Ezekiel 16
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.
I insan oƣli, ɵzining yirginqlik ⱪilmixlirini Yerusalemning yüzigǝ selip mundaⱪ degin: —
3 Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalem: Din Oprindelse og din Herkomst er af Kananitens Land; din Fader var en Amoriter og din Moder en Hethiterinde.
Rǝb Pǝrwǝrdigar Yerusalemƣa mundaⱪ dǝydu: «Sening ǝsliy zating wǝ tuƣuluxung Ⱪanaaniylarning zeminida bolƣan; sening atang Amoriy, apang Hittiy ⱪiz idi.
4 Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke toet ren i Vand, og du blev ikke indgneden med Salt og ej svøbt i Svøb.
Sening tuƣuluxuƣa kǝlsǝk, sǝn tuƣulƣan kününgdǝ kindiking kesilmigǝn, sǝn suda yuyulup pakiz ⱪilinmiƣan; ⱨeqkim sanga tuz sürkmigǝn yaki seni zakilimiƣan.
5 Intet Øje ynkedes over dig til at gøre en af disse Dele imod dig for at vise Barmhjertighed imod dig; men du blev henkastet paa Marken, saa man væmmedes ved din Sjæl, paa den Dag du blev født.
Ⱨeqkimning kɵzi muxu ixlar üqün sanga rǝⱨim ⱪilmiƣan yaki iqini sanga aƣritmiƣan; ǝksiqǝ sǝn dalaƣa taxliwetilgǝnsǝn, qünki tuƣulƣan kününgdǝ kǝmsitilgǝnsǝn.
6 Og jeg gik forbi dig og saa dig sprællende i dit Blod; og jeg sagde til dig: Lev i dit Blod! ja, jeg sagde til dig: Lev i dit Blod!
Xu qaƣda Mǝn yeningdin ɵtüp ketiwetip, seni ɵz ⱪeningda eƣinap yatⱪiningni kɵrgǝn; wǝ Mǝn ɵz ⱪeningda yatⱪan ⱨalitingdǝ sanga: «Yaxiƣin!» — dedim. Bǝrⱨǝⱪ, sǝn ɵz ⱪeningda yatⱪan ⱨalitingdǝ Mǝn sanga: «Yaxiƣin!» — dedim.
7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Markens Grøde, og du voksede til, og du blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; Brysterne hævede sig, og dit Haar voksede, men du var nøgen og bar.
Mǝn seni daladiki ot-qɵplǝrdǝk aynittim; sǝn ɵsüp heli boy tartip qirayliⱪ bezilip wayiƣa yǝtting; kɵksiliring xǝkillǝndi, qaqliring üzün ɵsti; biraⱪ sǝn tehi tuƣma-yalingaq iding.
8 Og jeg gik forbi dig og saa dig, og se, din Tid, Elskovstiden var kommen, og jeg bredte min Flig over dig og skjulte din Blusel; og jeg gav dig min Tro og traadte i Pagt med dig, siger den Herre, Herre, og du blev min.
Mǝn yǝnǝ yeningdin ɵtüwetip sanga ⱪaridim; mana, ixⱪ-muⱨǝbbǝt mǝzgiling yetip kǝldi; Mǝn tonumning pexini üstünggǝ yeyip ⱪoyup, yalingaqliⱪingni ǝttim; Mǝn sanga ⱪǝsǝm iqip, sǝn bilǝn bir ǝⱨdǝ tüzdum, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, wǝ sǝn Meningki boldung.
9 Og jeg badede dig i Vand og skyllede dit Blod af dig og salvede dig med Olie.
Mǝn seni su bilǝn yuyup, ⱪeningni teningdin yuyuwetip, sanga puraⱪliⱪ mayni sürttüm.
10 Og jeg klædte dig med stukne Klæder, og jeg iførte dig Sko at Grævlingeskind, og jeg ombandt dig med hvidt Linned og klædte dig i Silke.
Mǝn sanga kǝxtilik kɵnglǝkni kiygüzüp, ayiƣingƣa dǝlfin terisidin tikkǝn kǝxlǝrni saptim; seni nepis kanap bilǝn orap, yipǝk bilǝn yepip ⱪoydum.
11 Og jeg prydede dig saare og lagde Armbaand om dine Hænder og en Kæde om din Hals.
Seni zibu-zinnǝtlǝr bilǝn pǝrdazlidim, ⱪolliringƣa bilǝzüklǝrni, boynungƣa marjanni taⱪap ⱪoydum;
12 Og jeg satte et Smykke i din Næse, og Ringe i dine Øren og en dejlig Krone paa dit Hoved.
burnungƣa ⱨalⱪini, ⱪulaⱪliringƣa zirilǝrni, bexingƣa güzǝl tajni kiygüzdum.
13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var hvidt Linned og Silke og stukket Arbejde; du aad fint Mel og Honning og Olie; og du blev overmaade dejlig og skred frem til kongelig Værdighed.
Xundaⱪ ⱪilip sǝn altun-kümüx bilǝn pǝrdazlanding; kiyim-keqǝkliring nepis kapap, yipǝk wǝ kǝxtilik rǝhttin idi. Yegining aⱪ un, bal ⱨǝm zǝytun meyi idi; sǝn intayin güzǝl bolup, hanix mǝrtiwisigǝ kɵtürüldung.
14 Og dit Navn kom ud iblandt Hedningerne for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved min Prydelse, som jeg havde lagt paa dig, siger den Herre, Herre.
Güzǝlliking tüpǝylidin ǝllǝrdǝ dangⱪing qiⱪti; qünki Mǝn sanga kɵrkǝmlikimni beƣixlixim bilǝn güzǝlliking kamalǝtkǝ yǝtti, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
15 Men du forlod dig paa din Skønhed og bolede, fordi du var navnkundig, og du udøste dine bolerske Lyster over hver den, som gik forbi; „ham vorde den!‟
— Biraⱪ sǝn güzǝllikinggǝ tayinip, dangⱪingdin paydilinip paⱨixǝ boldung; sǝn ⱨǝrbir ɵtküqi kixigǝ paⱨixǝ muⱨǝbbǝtliringni tɵktüng; güzǝlliking uning boldi!
16 Og du tog af dine Klæder og gjorde dig brogede Høje og bolede paa dem, hvilke ikke skulde være komne, og hvilket ej skulde være sket.
Sǝn kiyim-keqǝkliringdin elip ɵzüng üqün rǝnggarǝng bezǝlgǝn «yuⱪiri jaylar»ni yasap, andin ularning üstidǝ buzuⱪluⱪ ⱪilƣansǝn. Bundaⱪ ixlar yüz berip baⱪmiƣan, wǝ ikkinqi yüz bǝrmǝydu!
17 Du tog og din Prydelses Tøj og tog af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bolede med dem.
Sǝn Mǝn sanga beƣixliƣan güzǝl zibu-zinnǝtlirim wǝ altun-kümüxüm bilǝn ǝrkǝk mǝbudlarni yasap ular bilǝn buzuⱪluⱪ ⱪilƣansǝn.
18 Og du tog dine stukne Klæder og bedækkede dem dermed; og du satte min Olie og min Røgelse for deres Ansigt.
Sǝn ɵz kǝxtilik kiyimliringni elip ularƣa kiygüzdüng; Mening meyim wǝ Mening huxbuyumni ularƣa sunup beƣixliding;
19 Og mit Brød, som jeg havde givet dig, og det fine Mel og Olien og Honningen, som jeg havde givet dig at æde, det satte du frem for deres Ansigt, til en behagelig Lugt, og saaledes skete det, siger den Herre, Herre.
Mǝn ɵzünggǝ bǝrgǝn nenimni, Mǝn sanga ozuⱪⱪa bǝrgǝn aⱪ an, zǝytun meyi wǝ balni bolsa, sǝn ularning aldiƣa huxpuraⱪ ⱨǝdiyǝ süpitidǝ atap sundung: ixlar dǝl xundaⱪ idi! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
20 Og du tog dine Sønner og dine Døtre, som du fødte mig, og ofrede dem disse til at fortæres; var det dig for lidet med din Bolen?
— Uning üstigǝ sǝn Ɵzümgǝ tuƣup bǝrgǝn ⱪiz-oƣulliringni elip, mǝbudlarning ozuⱪi bolsun dǝp ularni ⱪurbanliⱪ ⱪilding. Sening buzuⱪluⱪung azliⱪ ⱪilƣandǝk,
21 saa at du ogsaa skulde slagte mine Børn og hengive dem, idet du lod disse gaa igennem Ilden for dem?
sǝn Mening balilirimni soyup ularni ottin ɵtküzüp mǝbudlarƣa atap ⱪoydungƣu?
22 Og ved alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen har du ikke ihukommet din Ungdoms Dage, der du var nøgen og bar, sprællende i dit Blod.
Sening barliⱪ yirginqlik ⱪilmixliring ⱨǝm paⱨixǝ buzuⱪluⱪliringda, sǝn yaxliⱪingda tuƣma-yalingaq bolup ɵz ⱪeningda eƣinap yatⱪan künliringni ⱨeqⱪaqan esinggǝ kǝltürmiding.
23 Og det skete efter al din Ondskab — ve, ve dig! siger den Herre, Herre —
Əmdi sening bu rǝzillikliringdin keyin — (Way, ⱨalingƣa way! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar)
24 at du byggede dig en Hvælving og gjorde dig en Høj i hver Gade.
sǝn yǝnǝ ɵzüng üqün bir pǝxtaⱪ ⱪurup, ⱨǝrbir mǝydanƣa bir «yuⱪiri jay»ni yasiding;
25 Paa hvert Hjørne af Vejen byggede du din Høj og skændede din Skønhed og spredte dine Fødder ud imod hver den, som gik fordi, og drev din Bolen vidt.
sǝn ⱨǝrbir koqining bexida «yuⱪiri jay»ingni salding; sǝn ɵz güzǝllikingni yirginqlik ⱪilip, teningni ⱨǝrbir ɵtküqigǝ tutup, putungni eqip ɵzüngni berip paⱨixǝ buzuⱪluⱪungni kɵpǝytting.
26 Og du bolede med Ægyptens Børn, dine sværlemmede Naboer, og du drev din Bolen vidt for at opirre mig.
Sǝn ixⱪwaz ǝrliki qong ⱪoxnang bolƣan Misirliⱪlar bilǝn buzuⱪluⱪ ɵtküzdüng; Mening aqqiⱪimni ⱪozƣap, paⱨixǝ buzuⱪluⱪungni kɵpǝytting.
27 Og se, jeg udrakte min Haand imod dig og formindskede den dig beskikkede Del, og jeg gav dig hen i dine Fjenders, Filisternes Døtres Vilkaarlighed, de, som skammede sig ved din skændige Vej.
Wǝ mana, Mǝn Ɵz ⱪolumni üstünggǝ uzartip, sening nesiwǝngni azaytip ⱪoydum. Mǝn seningdin nǝprǝtlinidiƣan, buzuⱪ yolungdin nomus ⱪilip qɵqigǝnlǝrning, yǝni Filistiylǝrning ⱪizlirining ⱪoliƣa tapxurdum.
28 Og du bolede med Assyriens Sønner, fordi du ikke kunde mættes, ja, du bolede med dem og blev dog ikke mæt.
Sǝn yǝnǝ ⱪanmay yǝnǝ Asuriyliklǝr bilǝn buzuⱪluⱪ ɵtküzdung; buzuⱪluⱪ ɵtküzgǝndin keyin yǝnǝ ⱪanaǝt ⱪilmiding.
29 Og du drev din Bolen vidt i Kanaans Land, indtil Kaldæa; men ogsaa dermed blev du ikke mæt.
Xunga sǝn sodigǝrning zemini, yǝni Kaldiyǝ bilǝn bolƣan buzuⱪluⱪungni kɵpǝytip, buningdin yǝnǝ ⱪanaǝt ⱪilmiding.
30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte! siger den Herre, Herre, idet du gør alle disse Ting, som ere en fræk Horkvindes Gerning.
Muxundaⱪ barliⱪ ixlarni, yǝni nomussiz paⱨixǝ ayalning ixlirini ⱪilisǝn, nemanqǝ suyuⱪ sening ⱪǝlbing! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar,
31 Idet du bygger din Hvælving paa hvert Vejhjørne og gør din Høj i hver en Gade, er du ikke som en anden Hore, da du lader haant om Horeløn.
Ɵzüngning pǝxtiⱪingni ⱨǝr koqining bexida ⱪuridiƣan, ⱨǝrbir mǝydanda «yuⱪiri jay»ingni yasaydiƣan! Uning üstigǝ sǝn paⱨixǝ ayaldǝk ǝmǝs iding, qünki sǝn ⱨǝⱪni nǝziringgǝ almaytting!
32 Horkvinden tager fremmede i hendes Mands Sted.
I wapasiz ayal, erining ornida yat adǝmlǝrgǝ kɵngül beridiƣan!
33 Alle andre Skøger gives der Løn; men du gav alle dine Bolere Løn af dit eget, og du gav dem Foræringer for at komme til dig alle Vegne fra og bole med dig.
Hǝⱪlǝr paⱨixǝ ayalƣa ⱨǝmixǝ ⱨǝⱪ beridu; biraⱪ sǝn axniliringni buzuⱪluⱪ muⱨǝbbǝtliridin ⱨuzur elixⱪa ⱨǝryandin yeningƣa kǝlsun dǝp ularning ⱨǝmmisigǝ üstǝk berip in’am ⱪilisǝn;
34 Og det skete med dig i din bolerske Vandel tværtimod det, som sker med andre Kvinder, at Bolerne ikke løb efter dig; og idet du gav Horeløn, og der ikke blev givet dig Horeløn, saa blev du et Modstykke til andre.
buzuⱪluⱪta sǝn baxⱪa ayallarning ǝksisǝn, qünki ⱨeqkim sening buzuⱪ muⱨǝbbitingni izdǝp kǝlmidi; sǝn üstǝk bǝrding, ⱨeq ⱨǝⱪ sanga berilmidi — sǝn ⱨǝⱪiⱪǝtǝn ularning ǝksisǝn!
35 Derfor, du Bolerske! hør Herrens Ord:
Xunga, i paⱨixǝ ayal, Pǝrwǝrdigarning sɵzini angla!
36 Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Kobber blev bortødslet, og din Blusel blottet i din Bolen med dine Elskere, og formedelst alle dine vederstyggelige Afguder og formedelst dine Børns Blod, som du har givet dem:
— Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sening tǝnggiliring tɵkülüp, axniliring bilǝn bolƣan buzuⱪluⱪliring bilǝn sening uyat yering axkarilanƣanliⱪi tüpǝylidin, barliⱪ yirginqlik mǝbudliring tüpǝylidin, ularƣa atap sunƣan baliliringning ⱪeni tüpǝylidin —
37 Derfor se, jeg samler alle dine Elskere, hvem du har været behagelig, og alle dem, som du elskede, tillige med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra og blotte din Blusel for dem, og de skulle se al din Blusel.
xunga mana, Mǝn sening ɵzünggǝ ǝyx-ixrǝt mǝnbǝsi ⱪilƣan, barliⱪ sɵygǝn ⱨǝm barliⱪ nǝprǝtlǝngǝn axniliringni yiƣimǝn — Mǝn ularni sanga ⱪarxi qiⱪirip ǝtirapingdin yiƣip, sening uyat yeringni ularƣa axkarǝ ⱪilimǝn, ular sening barliⱪ uyat yeringni kɵridu.
38 Og jeg vil dømme dig, som de Kvinder dømmes, der bedrive Hor og udgyde Blod, og jeg vil give dig hen som et blodigt Offer for Vrede og Nidkærhed.
Xuning bilǝn seni buzuⱪluⱪ ⱪilƣan ⱨǝm ⱪan tɵkkǝn ayallarni jazaliƣandǝk jazalaymǝn; Mǝn ⱪǝⱨr bilǝn, ottǝk ƣǝzipimning tǝlipi bilǝn üstünggǝ ⱪanliⱪ jazani qüxürimǝn;
39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving og nedrive dine Høje og føre dig af dine Klæder og tage din Prydelses Tøj og lade dig sidde nøgen og bar.
Wǝ Mǝn seni ularning ⱪoliƣa tapxurimǝn; ular sening pǝxtaⱪliringni ƣulitidu, sening «yuⱪiri jay»liringni qeⱪip taxlaydu; ular kiyim-keqikingni üstüngdin saldurup taxlap, güzǝl zibu-zinnǝtliringni bulap-talap, seni tuƣma-yalingaq ⱪalduridu.
40 Og de skulle føre en Forsamling frem imod dig og stene dig med Stene og sønderhugge dig med deres Sværd.
Ular sanga ⱪarxi bir top kixilǝrni yiƣip epkelidu, ular seni qalma-kesǝk ⱪilidu ⱨǝm seni ⱪiliqliri bilǝn qepiwetidu.
41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild og holde Dom over dig for mange Kvinders Øjne; og jeg vil bringe dig til at høre op med at være en Bolerske, og du skal heller ikke give Bolerløn ydermere.
Ular ɵyliringni ot bilǝn kɵydüridu, kɵp ayallarning kɵz aldida üstünggǝ jazalarni qüxüridu; xuning bilǝn Mǝn seni paⱨixǝ ayal boluxtin ⱪaldurimǝn; sǝn yǝnǝ ⱨeqⱪandaⱪ «muⱨǝbbǝt ⱨǝⱪⱪi»ni bǝrmǝysǝn.
42 Saa vil jeg stille min Harme paa dig, og min Nidkærhed skal vige fra dig; og jeg vil faa Ro og ikke komme til at fortørnes ydermere.
Xuning bilǝn Mǝn sanga ⱪaratⱪan ⱪǝⱨrimni tohtitimǝn, Mening muⱪǝddǝslikimdin qiⱪⱪan ƣǝzǝp sǝndin ketidu; Mǝn tinqlinip ⱪayta aqqiⱪlanmaymǝn.
43 Fordi du ikke har ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa vil ogsaa jeg, se jeg, lade din Vej falde tilbage paa dit Hoved, siger den Herre, Herre; og du skal ikke vedblive at lægge Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.
Sǝn yaxliⱪ künliringni esinggǝ kǝltürmiding, ǝksiqǝ muxu ⱪilmixliring bilǝn Meni ƣǝzǝplǝndürdüng; xunga mana, ɵz yolungni ɵz bexingƣa ⱪayturimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — xuning bilǝn bu buzuⱪluⱪni baxⱪa yirginqlik ⱪilmixliring üstigǝ ⱪoxup ikkinqi ⱪilmaysǝn.
44 Se hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig og sige: Som Moderen er, saa er hendes Datter.
Mana, maⱪallarni ixlitidiƣanlarning ⱨǝmmisi sǝn toƣruluⱪ: «Anisi ⱪandaⱪ bolsa, ⱪizi xundaⱪ bolar» degǝn bir maⱪalni tilƣa alidu.
45 Du er Datter af din Moder, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn; og du er Søster til dine Søstre, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn; eders Moder var en Hethiterinde og eders Fader en Amoriter.
Sǝn ɵz eri ⱨǝm baliliridin nǝprǝtlǝngǝn anangning ⱪizidursǝn; ⱨǝm ɵz ǝrliri ⱨǝm baliliridin nǝprǝtlǝngǝn aqa-singilliringning ariliⱪidikisǝn; sening anang bolsa Ⱨittiy, sening atang Amoriy idi.
46 Og din store Søster er Samaria, hun med sine Døtre, som bor ved din venstre Side; og din mindre Søster, som bor ved din højre Side, er Sodoma med hendes Døtre.
Sening aqang bolsa sol tǝripingdǝ turƣan Samariyǝ, yǝni u wǝ uning ⱪizliri; singling bolsa ong tǝripingdǝ turƣan Sodom wǝ uning ⱪizliri.
47 Og ikke har du vandret paa deres Veje og gjort efter deres Vederstyggeligheder blot en lille Smule, men du har gjort det værre end de paa alle dine Veje.
Sǝn nǝ ularning yolliridida mangmiƣan, nǝ ularning yirginqlik ⱪilmixliri boyiqǝ ix ⱪilmiƣansǝn; Yaⱪ! Bǝlki ⱪisⱪiƣinǝ bir waⱪit iqidǝ sǝn barliⱪ yolliringda ulardin buzuⱪ bolup kǝtting.
48 Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Sodoma, din Søster, hun og hendes Døtre, de have ikke gjort saaledes, som du har gjort, du og dine Døtre.
Ɵz ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — singling Sodom, yǝni u yaki ⱪizliri sǝn yaki sening ⱪizliringning ⱪilmixliridǝk ⱪilmidi;
49 Se, denne var Sodomas, din Søsters, Synd: Hovmod, Brød i Overflod og sorgløs Ro havde hun og hendes Døtre, men hun styrkede ikke den nødlidendes og den fattiges Haand.
Mana, muxu singling Sodomning ⱪǝbiⱨliki — u wǝ ⱪizlirining tǝkǝbbuluⱪi, nanliri mol, ǝndixisiz azadilik künliridǝ ajiz-namratlarning ⱪolini ⱨeq küqǝytmigǝnliki idi.
50 Og de ophøjede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt, derfor tog jeg dem bort, der jeg saa det.
Ular tǝkǝbburlixip, Mening aldimda yirginqlik ixlarni ⱪildi; Mǝn buni kɵrginimdǝ, ularni yoⱪattim.
51 Og Samaria har ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end deres, og du har gjort dine Søstre retfærdige ved alle dine Vederstyggeligheder, som du har gjort.
Samariyǝ bolsa sening gunaⱨliringning yerimidǝkmu gunaⱨ sadir ⱪilmidi; ⱨalbuki, sǝn bolsang yirginqlik ⱪilmixliringni ularningkidin kɵp awutup ⱪilding; xundaⱪ ⱪilip sǝn yirginqlik ⱪilmixliring tüpǝylidin aqa-singlingni huddi ⱨǝⱪⱪaniydǝk kɵründürgǝniding.
52 Saa bær da ogsaa du din Skam, hvilken du har idømt dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du: Saa skam da ogsaa du dig, og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.
Sǝn ǝslidǝ ɵz aqa-singlingning üstidin ⱨɵküm ⱪilƣuqi iding; ǝmdi sǝnmu, ɵz xǝrmǝndilikingni kɵtürüp yür! Sening ularningkidin tehimu nǝprǝtlik gunaⱨliring tüpǝylidin ular sǝndin ⱨǝⱪⱪaniy kɵrünidu; xunga sǝnmu aqa-singlingni ⱨǝⱪⱪaniy kɵrsǝtkining tüpǝylidin hijalǝtkǝ ⱪelip xǝrmǝndilikingni kɵtürüp yür!
53 Men jeg vil vende deres Fangenskab, Sodomas og hendes Døtres Fangenskab og Samarias og hendes Døtres Fangenskab og dit Fangenskabs Fangenskab, midt iblandt dem,
Wǝ mǝn ularni sürgündin, yǝni Sodom ⱨǝm ⱪizlirini sürgündin, Samariyǝ ⱨǝm ⱪizlirini sürgündin qiⱪirip, xundaⱪla ularning arisiƣa sürgün bolƣanliringni qiⱪirip sürgünlüktin ǝsligǝ kǝltürimǝn;
54 for at du skal bære din Skændsel og skamme dig for alt det, som du har gjort, idet du trøster dem.
xuning bilǝn ularƣa tǝsǝlli bǝrginingdǝ, sǝn ɵz xǝrmǝndilikingni kɵtürisǝn, sening barliⱪ ⱪilmixliring tüpǝylidin hijalǝtkǝ ⱪalisǝn.
55 Og din Søster Sodoma og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og Samaria og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og du og dine Døtre, I skulle vende tilbage til eders første Tilstand.
Sening aqa-singling, Sodom ⱨǝm ⱪizliri ǝsli ⱨaliƣa, Samariyǝ ⱨǝm ⱪizlirimu ǝsli ⱨaliƣa kelidu; sǝnmu wǝ sening ⱪizliring ǝsliy ⱨalinglarƣa kelisilǝr.
56 Og Sodoma, din Søster, var dig ikke til Lærdom i din Mund paa din Hovmodigheds Dag,
Sening rǝzilliking pax ⱪilinmay, tǝkǝbburluⱪta yürgǝn kününgdǝ, singling Sodom aƣzingda sɵz-qɵqǝk bolƣan ǝmǝsmidi? Əmdi ⱨazir sǝn ɵzüng Suriyǝ ⱪizliri wǝ uning ǝtrapidikilǝrning ⱨǝmmisi ⱨǝmdǝ Filistiyǝ ⱪizliri, yǝni seni kɵzgǝ ilmaydiƣan ǝtrapingdikilǝrning mazaⱪ obyekti bolup ⱪalding.
57 førend din Ondskab blev aabenbaret, ligesom til den Tid, da du blev til Haan for Syriens Døtre og for alle dem, som vare trindt omkring dem, for Filisternes Døtre, hvilke trindt omkring fra foragtede dig.
58 Din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maa du bære, siger Herren;
Sǝn buzuⱪluⱪung, yirginqlik ⱪilmixliringning jazasini kɵtürisǝn, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
59 thi saa siger den Herre, Herre: Jeg har gjort imod dig saaledes, som du har gjort, du, som foragtede Ed, for at bryde Pagten.
Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ɵz ⱪilƣanliring, yǝni iqkǝn ⱪǝsǝmingni kǝmsitip, ǝⱨdini buzƣanliⱪing boyiqǝ seni bir tǝrǝp ⱪilimǝn;
60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette med dig en evig Pagt.
Ⱨalbuki, Mǝn sening bilǝn yaxliⱪ künliringdǝ tüzgǝn ǝⱨdǝmni ǝslǝymǝn, ⱨǝm sǝn bilǝn mǝnggülük bir ǝⱨdǝ tüzimǝn.
61 Og du skal ihukomme dine Veje og skamme dig, naar du modtager dine Søstre, som ere større end du, tillige med dem, som ere mindre end du, og jeg giver dig dem til Døtre, skønt de ikke henhøre til din Pagt.
Xuning bilǝn sǝn ɵzüngdin qong aqiliring ⱨǝmdǝ seningdin kiqik singilliringni tapxuruwalƣiningda, sǝn yolliringni esinggǝ kǝltürüp hijalǝtkǝ ⱪalisǝn; qünki muxu [aqa-singilliringni] sanga ⱪizlar süpitidǝ tapxurimǝn; biraⱪ bu ixlar seningdiki ǝⱨdǝ tüpǝylidin bolmaydu.
62 Og jeg vil oprette min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren;
Mǝn Ɵz ǝⱨdǝmni sǝn bilǝn tüzimǝn, sǝn Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilisǝn;
63 paa det, at du skal komme det i Hu og blues og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, idet jeg giver dig Forsoning for alt det, som du har gjort, siger den Herre, Herre.
xuning bilǝn seni kǝqürüm ⱪilƣinimda, sǝn ⱪilmixliringni esinggǝ kǝltürüp hijil bolup, xǝrmǝndiliking tüpǝylidin ⱪaytidin aƣzingni ⱨeq aqmaysǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
