Ezekiel 16

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.

“Wuod dhano, nyis Jerusalem timbene mamono duto e wangʼe,

3 Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalem: Din Oprindelse og din Herkomst er af Kananitens Land; din Fader var en Amoriter og din Moder en Hethiterinde.

kendo wachne ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho ni Jerusalem: ‘Kweregi nonywol e piny Kanaan, kendo wuonu ne en ja-Amor, to minu ne ja-Hiti.

4 Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke toet ren i Vand, og du blev ikke indgneden med Salt og ej svøbt i Svøb.

Odiechiengʼ mane onywolie, pendi ne ok ongʼadi, kata luok ne ok olwoki gi pi mondo ibed maler, to bende ne ok owiri gi chumbi kendo ne ok oboyi gi lewni.

5 Intet Øje ynkedes over dig til at gøre en af disse Dele imod dig for at vise Barmhjertighed imod dig; men du blev henkastet paa Marken, saa man væmmedes ved din Sjæl, paa den Dag du blev født.

Onge ngʼama nokechi kata mane nigi ngʼwono moromo mar timoni achiel kuom gigi. Kar yudo kech to ne odiri oko e pap, nikech odiechiengʼ mane onywolie ema ne ochak chayie.

6 Og jeg gik forbi dig og saa dig sprællende i dit Blod; og jeg sagde til dig: Lev i dit Blod! ja, jeg sagde til dig: Lev i dit Blod!

“‘Chiengʼ moro kane akalo machiegni kodi ne ayudo ka ithachori gi rembi iwuon kendo kata obedo ni nitimo remo kamano to ne awachoni ni ibed mangima.

7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Markens Grøde, og du voksede til, og du blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; Brysterne hævede sig, og dit Haar voksede, men du var nøgen og bar.

Ne amiyo idongo ka yien mopidhi e puodho. Ne idongo kendo ne ibedo motegno, mine idoko yath motegno kendo ma jaber moloyo yedhe duto. Thundeni nobiro, kendo yie wiyi nodongo mabeyo, to kata kamano ne in duk thirith.

8 Og jeg gik forbi dig og saa dig, og se, din Tid, Elskovstiden var kommen, og jeg bredte min Flig over dig og skjulte din Blusel; og jeg gav dig min Tro og traadte i Pagt med dig, siger den Herre, Herre, og du blev min.

“‘Bangʼe ne achako akalo machiegni, kendo kane arangi to ne aneno ni ne isebedo mopongʼ moromo hero, omiyo ne ayaro bath nangana mi aumogo dugi. Natimo kodi singruok kakwongʼora midoko mara, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.

9 Og jeg badede dig i Vand og skyllede dit Blod af dig og salvede dig med Olie.

“‘Bangʼe ne aluoki gi pi kendo ne arudho remo mane omieni mi awiri gi mo.

10 Og jeg klædte dig med stukne Klæder, og jeg iførte dig Sko at Grævlingeskind, og jeg ombandt dig med hvidt Linned og klædte dig i Silke.

Ne arwaki gi lewni mogorie gik mabeyo kendo ne arwakoni wuoche akada mayom. Ne arwakoni law mayom kendo ne aumi gi lewni ma nengogi tek.

11 Og jeg prydede dig saare og lagde Armbaand om dine Hænder og en Kæde om din Hals.

Ne amiyi tigo ma nengogi tek kaka: Bangli e bedeni kod tigo ne aliero e ngʼuti,

12 Og jeg satte et Smykke i din Næse, og Ringe i dine Øren og en dejlig Krone paa dit Hoved.

kendo ne aketo tere e umi, gi sitadi e iti koni gi koni, bangʼe to ne asidhoni osimbo ma jaber e wiyi.

13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var hvidt Linned og Silke og stukket Arbejde; du aad fint Mel og Honning og Olie; og du blev overmaade dejlig og skred frem til kongelig Værdighed.

Omiyo ne ilichori gi fedha kod dhahabu, kendo lepi nolosi gi usi mayom gi usi mapek ma nengone tek kod nanga mogorie gik mabeyo. Chiembi to ne mogo moreg mayom gi mor kich kod mor zeituni. Ne imedo bedo dhako ma jaber manomiyo ibedo ruoth madhako.

14 Og dit Navn kom ud iblandt Hedningerne for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved min Prydelse, som jeg havde lagt paa dig, siger den Herre, Herre.

Kendo humbi nolandore e pinje kuom ber mane ibergo, nikech duongʼ mane amiyi nomiyo berni oromo chuth, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.

15 Men du forlod dig paa din Skønhed og bolede, fordi du var navnkundig, og du udøste dine bolerske Lyster over hver den, som gik forbi; „ham vorde den!‟

“‘To ne igeno kuom berni, kendo ne ikonyori gi huma mari mondo ibedgo ochot. Ne ilokori ochot mochiwore ni ngʼato angʼata makadho machiegni kendo berni nodoko mare.

16 Og du tog af dine Klæder og gjorde dig brogede Høje og bolede paa dem, hvilke ikke skulde være komne, og hvilket ej skulde være sket.

Ne ikawo moko kuom lewni mabeyo mane amiyi mi idhi ipedho kuonde motingʼore gi malo, kuma ne itime timbegi mag chode. Gik ma kamago ne pok owinji, kendo ok owinjore gitimre ngangʼ.

17 Du tog og din Prydelses Tøj og tog af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bolede med dem.

Gik ma nengogi tek molos gi dhahabu gi fedha mane amiyi bende ne ikawo mi ilosogo nyisechegi machwo mondo ichodi.

18 Og du tog dine stukne Klæder og bedækkede dem dermed; og du satte min Olie og min Røgelse for deres Ansigt.

Kendo ne ikawo lepi mogorie gik mabeyo mi irwakonegi kendo ne iketo moya gi ubanina e nyimgi.

19 Og mit Brød, som jeg havde givet dig, og det fine Mel og Olien og Honningen, som jeg havde givet dig at æde, det satte du frem for deres Ansigt, til en behagelig Lugt, og saaledes skete det, siger den Herre, Herre.

Bende, chiemo ma An awuon ema ne amiyi kaka mogo mayom, mor zeituni kod mor kich mane amiyi mondo icham mi ichiwonegi kaka misango madungʼ tik mangʼwe ngʼar. Mano e gima notimore, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.

20 Og du tog dine Sønner og dine Døtre, som du fødte mig, og ofrede dem disse til at fortæres; var det dig for lidet med din Bolen?

“‘Bende ne ikawo yawuoti gi nyigi mane inywolona mi ichiwogi kaka misango ni nyisechegi. Timbegi mag chode ne ok oromi?

21 saa at du ogsaa skulde slagte mine Børn og hengive dem, idet du lod disse gaa igennem Ilden for dem?

Ne iyangʼo nyithinda kendo ichiwogi kaka misango ne nyiseche ma dhano oloso.

22 Og ved alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen har du ikke ihukommet din Ungdoms Dage, der du var nøgen og bar, sprællende i dit Blod.

Kuom timbeni duto mamono gi chode mane idonje, ne ok iparo ndalo mane pod itin, kindego mane in duk, kane ayudi ka remo olwoki.

23 Og det skete efter al din Ondskab — ve, ve dig! siger den Herre, Herre —

“‘Bangʼ timbeni mamonogo duto, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho niya, yaye, yaye in ngʼama okwongʼ! Kaachiel gi kethogi mamoko duto,

24 at du byggede dig en Hvælving og gjorde dig en Høj i hver Gade.

ne iloso ni in iwuon kama otingʼore gi malo kendo ne igero kuonde motingʼore gi malo mag kamoro amora.

25 Paa hvert Hjørne af Vejen byggede du din Høj og skændede din Skønhed og spredte dine Fødder ud imod hver den, som gik fordi, og drev din Bolen vidt.

E nyim yore duto mag dala, ne igeroe kuonde motingʼore gi malo ma ilame nyisecheni mine injawo berni, kane ichiwo dendi ne ngʼato angʼata mane kadho buti nikech ringri nomedo oowre ni terruok.

26 Og du bolede med Ægyptens Børn, dine sværlemmede Naboer, og du drev din Bolen vidt for at opirre mig.

Ne iterori gi jo-Misri, jo-libambani mane oowore ni chode, mine imedo miya mirima, nikech ringri ne omedo oowore ne terruok.

27 Og se, jeg udrakte min Haand imod dig og formindskede den dig beskikkede Del, og jeg gav dig hen i dine Fjenders, Filisternes Døtres Vilkaarlighed, de, som skammede sig ved din skændige Vej.

Omiyo ne amiyi kum mi adiyo kiewo mari; ne ajwangʼou e lwet wasiki ma jowuoro, ma gin nyi jo-Filistia, kendo gin bende timbegi manjore nobwogogi.

28 Og du bolede med Assyriens Sønner, fordi du ikke kunde mættes, ja, du bolede med dem og blev dog ikke mæt.

Jo-Asuria bende ni iterorigo, nikech gombo mari nokalo konyo, kendo kata gin bende ne ok giromi.

29 Og du drev din Bolen vidt i Kanaans Land, indtil Kaldæa; men ogsaa dermed blev du ikke mæt.

Bangʼe, gomboni mandhaga ne oywayi mi iterori nyaka gi jo-Babulon, ma gin johala madongo, to kata gin bende ne ok giromi.

30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte! siger den Herre, Herre, idet du gør alle disse Ting, som ere en fræk Horkvindes Gerning.

“‘Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho ni mano kaka nenore ni chunyi ok nigi chandruok kuom timbe mitimogi duto, kibedo ochot ma wangʼe tek!

31 Idet du bygger din Hvælving paa hvert Vejhjørne og gør din Høj i hver en Gade, er du ikke som en anden Hore, da du lader haant om Horeløn.

Kane iloso ni in iwuon kuonde motingʼore gi malo e akek yore duto mag dala kendo igero ni iwuon kuonde motingʼore mag lemo kamoro amora, to in ne ok ichalo gi ochot, nikech ne ok idwaro chudo moro amora.

32 Horkvinden tager fremmede i hendes Mands Sted.

“‘In dhako ma jachodeni! Igeno chwo mamoko moloyo chwori iwuon!

33 Alle andre Skøger gives der Løn; men du gav alle dine Bolere Løn af dit eget, og du gav dem Foræringer for at komme til dig alle Vegne fra og bole med dig.

Ochode duto ichulo, to in to ichiwo mich ni joma terore kodi duto, kendo imiyogi asoya mondo gibi iri eka gichopni dwarogi maricho.

34 Og det skete med dig i din bolerske Vandel tværtimod det, som sker med andre Kvinder, at Bolerne ikke løb efter dig; og idet du gav Horeløn, og der ikke blev givet dig Horeløn, saa blev du et Modstykke til andre.

Omiyo kit terruok mari opogore adier gi terruok mag ji mamoko, nikech in ok chwo manyi mondo ichopnegi gombogi. Ipogori ndi, nikech in ema ichulo ji mondo oterre kodi to in ok gichuli.

35 Derfor, du Bolerske! hør Herrens Ord:

“‘Kuom mano, in ochot, winj wach Jehova Nyasaye!

36 Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Kobber blev bortødslet, og din Blusel blottet i din Bolen med dine Elskere, og formedelst alle dine vederstyggelige Afguder og formedelst dine Børns Blod, som du har givet dem:

Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech ne ibedo gi gombo mi ilonyori duk michiwo ringre ka dhako ma jachode ni joherani, kendo ni nyisecheni mamono makwero, bende ne inego nyithindi ka misango ni nyisechegi manonogo,

37 Derfor se, jeg samler alle dine Elskere, hvem du har været behagelig, og alle dem, som du elskede, tillige med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra og blotte din Blusel for dem, og de skulle se al din Blusel.

mano emomiyo abiro choko joherani duto mosemiyi mor, moriwo ji duto mane ihero nyaka mane ichayo. Abiro chokogi kendo abiro ketogi mondo gilwori koni gi koni, bangʼe to alonyi duk e nyimgi duto, kendo ginine dugi.

38 Og jeg vil dømme dig, som de Kvinder dømmes, der bedrive Hor og udgyde Blod, og jeg vil give dig hen som et blodigt Offer for Vrede og Nidkærhed.

Abiro ngʼadoni buch kum mikumogo mon machodo kendo machwero remo, kendo abiro chuli kuor mar remo mar mirimba gi nyieka mager.

39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving og nedrive dine Høje og føre dig af dine Klæder og tage din Prydelses Tøj og lade dig sidde nøgen og bar.

Ka asetimoni kamano to abiro boli e lwet joherani kendo gibiro muko thucheni kod kuondeni motingʼore gi malo milame nyisechegi. Gibiro lonyo lepi mi giweyi duk, kendo gibiro kawo kitegi ma nengogi tek mi giweyi duk.

40 Og de skulle føre en Forsamling frem imod dig og stene dig med Stene og sønderhugge dig med deres Sværd.

Gibiro chokoni jo-jendeke mi gichielgi gi kite kendo gibiro tongʼi matindo tindo gi liganglagi.

41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild og holde Dom over dig for mange Kvinders Øjne; og jeg vil bringe dig til at høre op med at være en Bolerske, og du skal heller ikke give Bolerløn ydermere.

Gibiro wangʼo uteni kendo gibiro kumi e nyim mon mangʼeny. Abiro tieko timbegi mag chode kendo ok inichak ichul joherani.

42 Saa vil jeg stille min Harme paa dig, og min Nidkærhed skal vige fra dig; og jeg vil faa Ro og ikke komme til at fortørnes ydermere.

Eka bangʼe mirimba biro rumo kendo nyiego mara mager biro weyi; chunya biro lendo kendo mirimba biro rumo.

43 Fordi du ikke har ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa vil ogsaa jeg, se jeg, lade din Vej falde tilbage paa dit Hoved, siger den Herre, Herre; og du skal ikke vedblive at lægge Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.

“‘Nikech ne ok iparo ndalo mane pod itin, to ne iwangʼo iya gi gigi duto, omiyo abiro kumi, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho. Donge timbegi duto mamono ne imedo gi dwanyruok?

44 Se hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig og sige: Som Moderen er, saa er hendes Datter.

“‘Ngero migoyo e piny Israel ni, “Nyako okawo kit min, nowach kuomi.”

45 Du er Datter af din Moder, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn; og du er Søster til dine Søstre, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn; eders Moder var en Hethiterinde og eders Fader en Amoriter.

In nyar minu adier, nikech minu nochayo chwore gi nyithinde; kendo ichal gi nyimineni adier, nikech nyimineni bende nochayo chwogi gi nyithindgi. Minu ne en ja-Hiti to wuonu ne en ja-Amor.

46 Og din store Søster er Samaria, hun med sine Døtre, som bor ved din venstre Side; og din mindre Søster, som bor ved din højre Side, er Sodoma med hendes Døtre.

Nyaminu maduongʼ ne en Samaria, mane odak gi nyige yo Nyandwat; to nyaminu matin, mane odak gi nyige yo milambo, ne en Sodom.

47 Og ikke har du vandret paa deres Veje og gjort efter deres Vederstyggeligheder blot en lille Smule, men du har gjort det værre end de paa alle dine Veje.

Ok ne iwuotho e yoreni kendo iluwo timbeni mamono, to ne ikethori moloyogi mapiyo nono kuom timbeni duto mobam.

48 Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Sodoma, din Søster, hun og hendes Døtre, de have ikke gjort saaledes, som du har gjort, du og dine Døtre.

Akwongʼora gi nyinga awuon an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ni kata mana nyameru ma Sodom gi nyige ne ok otimo gik maricho machal gi gik ma in kod nyigi usetimoni.

49 Se, denne var Sodomas, din Søsters, Synd: Hovmod, Brød i Overflod og sorgløs Ro havde hun og hendes Døtre, men hun styrkede ikke den nødlidendes og den fattiges Haand.

“‘Koro ma e richo mane nyameru ma Sodom otimo. En kod nyige ne wigi tek kendo ne giyiengʼ ahinya ma ok gidew jomoko machandore. Ne ok gikonyo joma odhier gi joma ni gidwaro.

50 Og de ophøjede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt, derfor tog jeg dem bort, der jeg saa det.

Ne gin jongʼayi kendo negitimo gik mamono e nyima. Emomiyo ne ariembogi e nyima kaka useneno atimoni.

51 Og Samaria har ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end deres, og du har gjort dine Søstre retfærdige ved alle dine Vederstyggeligheder, som du har gjort.

Kata mana jo-Samaria to ne ok otimo kata mana nus mar richo ma usetimoni. Usetimo gik mamono mathoth mohingogi, kendo usemiyo nyimineu onenore ka gima gin joma kare nikech gik musetimogi duto.

52 Saa bær da ogsaa du din Skam, hvilken du har idømt dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du: Saa skam da ogsaa du dig, og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.

Kuom mano, tingʼ wichkuot mari kendi, nikech isegonyo nyiminegi mobedo thuolo kaka joma beyo moloyi. Nikech richogi ne richo moloyo mag-gi, omiyo koro ginenore joma kare mohingi. Omiyo koro ne wichkuot kendo tingʼ achaya mochayigo kendi iwuon, nikech in ema isemiyo nyiminegi onenore joma kare moloyi.

53 Men jeg vil vende deres Fangenskab, Sodomas og hendes Døtres Fangenskab og Samarias og hendes Døtres Fangenskab og dit Fangenskabs Fangenskab, midt iblandt dem,

“‘To kata kamano, abiro dwoko ne Sodom gi nyige mwanduge, kendo mwandu Samaria gi nyige bende abiro dwoko nigi, kod mwandugi bende abiro dwokoni kaachiel kodgi,

54 for at du skal bære din Skændsel og skamme dig for alt det, som du har gjort, idet du trøster dem.

mondo itingʼ achaya mari kendo ine wichkuot kuom gik moko duto misetimo kuom miyogi hoch.

55 Og din Søster Sodoma og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og Samaria og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og du og dine Døtre, I skulle vende tilbage til eders første Tilstand.

Nyimineni ma gin Sodom gi nyige kod Samaria gi nyige, biro lokore mi gibed gima ne gin chon; kendo in bende, kaachiel gi nyigi ibiro lokori mi ibed kaka ne ichalo chon.

56 Og Sodoma, din Søster, var dig ikke til Lærdom i din Mund paa din Hovmodigheds Dag,

Ne ok inyal kata luongo nying nyameru ma Sodom gi nyinge e kinde mane sunga omaki,

57 førend din Ondskab blev aabenbaret, ligesom til den Tid, da du blev til Haan for Syriens Døtre og for alle dem, som vare trindt omkring dem, for Filisternes Døtre, hvilke trindt omkring fra foragtede dig.

kane timbeni maricho pok oel. To kata kamano, sani koro ochayi gi nyi Edom kaachiel gi joma odak bute kod nyi jo-Filistia, jogo duto modak e alwora mari ochayi.

58 Din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maa du bære, siger Herren;

Ibiro tingʼo chandruok duto mosebironi nikech timbeni mamono kendo nikech timbeni moyombore, Jehova Nyasaye osewacho.

59 thi saa siger den Herre, Herre: Jeg har gjort imod dig saaledes, som du har gjort, du, som foragtede Ed, for at bryde Pagten.

“‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Abiro tiyo kodi kaluwore gi gima onego iyudi, nikech iseketho winjruok mane an-go kodi kuom ketho singruok.

60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette med dig en evig Pagt.

Kata kamano, pod abiro paro singruok mane atimo kodi kane pod itin, kendo abiro guro singruok mosiko kodi.

61 Og du skal ihukomme dine Veje og skamme dig, naar du modtager dine Søstre, som ere større end du, tillige med dem, som ere mindre end du, og jeg giver dig dem til Døtre, skønt de ikke henhøre til din Pagt.

Eka inipar yoreni mi wiyi kuodi, kendo inirwak nyimineni madongo mohingi kod matindoni. Anamiyigi kaka nyigi, to ok natim kamano kotenore kuom singruok mara kodi.

62 Og jeg vil oprette min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren;

Omiyo abiro guro singruok mara kodi, kendo ibiro ngʼeyo ni An e Jehova Nyasaye.

63 paa det, at du skal komme det i Hu og blues og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, idet jeg giver dig Forsoning for alt det, som du har gjort, siger den Herre, Herre.

Bangʼe ka aseweyonu richou kuom gik moko duto musetimo, to ubiro paro kendo wiu biro kuot, kendo ok unuchak uwuo kendo nikech unuyie ni ok unyal, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.’”