱪerindixiƣa bulangqiliⱪ ⱪilƣan, ɵz hǝlⱪi arisida natoƣra ixlarni ⱪilƣanliⱪi tüpǝylidin, mana u ɵz ⱪǝbiⱨliki iqidǝ ɵlidu.
19 Og sige I: „Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgerning med‟? Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed og har holdt alle mine Skikke og gjort derefter, han skal visselig leve.
Silǝr: «Nemixⱪa oƣul atisining ⱪǝbiⱨlikining jazasini kɵtürmǝydu?» dǝp soraysilǝr; biraⱪ oƣul adilliⱪ ⱨǝm adalǝtni yürgüzgǝn, Mening barliⱪ bǝlgilimilirimni tutup ularƣa ǝmǝl ⱪilƣan; u jǝzmǝn ⱨayat bolidu;
20 Den Sjæl, som synder, den skal dø; en Søn skal ikke bære Faderens Misgerning med, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgerning med; den retfærdiges Retfærdighed skal komme over ham selv, og den ugudeliges Ugudelighed skal komme over ham selv.
gunaⱨ sadir ⱪilƣuqi jan igisi ɵlidu. Oƣul atisining ⱪǝbiⱨlikining jazasini kɵtürmǝydu, wǝ yaki ata oƣlining ⱪǝbiⱨlikining jazasini kɵtürmǝydu; ⱨǝⱪⱪaniy kixining ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi ɵz üstidǝ turidu, rǝzil kixining rǝzilliki ɵz üstidǝ turidu;
21 Men naar den ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, og holder alle mine Skikke og gør Ret og Retfærdighed: Da skal han visselig leve, han skal ikke dø.
wǝ rǝzil kixi barliⱪ sadir ⱪilƣan gunaⱨliridin yenip towa ⱪilip, Mening barliⱪ bǝlgilimilirimni tutup, adilliⱪ ⱨǝm adalǝtni yürgüzidiƣan bolsa, u jǝzmǝn ⱨayat bolidu, u ɵlmǝydu.
22 Alle hans Overtrædelser, som han har gjort, skulle ikke ihukommes imod ham; han skal leve ved sin Retfærdighed, som han har øvet.
Uning sadir ⱪilƣan barliⱪ itaǝtsizlikliri uning ⱨesabiƣa ǝslǝnmǝydu; u ⱪilƣan ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi bilǝn ⱨayat bolidu.
23 Mon jeg vel skulde have Behag i den ugudeliges Død? siger den Herre, Herre; mon ikke deri, at han omvender sig fra sine Veje, at han maa leve?
Mǝn rǝzil adǝmning ɵlümidin ⱨuzur alamdimǝn? — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar. Əksiqǝ, mǝndiki ⱨuzur uning ɵz yolidin yenip towa ⱪilƣanlilⱪidin ǝmǝsmu?
24 Men naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, gør efter alle de Vederstyggeligheder, som den ugudelige gør, skulde han da leve? Alle hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; formedelst den Troløshed, han begik, og formedelst den Synd, som han øvede, formedelst dem skal han dø.
Ⱨǝⱪⱪaniy kixi ɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪidin yenip, ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣan, rǝzil adǝmlǝrning yirginqlik ⱪilmixliri boyiqǝ ix ⱪilƣan bolsa, u ⱨayat ⱪalamdu? Uning ⱪilƣan ⱨǝⱪⱪaniyliⱪliridin ⱨeqⱪaysisi ǝslǝnmǝydu; ɵtküzgǝn asiyliⱪi, sadir ⱪilƣan gunaⱨ iqidǝ, u ɵlidu.
25 Og sige I: Herrens Vej er ikke ret, saa hører dog, Israels Hus! mon min Vej ikke er ret? mon det ikke er eders Veje, som ikke ere rette?
Əmma silǝr: «Rǝbning yoli adil ǝmǝs» dǝysilǝr; ǝmdi, i Israil jǝmǝti, anglanglar; Mening yolum adil ǝmǝsmu? Silǝrning yolliringlar adilsizlik ǝmǝsmu?
26 Naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor; han skal dø for sin Uret, som han gjorde.
Ⱨǝⱪⱪaniy kixi ⱨǝⱪⱪaniyliⱪidin yenip, ⱪǝbiⱨlikni ɵtküzgǝn bolsa, u ɵlidu; ɵtküzgǝn ⱪǝbiⱨliki bilǝn u ɵlidu.
27 Og naar den ugudelige omvender sig fra sin Ugudelighed, som han har gjort, og gør Ret og Retfærdighed, skal han holde sin Sjæl i Live.
Ⱨǝm rǝzil adǝm ɵtküzgǝn rǝzillikidin yenip towa ⱪilip, adilliⱪ ⱨǝm adalǝt yürgüzidiƣan bolsa, u ɵz jenini ⱨayat saⱪlaydu.
28 Fordi han ser det og vender sig bort fra alle sine Overtrædelser, som han har gjort, skal han visselig leve, han skal ikke dø.
Qünki u oylinip, barliⱪ ɵtküzgǝn itaǝtsizlikliridin yandi; u jǝzmǝn ⱨayat bolidu, u ɵlmǝydu.
29 Og siger Israels Hus: Herrens Vej er ikke ret, mon da mine Veje ikke ere rette, Israels Hus? mon det ikke er eders Veje, der ikke ere rette?
Lekin Israil jǝmǝti «Rǝbning yoli adil ǝmǝs» dǝydu; i Israil jǝmǝti, Mening yollirim adil ǝmǝsmu? Adil bolmiƣini silǝrning yolliringlar ǝmǝsmu?
30 Derfor vil jeg dømme enhver af eder, o Israels Hus! efter hans Veje, siger den Herre, Herre; omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald.
Xunga Mǝn üstünglarƣa, yǝni ⱨǝrbiringlarni ɵz yolliringlar boyiqǝ ⱨɵküm qiⱪirip jazalaymǝn, i Israil jǝmǝti, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar. Ⱪaytip yenimƣa kelinglar, barliⱪ itaǝtsizlikliringlardin yenip towa ⱪilinglar; xuning bilǝn ⱪǝbiⱨlik silǝrgǝ ⱪiltaⱪ bolmaydu.
31 Kaster bort fra eder alle eders Overtrædelser, hvilke I have begaaet, og bereder eder et nyt Hjerte og en ny Aand; hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?
Ɵzünglardin barliⱪ ɵtküzgǝn itaǝtsizlikliringlarni taxliwetinglar, ɵzünglarƣa yengi ⱪǝlb wǝ yengi roⱨni tiklǝnglar; nemixⱪa ɵlmǝkqisilǝr, i Israil jǝmǝti?
32 Thi jeg har ikke Behag i dens Død, som dør, siger den Herre, Herre; derfor omvender eder, saa skulle I leve.
Qünki ɵlidiƣan kixining ɵlümidin manga ⱨuzur yoⱪtur, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar; xunga yolunglardin yenip towa ⱪilip ⱨayat bolunglar!».
