< Ezekiel 14 >
1 Og der kom Mænd af Israels Ældste til mig og sade for mit Ansigt.
Israil aⱪsaⱪallirining bǝziliri Mening yenimƣa kelip aldimda olturuxti.
2 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
3 Du Menneskesøn! disse Mænd have givet deres Afguder Plads i deres Hjerte, og hvad der var dem Anstød til at synde, have de stillet for deres Ansigt; skulde jeg vel lade mig adspørge for dem?
«I insan oƣli, muxu adǝmlǝr ɵz butlirini kɵngligǝ tiklǝp, adǝmlǝrni putlaxturidiƣan ɵz ⱪǝbiⱨlikini kɵz aldiƣa ⱪoyƣanidi. Əmdi ularning Meni izdǝp Mǝndin yol sorixini ⱪobul ⱪilamdimǝn?
4 Derfor tal med dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Enhver Mand af Israels Hus, som giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten: For ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at svare desangaaende, nemlig angaaende hans Afguders Mangfoldighed,
Əmdi ularƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ degin: — Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Israil jǝmǝtidiki kɵnglidǝ ɵz butlirini tiklǝp, adǝmlǝrni putlaxturidiƣan ɵz ⱪǝbiⱨlikini kɵz aldiƣa ⱪoyup, andin pǝyƣǝmbǝr aldiƣa kelidiƣan ⱨǝrbir adǝmni bolsa, Mǝnki Pǝrwǝrdigar uningƣa butlirining kɵplüki boyiqǝ jawab ⱪayturimǝn.
5 for at jeg kan gribe Israels Hus ved deres Hjerte, fordi de vege fra mig alle sammen ved deres Afguder.
Xundaⱪ ⱪilip Mǝn Israil jǝmǝtining kɵnglini Ɵzümgǝ igildurimǝn; qünki ular barliⱪ butliri bilǝn Manga yat bolup kǝtti».
6 Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Omvender eder, og vender eder bort fra eders Afguder, ja, vender eders Ansigter bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
— Xunga Israil jǝmǝtigǝ mundaⱪ degin: — Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Towa ⱪilinglar! Butliringlardin yenip [yenimƣa] ⱪaytip kelinglar! Barliⱪ yirginqlik ⱪilmixinglardin yüzünglarni ɵrünglar!
7 Thi naar en Mand af Israels Hus eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, skiller sig fra mig og giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten for at adspørge mig for sig: Ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at give et Svar fra mig selv.
Qünki Israil jǝmǝtidiki ɵzlirini Mǝndin ayrip, ɵz butlirini kɵnglidǝ tiklǝp, adǝmlǝrni putlaxturidiƣan ɵz ⱪǝbiⱨlikini kɵz aldiƣa ⱪoyup, andin Mǝndin sorax üqün pǝyƣǝmbǝrning aldiƣa kelidiƣan ⱨǝrⱪaysi adǝm yaki xuningƣa ohxax Israilda turuwatⱪan ⱨǝrⱪaysi musapirlar bolsa, Mǝnki Pǝrwǝrdigar Ɵzüm ularƣa jawab ⱪayturimǝn;
8 Og jeg vil rette mit Ansigt imod denne Mand og ødelægge ham, at han bliver til et Tegn og til et Ordsprog, og jeg vil udrydde ham af mit Folks Midte; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Mǝn muxu kixini bir agaⱨ bexariti ⱪilip uni sɵz-qɵqǝkkǝ ⱪalduruxⱪa yüzümni uningƣa ⱪarxi ⱪilimǝn; Mǝn hǝlⱪimning arisidin uni üzüp taxlaymǝn; xuning bilǝn silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
9 Men naar Profeten lader sig overtale og taler noget, da har jeg, Herren, ladet denne Profet overtales; og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham ud af mit Folk Israels Midte.
Biraⱪ pǝyƣǝmbǝr ɵzi eziⱪturulup, bir bexarǝtlik sɵz ⱪilƣan bolsa, u qaƣda Ɵzüm Pǝrwǝrdigar xu pǝyƣǝmbǝrni ezitⱪuƣa uqratⱪanmǝn; Mǝn uningƣa ⱪarxi ⱪolumni uzartip, uni hǝlⱪim arisidin ⱨalak ⱪilimǝn.
10 Og de skulle bære deres Misgerning; som hans Misgerning er, der adspørger, saa skal Profetens Misgerning være,
Ular ⱪǝbiⱨlikining jazasini tartidu; pǝyƣǝmbǝrgǝ berilidiƣan jaza bilǝn soriƣuqiƣa berilidiƣan jaza ohxax bolidu.
11 for at de af Israels Hus ikke mere skulle fare vild fra mig ej heller besmitte sig mere med nogen af deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud, siger den Herre, Herre.
Xuning bilǝn Israil jǝmǝti yǝnǝ Mǝndin qǝtnǝp kǝtmǝydu, yaki yǝnǝ asiyliⱪliri bilǝn ɵzlirini bulƣimaydu; ular Mening hǝlⱪim, wǝ Mǝn ularning Hudasi bolimǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar».
12 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
13 Du Menneskesøn! naar et Land synder imod mig, saa at det bliver troløst imod mig, og jeg udrækker min Haand over det og formindsker Brøds Forraad for det, og jeg sender Hunger i det og udrydder Menneske og Fæ deraf,
«I insan oƣli, mǝlum bir zemin Manga asiyliⱪ ⱪilip gunaⱨ ⱪilƣanda, Mǝn xuning bilǝn ⱪolumni uningƣa ⱪarxi uzartip, ularning yɵlǝnqüki bolƣan nenini ⱪurutuwetip, uning üstigǝ aqarqiliⱪni ǝwǝtimǝn ⱨǝm insan wǝ ⱨaywanlarni uningdin üzimǝn;
14 men der var disse tre Mænd, Noa, Daniel Og Job derudi: Da skulde disse alene redde deres Sjæl ved deres Retfærdighed, siger den Herre, Herre.
ǝmdi u qaƣda Nuⱨ, Daniyal wǝ Ayuptin ibarǝt üq ⱨǝzrǝt uningda turuwatⱪan bolsimu, ular ɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi tüpǝylidin pǝⱪǝt ɵz janlirinila saⱪliyalƣan bolatti — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
15 Naatr jeg lader vilde Dyr gaa igennem Landet, og de berøve Folk deres Børn, og det blev øde, saa at ingen gaar der igennem for Dyrenes Skyld,
Əgǝr Mǝn zemindin yirtⱪuq ⱨaywanlarni ɵtküzsǝm, ular uni baliliridin juda ⱪilsa, ⱨaywanlar tüpǝylidin uningdin ɵtküqi ⱨeqbir adǝm bolmay, u wǝyranǝ bolsa,
16 men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet vorde øde.
ǝmdi Mǝn ɵz ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar — muxu üq ⱨǝzrǝt uningda turuwatⱪan bolsimu, ular nǝ ɵz oƣulliri nǝ ⱪizlirini ⱪutⱪuzalmaytti; ular pǝⱪǝt ɵz janlirini ⱪutⱪuzalaytti, zeminning ɵzi wǝyranǝ peti ⱪalatti.
17 Eller naar jeg lader Sværdet komme over det samme Land, og jeg siger: Sværd! du skal fare igennem Landet, og jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,
Yaki bolmisa Mǝn xu zeminƣa ⱪiliqni qüxürup, uningdin insan ⱨǝm ⱨaywanni üzüwǝtkǝn bolsam,
18 men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde ikke redde Sønner eller Døtre; men de alene skulde reddes.
ǝmdi ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar — muxu üq ⱨǝzrǝt uningda turuwatⱪan bolsimu, ular nǝ ɵz oƣulliri nǝ ⱪizlirini saⱪlap ⱪutⱪuzalmaytti; ular pǝⱪǝt ɵz janlirini ⱪutⱪuzalaytti.
19 Eller naar jeg sender Pest i det samme Land og udøser min Harme over det med Blod, saa at jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,
Yaki bolmisa Mǝn xu zeminƣa waba kesilini qüxürup, Ɵz ⱪǝⱨrimni ⱪan tɵktürulüxi bilǝn üstigǝ tɵksǝm, uningdin insan ⱨǝm ⱨaywanni üzüwǝtkǝn bolsam,
20 men Noa, Daniel og Job vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Søn eller Datter; men de skulde redde deres egen Sjæl ved deres Retfærdighed.
ǝmdi ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar — Nuⱨ, Daniyal wǝ Ayuptin ibarǝt üq ⱨǝzrǝt uningda turuwatⱪan bolsimu, ular nǝ ɵz oƣlini nǝ ⱪizini ⱪutⱪuzalmaytti; ular pǝⱪǝt ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi bilǝn ɵz janlirini ⱪutⱪuzalaytti.
21 Thi saa siger den Herre, Herre: Meget mere, naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme over Jerusalem, nemlig: Sværd og Hunger og vilde Dyr og Pest for at udrydde Menneske og Fæ deraf,
Əmdi Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Əmdi xundaⱪ bolƣandin keyin, insan ⱨǝm ⱨaywanni üzüwetix üqün Yerusalemƣa tɵt jazayimni, yǝni ⱪiliq, aqarqiliⱪ, yirtⱪuq ⱨaywan wǝ waba kesilini qüxürsǝm ⱪandaⱪ bolar?
22 og se, der bliver nogle undkomne tilovers, som bortføres, Sønner og Døtre: Se, de skulle gaa ud til eder, og I skulle se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle trøste eder over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, ja, alt det, som jeg lod komme over den.
Biraⱪ mana, uningda ⱪelip ⱪalƣanlar bolidu, yǝni oƣul-ⱪizlar uningdin qiⱪirilip ⱪutⱪuzulidu; mana, ular silǝrning yeninglarƣa qiⱪip, silǝr ularning yolliri ⱨǝm ⱪilmixlirini kɵrüp yetisilǝr; xuning bilǝn silǝr Mǝn Yerusalemƣa qüxürgǝn külpǝt, yǝni uningƣa qüxürülgǝn barliⱪ ixlar toƣruluⱪ tǝsǝlli alisilǝr;
23 Og de skulle trøste eder, naar I se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle erkende, at jeg intet har gjort uden Grund af alt det, som jeg gjorde derudi, siger den Herre, Herre.
ǝmdi silǝr ularning yolliri ⱨǝm ⱪilmixlirini kɵrgininglarda, ular silǝrgǝ tǝsǝlli epkelidu; silǝr Mening uningda barliⱪ ⱪilƣan ixlirimni bikardin-bikar ⱪilmiƣanliⱪimni tonup yetisilǝr, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar».