< Ezekiel 11 >
1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port paa Herrens Hus, den, som er vendt imod Østen, og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd; og jeg saa Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.
Eka Roho mar Nyasaye notingʼa malo mokela nyaka e dhoranga od Jehova Nyasaye mochomo yo wuok chiengʼ. E dhorangach kanyo, ne nitie ji piero ariyo gabich, to ji ariyo kuomgi ne gin Jazania wuod Azur kod Pelatia wuod Benaya, mane gin jotend ji.
2 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! det er de Mænd, som udtænke Uret, og som give onde Raad i denne Stad;
Jehova Nyasaye nowachona niya, “Wuod dhano, magi e joma chano timbe maricho kendo mangʼado riekni maricho e dalani.
3 og som sige: Det er ikke saa nær, at vi skulle bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kødet.
Giwacho ni, ‘Donge kinde mag gero udi osechopo machiegni? Dala maduongʼni en agulu mitede, to wan to wan ringʼo!’
4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
Kuom mano, yaye wuod dhano, kor wach kendo ikor wach kuomgi mak iweyo.”
5 Og Herrens Aand faldt paa mig, og han sagde til mig: Sig, saa siger Herren: Saaledes sige I af Israels Hus, men de Tanker, som opstige i eders Aand, kender jeg.
Eka Roho mar Jehova Nyasaye nobiro kuoma, kendo nonyisa kama: Ma e gima Jehova Nyasaye wacho, yaye dhood Israel, angʼeyo gik ma uwacho kendo gik ma uparo e chunyu.
6 I have gjort dem af eder ihjelslagne mange i denne Stad og fyldt dens Gader med ihjelslagne.
Usenego ji mangʼeny e dala maduongʼni mi upongʼo yorene gi ringre joma otho.
7 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Eders ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kødet, og den selv er Gryden; men eder skal man udføre midt af den.
Emomiyo Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho kama: Ringre joma otho ma usepuko kanyo e ringʼo, to dala maduongʼni e agulu, kaka uwachono, to abiro riembou mi agolu oko.
8 For Sværdet frygte I, og Sværdet vil jeg lade komme over eder, siger den Herre, Herre.
Uluoro ligangla, to liganglano ema abiro tiekougo, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.
9 Og jeg vil udføre eder midt af den og give eder i fremmedes Haand og holde Dom over eder.
Abiro riembou oko e dala maduongʼni mi aketu e lwet ogendini mamoko mabiro sandou.
10 For Sværdet skulle I falde, paa Israels Grænse vil jeg dømme eder; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
Ubiro podho e lak ligangla, kendo abiro kelonu chandruok e tongʼ ka tongʼ mar Israel. Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye.
11 Den, den skal ikke blive eder Gryden, saa at I blive Kødet derudi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.
Dala maduongʼni ok nobednu agulu, to un bende ok nubed ringʼo e iye. Abiro kelonu chandruok e tongʼ duto mag Israel.
12 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I ikke have vandret efter mine Skikke og ikke holdt mine Bud, men gjort efter Hedningernes Vis, som ere trindt omkring eder.
Kendo unungʼe ni An e Jehova Nyasaye, nikech ok useluwo buchena kata rito chikena, to useluwo mana yore mag ogendini molworou.
13 Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre, Herre! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel!
Kane pod akoro wach kamano, Pelatia wuod Benaya notho. Eka napodho piny auma kendo aywak gi dwol maduongʼ kawacho niya, “Yaye, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, bende ditiek pep jo-Israel mane otony kamano adier?”
14 Da kom Herrens Ord til mig, og han sagde:
Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
15 Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre ere dine næste Slægtninge og hele Israels Hus, alle de, til hvilke de, som bo i Jerusalem, sige: Gaar bort langt fra Herren, os er dette Land givet til Ejendom.
“Wuod dhano, oweteni, ma gin oweteni mahie kendo ma wedeni moa e rembu kod dhood Israel duto, ema jo-Jerusalem osewuoyo kuomgi kawacho ni, ‘Gisedhi mabor gi Jehova Nyasaye, kendo lopni osemiwa kaka girkeni marwa.’
16 Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg har ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og jeg har adspredt dem i Landene, men jeg er dog bleven dem til en Helligdom for en kort Tid i Landene, hvorhen de ere komne.
“Kuom mano wach ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Kata obedo ni ne ariembogi mabor ahinya e dier ogendini kendo ne akeyogi e dier pinje, to kuom kinde matin asebedonegi kama ler mar lemo e pinje ma gisedhiyego.’
17 Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil samle eder fra Folkene og sanke eder fra Landene, i hvilke I ere adspredte, og jeg vil give eder Israels Land.
“Kuom mano wach ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Abiro chokou kagolou e pinje ma osekeyoue, kendo abiro dwogonu piny Israel.’
18 Og derhen skulle de komme, og de skulle fjerne alle dets Afskyeligheder og alle dets Vederstyggeligheder fra det.
“Gibiro dok e piny Israel mi gigol nyiseche manono kod kido mopa mage.
19 Og jeg vil give dem eet Hjerte og give en ny Aand i deres Indre „og borttage Stenhjertet af deres Kød og give dem et Kødhjerte,
Anamigi chuny ma ok parre, kendo anaket chuny manyien eigi; abiro golo kuomgi chuny matek ka lwanda kendo anachwenegi chuny manyien.
20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre efter dem; og de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud.
Eka ginilu buchena kendo ginibed gi chuny mar rito chikena. Ginibed joga, kendo anabed Nyasachgi.
21 Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres Afskyeligheders og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Vej vil jeg lade falde til— bage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.
Abiro kumo joma chunygi otwere kuom kido mag-gi maricho kod nyisechegi manono. Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.”
22 Da opløftede Keruberne deres Vinger og Hjulene ved Siden af dem, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
Eka kerubi, kaachiel gi tiende ka ni e bathgi, noyaro bwombegi, kendo duongʼ mar Nyasach Israel ne ni e wigi gimalo.
23 Og Herrens Herlighed steg op fra Stadens Midte og blev staaende paa Bjerget, som er Østen for Staden.
Duongʼ mar Jehova Nyasaye nodhi malo koa ei dala maduongʼ kendo nochungʼ ewi got man yo wuok chiengʼ mar dalano.
24 Og Aanden opløftede mig og førte mig i Synet, i Guds Aand, til Kaldæa til de bortførte; og det Fyn, som jeg havde set, forsvandt for mig i det høje.
Roho mar Nyasaye notingʼa motera nyaka ir jogo mane ni e twech e piny Babulon, ka an e fweny mane Roho mar Nyasaye omiya. Eka fweny mane asenenono noa moweya,
25 Og jeg talte til de bortførte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig se.
kendo ne anyiso jogo mane ni e twechgo gik moko duto mane Jehova Nyasaye osenyisa.