Ezekiel 15

1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

Kalpasanna, immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

2 Du Menneskesøn! hvad har Træet af Vinstokken forud for alt andet Træ? den Vinkvist, som har været iblandt Skovens Træer?

“Anak ti tao, kasano koma a nasaysayaat ti puon ti ubas ngem iti uray ania a kayo nga addaan kadagiti sang-sanga nga adda iti kakaykayoan iti kabakiran?

3 Mon man tager Træet deraf til at gøre et Arbejde deraf? eller mon man tager en Knag deraf til at hænge noget Redskab derpaa?

Makaala kadi dagiti tattao iti kayo manipud iti puon ti ubas tapno usarenna? Wenno, makaaramidda kadi iti pasok manipud iti daytoy tapno pagibitinanda daytoy iti uray ania?

4 Se, det gives til Ilden til at fortæres; naar da Ilden har fortæret begge Ender deraf, og det midterste deraf er forbrændt, mon det saa duer til noget Arbejde?

Saan! No maipuor daytoy iti apuy a kas pangparubrob, ken no rinunoten ti apuy dagiti pungto daytoy kasta met ti tengngana, adda kadi pay la pakausaranna?

5 Se, den Tid det var helt, da kunde intet Arbejde gøres deraf; hvor meget mindre kan noget Arbejde herefter gøres deraf, naar Ilden har fortæret det, og det er forbrændt?

Kitaem! Idi saan pay a napuoran daytoy, awan a pulos ti pakausaranna; isu nga awan duadua nga inton rinunoten ti apuy, awan latta ngarud ti pakausaran daytoy!

6 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Ligesom Vinstokkens Træ er iblandt Skovens Træer, hvilket jeg har givet Ilden at fortære: Saaledes har jeg hengivet Jerusalems Indbyggere.

Isu a kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Saan a kas kadagiti kaykayo iti kabakiran, impaayko a kas pangparubrob iti apuy dagiti puon ti ubas; kastoyto met laeng ti aramidek kadagiti agnanaed iti Jerusalem.

7 Og jeg vil rette mit Ansigt imod dem, de ere udgangne af Uden, men Ilden skal dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg retter mit Ansigt imod dem.

Ta sangoekto ida. Uray makarruarda manipud iti apuy, uramento latta ida ti apuy; isu a maammoanyonto a siak ni Yahweh inton sangoek ida.

8 Og jeg vil gøre Landet øde, fordi de have været saare troløse, siger den Herre, Herre.

Kalpasanna, pagbalinekto a langalang ti daga, gapu ta nagbasolda— kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo!”