Ezekiel 12
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
2 Du Menneskesøn! du bor midt i det genstridige Hus, hos dem, som have Øjne at se med og se ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et genstridigt Hus.
“Boekoek imkhui lung ah kho aka sa hlang capa nang, amih te hmuh ham mik om dae a hmuh uh moenih, a yaak ham hna khaw a khueh uh dae amih te boekoek imkhui kah coeng dongah ya uh pawh.
3 Derfor, du Menneskesøn! skaf dig Rejsetøj, og flyt ud om Dagen for deres Øjne; og flyt fra dit Sted til et andet Sted for deres Øjne, om de maaske vilde se det; thi de ere et genstridigt Hus.
Te dongah hlang capa nang, vangsawn kah hnopai te namah ham rhoekbah lamtah khothaih kah amih mikhmuh ah poelyoe pah. Namah hmuen lamloh amih mikhmuh ah a tloe hmuen la poelyoe pah. Amih boekoek imkhui loh a hmuh uh khaming.
4 Og du skal bringe dit Tøj ud som Rejsetøj om Dagen for deres Øjne; og du skal drage ud om Aftenen for deres Øjne, ligesom man drager ud, naar man vil udvandre.
Na hnopai te khothaih kah amih mikhmuh ah vangsawn kah hno bangla sat lamtah kholaeh ah khaw amih mikhmuh ah vangsawn kah a pongthoh bangla na thoeng pah mako.
5 Du skal bryde dig Hul igennem Væggen for deres Øjne og føre det ud der igennem.
Amih mikhmuh ah namah ham pangbueng te thuk lamtah te long te khuen.
6 Du skal tage det paa Skulderen for deres Øjne og føre det ud, naar det er mørkt; Du skal tilhylle dit Ansigt og ikke se Landet; thi jeg har sat dig til et Undertegn for Israels Hus.
Amih mikhmuh ah na laengpang soah kawt lamtah a hmuep due na maelhmai dah lamtah khuen. Te daengah ni Israel imkhui ham kopoekrhai la nang kang khueh te khohmuen loh a hmuh pawt eh?,” a ti.
7 Og jeg gjorde saaledes, som mig var befalet; jeg bar mit Tøj ud som Rejsetøj om Dagen; og om Aftenen brød jeg mig Hul igennem Væggen med Haanden; i Mørket førte jeg det ud, jeg tog det paa Skulderen for deres Øjne.
Te dongah ng'uen bangla ka saii tangloeng tih kamah kah hnopai te khothaih ah vangsawn kah hnopai bangla ka khuen. Kholaeh ah pangbueng te kamah ham kut neh ka thuk. A hmuep vaengah laengpang soah ka tloeng tih amih mikhmuh la ka pawk puei.
8 Og Herrens Ord kom til mig om Morgenen, saaledes:
BOEIPA ol tah mincang ah kai taengla ha pawk tih,
9 Du Menneskesøn! har ikke Israels Hus, det genstridige Hus, sagt til dig, hvad gør du?
“Hlang capa, boekoek imkhui kah Israel imkhui loh na saii te nang taengah thui uh pawt nim?
10 Sig til dem: Saa siger den Herre. Herre: Denne Byrde gælder Fyrsten i Jerusalem og hele Israels Hus, iblandt hvilke disse ere.
Ka Boeipa Yahovah loh a thui he a taengah thui pah. He tah Jerusalem neh amih khui kah Israel imkhui boeih ham khoboei kah olrhuh ni.
11 Sig: Jeg er et Undertegn for eder; som jeg har gjort, saaledes skal der gøres ved dem: De skulle bortføres, de skulle gaa i Fangenskab.
' Ka saii bangla nangmih kah miknoeknah tah kai ni. Amih te vangsawn la a khueh vetih na tamna la cet uh ni.
12 Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal læsse paa Skulderen i Mørket og vandre ud; igennem Væggen skulle de bryde Hul for at føre det ud der igennem; han skal tilhylle sit Ansigt, paa det han ikke skal se Landet med sine Øjne.
Amih lakli kah khoboei khaw a hmuep ah a laengpang neh a koh vetih coe uh ni. Pangbueng khui long coe ham te a thuk uh ni. A maelhmai te a thing vetih a mik dongah khohmuen khaw hmu mahpawh.
13 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal fanges i mit Net; og jeg vil føre ham til Babel, til Kaldæernes Land; men dette skal han ikke skue, og han skal dø der.
Te vaengah ka lawk te anih ham ka tung vetih ka rhalvong dongah man bitni. Anih te Khalden khohmuen Babylon la ka thak vaengah he he a hmuh kolla pahoi duek ni.
14 Og alt, hvad der er trindt omkring ham, hans Hjælp og alle hans Hære, vil jeg sprede for alle Vinde og uddrage Sværdet efter dem.
A kaepvai boeih te khaw anih kah bomkung bomkung neh a caembong boeih khohli cungkuem taengla ka haeh vetih amih hnuk te cunghang neh ka khoh ni.
15 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg adspreder dem iblandt Hedningerne og udstrør dem over Landene.
BOEIPA kamah he a ming uh bitni. Amih te namtom taengah ka taekyak ham neh amih te paeng taengah ka haeh coeng.
16 Men jeg vil lade nogle faa Folk af dem blive tilovers fra Sværd, fra Hunger og fra Pest, for at de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblandt Hedningerne, hvor de komme hen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Tedae amih kah hlang te amah tarhing ah cunghang lamkah neh khokha lamkah khaw duektahaw lamkah ka hlun ni. Te daengah ni athoeng uh thil namtom taengah khaw amamih kah tueilaehkoi cungkuem te a tae uh pahoi vetih BOEIPA kamah te m'ming uh eh,” a ti.
17 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengah ha pawk tih,
18 Du Menneskesøn! du skal æde dit Brød med Bæven og drikke Vand med Uro og med Bekymring.
“Hlang capa, na buh te hinghuennah neh ca lamtah na tui te khoponah neh, mawnnah neh o.
19 Og du skal sige til Folket i Landet: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalems Indbyggere i Israels Land: De skulle æde deres Brød med Bekymring og drikke Vand med Forskrækkelse, fordi deres Land bliver øde og mister sin Fylde, formedelst alle dets Indbyggeres Voldsgerning.
Te phoeiah khohmuen kah pilnam taengah thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Israel khohmuen kah Jerusalem khosa rhoek a buh te mawnnah neh ca uh saeh lamtah a tui te a maehmanah neh o uh saeh. A khohmuen te a cungkuem ah a khui khosa boeih kuthlahnah dongah rhawp ni.
20 Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet vorde øde; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Khosa khopuei rhoek khaw khap uh vetih khohmuen he khopong la poeh ni. Te vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni,” a ti.
21 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA ol tah kai taengah koep ha pawk tih,
22 Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have i Israels Land, naar der siges: Dagene trække ud, og ethvert Syn bliver til intet?
“Hlang capa, nang taengkah thuidoeknah te ta? Khohmuen kah Israel he thui pah ham khaw khohnin puh tih mangthui khaw boeih paltham coeng.
23 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil lade dette Ordsprog høre op, og de skulle ikke ydermere bruge det som et Ordsprog i Israel; men sig til dem: Dagene ere nær, og hvad hvert Syn udsiger.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. He thuidoeknah he ka paa sak vetih he he Israel khuiah khaw koep thoel uh mahpawh. Te dongah amih taengah khohnin neh mangthui cungkuem kah ol ha thoeng te thui pah dae.
24 Thi der skal ikke ydermere være noget tomt Syn eller nogen falsk Spaadom i Israels Hus.
A poeyoek kah mangthui boeih neh olhnal tonghma khaw Israel im khui ah koep om mahpawh.
25 Thi jeg er Herren, jeg taler det Ord, som jeg taler, og det skal ske, det skal ej forhales længere; thi i eders Dage, du genstridige Hus! taler jeg et Ord og fuldkommer det, siger den Herre, Herre.
Tedae BOEIPA loh ka thui te ka thui ol bangla thoeng ni. Nangmih kah khohnin ah uelh voel mahpawh. Boekoek imkhui te ol ka thui pah vetih amah la ka thoeng sak ni. Ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
26 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BOEIPA kah ol tah kai taengah ha pawk tih,
27 Du Menneskesøn! se, Israels Hus siger: Det Syn, som denne ser, skal ske efter mange Aar, og han spaar om Tider, som ere langt borte.
Hlang capa aw, Israel imkhui, “Anih kah mangthui a hmuh te khohnin la puh tih a tue khohla ham ni a tonghma,’ a ti uh te.
28 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Der skal ikke eet af alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og ske, siger den Herre, Herre.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Ka ol ka thui boeih te ka ol bangla uelh voel mahpawh. Tedae ka Boeipa Yahovah olphong he thoeng ni,” a ti.
