Ezekiel 11

1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port paa Herrens Hus, den, som er vendt imod Østen, og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd; og jeg saa Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

Hagi anante Ra Anumzamofo Avamumo'a navresga huno mono nomofo zage hanati kazigama avugosama hunte'nea kafante vige'na koana, kafantera 25'a vene'ne mani'nazage'na zamage'noe. Hagi ana vene'nemofo amu'nompina kva netrena Asuri nemofo Ja'azania'ene, Benaia nemofo Pelatiakea otinake'na zanage'noe.

2 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! det er de Mænd, som udtænke Uret, og som give onde Raad i denne Stad;

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne, Vahe'mofo mofavremoka antahio, ama ana venenemo'za rankumapina kefo avu'ava'ma hu antahintahia retro nehu'za, vahe'mokizmia kefo antahi'zana zami'naze.

3 og som sige: Det er ikke saa nær, at vi skulle bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kødet.

Hagi zamagra amanage hu'za nehaze, nontamima ki kna zahufa erava'o osu'ne. Hagi rankuma'mo'a ne'zankre kavogna higeta, tagra ana kavofi afu ame'a meaza huta knare huta manigahune hu'za nehaze.

4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!

E'ina hu'negu vahe'mofo mofavremoka kasnampa kea hunka huhaviza huzamanto.

5 Og Herrens Aand faldt paa mig, og han sagde til mig: Sig, saa siger Herren: Saaledes sige I af Israels Hus, men de Tanker, som opstige i eders Aand, kender jeg.

Higeno Ra Anumzamofo Avamumo'a nagrite eno amanage huno eme nasmi'ne, Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Israeli vahemota tamagrama antahintahima nehaza zana Nagra ko kena antahina hu'noe huno nehie.

6 I have gjort dem af eder ihjelslagne mange i denne Stad og fyldt dens Gader med ihjelslagne.

Hagi tamagra rama'a vahe zamahe frizageno, mika kuma kantamimpina fri vahe'mokizmi zamavufagamo avite.

7 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Eders ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kødet, og den selv er Gryden; men eder skal man udføre midt af den.

E'ina hu'negu Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, rankumapima vahe'ma zamaheta zamavufagama eritruma hazana, e'i ame'a megeno rankumamo'a kavo me'ne. Hianagi tamagrira rankumapintira tamavaririnugeta atreta atiramigahaze.

8 For Sværdet frygte I, og Sværdet vil jeg lade komme over eder, siger den Herre, Herre.

Hagi tamagra kazinkanonku korora hazankina, Nagra bainati kazinknonu hara huramantegahue huno Ra Anumzana hankavenentake Anumzamo'a hie.

9 Og jeg vil udføre eder midt af den og give eder i fremmedes Haand og holde Dom over eder.

Hagi rankumapintira tamahe kasopetre'na ru vahe zamazampi tamavrente'nugeno, ru vahe'mo'za knazana tamigahaze.

10 For Sværdet skulle I falde, paa Israels Grænse vil jeg dømme eder; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Hagi bainati kazinteti tamaheme vu'na Israeli vahe mopa atupare uhanati'nugeta, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.

11 Den, den skal ikke blive eder Gryden, saa at I blive Kødet derudi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.

Hagi ama rankumamo'a tamagritera kavognara osanigeno, ete tamagra ama ana kavofi afu ame'a meaza huta knarera huta omanigahaze. Hagi tamagrira knazana tamami'na vu'na Israeli vahe mopa atupare uhanatigahue.

12 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I ikke have vandret efter mine Skikke og ikke holdt mine Bud, men gjort efter Hedningernes Vis, som ere trindt omkring eder.

Ana hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze. Na'ankure tamagra Nagri kasegea ovariri'naze. Hianagi tamagri tavaonte'ma mani kagi'naza kumatamimpi vahe'mofo zamavu'zamava avariri'naze.

13 Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre, Herre! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel!

Hagi ana kasnampa kema nehugeno, Benaia nemofo Pelataia'a fri'ne. Ana hige'na navugosaregati mopafi mase'na rankrafa hu'na amanage hu'noe, Ra Anumzana kagra Anumzamoke! Israeli naga'ma osi'ama mani'naza naga zamahe hana hu'za nehano?

14 Da kom Herrens Ord til mig, og han sagde:

Hagi anante Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

15 Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre ere dine næste Slægtninge og hele Israels Hus, alle de, til hvilke de, som bo i Jerusalem, sige: Gaar bort langt fra Herren, os er dette Land givet til Ejendom.

Vahe'mofo mofavremoka, Jerusalemi kumate'ma mago'ama mani'naza vahe'mo'za hu'za, kafuhe'zane kagranema magokama kinama hutama mani'naza nagamotane maka Israeli vahe'motagu'enena hu'za, Ra Anumzamofo tava'ontetira atre'za afete umani'nazageno, ama mopa eri santihareho huno tagri ko tami'ne hu'za Jerusalemi vahe'mo'za nehaze.

16 Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg har ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og jeg har adspredt dem i Landene, men jeg er dog bleven dem til en Helligdom for en kort Tid i Landene, hvorhen de ere komne.

E'ina hu'negu amanage huo, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Zamahe kasopoge'za ru vahe mopafina mago mago hu'za umanizageno, zamahe panani huge'za ru vahe kumapina umani emani hu'nazanagi, osi'a knafima umani'naza kumatmimpina Nagra mono nozmigna hu'noe.

17 Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil samle eder fra Folkene og sanke eder fra Landene, i hvilke I ere adspredte, og jeg vil give eder Israels Land.

E'ina hu'negu amanage huo huno Ra Anumzana Agra Anumzamo'a hu'ne, ru moparegama umani emanima hu'nazaregatira tamavre atru hute'na, Israeli mopa ete tamigahue.

18 Og derhen skulle de komme, og de skulle fjerne alle dets Afskyeligheder og alle dets Vederstyggeligheder fra det.

Hagi ete rukrahe huza mopazmire'ma esu'za Nagri navure'ma kasrino havizama hu havi anumzamofo amema'aramima me'neana emeri atre vagaregahaze.

19 Og jeg vil give dem eet Hjerte og give en ny Aand i deres Indre „og borttage Stenhjertet af deres Kød og give dem et Kødhjerte,

Ana hanage'na Nagra magoke zamagu zamagesa nezamina, kasefa avamu zamagu'afina antegahue. Ana nehu'na hankavetino havegna hu'nea zamagu'a eri netrena, kasefa zamagu'a zamigahue.

20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre efter dem; og de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud.

Ana hanuge'za tra keni'ane kasegeni'anena kegava nehu'za avaririgahaze. Ana nehu'za zamagra Nagri vahe mani'nage'na, Nagra zamagri Anumza manigahue.

21 Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres Afskyeligheders og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Vej vil jeg lade falde til— bage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.

Hianagi havi anumzamofoma amagema nente'za kasrino havizama hu'nea zamofoma amage'ma antesia vahera zamagrama hu'naza zamavu'zmavate ante'na knazana zamitere hugahue huno Ra Anumzana Anumzamo'a hu'ne.

22 Da opløftede Keruberne deres Vinger og Hjulene ved Siden af dem, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

Hagi anante Serabimiema nehaza ankeromo'za zamagekona rutare'za hare'za nevazageno'a wilimozanena magoka nevazageno, Israeli vahe Anumzamofo hihamu masa'amo'a zamasenirega me'nege'na ke'noe.

23 Og Herrens Herlighed steg op fra Stadens Midte og blev staaende paa Bjerget, som er Østen for Staden.

Hagi Ra Anumzamofo masazamo'a, rankumapintira atreno marerino zage hanati kaziga me'nea agonamofona onagamu umane'ne.

24 Og Aanden opløftede mig og førte mig i Synet, i Guds Aand, til Kaldæa til de bortførte; og det Fyn, som jeg havde set, forsvandt for mig i det høje.

Anama hutegeno'a ava'nagna zana negogeno Avamumo'a navresga huno Babilonima kinama hu'nazare vu'ne. Hagi anante'ma navrenoma vigeno'a ana ava'nagna zamo'a vagare'ne.

25 Og jeg talte til de bortførte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig se.

Ana higena Ra Anumzamo'ma naveri'ma higenama maka zama ke'noa zantamina kinafima mani'naza vahera zamasmi vagare'noe.