Ezekiel 12
1 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Du Menneskesøn! du bor midt i det genstridige Hus, hos dem, som have Øjne at se med og se ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et genstridigt Hus.
kami capa, nang loe angaek karah kaminawk salakah na oh, nihcae loe hnuk hanah mik a tawnh o, toe hnu o ai; thaih hanah naa a tawnh o, toe thaih o ai; nihcae loe laisaep thaih imthung takoh ah oh o.
3 Derfor, du Menneskesøn! skaf dig Rejsetøj, og flyt ud om Dagen for deres Øjne; og flyt fra dit Sted til et andet Sted for deres Øjne, om de maaske vilde se det; thi de ere et genstridigt Hus.
To pongah, kami capa nang, misong ah laemh baktiah ahmuen kalah bangah caeh hanah hmuenmae to paroep ah, khodai naah nihcae mikhnuk ah na ohhaih ahmuen hoiah angthawk ah loe, nihcae mah hnuk o naah ahmuen kalah bangah caeh ah; laisaep thaih imthung takoh ah om o cadoeh, nihcae mah kho na poek pae khoe doeh om tih.
4 Og du skal bringe dit Tøj ud som Rejsetøj om Dagen for deres Øjne; og du skal drage ud om Aftenen for deres Øjne, ligesom man drager ud, naar man vil udvandre.
Angpoeng hanah paroep ih hmuenmae baktih toengah, khodai naah nihcae mikhnuk roe ah nangmah ih hmuenmaenawk to sin ah; misong ah naeh ih kaminawk baktiah, aduembang ah nihcae mikhnuk roe ah caeh ah.
5 Du skal bryde dig Hul igennem Væggen for deres Øjne og føre det ud der igennem.
Nihcae mikhnuk ah tapang to taqawt ah loe, to akhaw thung hoiah nangmah ih hmuenmae to sin ah.
6 Du skal tage det paa Skulderen for deres Øjne og føre det ud, naar det er mørkt; Du skal tilhylle dit Ansigt og ikke se Landet; thi jeg har sat dig til et Undertegn for Israels Hus.
Na palaeng ah apu ah loe nihcae mikhnuk ah khoving hmawk naah caeh haih ah, long to na hnuk han ai ah mikhmai padap khoep ah; Israel imthung takoh hanah angmathaih ah kang sak boeh, tiah ang naa.
7 Og jeg gjorde saaledes, som mig var befalet; jeg bar mit Tøj ud som Rejsetøj om Dagen; og om Aftenen brød jeg mig Hul igennem Væggen med Haanden; i Mørket førte jeg det ud, jeg tog det paa Skulderen for deres Øjne.
To pongah lokpaek ih baktih toengah ka sak; kai loe misong ah naeh ih kami ih hmuennawk baktih toengah, kaimah ih hmuennawk to khodai naah ka lak moe, aduembang ah ka ban hoiah tapang to ka taqawt; khoving hmawk naah hmuennawk to ka lak moe, nihcae mikhnuk roe ah palaeng nuiah ka put.
8 Og Herrens Ord kom til mig om Morgenen, saaledes:
Akhawnbang ah Angraeng ih lok to kai khaeah angzoh,
9 Du Menneskesøn! har ikke Israels Hus, det genstridige Hus, sagt til dig, hvad gør du?
kami capa, laisaep karah Israel imthung takoh mah, Tih maw na sak, tiah na naa o ai maw?
10 Sig til dem: Saa siger den Herre. Herre: Denne Byrde gælder Fyrsten i Jerusalem og hele Israels Hus, iblandt hvilke disse ere.
Nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih, Hae loknawk loe Jerusalem ah kaom siangpahrang hoi to vangpui thungah kaom Israel imthung takohnawk boih han ih ni oh.
11 Sig: Jeg er et Undertegn for eder; som jeg har gjort, saaledes skal der gøres ved dem: De skulle bortføres, de skulle gaa i Fangenskab.
Kai loe nangcae han angmathaih ah ka oh; ka sak ih baktih toengah nihcae khaeah sah tih; nihcae angpoeng o ueloe, misong ah naeh ih kami ah om o tih.
12 Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal læsse paa Skulderen i Mørket og vandre ud; igennem Væggen skulle de bryde Hul for at føre det ud der igennem; han skal tilhylle sit Ansigt, paa det han ikke skal se Landet med sine Øjne.
Nihcae salakah kaom siangpahrang loe angmah ih hmuennawk to palaeng ah apuu ueloe, khoving ah caeh haih tih, anih caeh haih hanah tapang to taqawt o tih; anih mah long to hnuk han ai ah mikhmai to padap pae o khoep tih.
13 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal fanges i mit Net; og jeg vil føre ham til Babel, til Kaldæernes Land; men dette skal han ikke skue, og han skal dø der.
Anih han palok ka payang pae han, anih loe kai ih thaang pongah aman tih; anih to Khaldian prae Babylon ah ka caeh haih han, anih loe to vangpui ah dueh tih, toe vangpui to hnu mak ai.
14 Og alt, hvad der er trindt omkring ham, hans Hjælp og alle hans Hære, vil jeg sprede for alle Vinde og uddrage Sværdet efter dem.
Anih abomh hanah a taengah kaom kaminawk hoi anih ih toksah kaminawk boih takhi songhaih ahmuen kruekah kang haehsak phaeng han; Sumsen to ka laek moe, nihcae to ka patom han.
15 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg adspreder dem iblandt Hedningerne og udstrør dem over Landene.
Nihcae to prae kaminawk salakah kang haehsak phang moe, prae congca ah kam praeksak phang naah loe, nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih.
16 Men jeg vil lade nogle faa Folk af dem blive tilovers fra Sværd, fra Hunger og fra Pest, for at de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblandt Hedningerne, hvor de komme hen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Toe a caeh o haih Sithaw panoek ai prae kruekah a sak o ih panuet thok hmuennawk to a thuih o hanah, sumsen, khokhahaih hoi kasae nathaih thung hoiah kami zetta ka pathlung han; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih, tiah ang naa.
17 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh;
18 Du Menneskesøn! du skal æde dit Brød med Bæven og drikke Vand med Uro og med Bekymring.
kami capa, tasoehhaih hoi buh to caa ah loe, zithaih hoiah tui to nae ah.
19 Og du skal sige til Folket i Landet: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalems Indbyggere i Israels Land: De skulle æde deres Brød med Bekymring og drikke Vand med Forskrækkelse, fordi deres Land bliver øde og mister sin Fylde, formedelst alle dets Indbyggeres Voldsgerning.
Prae kaminawk khaeah, Jerusalem ah kaom kaminawk hoi Israel prae thungah kaom kaminawk khaeah, Angraeng Sithaw mah, Nihcae loe tasoeh takuenhaih hoiah buh to caa o tih, dawnraihaih hoiah tui to nae o ueloe, prae thungah kaom kaminawk ih khoaehaih pongah, prae thungah kaom hmuenmaenawk to anghmaa boih tih boeh.
20 Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet vorde øde; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Kami ohhaih vangpuinawk to amro ueloe, prae loe pong sut tih boeh; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
21 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
22 Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have i Israels Land, naar der siges: Dagene trække ud, og ethvert Syn bliver til intet?
kami capa, aninawk loe laemh o boeh moe, hnuksakhaih doeh amro boeh, tiah thuih ih palungha lok to Israel prae thungah om ai maw?
23 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil lade dette Ordsprog høre op, og de skulle ikke ydermere bruge det som et Ordsprog i Israel; men sig til dem: Dagene ere nær, og hvad hvert Syn udsiger.
Nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah, Hae tiah a thuih o ih palungha lok to ka boengsak han boeh, nihcae mah Israel prae thungah palungha lok patoh o mak ai boeh; nihcae khaeah, Hnuksak ih hmuennawk akoep boihhaih ani loe zoi boeh, tiah thuih.
24 Thi der skal ikke ydermere være noget tomt Syn eller nogen falsk Spaadom i Israels Hus.
To naah loe Israel imthung takoh ah avang ai hnuksakhaih hoi lok amlai tahmaahaih to om mak ai boeh.
25 Thi jeg er Herren, jeg taler det Ord, som jeg taler, og det skal ske, det skal ej forhales længere; thi i eders Dage, du genstridige Hus! taler jeg et Ord og fuldkommer det, siger den Herre, Herre.
Kai loe Angraeng ah ka oh; ka thuih han koi lok to ka thuih naah, aekhaih om ai ah akoep tih, akoephaih ni doeh akra mak ai; Aw angaek karah imthung takoh, nangcae dung ah lok ka thuih moe, thuih ih lok baktih toengah ka koepsak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thuih paeh, tiah ang naa.
26 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
27 Du Menneskesøn! se, Israels Hus siger: Det Syn, som denne ser, skal ske efter mange Aar, og han spaar om Tider, som ere langt borte.
kami capa, khenah, A hnuk ih hnuksakhaih loe angzo han koi pop parai aninawk to thuikoehhaih ih ni, a thuih ih atuenawk loe angthla parai vop, tiah Israel imthung takoh mah thuih o.
28 Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Der skal ikke eet af alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og ske, siger den Herre, Herre.
To pongah nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah, Ka thuih ih loknawk loe akra mak ai, ka thuih ih lok to ka koepsak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
