Ezekiel 18
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Hichun kahenga Pakai thusei achom dang khat ahung lhunge.
2 Hvordan er det med eder, at I bruge dette Ordsprog udi Israels Land og sige: Fædrene æde sure Druer, men Børnenes Tænder bleve ømme?
“Ipi dinga hiche thuchih hi Israel gamsung chung thudol nasei kit kit uva, “Minu mipate lengpithei thuh aneuvin ahinlah achateu athei twina jeh chun akamsungu atol lhatai,” tia nasei jiu ham?
3 Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Det skal ikke ske iblandt eder ydermere, at dette Ordsprog skal bruges i Israel.
Tahbeh mongin keima kahing jinge tin thaneitah Pakaiyin aseije. Israel lah a hiche hi nanungsei kit louhel diu ahitai.
4 Se, alle Sjæle, de ere mine, saavel Faderens Sjæl som Sønnens Sjæl, de ere mine: Den Sjæl, som synder, den skal dø.
Ijeh inem itile mijouse hi keiman athu katan cheh ding ahin, mipate hihen achateu hijongleu agoma kibang cheh ahiuve. Hiche hi kachonna dan ahi, ‘Koi hile chonset bolla chu thitei ding ahi.’
5 Og naar nogen er retfærdig og gør Ret og Retfærdighed,
Tekah nan, mipa khat chu michonpha ahi, adih chetna atoh a chuleh adih a ahile,
6 ikke holder Maaltid paa Bjergene og ikke opløfter sine Øjne til Israels Hus's Afguder og ikke vanærer sin Næstes Hustru og ikke nærmer sig til en Kvinde under hendes Svaghed
Amapa chun molsang chunga Israel milim manga an aneh khah hih hella ahiloule ahouva apna louva ahileh, amapa chun jonthanhoi abolda a, ahilouleh numei khat chu athinei pet a aluppi da a,
7 og ikke forfordeler nogen, men giver sit Pant for en Skyld tilbage, ikke røver Rov, men giver den hungrige sit Brød og bedækker den nøgne med Klæder,
Amapa chu sumbat hom mikhoto them ahia, mivaichan bat mana athiltun u akoiden louva ahileh, mivaicha ho neile gou achom peh hih leh, hiche sanga chu agilkel ho ann aneh sah a, saguoh keuva umho ponsil apeh a,
8 ikke laaner Penge ud imod Aager og ikke tager Overgivt, men vender sin Haand fra Uret og gør Ret i Sandhed imellem Mand og Mand
Sum akan lalouva sumbat ahomma, thudih louva thu kitanna konna akikangse a, lungthengsel ahia, chule midang thutanna agamlat a,
9 og vandrer i mine Skikke og holder mine Bud for at øve Sandhed: — Han, den retfærdige, skal visselig leve, siger den Herre, Herre.
Chuleh tahsan umtah kathupeh le kachondan ho ajuija ahileh, mikhat touvin hiche thilho hi adih a abolla ahile ama chu hing teitei ding ahi” tin thaneitah Pakaiyin aseije.
10 Men har nogen avlet en Søn, som bliver en Røver, som udøser Blod, og som gør blot eet af disse Stykker,
Ahin hitobang mipa khat chun chapa khat nei hen lang, amapa chu michom tolthat hihen lang, chule thilpha bol ding chu nom tahih henlang hileh,
11 — medens han selv ikke havde gjort noget af disse Stykker —, og naar denne endog holder Maaltid paa Bjergene og vanærer sin Næstes Hustru,
Chule hiche chapa chun apan abol khah louhel thilphalou jouse bol tahen lang, molsang chung dunga milim doiho chu gahou hen jonthanhoi bol taleh,
12 forfordeler den elendige og fattige, røver Rov, giver ikke Pant tilbage, men opløfter sine Øjne til Afguderne, gør Vederstyggelighed,
Mivaicha leh panpi ding neilou ho chu a engse sea abol'a, asumbat neipa a konna gucha jia, athilbat manna kitungho kilelhat sah ding nom louva, milim doiho hou kidah dah um chonset bolna a kipumpeh,
13 laaner Penge ud imod Aager og tager Overgivt: Skulde han vel leve? Han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig dødes, hans Blod skal være over ham.
Chule sum homma aval vala akan kilah, hitobanga chonsepa chu hing thing ding hinam? Ahipoi amachu thitei tei ding chule themmona dimsetna akilah ding ahi.
14 Og se, har han avlet en Søn, og denne saa alle sin Faders Synder, som han havde gjort, og skønt han saa dem, gjorde ikke derefter,
Ahinlah hitobang chonsetna dim mipa chun chapa khat nei henlang hiche achapa chun apa gitlouna chengse chu amudoh tengle hitobang hinkho chu mang talou dingin kigeltha taleh,
15 holdt ikke Maaltid paa Bjergene, og opløftede ikke sine Øjne til Israels Hus's Afguder, vanærede ikke sin Næstes Hustru
Hiche chapa chu molsang chung dunga milim doi ho chu hou ding nom tahih hen lang chuleh jonthanhoi jin kipeh lut da jeng taleh,
16 og forfordelte ingen Mand, beholdt ikke Pant og røvede ikke Rov, men gav den hungrige sit Brød og bedækkede den nøgne med Klæder
Mivaicha ho adihlouvin bolda henlang, ahinlah hicheho sang chun mi sumbat a lahna a kitah hen lang amaho chu chommang da hen. Aman agilkel ho ann nehsah hen lang chule angaiho ponsil peleh,
17 og holdt sin Haand tilbage fra den elendige og tog ikke Aager og Overgivt, gjorde efter mine Bud, vandrede efter mine Skikke: Han, han skal ikke dø for sin Faders Misgernings Skyld, han skal visselig leve.
Mivachaho kithopi hen, akan dingin sum hom dahen. Chuleh kachondan ho leh kathupeh ho jui bukim soh hen, hitobang mi chu apa chonset jeh a thilou hel ding, amavang hing teitei ding ahi.
18 Hans Fader, fordi han undertrykte med Vold, røvede Rov fra en Broder og gjorde det, som ikke var godt, midt iblandt sit Folk, se, han skal dø for sin Misgernings Skyld.
Ahinlah apa vang chu achonsetna tamtah ho jeh a, akhanset jeh a, miho achom jeh a, chule mitmu a kicheh tah a thildihlou abolho jeh a chu thiding ahi.
19 Og sige I: „Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgerning med‟? Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed og har holdt alle mine Skikke og gjort derefter, han skal visselig leve.
Iti danna apa chonset man achapan apeh lou ham ipi jeh ham natiuve. Ahipoi chapang chun thilpha abolla adih a achonna chuleh kathupehho ajuija ahile hing teitei ding ahi.
20 Den Sjæl, som synder, den skal dø; en Søn skal ikke bære Faderens Misgerning med, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgerning med; den retfærdiges Retfærdighed skal komme over ham selv, og den ugudeliges Ugudelighed skal komme over ham selv.
Ahinkho a chonsepa vang chu thiding ahi. Apa chonset jeh a achapa ki engbol lou ding, chule achapa chonset jeh a apa ki engbol lou ding ahi. Michonpha ho chu achonphatna jal'a tohphatman asan uva, chuleh migilou techu agitlou nau jal'a, ki engbol dingu ahi.
21 Men naar den ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, og holder alle mine Skikke og gør Ret og Retfærdighed: Da skal han visselig leve, han skal ikke dø.
Ahinlah ijem tin migilou techun achonset nau jousea kon in hung kihei mang uhenlang chuleh kathupeh ho hin jui pan uhen, chule thilpha leh adih chu hin bol uhenlang hileh hing teitei dingu ahin, thilou hel dingu ahi.
22 Alle hans Overtrædelser, som han har gjort, skulle ikke ihukommes imod ham; han skal leve ved sin Retfærdighed, som han har øvet.
Achesa phat a achonset nau jouse kisuhmil peh a chuleh chonphat abol hou jouse jeh a hing diu ahi.
23 Mon jeg vel skulde have Behag i den ugudeliges Død? siger den Herre, Herre; mon ikke deri, at han omvender sig fra sine Veje, at han maa leve?
Migilouho thi chu kamu nomma nangaitou ham tin thaneitah Pakai chun aseije. Migilou chu agitlouna a konna akihei manga ahin ding chu kadei louva nabolu ham?
24 Men naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, gør efter alle de Vederstyggeligheder, som den ugudelige gør, skulde han da leve? Alle hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; formedelst den Troløshed, han begik, og formedelst den Synd, som han øvede, formedelst dem skal han dø.
Iti hen lang hijongle michonpha khat tou chu achonphatna lampia konna akihei manga chonset abolpat tah a, midang chonset banga achonset tah a ahileh, amaho chu ahin diu kiphal peh ding ham. Ahipoi hithei louhel ding ahibouve. Achonphat nahou jouse chu kisuhmil peh a chule achonset nauva thiden diu ahi.
25 Og sige I: Herrens Vej er ikke ret, saa hører dog, Israels Hus! mon min Vej ikke er ret? mon det ikke er eders Veje, som ikke ere rette?
Ahijeng vang'in Pakaiyin thilpha chu abollou ham tin nasei jiuve. O Israel mipite! Thilpha bollou chu kei kahi ham? Ahiloule nangho nahiu ham?
26 Naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor; han skal dø for sin Uret, som han gjorde.
Michonpha ho chu achonphat nauva konna akihei mang uva chonset thil abolpat tah uva ahile hiche a chu thi diu ahi. Henge achonset nau jeh a chu thidiu ahi.
27 Og naar den ugudelige omvender sig fra sin Ugudelighed, som han har gjort, og gør Ret og Retfærdighed, skal han holde sin Sjæl i Live.
Chuleh migilou ho chun agitlou nauva konna ahung kihei doh uva, dan ajui uva, chuleh thilpha leh adih abol uva ahileh, amaho chun ahinkhou chu akihuhdoh diu ahi.
28 Fordi han ser det og vender sig bort fra alle sine Overtrædelser, som han har gjort, skal han visselig leve, han skal ikke dø.
Achonset nauva konna kiheidoh dinga akigel lhah nau alunggel ho jeh a amaho chu hing diu ahi. Hitobang mi chu thilou ding ahi.
29 Og siger Israels Hus: Herrens Vej er ikke ret, mon da mine Veje ikke ere rette, Israels Hus? mon det ikke er eders Veje, der ikke ere rette?
Ahijeng vang'in Israel mipi ten hitin aseije uve. Pakaiyin thilpha abolpoi, “O Israel mipite, thilpha bollou chu nangho nahiuvin kei kahipoi.”
30 Derfor vil jeg dømme enhver af eder, o Israels Hus! efter hans Veje, siger den Herre, Herre; omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald.
Hiche jeh a chu O Israel mipite, nachon nau dungjui cheh uva khat cheh a nachung thu katan ding ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije. Nalung heijun lang chule nachonset nauva kon in keihei mangun kisuhmang sah hih un.
31 Kaster bort fra eder alle eders Overtrædelser, hvilke I have begaaet, og bereder eder et nyt Hjerte og en ny Aand; hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?
Doumah mah nabol chengseu chu nanung languvah koijun, lungthah sem uvin lang lhagao thah neijun. Ipijeh a nathi jeng diu ham O Israel mite.
32 Thi jeg har ikke Behag i dens Død, som dør, siger den Herre, Herre; derfor omvender eder, saa skulle I leve.
Kinung heijun lang hingun, nathi diu kadeipoi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
