Ezekiel 16
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengah koep ha pawk tih,
2 Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.
“Hlang capa amah kah tueilaehkoi te Jerusalem ming sak.
3 Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalem: Din Oprindelse og din Herkomst er af Kananitens Land; din Fader var en Amoriter og din Moder en Hethiterinde.
Te vaengah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Jerusalem te, 'Namah tuikong neh na pacaboeina tah Kanaan kho kah tih, na pa te Amori, na nu khaw Khitti nu ni.
4 Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke toet ren i Vand, og du blev ikke indgneden med Salt og ej svøbt i Svøb.
Na pacaboeina loh na om khohnin ah na yenrhui at pawt tih tui neh pakpak n'silh moenih, n'yut khaw n'yuut pawt tih n'yol khaw n'yol moenih.
5 Intet Øje ynkedes over dig til at gøre en af disse Dele imod dig for at vise Barmhjertighed imod dig; men du blev henkastet paa Marken, saa man væmmedes ved din Sjæl, paa den Dag du blev født.
He khuiah pakhat khaw nang taengah saii ham vaengah a mik loh nang te n'rhen moenih. Nang soah thinphatnah ham lakah na om nah khohnin ah na hinglu tueilaehkap ham ni lohma li ah m'voeih.
6 Og jeg gik forbi dig og saa dig sprællende i dit Blod; og jeg sagde til dig: Lev i dit Blod! ja, jeg sagde til dig: Lev i dit Blod!
Na kaepah ka pah vaengah nang te namah thii neh na nok uh te ka hmuh. Te vaengah nang taengah, “Na thii dongah hing ne,” ka ti nah tih, “Nang te namah thii neh hing,” ka ti nah.
7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Markens Grøde, og du voksede til, og du blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; Brysterne hævede sig, og dit Haar voksede, men du var nøgen og bar.
Lohma thingdawn a pul bangla nang kang khueh. Te dongah na ping tih na pantai vaengah cangen lakah cangen la na poeh. Na rhangsuk khaw hmabuet tih na sam khaw sai. Tedae nang te pumtling neh yangyal la na om.
8 Og jeg gik forbi dig og saa dig, og se, din Tid, Elskovstiden var kommen, og jeg bredte min Flig over dig og skjulte din Blusel; og jeg gav dig min Tro og traadte i Pagt med dig, siger den Herre, Herre, og du blev min.
Na taengah ka pah vaengah namah neh na tue hlo ngaih tue la kak kam hmuh. Te dongah ka hnihmoi te nang kang khuk thil tih na yah kan dah. Nang taengah ka toemngam tih nang te paipi khuila kan thoeng puei dongah ni kamah taengah na om. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
9 Og jeg badede dig i Vand og skyllede dit Blod af dig og salvede dig med Olie.
Namah tui neh kan hluk tih na pum dongkah na thii te kan silh. Te phoeiah nang te situi neh kan yuh.
10 Og jeg klædte dig med stukne Klæder, og jeg iførte dig Sko at Grævlingeskind, og jeg ombandt dig med hvidt Linned og klædte dig i Silke.
Nang te rhaekva kam bai sak tih saham pho ni nang kang khom sak. Hnitang neh nang kan yen tih puhimbai neh nang kan khuk.
11 Og jeg prydede dig saare og lagde Armbaand om dine Hænder og en Kæde om din Hals.
Nang te cangen kang oi sak tih na kut dongkah khungpak neh na rhawn kah oi khaw kam paek.
12 Og jeg satte et Smykke i din Næse, og Ringe i dine Øren og en dejlig Krone paa dit Hoved.
Na hnarhong dongkah hnaii neh na hna dongkah hnathawn khaw na lu dongkah boeimang rhuisam khaw kam paek.
13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var hvidt Linned og Silke og stukket Arbejde; du aad fint Mel og Honning og Olie; og du blev overmaade dejlig og skred frem til kongelig Værdighed.
Sui neh ngun na oi tih na hnicu khaw hnitang khuikah hnitang tah, puhimbai neh rhaekva ni. Vaidam neh khoitui neh situi te na caak na caak tih bahoeng, bahoeng na sawtthen dongah mangpa taengah na thaihtak.
14 Og dit Navn kom ud iblandt Hedningerne for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved min Prydelse, som jeg havde lagt paa dig, siger den Herre, Herre.
Ka rhuepomnah he nang taengah a rhuemtuet la kam paek lamloh na sakthen neh na ming tah namtom taengah tueng coeng. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
15 Men du forlod dig paa din Skønhed og bolede, fordi du var navnkundig, og du udøste dine bolerske Lyster over hver den, som gik forbi; „ham vorde den!‟
Tedae na sakthen dongah na pangtung tih na ming dongah na cukhalh. Aka cet boeih soah na cukhalhnah na hawk tih anih ham khoeng a om pah.
16 Og du tog af dine Klæder og gjorde dig brogede Høje og bolede paa dem, hvilke ikke skulde være komne, og hvilket ej skulde være sket.
Na himbai te na loh tih hmuensang te namah ham savawk la na saii. Amih sokah na cukhalh te phoe noek pawt tih om noek bal mahpawh.
17 Du tog og din Prydelses Tøj og tog af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bolede med dem.
Namah taengah kam paek ka sui neh ka ngun te namah kah boeimang hnopai bangla na loh. Te phoeiah tongpa muei te namah ham na saii tih amih taengah na cukhalh.
18 Og du tog dine stukne Klæder og bedækkede dem dermed; og du satte min Olie og min Røgelse for deres Ansigt.
Himbai khaw namah kah rhaekva te na loh tih amih na khuk. Ka situi neh ka bo-ul te amih mikhmuh ah a tawn khaw na tawn mai.
19 Og mit Brød, som jeg havde givet dig, og det fine Mel og Olien og Honningen, som jeg havde givet dig at æde, det satte du frem for deres Ansigt, til en behagelig Lugt, og saaledes skete det, siger den Herre, Herre.
Ka buh khaw namah ham kam paek tih vaidam neh situi neh khoitui te nang kan cah. Tedae amih mikhmuh ah na tawn pah tih hmuehmuei botui bangla om sumsoek. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
20 Og du tog dine Sønner og dine Døtre, som du fødte mig, og ofrede dem disse til at fortæres; var det dig for lidet med din Bolen?
Kai ham nan sak na canu na capa te na khuen tih caak la amih taengah na ngawn. Na cukhalhnah lamloh na cukhalhnah te yol a?
21 saa at du ogsaa skulde slagte mine Børn og hengive dem, idet du lod disse gaa igennem Ilden for dem?
Ka ca rhoek te na ngawn tih amih taengah duek paan la amih te na paek.
22 Og ved alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen har du ikke ihukommet din Ungdoms Dage, der du var nøgen og bar, sprællende i dit Blod.
Namah kah tueilaehkoi cungkuem neh na cukhalhnah dongah na camoe tue vaengah pumtling neh yangyal la na om tih na thii dongah aka nok uh na om te na poek khaw na poek pawh.
23 Og det skete efter al din Ondskab — ve, ve dig! siger den Herre, Herre —
Na boethae cungkuem hnukah ana om ngawn, anunae anunae nang aih te. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
24 at du byggede dig en Hvælving og gjorde dig en Høj i hver Gade.
Namah ham sawn na daep tih toltung takuem ah thaehhing na dawn.
25 Paa hvert Hjørne af Vejen byggede du din Høj og skændede din Skønhed og spredte dine Fødder ud imod hver den, som gik fordi, og drev din Bolen vidt.
Longpuei longlu takuem ah na thaehhing na dawn, na sakthen na tuei tih aka cet boeih taengah na kho na kaa. Te vaengah na cukhlahnah lamloh na cukhalhnah te na kum.
26 Og du bolede med Ægyptens Børn, dine sværlemmede Naboer, og du drev din Bolen vidt for at opirre mig.
Na imben Egypt ca rhoek taengah na cukhalh neh pumsa ah na boeilen. Kai veet ham ni na cukhalhnah te na ping sak.
27 Og se, jeg udrakte min Haand imod dig og formindskede den dig beskikkede Del, og jeg gav dig hen i dine Fjenders, Filisternes Døtres Vilkaarlighed, de, som skammede sig ved din skændige Vej.
Te dongah nang taengla ka kut ka thueng coeng he. Na khoboe khonuen rhamtat dongah ni na khotlueh te kam bim tih na hmaithae neh na lunguet hinglu, Philisti nu taengla nang kam voeih.
28 Og du bolede med Assyriens Sønner, fordi du ikke kunde mættes, ja, du bolede med dem og blev dog ikke mæt.
Na cungnah a om pawt dongah Assyria ca rhoek taengah na cukhalh bal. Tedae amih taengah na cukhalh pataeng na hah bal moenih.
29 Og du drev din Bolen vidt i Kanaans Land, indtil Kaldæa; men ogsaa dermed blev du ikke mæt.
Kanaan khohmuen kah Khalden taeng duela na cukhalhnah te na ping sak dae te nen pataeng na hah moenih.
30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte! siger den Herre, Herre, idet du gør alle disse Ting, som ere en fræk Horkvindes Gerning.
Na ko tah tahah tangkik coeng. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni. Rhaidaeng la pumyoi nu kah khoboe he boeih na saii.
31 Idet du bygger din Hvælving paa hvert Vejhjørne og gør din Høj i hver en Gade, er du ikke som en anden Hore, da du lader haant om Horeløn.
Longpuei tom kah longlu ah na sawn na daep. Na thaehhing te toltung takuem ah na dawn na dawn tih a paang aka soehsal ham pumyoi bangla na om rhoe na om moenih a?
32 Horkvinden tager fremmede i hendes Mands Sted.
Yuu loh samphaih tih a va yueng kholong te a doe.
33 Alle andre Skøger gives der Løn; men du gav alle dine Bolere Løn af dit eget, og du gav dem Foræringer for at komme til dig alle Vegne fra og bole med dig.
Pumyoi takuem taengah kutdoe a paek uh vaengah nang tah na kutdoe te nang aka ngaih sarhui taengah na paek. Na cukhalhnah dongah na kaepvai lamkah te namah taengla pawk ham kapbaih na paek.
34 Og det skete med dig i din bolerske Vandel tværtimod det, som sker med andre Kvinder, at Bolerne ikke løb efter dig; og idet du gav Horeløn, og der ikke blev givet dig Horeløn, saa blev du et Modstykke til andre.
Te dongah nang kah cukhalhnah dongah namah taengah huta lamloh khuplat la om coeng. Nang hnukah aka cukhalh om pawh. Nang loh a paang na paek tih namah te a paang m'paek pawt dongah khuplat la na om coeng.
35 Derfor, du Bolerske! hør Herrens Ord:
Te dongah pumyoi aw BOEIPA ol he hnatun lah.
36 Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Kobber blev bortødslet, og din Blusel blottet i din Bolen med dine Elskere, og formedelst alle dine vederstyggelige Afguder og formedelst dine Børns Blod, som du har givet dem:
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Na rhohum khaw na lun tih na ngaih taengah na cukhalhnah neh na yah na phen. Nang kah tueilaehkoi mueirhol cungkuem neh na ca thii te amih taengah na paek.
37 Derfor se, jeg samler alle dine Elskere, hvem du har været behagelig, og alle dem, som du elskede, tillige med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra og blotte din Blusel for dem, og de skulle se al din Blusel.
Te dongah na hlang ngaih boeih te ka coi coeng ne. Amih taengah na lungtui tih na lungnah boeih te khaw, na lunguet boeih te khaw a kaepvai lamloh amih te nang taengah kang kuk. Amih taengah na yah kam poelyoe vetih na yah te boeih a hmuh uh ni.
38 Og jeg vil dømme dig, som de Kvinder dømmes, der bedrive Hor og udgyde Blod, og jeg vil give dig hen som et blodigt Offer for Vrede og Nidkærhed.
Samphaih kah laitloeknah neh thii aka long sak nang te lai kan tloek ni. Te vaengah kosi neh thatlainah thii te nang soah kang khuen ni.
39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving og nedrive dine Høje og føre dig af dine Klæder og tage din Prydelses Tøj og lade dig sidde nøgen og bar.
Nang te amih kut ah kan paek vaengah tah na sawn han koengloeng vetih na thaehhing ham voeih ni. Nang te na himbai ham pit tih na boeimang hnopai han loh vaengah nang te pumtling neh yangyal la ng'khueh uh ni.
40 Og de skulle føre en Forsamling frem imod dig og stene dig med Stene og sønderhugge dig med deres Sværd.
Nang te hlangping neh m'paan thil vetih nang te lungto neh n'dae phoeiah a cunghang neh nang te m'poel uh ni.
41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild og holde Dom over dig for mange Kvinders Øjne; og jeg vil bringe dig til at høre op med at være en Bolerske, og du skal heller ikke give Bolerløn ydermere.
Na im te hmai neh a hoeh uh vetih nang sokah tholhphu te huta a yet kah mikhmuh ah n'saii uh ni. Te vaengah ni pumyoi lamloh nang kam paa sak vetih a paang khaw koep na paek pawt eh.
42 Saa vil jeg stille min Harme paa dig, og min Nidkærhed skal vige fra dig; og jeg vil faa Ro og ikke komme til at fortørnes ydermere.
Nang soah ka kosi ka hong daengah ni nang taengkah ka thatlainah a nong eh. Te vaengah ka mong vetih hue ka sa voel mahpawh.
43 Fordi du ikke har ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa vil ogsaa jeg, se jeg, lade din Vej falde tilbage paa dit Hoved, siger den Herre, Herre; og du skal ikke vedblive at lægge Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.
Na camoe tue te na poek la na poek pawt tih he boeih neh kai taengah na tlai. Te dongah kai khaw na khosing te na lu soah kam paek ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Te dongah nang kah tueilaehkoi boeih te khonuen rhamtat la saii rhoe saii boeh.
44 Se hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig og sige: Som Moderen er, saa er hendes Datter.
Nang kawng neh aka thuidoek boeih long ke a canu aka voek manu bangla a thuidoek ni.
45 Du er Datter af din Moder, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn; og du er Søster til dine Søstre, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn; eders Moder var en Hethiterinde og eders Fader en Amoriter.
Nang tah a va neh a ca rhoek aka tuei na manu canu ni. Nang tah a hlang neh a ca aka tuei na ngannu kah tanu ni. Na nu tah Khitti tih na pa te Amori ni.
46 Og din store Søster er Samaria, hun med sine Døtre, som bor ved din venstre Side; og din mindre Søster, som bor ved din højre Side, er Sodoma med hendes Døtre.
Na tanu suiham Samaria khaw a canu neh nang kah banvoei ah om lah ko. Na tanu namah lakah a noe tah na bantang kah Sodom ah a canu neh om lah ko.
47 Og ikke har du vandret paa deres Veje og gjort efter deres Vederstyggeligheder blot en lille Smule, men du har gjort det værre end de paa alle dine Veje.
Amih kah longpuei ah na pongpa bueng pawt tih amih taengkah tueilaehkoi te mikpalap ah valh na saii khaw na saii. Tedae na longpuei boeih dongah khaw amih lakah na poeih uh coeng.
48 Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Sodoma, din Søster, hun og hendes Døtre, de have ikke gjort saaledes, som du har gjort, du og dine Døtre.
Kai tah hingnah tite, ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Namah neh na canu kah na saii bang te na tanu Sodom neh a canu loh a saii noek moenih.
49 Se, denne var Sodomas, din Søsters, Synd: Hovmod, Brød i Overflod og sorgløs Ro havde hun og hendes Døtre, men hun styrkede ikke den nødlidendes og den fattiges Haand.
Na tanu Sodom kathaesainah la he ni aka om he. Buh coihdanah dongkah hoemdamnah he amah neh a canu taengah a mong la ommongnah a om pah. Tedae mangdaeng neh khodaeng kut tah a moem moenih.
50 Og de ophøjede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt, derfor tog jeg dem bort, der jeg saa det.
Sang uh cakhaw ka mikhmuh ah tueilaehkoi ni a saii uh. Te dongah na hmuh bangla amih te ka saii.
51 Og Samaria har ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end deres, og du har gjort dine Søstre retfærdige ved alle dine Vederstyggeligheder, som du har gjort.
Samaria he nang kah tholhnah a loengboeng pataeng a tholh moenih. Te dongah nang kah tueilaehkoi he amih lakah yet. Tedae namah kah tueilaehkoi cungkuem na saii na saii tih na tanu kah na tanu taengah khaw na tang van.
52 Saa bær da ogsaa du din Skam, hvilken du har idømt dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du: Saa skam da ogsaa du dig, og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.
Namah khaw na mingthae te phuei nawn. Na tanu ham na thangthui cakhaw na tholhnah neh amih lakah n'tuei coeng tih nang lakah tang uh. Te dongah namah khaw na tanu na tang sak dongah yak lamtah na mingthae phuei nawn.
53 Men jeg vil vende deres Fangenskab, Sodomas og hendes Døtres Fangenskab og Samarias og hendes Døtres Fangenskab og dit Fangenskabs Fangenskab, midt iblandt dem,
Tedae amih khuikah thongtla, Sodom thongtla neh a tanu thongtla, Samaria kah thongtla thongtla neh a tanu thongtla, amih lakli kah nangmih thongtla, thongtla te khaw koep ka mael puei.
54 for at du skal bære din Skændsel og skamme dig for alt det, som du har gjort, idet du trøster dem.
Te dongah amih na hloep vaengkah na saii boeih te na mingthae phuei lamtah na hmaithae saeh.
55 Og din Søster Sodoma og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og Samaria og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og du og dine Døtre, I skulle vende tilbage til eders første Tilstand.
Na tanu Sodom khaw a canu neh amah hmuen la mael uh vetih Samaria neh a tanu rhoek khaw a muel la mael uh ni. Te vaengah nang neh na tanu rhoek khaw namah hmuen la na mael ni.
56 Og Sodoma, din Søster, var dig ikke til Lærdom i din Mund paa din Hovmodigheds Dag,
Na hoemdamnah khohnin vaengkah na ka lamkah olthang bangla na tanu Sodom khaw om mahpawt nim?
57 førend din Ondskab blev aabenbaret, ligesom til den Tid, da du blev til Haan for Syriens Døtre og for alle dem, som vare trindt omkring dem, for Filisternes Døtre, hvilke trindt omkring fra foragtede dig.
Na boethae a hliphen tom vaengah Aram nu neh a kaepvai boeih kah Philisti nu rhoek kokhahnah tue vaengkah bangla a kaepvai ah nang n'hnaep uh.
58 Din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maa du bære, siger Herren;
Nang kah khonuen rhamtat neh namah kah tueilaehkoi te namah loh phuei. He tah BOEIPA kah olphong ni.
59 thi saa siger den Herre, Herre: Jeg har gjort imod dig saaledes, som du har gjort, du, som foragtede Ed, for at bryde Pagten.
Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Paipi phae ham olcaeng na sawtsit dongah na saii bangla nang te kan saii rhoe kan saii ni.
60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette med dig en evig Pagt.
Tedae na camoe tue vaengkah nang taengkah ka paipi te ka poek vetih nang ham kumhal kah paipi ka thoh ni.
61 Og du skal ihukomme dine Veje og skamme dig, naar du modtager dine Søstre, som ere større end du, tillige med dem, som ere mindre end du, og jeg giver dig dem til Døtre, skønt de ikke henhøre til din Pagt.
Te vaengah na longpuei te na poek vetih na hmaithae bitni. Na tanu namah lakah aka ham te na doe vaengah nang lakah tanoe ni tanu la nang taengah kam paek sitoe cakhaw na paipi dongkah mahpawh.
62 Og jeg vil oprette min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren;
Ka paipi te nang taengah ka thoh vaengah BOEIPA kamah te nan ming bitni.
63 paa det, at du skal komme det i Hu og blues og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, idet jeg giver dig Forsoning for alt det, som du har gjort, siger den Herre, Herre.
Te daengah ni na poek vaengah na yak vetih na ka a ah la koep aom pawt eh. Na mingthae hman ah khaw na saii boeih dongah nang ham kan dawth coeng. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni, 'ti nah,” a ti.
